Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2716880_0001.png
31. maj 2023
J.nr. 2023 - 4199
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 236 af 3. maj 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 236: Spm. om provenueffekten af at ligestille søskende med nærtstående familie, således at det er muligt at give gaver og arv mellem søskende til den normale afgiftssats på 15 pct.
2716880_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse provenueffekten af at ligestille søskende med nærtstående familie,
således at det er muligt at give gaver og arv mellem søskende til den normale afgiftssats på
15 pct.? Svaret bedes opgjort før og efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Boafgiften udgør for den nærmeste familie 15 pct. af boets værdi over 321.700 kr. (2023-
niveau). Ved arv til andre, herunder søskende, er der en tillægsboafgift på 25 pct., bereg-
net efter 15-pct. afgiften. Den effektive afgiftssats udgør dermed 36,25 pct.
1
for disse.
Gaver til nærmeste familie er afgiftsfrie op til 71.500 kr., hvorefter de beskattes med 15
pct.
2
Gaver til andre, herunder søskende, indgår i modtagerens indkomst, der typisk be-
skattes med en væsentlig højere sats end 15 pct.
Provenuet fra tillægsboafgiften og gaver til ikke-nærmeste familiemedlemmer skønnes ef-
ter gældende regler at udgøre i størrelsesordenen 0,5 mia. kr. (2023-niveau). Det forudsæt-
tes beregningsteknisk, at knap 10 pct. heraf kan henføres til søskende. At beskatte arv og
gaver til søskende på samme måde som den nærmeste familie skønnes at medføre et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. (2023-niveau) og et mindreprovenu efter
tilbageløb og adfærd på ca. 30 mio. kr. (2023-niveau). Skønnet er behæftet med stor usik-
kerhed.
1
2
Beregnet som 15 pct.+(1-0,15)*25 pct. = 36,25 pct.
Undtagelser herfra er en særskilt beløbsgrænse på 25.000 kr. for gaver til barns eller stedbarns ægtefælle og en særskilt af-
giftssats på 36,25 pct. for gaver til stedforældre eller bedsteforældre.
Side 2 af 2