Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2743890_0001.png
31. august 2023
J.nr. 2023 - 5857
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 294 af 19. juli 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 294: Spm., om ministeren bekræfte hhv. de centrale påstande og de fremførte tal for de nye boligbeskatningsregler
2743890_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren bekræfte henholdsvis de centrale påstande og de fremførte tal for de nye
boligbeskatningsregler, som er blevet udregnet af Nordea Kredit, og som fremgår af artik-
len »Ny Boligskat vil skubbe til prisen på dit hus
her er, hvad du kan forvente« bragt på
jyllands-posten.dk den 15. juli 2023?
Svar
Beregningerne, som Nordea Kredit har foretaget og som fremgår af den nævnte artikel, er
lavet bl.a. på baggrund af Skatteministeriets typeeksempler, der viser den forventede bo-
ligskat for forskellige ejendomstyper i de enkelte kommuner. Med omlægningen i 2024 er
skattelempelserne størst uden for de større byer, hvorfor de potentielle positive virknin-
ger på boligpriserne også må forventes at være størst i disse områder.
Principperne bag de nye boligskatteregler blev aftalt i 2017. Derfor må det forventes
som det også påpeges i artiklen
at de nye boligskatter i et vist omfang allerede kan have
haft sin virkning på boligpriserne. Det er imidlertid yderst vanskeligt at fastslå, hvor stor
en del af virkningen på boligpriserne, der allerede har fundet sted.
Skatteministeriet har senest foretaget en analyse af boligskattereformens påvirkning af bo-
ligpriserne i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018, kapitel 4. Af analysen fremgår det, at de
nye boligskatteregler for boligmarkedet under ét ikke forventedes at have nogen væsentlig
virkning på udviklingen i de gennemsnitlige boligpriser.
Som det også fremgår af artiklen bragt på jyllands-posten.dk, påvirkes boligpriserne også
af en række andre faktorer som renten, beskæftigelsen og lønudviklingen, hvilket gør det
vanskeligt at adskille den isolerede virkning af de nye boligskatter.
Side 2 af 2