Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2733017_0001.png
Til Folketingets partier
Christiansborg
4. juli 2023
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 285 (Alm. Del) af 27. juni
2023
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de sager på ECOFIN-rådsmødet den 14. juli 2023, som
er relevante for Skatteudvalget.
Svar
To sager er relevante for Skatteudvalget ifm. ECOFIN 14. juli 2023:
Præsentation af forslag til
reform af EU’s
toldregler
.
Præsentation af det spanske formandskabs arbejdsprogram.
Toldreform
ECOFIN skal drøfte forslag til en toldreform på baggrund af Kommissionens med-
delelse af 17. maj 2023.
Forslaget indebærer oprettelse af en fælles EU-toldmyndighed, der blandt andet vil
skulle udvikle og håndtere fælles it-løsninger, herunder særligt et EU-tolddatacen-
ter, øget indsats i forhold til fælles risikoanalyser, håndtering af e-handel via både
anvendelse af told-datacenteret og afskaffelse af 150 euro bundgrænsen for told.
Der pågår netop nu analyse af forslagene og deres konsekvenser, som vil indgå i det
videre arbejde, herunder i de kommende grund- og nærhedsnotater mv.
Regeringen finder det væsentligt, at de it-investeringer, der i disse år gøres på told-
området for at implementere det nuværende EU-toldkodeks får tid til at virke og
give afkast. Regeringen finder det ligeledes vigtigt, at EU-landene gives tid til at
gennemføre en gennemgående konsekvensanalyse af hver af pakkens enkelte ele-
menter, som kan belyse de forventede afledte konsekvenser i tilstrækkeligt omfang,
inden der træffes beslutninger.
Formandskabets arbejdsprogram
Det spanske formandskab skal præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter på
ECOFIN-området. Af relevans for Skatteudvalget ventes formandskabet at priori-
tere en række skatte- og afgiftssager.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 285: Spm. om de punkter på ECOFIN-rådsmødet den 14/7-23, som er relevante for Skatteudvalget
2733017_0002.png
Side 2 af 2
På selskabsskatteområdet ventes Kommissionen at præsentere et forslag om sel-
skabsbeskatning i EU-landene (Business
in Europe: Framework for Income Taxation -
BEFIT). Forslaget ventes at indebære en harmonisering af selskabsskattebasen i
EU og en omfordeling af retten til beskatning af store koncerner. ECOFIN vil
muligvis drøfte forslaget under spansk formandskab.
ECOFIN ventes fortsat at have fokus på indsatsen for bekæmpelse af skatteund-
gåelse og
–unddragelse.
ECOFIN ventes blandt andet at drøfte forslaget om
fælles
EU-regler til bekæmpelse af skatteundgåelse ved brug af postkasseselskaber
(Unshell) samt at
vedtage den halvårlige opdatering af
EU’s sortliste ovre skattely uden for EU
i oktober
2023. Derudover ventes ECOFIN at drøfte et forslag om
fælles regler for kildeskat på
udbytter og renter.
På moms- og afgiftsområdet ventes ECOFIN at skulle behandle forslaget om
Moms i den digitale tidsalder
(VAT in the Digital Age
ViDA).
Fra dansk side venter man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det spanske
formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN. Regeringen vil løbende
forelægge de danske holdninger til sagerne i Skatteudvalget og Europaudvalget.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Fungerende økonomiminister