SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, på hvilken forskningsmæssig og empirisk baggrund Skatteministeriet har anvendt en fortrængningsgrad på 20 pct.

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

25. august 2023

J.nr. 2023 - 5772

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 293 af 6. juli 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, på hvilken forskningsmæssig og empirisk baggrund Skatteministeriet har anvendt en fortrængningsgrad på 20 pct.

Spørgsmål

Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 260 redegøre

for, på hvilken forskningsmæssig og empirisk baggrund Skatteministeriet har anvendt en

fortrængningsgrad på 20 pct., samt hvorfor man i besvarelsen har anvendt en anden for-

trængningsgrad end i besvarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 306 fra 19. marts 2021,

hvor fortrængningsgraden er opgjort til 38 pct. Ministeren bedes dertil oplyse provenu-

virkningen af at afskaffe bruttoskatteordningen ved fortrængningsprocenterne 10, 20, 30,

38, 40 og 50 pct.

Svar

Den særlige bruttoskatteordning for forskere og nøglemedarbejdere

–

forskerskatteord-

ningen

–

kan anvendes af ansatte, der opfylder en række betingelser, herunder enten for-

skerstatus eller aflønning med mindst 72.500 kr. pr. måned (2023-niveau). Det er også et

krav, at den ansatte ikke inden for de seneste 10 år har været skattepligtig til Danmark.

Bruttoskattesatsen i ordningen udgør 27 pct. (svarende til 32,84 pct. inkl. AM-bidrag), og

ordningen kan maksimalt benyttes i en eller flere perioder af indtil syv års samlet varig-

hed.

I beregningsgrundlaget er det forudsat, at forskerskatteordningen indebærer, at anden

højtkvalificeret arbejdskraft fortrænges på det danske arbejdsmarked som følge af gun-

stige skatteforhold for udenlandsk arbejdskraft. Dette er en afvigelse for de sædvanlige

forudsætninger, hvor en forøgelse af arbejdsudbuddet ikke forudsættes at føre til for-

trængning af dansk arbejdskraft til udlandet.

Baggrunden for at der for forskerskatteordningen afviges fra de sædvanlige regneprincip-

per er, at det lægges til grund, at der er tale om et internationalt arbejdsmarked, hvor der

er mobilitet i arbejdsudbud på tværs af landegrænser. Derfor vurderes det relevant at in-

kludere en vis grad af fortrængning i beregningerne af provenueffekten af ordningen.

Effekten af fortrængningsgraden er svær at underbygge med analyser, da det er udfor-

drende at indfange effekten i data. Som led i en gennemgang af metode og beregningsfor-

udsætninger er fortrængningsgraden fastsat til 20 pct. Som nævnt er der ikke empirisk be-

læg for denne eller en anden fortrængningsgrad, og under alle omstændigheder er den be-

hæftet med stor usikkerhed.

tabel 1

fremgår provenueffekten ved afskaffelse af bruttoskatteordningen opgjort ved

forskellige scenarier, herunder den tidligere og nuværende metode med en fortrængnings-

grad på hhv. 38 pct. og 20 pct. og i tre scenarier, hvor fortrængningsgraden er fastsat til

hhv. 50, 40 og 10 pct.

En afskaffelse af forskerskatteordningen skønnes at medføre et umiddelbart varigt mer-

provenu på ca. 1.580 mio. kr. (2023-niveau) og et merprovenu efter tilbageløb og adfærd

på ca. 35 mio. kr. ved en fortrængningsgrad på 20 pct.,

jf. tabel 1.

Side 2 af 3

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 293: Spm. om, på hvilken forskningsmæssig og empirisk baggrund Skatteministeriet har anvendt en fortrængningsgrad på 20 pct.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af at afskaffe forskerskatteordningen

Fortrængningsgrad (pct.)

(Mio. kr., 2023-niveau)

Umiddelbar virkning

Virkning efter tilbageløb

Virkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Afrundet til nærmeste 5 mio. kr.

Kilde: Skatteministeriet.

1.580

1.345

525

1.580

1.345

360

1.580

1.345

325

1.580

1.345

195

1.580

1.345

1.580

1.345

-130

Side 3 af 3