Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2743885_0001.png
31. august 2023
J.nr. 2023 - 5791
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 255 af 25. maj 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Matilde Roi Fischer
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvad regeringens holdning ville være til at indføre en minimumspris på alkohol i Danmark efter skotsk forbillede
2743885_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse, hvad regeringens holdning ville være til at indføre en minimumspris
på alkohol i Danmark efter skotsk forbillede, jf. artiklen ”Scotland’s minimum pricing lin-
ked to 13% drop in alcohol-related
deaths, study finds” i The Guardian, den 21. marts
2023? Vil ministeren herudover oplyse, hvad provenuvirkningen ville være ved en mini-
mumspris på hhv. 300, 400 og 500 kr. per liter ren alkohol, så fx en 0,7 liters flaske vodka
med en alkoholprocent på 37,5 ikke kan koste mindre end hhv. 79, 105 og 131 kr.?
Svar
Fra den 1. maj 2018 er der i Skotland indført minimumspriser på alkohol på 50 pence pr.
genstand svarende til 4,3 kr. Der er ikke tale om en forhøjelse af afgifterne på alkohol,
men derimod at detailhandlen ikke må sælge alkoholiske drikkevarer til forbrugerne til en
pris, som er lavere end den lovbestemte minimumspris.
Hvis man ønsker at forhøje prisniveauet på alkoholiske drikkevarer, er det ud fra en sam-
fundsøkonomisk betragtning mere hensigtsmæssigt at anvende afgifter frem for lovbe-
stemte minimumspriser. Indførelse af minimumspriser indebærer de samme negative
konsekvenser for forbrugerne som afgiftsforhøjelser i form af højere forbrugerpriser. Af-
giftsforhøjelser vil imidlertid som udgangspunkt indebære et merprovenu for staten, mens
lovfastsatte minimumspriser vil indebære et mindreprovenu som følge af afledte adfærds-
ændringer i form af et lavere afgiftspligtigt salg og øget grænsehandel. Lovbestemte mini-
mumspriser vil desuden hæmme konkurrencen på markedet for alkoholiske drikkevarer
og indebære højere avancer til producenter og detailhandlen. Derudover må det forven-
tes, at minimumspriser sandsynligvis medfører øgede administrative omkostninger til
kontrol af prisen på produkterne.
I stedet for at indføre minimumspriser kan der opnå tilsvarende prisstigninger ved at for-
høje afgifterne. Det er lagt til grund for svaret, at spørgsmålet kun vedrører prisændringer
på produkter, der er pålagt spiritusafgift.
Skatteministeriet har ikke kendskab til prisfordelingen på markedet for spiritus, og har så-
ledes ikke grundlag for at beregne det afledte mindreprovenu ved indførsel af en mini-
mumspris. I svaret er der i stedet taget udgangspunkt i provenuvirkningerne ved en for-
højelse af spiritusafgiften, svarende til at en billig flaske vodka stiger til en pris på hhv.
300, 400 og 500 kr. pr. liter ren alkohol, hvilket svarer til hhv. 79, 105 og 131 kr. pr. 0,7
liters flaske med 37,5 pct. alkohol.
En flaske vodka kan i dag købes for 66,95 kr.
1
Hvis den i stedet skulle koste ca. 79 kr.
(300 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol), ville afgiften skulle forhøjes fra den nuværende sats
på 150 kr. til 186 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol. Dette skønnes at medføre et årligt
umiddelbart merprovenu på ca. 330 mio. kr. (2023-niveau). Provenuet reduceres til 40
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd som følge af et fald i forbruget og stigning i grænse-
handlen,
jf. tabel 1.
1
Prisen er den billigste pris for en 0,7 liters flaske med 37,5 pct. alkohol fundet på www.bilka.dk den 22. august 2023.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 255: Spm. om, hvad regeringens holdning ville være til at indføre en minimumspris på alkohol i Danmark efter skotsk forbillede
2743885_0003.png
Tabel 1. Modelbaseret skøn for provenuvirkningen af afgiftsforhøjelser på spiritus, mio. kr. (2023-
niveau)
Minimumspris, kr. pr. l. ren alkohol
Afgiftssats, kr. pr. l. ren alkohol
1
Umiddelbart provenu, mio. kr.
Provenu efter tilbageløb og adfærd, mio. kr.
300
186
330
40
400
266
1.060
-200
500
346
1.800
-890
Anm.: Provenuet er beregnet med udgangspunkt i forudsætningerne anvendt i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 og er
afrundet til nærmeste 10 mio. kr.
1)
Afgiftssatserne er beregnet, så en billig flaske vodka, der i dag koster 66,75 kr., stiger til hhv. 79, 105 og 131 kr.
Kilde: Skatteministeriet
En prisstigning til 105 kr. (400 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol) vil indebære, at afgiften
skulle forhøjes til 266 kr., hvilket skønnes at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 200
mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens en prisstigning til 131 kr. (400 kr. pr. liter 100
pct. ren alkohol) vil medføre en afgiftssats på 364 kr. pr. liter ren alkohol og et mindre-
provenu på ca. 890 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at skønne over provenukonsekvenser ved
store afgiftsændringer. Det begrænsede merprovenu (og mindreprovenu ved yderligere
afgiftsforhøjelser) skal ses i lyset af, at afgiften og prisen på spiritus i forvejen er høj også
sammenlignet med priser i udlandet, og yderligere forhøjelser dermed forventes at med-
føre relativt store forbrugs- og grænsehandelsforvridninger. Samtidig er provenueffekten
ved en given ændring i det afgiftspligtige salg alt andet lige større, des højere afgiften er.
Side 3 af 3