SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om at redegøre for, om elhandlere opnår særlige fordele ved at etablere sig i Danmark sammenlignet med øvrige europæiske lande

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

6. oktober 2023

J.nr. 2023 - 4393

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 242 af 10. maj 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).

Jeppe Bruus

/ Matilde Roi Fischer

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 242: Spm. om at redegøre for, om elhandlere opnår særlige fordele ved at etablere sig i Danmark sammenlignet med øvrige europæiske lande

Spørgsmål

Omsætningen for danske virksomhedernes handel med el er steget meget betydeligt fra

2021 til nu. Det er særligt salget til udlandet, der er steget. Kan ministeren redegøre for,

om elhandlere opnår særlige fordele ved at etablere sig i Danmark sammenlignet med øv-

rige europæiske lande?

Svar

Idet reguleringen af elmarkedet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets ressort, har

jeg bedt klima-, energi- og forsyningsministeren om bidrag til besvarelsen af spørgsmålet.

Jeg har modtaget følgende svarbidrag fra klima-, energi- og forsyningsministeren, som jeg

kan henholde mig til:

”Elmarkedet

er i vidt omfang omfattet af fælles EU-regulering. Ud fra en samlet betragt-

ning er handel med elektricitet på engrosmarkeder således ikke reguleret væsentligt ander-

ledes i Danmark end i andre medlemsstater i EU, fordi reguleringen af elmarkedet i høj

grad er harmoniseret.

Jeg har spurgt Energistyrelsen, om der er specifikke regulatoriske fordele forbundet med

at være etableret i Danmark i forhold til andre europæiske lande. Energistyrelsen oplyser

følgende:

”Både fysiske og finansielle elprodukter handles i EU på et grænseoverskridende europæ-

isk marked, hvor aktører registreret og bosat i andre EU-medlemsstater end Danmark har

mulighed for at handle på det danske energimarked på samme vilkår som danske energi-

handelsvirksomheder.

Energistyrelsen har ikke indgående kendskab til reglerne i alle andre EU-lande, men vur-

derer generelt ikke, at Danmark har bedre eller markant anderledes vilkår for el-handlere

end nabolande, idet størstedelen af kravene til virksomhederne er fastsat på EU-niveau.

Det kan dog ikke udelukkes, at der er regulatoriske forhold på andre områder end energi-

og forsyningsområdet, der giver elhandelsvirksomheder anderledes vilkår i Danmark end i

andre medlemsstater.””

For så vidt angår reglerne på Skatteministeriets område bemærkes det, at der som hoved-

regel er omvendt betalingspligt for moms ved salg af el til videreforhandlere. Det betyder,

at videreforhandlere skal indbetale salgsmomsen, samtidig med at de kan fradrage købs-

momsen. Reglen om omvendt betalingspligt blev indført i 2015 med det formål at be-

kæmpe momssvig. Det er opfattelsen, at der af denne årsag også er omvendt betalings-

pligt i andre EU-lande. Dette underbygges af, at der allerede ved indførelse af reglen i

Danmark var flere EU-lande, som havde indført omvendt betalingspligt ved handel med

el.

Den danske momslov giver imidlertid mulighed for, at virksomheder kan få tilladelse til at

skille en eller flere områder af deres virksomhed ud i momsmæssigt selvstændige delregi-

streringer

–

fx eksport. I henhold til de normale momsregler vil hovedvirksomheden

Side 2 af 3

skulle opkræve moms af salg til sin delregistrering, mens køber vil kunne fratrække mom-

sen som købsmoms. Da der er nulmoms på eksport, vil en eksport-delregistrering altid

have et negativt momstilsvar (hvor virksomheden får moms tilbage fra staten), idet mom-

sen af købet fra hovedvirksomheden kan fradrages, mens der ikke skal betales salgsmoms

ved eksport. Hovedvirksomheden vil til gengæld have et positivt momstilsvar, da den skal

betale moms af salget til eksport-delregistreringen.

Virksomheder med eksport-delregistreringer har dermed en likviditetsgevinst, fordi den

negative moms som udgangspunkt tilbagebetales til eksport-delregistreringen, før hoved-

virksomheden skal indbetale momsen af salget. Da omvendt betalingspligt på el som an-

ført betyder, at køber skal indbetale salgsmoms, samtidig med at køber kan fratrække

momsen som købsmoms, vil en delregistrering, der er videreforhandler af sådanne varer, i

udgangspunkt ikke have negativt momstilsvar.

Virksomheder med en delregistrering, der er videreforhandler af el, kan dog få tilladelse til

ikke at anvende den omvendte betalingspligt ved leveringen til delregistreringen. Dette gi-

ver anledning til en likviditetsgevinst for de videreforhandlere af el, der anvender undta-

gelsen til at få negativt momstilsvar i deres delregistrering.

Tilladelsen til ikke at anvende omvendt betalingspligt ved levering til egen delregistrering

skønnes kun at blive anvendt af et begrænset antal virksomheder. Derved forventes det

ikke, at aktiviteten på elmarkedet alene kan forklares med denne regel.

Side 3 af 3