Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2726187_0001.png
21. juni 2023
J.nr. 2023 - 5049
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 254 af 25. maj 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 254: MFU spm. om der findes viden om, hvilke forbrugsmæssige afsavn en nedgang i disponibel indkomst sandsynligvis vil medføre for indkomstgrupperne enlige kontanthjælpsmodtagere og enlige pensionister
2726187_0002.png
Spørgsmål
Af svaret på SAU alm. del
spørgsmål 83 fremgår det, at en forhøjelse af prisen på en
pakke cigaretter til 100 kr. vil medføre en ekstra årlig omkostning på 14.600 kr. for perso-
ner med et dagligt forbrug på en pakke cigaretter om dagen svarende til 12,9 procent af
den disponible indkomst for en enlig kontanthjælpsmodtager og 7,8 procent for en enlig
pensionist. Vil ministeren redegøre for, om der findes viden om, hvilke forbrugsmæssige
afsavn en sådan nedgang i disponibel indkomst sandsynligvis vil medføre for førnævnte
indkomstgrupper?
Svar
Når der spørges til
hvilke forbrugsmæssige afsavn
en nedgang i rådighedsbeløbet sandsynligvis
vil medføre, antages det, at spørger ønsker at vide, hvilke forbrugsvarer en typisk enlig
kontanthjælpsmodtager og en enlig pensionist, der forudsættes at ryge én pakke cigaretter
om dagen, vil være nødt til at undvære i tilfælde af, at prisen på cigaretter stiger, og ciga-
retforbruget forudsættes uændret.
Det bemærkes, at der ved provenuvurderinger af ændrede cigaretafgifter lægges til grund,
at en højere afgift vil få folk til at ryge mindre samt øge mængden af grænsehandel. Hvis
det antages, at rygere nedsætter deres forbrug af cigaretter, vil deres samlede forbrugs-
mæssige afsavn således blive mindre end de opgjorte 14.600 kr. Det antages ligeledes, at
omfanget af grænsehandel øges ved øgede afgifter på cigaretter, hvilket også vil påvirke
den forudsatte øgede udgift på 14.600 kr.
Der forefindes umiddelbart ikke oplysninger om, hvilke øvrige varer, der vil blive for-
brugt mindre af, hvis prisen på cigaretter stiger.
Side 2 af 2