SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om, hvordan ministeren vil undgå, at det hæmmer småskalalandbrugenes konkurrenceevne overfor de store landbrug, når deres produktionsapparat beskattes hårdere end konkurrenternes

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. juni 2023

J.nr. 2023 - 5468

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 284 af 21. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).

Jeppe Bruus

/ Rikke Kure Wendel

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 284: Spm. om, hvordan ministeren vil undgå, at det hæmmer småskalalandbrugenes konkurrenceevne overfor de store landbrug, når deres produktionsapparat beskattes hårdere end konkurrenternes

Spørgsmål

Landbrugsjorden er en del af et landbrugs produktionsapparat. Det er en af de omkost-

ninger, der skal forrentes via dækningsbidraget fra produktionen på jorden. Der er små-

skalalandbrug, der er blevet kategoriseret som ejerboliger efter ændringen af loven for

ejendomsbeskatning og det nye styresignal. Det betyder, at småskalalandbruget har en

større udgift til jord og stuehus end det store landbrug. Vil ministeren i den forbindelse

redegøre for, hvordan ministeren vil undgå, at det hæmmer småskalalandbrugenes beta-

lingsevne, når der skal bydes på jord i konkurrence med de store landbrug? Ministeren

bedes ligeledes redegøre for, hvordan ministeren vil undgå, at det hæmmer småskalaland-

brugenes konkurrenceevne overfor de store landbrug, når deres produktionsapparat

beskattes hårdere end konkurrenternes?

Svar

En samlet forligskreds på ejendomsområdet (S, V, M, LA, K, RV og DF) er enige om, at

udviklingen på landet skal fremmes, og at det skal være mere attraktivt at bo i mindre by-

samfund. De nye boligskatteregler bidrager med over 10 mia. kr. i skattelettelser fra 2024,

som primært kommer boligejere i provinsen og på landet til gavn.

Som led i overgangen til det nye boligbeskatningssystem og mere retvisende ejendoms-

vurderinger besluttede en bred kreds af partier i 2017 at gøre op med den gamle formod-

ningsregel, hvor ejendomme over 5,5 hektar kategoriseres som landbrug. Derfor er det

med de nye regler ejendommens karakter og faktiske anvendelse og ikke størrelsen på

jordarealet, der afgør, om der er tale om en landbrugsejendom eller en anden type ejen-

dom, fx en ejerbolig.

Hvis ens ejendom omkategoriseres fra landbrug- eller skovejendom til ejerbolig

–

eller

omvendt, får man mulighed for at tilvælge den såkaldte overgangsordning. Overgangs-

ordningen er med lov nr. 679 af 3. juni 2023 blevet udvidet. Det betyder, at man kan fort-

sætte med at blive beskattet på baggrund af sin gamle kategori, indtil man sælger sin ejen-

dom, eller indtil man sælger jord fra og kommer under 2 ha. Reglerne trådte i kraft den 5.

juni 2023.

Forligskredsen har derudover besluttet, at der skal arbejdes med at finde en kategori for

naturejendomme, så boligbeskatningen ikke står i vejen for dem, der gerne vil omlægge

jord fra produktion til eksempelvis natur. Derfor vil forligspartierne se på reglerne frem-

adrettet i form af et oplæg til ny kategori for naturejendomme.

Den nye ejendomsskattelov, jf. lov nr. 678 af 3. juni 2023, vil fra 2024 medføre en væ-

sentlig nedsættelse af skattesatserne for både grundskyld og ejendomsværdiskat. Ejen-

domsværdiskattesatsen nedsættes fra 9,2 promille til 5,1 promille, ligesom grundskylden

nedsættes, heraf markant i en række kommuner.

Derudover indføres en skatterabat til boligejere, der har overtaget deres bolig inden 2024.

Skatterabatten sikrer, at den enkelte boligejer samlet set ikke skal betale mere i boligskat

ved overgangen til de nye regler, end hvis de gældende regler, herunder ejendomsværdi-

Side 2 af 3

skattestop og grundskatteloft for grundskylden, var blevet videreført i 2024. Skatterabat-

ten videreføres som udgangspunkt nominelt, indtil boligen sælges.

Side 3 af 3