Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
16. juni 2023
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 277
Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter,
herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige
indkomstgrupper, der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere,
almindelige LO-arbejdere, pensionister, funktionærer og direktører, ved en årlig
indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030?
Spørgsmål 278
Vil ministeren beregne effekten på Danmarks Gini-koefficient ved en indeksering
af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 frem mod 2030?
Spørgsmål 279
Vil ministeren i tabelform og grafisk illustrere, hvordan den økonomiske effekt af en
årlig indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct. fra 2024 påvirker en enlig pensionist
og et pensionistpars årlige disponible indkomst sammenholdt med et scenarie,
hvor tobaksafgiften forøges markant til en gennemsnitspris pr. pakke cigaretter på
90 DKK?
Spørgsmål 280
Det fremgår af tal fra analysevirksomheden Nielsen IQ refereret i
Dagligvarehandlen (»Salget af cigaretter rasler ned i Danmark
–
erstattes af
udenlandske cigaretter«, www.dagligevarehandlen.dk, den 28. februar 2023), at
antallet af solgte cigaretter i Danmark på to år er faldet med 580 mio. til 3,85 mia.
stk. Ifølge tal fra Skatteministeriet vil mængden af grænsehandlede cigaretter stige
til 2,7 mia. stk. ved en forhøjelse af tobaksafgiften, svarende til en gennemsnitlig
pris pr. pakke cigaretter på 100 DKK. Hvordan forholder ministeren sig til, at
mængden af grænsehandlede og illegale cigaretter i Danmark forventes at udgøre
op mod 70 pct. af det indenlandske salg ved en forøgelse af tobaksafgiften til 100
DKK pr. pakke cigaretter?
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF) og ikkemedlem af
udvalget (MFU) Mette Thiesen (DF).
Svarene bedes sendt elektronisk til spørgerne på
og
Udskrevet 16-06-2023 Kl. 12:16:40
Side 1 | 2