SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvilken betydning har det skrå skatteloft for statens provenu fra den nye top-topskat mv.

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

7. februar 2023

J.nr. 2023 - 672

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 11. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Christina Olumeko (ALT).

Jeppe Bruus

/ Uffe Mikkelsen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om, hvilken betydning har det skrå skatteloft for statens provenu fra den nye top-topskat mv.

Spørgsmål

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil gennemføre en skattereform, der

bl.a. indeholder en ny såkaldt top-topskat, hvor indkomst over 2,5 mio. kr. beskattes

med 20 pct. Hvilken betydning har det skrå skatteloft for statens provenu fra den nye

top-topskat, og hvor meget nedsættes statens forventede provenu som følge af det skrå

skatteloft?

Svar

Der er i personbeskatningen et loft over, hvor høj en samlet skatteprocent man kan

komme til at betale af nogen del af sin indkomst. Fra og med 2010 er der to skattelofter.

Ét for beskatningen af personlig indkomst og ét for beskatningen af positiv nettokapital-

indkomst.

Skatteloftet betegnes også som ’det skrå skatteloft’.

Efter gældende regler udgør skatteloftet for personlig indkomst 52,07 pct. i 2023. Hvis

indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skattepro-

centen til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten af den per-

sonlige indkomst med en procent-sats svarende til forskellen mellem summen af skatte-

procenterne og 52,07 pct.

I den skitserede model for skatteomlægningen vil satsen for den gældende topskat blive

reduceret fra 15 pct. til 7,5 pct.

Parallelt hermed reduceres det nuværende skatteloft på

52,07 pct. med 7,5 pct.-point til 44,57 pct. Skatteloftet vil blive implementeret på niveauet

for den gældende topskat og vil dermed ligge

før

den nye

’topskat’ og den nye ’top-top-

skat’.

Således beskattes den personlige indkomst progressivt med op til 52,07 pct. (44,57

+ 7,5) for indkomster mellem 750.000 og 2�½ mio. kr. (opgjort før arbejdsmarkedsbidrag)

og med op til 57,07 pct. (44,57 + 7,5 + 5) for indkomster over 2�½ mio. kr.

Provenuvirkningen ved indførelse af

den såkaldte ’top-topskat’,

svarende til en ekstra skat

på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. (før arbejdsmarkedsbidrag), er således

uafhængig af skatteloftet. Provenuskønnet afspejler blot virkningen af en ekstra marginal

skat på 5 pct.

Skatteloftet for personlig indkomst har derfor ikke en isoleret betydning for provenuvirk-

ningen ved

indførelse af den såkaldte ’top-topskat’,

men har en betydning for den sam-

lede marginale skattesats svarende til 57,07 pct.

Bundskatten og topskatten udgør hhv. 12,09 og 15 pct. i 2023. I et eksempel, hvor kommuneskatten udgør 25,5 pct., vil

skatteloftet for personlig indkomst medføre et nedslag på 0,52 pct. (25,5 + 12,09 + 15

–

52,07 = 0,52).

Jf.

https://fm.dk/media/26726/faktaark_skattereform.pdf.

Der er i svaret taget udgangspunkt i samme forudsætninger,

som er lagt til grund i dette faktaark.

For en person med en personlig indkomst på 5 mio. kr., vil den såkaldte ’top-topskat’ medføre en skattebetaling på

135.000 kr. (5 pct. af 5 mio. kr. minus et bundfradrag på 2,3 mio. kr.). Beskatningen sker af personlig indkomst efter ar-

bejdsmarkedsbidrag på 8 pct., hvorfor bundfradraget efter arbejdsmarkedsbidrag svarer til: 2,5 mio. kr. x (1

–

0,08) = 2,3

mio. kr.

Side 2 af 2