Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2729667_0001.png
27. juni 2023
J.nr. 2023-5184
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 264 af 2. juni 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Lasse Bank
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter
2729667_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for
virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft) til henholdsvis 10 mio.
kr., 11 mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr.,
18 mio. kr. og 19 mio. kr.? Herunder bedes svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 330 af
22. februar 2021 opdateret, hvor der anvendes 2023-niveau og 2023-priser.
Svar
Som redegjort for i svar på SAU alm. del
–
spm. 330 af 22. februar 2021, blev der i 2007
indført et loft over fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter (rentefradragsbegræns-
ning). Beskæringen af fradragsretten for nettofinansieringsudgifter sker ved, at selskaber
mv. alene kan fradrage nettofinansieringsudgifter i det omfang, de ikke overstiger den
skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med en standardforrentningssats (som er
opgjort til 2,7 pct. for indkomståret 2023). Beskæringen kan dog maksimalt nedsætte ind-
komstårets fradragsberettigede nettofinansieringsudgifter til et fast loft, der ikke indekse-
res, på 21,3 mio. kr. pr. år. Nettofinansieringsudgifter, der beskæres, bortfalder og kan så-
ledes ikke fremføres til senere indkomstår.
Udformningen af reglerne skal ses i lyset af, at formålet med rentefradragsbegrænsnin-
gerne ikke er at afskære virksomhederne fra at lånefinansiere deres aktiver, men at sikre,
at renteudgifterne ikke er uforholdsmæssigt store sammenholdt med virksomhedens akti-
ver. Rentefradragsbegrænsningen fungerer som et værn mod, at multinationale selskaber
placerer stor gæld i Danmark for at undgå selskabsbeskatning i Danmark via kunstigt
store rentefradrag i forhold til den underliggende økonomiske aktivitet i landet.
Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser ved
at nedsætte renteloftet, særligt ved markante nedsættelser. I Skatteministeriet systemer fo-
religger således ikke de relevante oplysninger om aktiver og nettofinansieringsudgifter for
de virksomheder, som i dag ikke er omfattet af rentefradragsbegrænsningsreglerne, men
som potentielt vil blive omfattet ved en nedsættelse af loftet.
I besvarelsen af SAU alm. del
–
spm. 330 er givet et overordnet skøn over de prove-
numæssige konsekvenser ved en nedsættelse af renteloftet. Dette skøn er i tabel 1 opreg-
net fra 2021-niveau til 2023-niveau. Skønnet er forbundet med stor usikkerhed.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 264: Spm. om at oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter
2729667_0003.png
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved at nedsætte renteloftet (mia. kr. 2023-niveau)
Mindreprovenu ef-
ter tilbageløb og
adfærd
0,6
0,6
0,4
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,1
Renteloft
10 mio. kr.
11 mio. kr.
12 mio. kr.
13 mio. kr.
14 mio. kr.
15 mio. kr.
16 mio. kr.
17 mio. kr.
18 mio. kr.
19 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet
Umiddelbart
mindreprovenu
1,1
1,0
0,9
0,8
0,7
0,6
0,6
0,4
0,3
0,2
Mindreprovenu ef-
ter tilbageløb
1,0
0,9
0,8
0,8
0,7
0,6
0,4
0,3
0,3
0,2
Side 3 af 3