SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. og MFU spm. om, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

13. november 2023

J.nr. 2023 - 5462

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 277 af 16. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Peter Kofoed (DF) og Mette Thiesen (DF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. og MFU spm. om, hvordan de økonomiske effekter, herunder fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper

Spørgsmål

Vil ministeren i tabelform og grafisk vurdere, hvordan de økonomiske effekter, herunder

fordelingseffekterne, af højere priser på cigaretter påvirker forskellige indkomstgrupper,

der som minimum omfatter kontanthjælpsmodtagere, almindelige LO-arbejdere, pensio-

nister, funktionærer og direktører, ved en årlig indeksering af tobaksafgiften på 3,5 pct.

fra 2024 frem mod 2030?

Svar

En årlig indeksering af tobaksafgifterne på 3,5 pct. vil medføre, at en pakke cigaretter i

2030 er omtrent 13 kr. dyrere end i dag og dermed vil koste ca. 72 kr. (med udgangspunkt

i den vægtede gennemsnitlige pakkepris i 2022 på ca. 59 kr.).

Ministeriernes konsekvensberegninger for familietyper af politikændringer omfatter efter

gængse regneprincipper som udgangspunkt de

direkte virkninger

på familiernes disponible

indkomster af ændringer i personskatter eller overførsler, som indgår som en del af forud-

sætningerne i Økonomiministeriets familietypemodel. Betaling af afgifter, herunder fx af-

gifter på tobak og alkohol, er ikke omfattet af de gængse regneprincipper for familietype-

beregninger.

Det kræver således konkrete antagelser om de enkelte familietypers cigaretforbrug, hvis

en hypotetisk forhøjelse af afgiften på cigaretter skal omsættes til virkninger for de en-

kelte familietyper. Det er i den aktuelle besvarelse valgt

–

som en helt summarisk, bereg-

ningsmæssig antagelse

–

at illustrere virkningen af de respektive hypotetiske afgiftsforhø-

jelser ved at forudsætte et dagligt cigaretforbrug på 20 stk. om dagen for

alle

voksne i

alle

de betragtede familietyper. Dette afspejler ikke en konkret vurdering af de enkelte familie-

typers faktiske rygevaner, men er alene en beregningsmæssig antagelse.

Det forudsættes i øvrigt, at hele det forudsatte cigaretforbrug består af cigaretter købt

med dansk afgift. I praksis grænsehandles en betydelig del af danskernes cigaretforbrug.

Denne del af forbruget berøres ikke af danske afgiftsstigninger.

Ved beregning af fordelingsvirkninger, herunder også virkningen for typefamilier, tages

udgangspunkt i den umiddelbare virkning af afgiftsændringen. Der tages således ikke

højde for eventuelle afledte adfærdsvirkninger, som vil påvirke afgiftsændringens virkning

på typefamilierne, og som kan variere imellem dem.

Med de nævnte antagelser udgør den ekstra afgiftsbetaling det samme beløb i kroner pr.

voksen i alle de betragtede familietyper. Den ekstra afgiftsbetaling vil dog udgøre en hø-

jere andel af den disponible indkomst, jo mindre den disponible indkomst er i udgangs-

punktet,

jf. tabel 1 og figur 1 nedenfor.

Side 2 af 4

Tabel 1. Ekstra årlig omkostning ved rygning givet indeksering af tobaksafgifterne i kroner og som an-

del af disponibel indkomst for udvalgte familietyper (2023-niveau, 2030-regler)

Ekstra årlig

omkostning

kr.

Enlig kontanthjælpsmodtager

Enlig arbejder

Enlig pensionist

Pensionistpar

Kontanthjælpsfamilie

Arbejderfamilie

Funktionærfamilie

Direktørfamilie

4.745

pct.

4,2

1,8

2,5

3,2

1,6

1,2

0,9

Forudsat

disponibel

indkomst

kr.

113.000

269.000

187.000

148.000

150.000

305.000

412.000

539.000

Anm.: I tabellen er alle kronebeløb beregnet som kroner pr. voksen i husstanden. De forudsatte disponible indkomster for de

viste familietyper afhænger (udover beskæftigelsesstatus og arbejds- eller overførselsindkomst) af det forudsatte antal hjem-

meboende børn og deres alder, boligtype, gæld og pensionsopsparing mv. De tre enlige familietyper forudsættes at bo i leje-

bolig. Den enlige kontanthjælpsmodtager forudsættes desuden at være over 30 år, mens den enlige pensionist forudsættes at

have en ATP. Det viste pensionistpar forudsættes at bo i ejerbolig samt have én ATP. De resterende fire familietyper med to

voksne forudsættes at have to børn (ét i børnehave og ét i SFO). Kontanthjælpsfamilien forudsættes at bo i lejebolig, imens de

resterende tre forudsættes at bo i ejerbolig. En direktørfamilie består af én direktør og én funktionær. Forbrugsskatter påvirker

ikke direkte de disponible indkomster, da disse opgøres som den indkomst, der rådes over efter indkomstskat mv.

Kilde: Økonomiministeriets familietypemodel på baggrund af Økonomisk Redegørelse, maj 2023 samt egne beregninger. Di-

sponible indkomster er opgjort via familietypemodellen med 2030-regler i 2023-niveau.

Figur 1. Ekstra årlig omkostning ved en gennemsnitlig pris for en pakke cigaretter på 72 kr. for

udvalgte familietyper med et forudsat dagligt cigaretforbrug på en pakke (20 stk.) per voksen (2023-

niveau, 2030-regler)

Kr.

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Pct.

Enlig

kontant-

hjælps-

modtager

Enlig

arbejder

Enlig

Pensionist- Kontant-

pensionist

par

hjælps-

familie

Arbejder- Funktionær- Direktør-

familie

Kr. pr. voksen

Pct. af disponibel indkomst

Anm.: Se anm. til tabel 1.

Det bemærkes, at en stor del af befolkningen ikke ryger. De ekstra omkostninger som

følge af højere priser på cigaretter vedrører således alene de familier, der ryger. Beregnin-

gerne er ikke relevante for familier, uanset type, hvor der ikke ryges. De ekstra omkost-

ninger vil desuden variere med forbrugets størrelse, herunder om der i husstanden ryges

cigaretter eller andre tobaksprodukter. Undersøgelsen

Danskernes Rygevaner 2022

viser, at

Side 3 af 4

13 pct. af de 15-79-årige ryger dagligt, mens 6 pct. ryger lejlighedsvist. Undersøgelsen vi-

ser også, at 6 pct. af de 15-79-årige ryger 15 eller flere cigaretter om dagen, men omfatter

ikke oplysninger om det

gennemsnitlige

daglige forbrug. Det ovennævnte forudsatte cigaret-

forbrug på 20 stk. om dagen er derfor rent illustrativt.

De ovennævnte skønnede fordelingsvirkninger af en hypotetisk indeksering af cigaretaf-

gifterne skal i øvrigt ses i lyset af, at udgifterne til tobaksafgifter

–

og dermed prisen på ci-

garetter

–

i fravær af indeksering over tid alt andet lige vil udgøre en

faldende

andel af de

disponible indkomster,

jf. nærmere omtale i svaret på SAU alm. del

–

spm. 278.

Side 4 af 4