Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2748406_0001.png
11. september 2023
J.nr. 2023 - 6358
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 265 af 2. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen
2748406_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet be-
des opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette be-
des opgjort for alle årene 2023-2027 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2023-
niveau og faste 2023-priser.
Svar
DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for rederierne. Statsstøtten gives igen-
nem en skattefri nettohyre til de søfolk, som omfattes af DIS-ordningen. Den sparede
skat tilfalder således rederierne i form af en lavere lønudgift.
Det skal understreges, at der generelt er en lang række usikkerheder forbundet med virk-
ningerne på såvel kort som langt sigt af ændringer i DIS-ordningen. Derfor er skønnene
for de provenumæssige konsekvenser ved en afskaffelse af DIS-ordningen forbundet
med betydelig usikkerhed.
En afskaffelse af DIS-ordningen skønnes at medføre et samlet umiddelbart merprovenu
på ca. 1.060 mio. kr. (2023-niveau),
jf. tabel 1.
Hvis det på langt sigt forudsættes, at de fuldt
skattepligtige søfolk vil kunne finde beskæftigelse på land og opretholde stort set samme
disponible indkomst, som de havde under DIS-ordningen, skønnes merprovenuet efter
tilbageløb og adfærd at udgøre ca. 1.070 mio. kr. (2023-niveau). I det omfang indkomsten
ved beskæftigelse på land er mindre, fx som følge af genetillæg forbundet med at være an-
sat på skibe frem for på land, vil provenueffekten ved afskaffelsen være mindre.
Tabel 1. Provenuvirkning ved afskaffelse af DIS-ordningen
(Mio. kr., 2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
2024
1.060
920
1.070
2025
1.060
920
1.070
2026
1.060
920
1.070
2027
1.060
920
1.070
Varigt
1.060
920
1.070
Anm.: Der er forudsat en gennemsnitlig beskatning på 31 pct. og 29 pct. for hhv. fuldt skattepligtige og begrænset skatte-
pligtige. Der anvendes et tilbageløb på 23 pct. for de fuldt skattepligtige og 0 pct. for de begrænset skattepligtige, da en stor
del af deres forbrug forudsættes at foregå i udlandet.
Kilde: Skatteministeriet.
Provenuvirkningerne forudsætter, at de fuldt skattepligtige søfolk finder beskæftigelse på
land, og opretholder samme disponible indkomst, som under DIS-ordningen. Der vil for-
mentligt være en ikke uvæsentlig tilpasningsperiode fra afskaffelsen af DIS-ordningen og
til virkningen på lang sigt, som der ikke er taget højde for i beregningerne. Der er ikke op-
gjort en provenuvirkning for 2023, da det vil svare til en afskaffelse af ordningen med til-
bagevirkende kraft.
Det lægges til grund, at hhv. 15 pct. af de fuldt skattepligtige vil være skattefritaget efter
andre regler, hvis DIS-ordningen afskaffes. Fuldt skattepligtige søfolk kan skattefritages
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 265: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen
2748406_0003.png
efter reglerne i ligningslovens § 33 A
1
eller ved at flytte bopæl til udlandet. Derudover kan
søfolk være skattefritaget i Danmark efter særlige regler i dobbeltbeskatningsoverenskom-
ster. Det forudsættes derfor på langt sigt, at 85 pct. af de fuldt skattepligtige søfolk ikke
vil være ansat på skibene efter afskaffelsen.
For så vidt angår de begrænset skattepligtige søfolk, forudsættes det på langt sigt, at rede-
rierne fortsat vil kunne undgå dansk indkomstbeskatning ved en afskaffelse af DIS-ord-
ningen. Rederierne har mulighed for at udflage skibene til andre lande, som tilbyder lige
så favorable økonomiske vilkår som DIS-ordningen eller alternativt, at de vil ansætte sø-
folk, som er skattefritagne. Dermed vil de begrænset skattepligtige søfolk i praksis ikke
blive skattepligtige i Danmark.
1
Efter ligningslovens § 33A kan en person få skattenedsættelse for løn optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold un-
der ophold uden for riget i mindst 6 måneder. Opholdet må kun afbrydes af nødvendigt arbejde eller ferie og lignende her
i riget (Danmark, Færøerne og Grønland) på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-månedersperiode.
Side 3 af 3