SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvorfor dette ikke er muligt at lave en samlet virkning på individniveau, når det er muligt at lave en opgørelse på indkomstdeciler

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

11. oktober 2024

J.nr. 2023 - 5648

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 289 af 29. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Rasmus Stoklund

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om, hvorfor dette ikke er muligt at lave en samlet virkning på individniveau, når det er muligt at lave en opgørelse på indkomstdeciler

Spørgsmål

Af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 283 af 21. juni 2023 fremgår det, at spørgsmålet

ikke kan besvares, fordi der ikke kan laves en samlet virkning på individniveau. Vil mini-

steren uddybe, hvorfor dette ikke er muligt, når det er muligt at lave en opgørelse på ind-

komstdeciler?

Svar

Virkningen af de forskellige initiativer i regeringsgrundlaget er beregnet med udgangs-

punkt i forskellige datagrundlag.

For personskatteændringer er det typisk muligt at opgøre virkningerne på det samme me-

get detaljerede individbaserede datagrundlag (fx forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og

omlægning af topskatten). Det betyder, at virkningerne kan lægges sammen på individni-

veau, og der kan opgøres et antal personer med lavere eller højere skattebetaling af de

nævnte elementer.

Virkningen af ændrede skatter og afgifter på erhverv forudsættes som udgangspunkt be-

regningsteknisk at blive nedvæltet i lønningerne og/eller overvæltet i det generelle prisni-

veau. Med denne beregningstekniske forudsætning er det muligt at opgøre virkningen

heraf på samme individbaserede datagrundlag, som ved ændringer i personskatterne. Der

er dog større usikkerhed tilknyttet virkningen af ændret beskatning på erhverv.

Virkningen af ændrede forbrugsafgifter bygger i udgangspunktet på Danmarks Statistiks

forbrugsundersøgelse, som er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse på familieni-

veau. Det er med denne datakilde muligt at se en række udvalgte familiers forbrug og af-

giftsbetaling i en afgrænset periode af et år, fx betaling af tobaksafgifter og kaffeafgift.

Med dette udgangspunkt kan der laves summariske gennemsnit, som kan angive en skøn-

net virkning af ændret afgiftsbetaling fordelt på indkomstdeciler. Det er imidlertid ikke

muligt at opgøre hvilke konkrete familier eller personer, der berøres af specifikke afgifter

og ændringer i disse, fx af ændringer af tobaksafgifterne, idet der ikke er kendskab til

hvilke konkrete personer i befolkningen, der ryger. Det samme gør sig gældende for virk-

ningen af at indføre en passagerafgift, idet der ikke er kendskab til rejseomfanget på indi-

vidniveau.

Endelig er der ikke kendskab til hvilke konkrete personer, der betaler bo- og gaveafgift,

og som dermed bliver berørt af ændringer af afgiften. Det er med nogen usikkerhed mu-

ligt at skønne over, hvordan arv

–

og dermed bo- og gaveafgiften

–

er placeret i ind-

komstfordelingen via flerårige individoplysninger om afdøde og deres familiemedlemmer.

Men der er ikke kendskab til hvem, der konkret arver og betaler bo- og gaveafgift på indi-

vidniveau. Ligeledes er der heller ikke kendskab til hvem, der konkret berøres af at lempe

bo- og gaveafgiften specifikt for virksomhedsoverdragelse.

Samlet set kan der derfor ikke opgøres et antal personer med højere eller lavere købekraft

af alle initiativer i regeringsgrundlaget under ét.

Side 2 af 2