Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2761209_0001.png
Skatteudvalget 2019-20
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720
Offentligt
30. juni 2022
J.nr. 2021 - 7088
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 720 af 10. september 2020 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0002.png
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvor meget fattigere Danmark bliver målt ved BNP i 2025 i kro-
ner af regeringens 23 planlagte eller gennemførte skatteforhøjelser, som CEPOS omtaler i
notatet ”S hæver skatten med 13 mia. kr. via 23 skattestigninger” af 29. august 2020, og af
udspillet om at indføre en tidligere tilbagetrækning for grupper, der startede tidligt på ar-
bejdsmarkedet? Der ønskes en opgørelse i tabelform for effekten på velstandstabet målt
ved BNP i kroner for hvert af tiltagene og samlet.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at den isolerede virkning på BNP via arbejdsudbudseffek-
terne af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført eller aftalt, fra regeringen til-
trådte den 27. juni 2019 og frem til 27. november 2020, er vist i besvarelsen af SAU alm.
del
spørgsmål 137 (folketingsåret 2019-20) af 27. november 2020
dvs. med afsæt i de
beregningsmetoder, Skatteministeriet havde til rådighed, da spørgsmål 137 blev stillet
1
.
Opgørelsen i besvarelsen af spørgsmål 137 giver imidlertid ikke et udtømmende billede af
den samlede effekt på BNP, fordi der blandt andet ikke er taget højde for, at ændrede af-
gifter også påvirker forbrugs- og grænsehandelsadfærden.
Det bemærkes derudover helt overordnet, at BNP sigter efter at opgøre markedsværdien
af produktionen i samfundet, men ikke nødvendigvis er et retvisende mål for, hvordan
skatte- og afgiftsinitiativer påvirker
velstanden
i samfundet. De afledte ændringer i BNP er
med andre ord ikke konkret mål for, om samfundet kan siges at være blevet rigere eller
fattigere som følge af en skatte- eller afgiftsændring. Derfor er også vist den såkaldte
sam-
fundsøkonomiske virkning
af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer, som netop sigter efter at
vise nettovirkningen på samfundets økonomiske velstand,
jf. også kapitel 4 i Skatteøkono-
misk Redegørelse 2021.
Effekten af skatte- og afgiftsinitiativerne på BNP
Skatteministeriet har fastlagt en ny og mere udtømmende regnemetode til at beregne virk-
ningen på strukturelt BNP af ændrede afgifter. Til forskel fra tidligere opgørelser tager
den nye regnemetode blandt andet også højde for de afledte virkninger på BNP via æn-
dret forbrugs- og grænsehandelsadfærd. Den nye metode er konsistent med de af Skatte-
ministeriet beregnede provenuvirkninger og er nærmere beskrevet i
kapitel 4 i Skatteøkono-
misk Redegørelse 2021.
Det skal understreges, at det er forbundet med betydelig usikkerhed
at vurdere virkningen på strukturelt BNP af skatte- og afgiftsinitiativer.
Siden regeringen tiltrådte den 27. juni 2019, er der gennemført en række målrettede
skatte- og afgiftsforhøjelser. Regeringen har blandt andet aftalt at forhøje afgiften på to-
bak med henblik på at forbedre folkesundheden, mens
Aftale om Grøn skattereform
fra 2020
indebærer en forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv af hensyn til kli-
maet og miljøet. Desuden er der aftalt en (delvist skattefinansieret) ny ret til tidlig pen-
sion, så de, der har været mange år på arbejdsmarkedet, får mulighed for en værdig tilba-
getrækning. Senest er der med
En ny reformpakke for dansk økonomi
blandt andet aftalt en
række skatte- og afgiftslempelser med henblik på en yderligere styrkelse af det danske ar-
bejdsmarked, virksomhedernes konkurrenceevne og den grønne omstilling.
De skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført eller aftalt, fra regeringen tiltrådte den
27. juni 2019 og frem til og med aftalen om
En ny reformpakke for dansk økonomi
indgået
1
Finansministeriet har bidraget med den skønnede virkning på BNP af fire af finansieringselementerne i
Aftale om en ny ret
til tidlig pension.
Side 2 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0003.png
den 21. januar 2022, skønnes samlet set at reducere BNP med ca. 4¾ mia. kr. i 2025 (op-
gjort i 2022-niveau),
jf. tabel 1
2
.
I tabel A i bilaget
er vist den skønnede virkning på BNP af
de enkelte skatte- og afgiftsinitiativer.
Tabel 1. Virkning på strukturelt BNP og samfundsøkonomi i 2025 af gennemførte eller aftalte skatte-
og afgiftsændringer fra den 27. juni 2019 og frem til 21. januar 2022
Mio. kr. i 2022-niveau
Finanslovsaftalen for 2020
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed
om boligbeskatning
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
Finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
Finanslovsaftalen for 2021
Aftale om grøn skattereform
Finanslovsaftalen for 2022
En ny reformpakke for dansk økonomi
Øvrige skatte- og afgiftsinitiativer
Samlet virkning
BNP
-3.725
-
50
-3.950
-1.550
175
100
-225
4.200
125
-4.775
Samfundsøkonomi
-1.100
-
-200
-475
-1.725
75
-100
-75
1.375
-25
-2.275
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i markedspriser.
Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.
Ved beregningen af BNP-virkningerne er det (ligesom i beregningen af de afledte prove-
nuvirkninger) beregningsteknisk forudsat, at der er tale om såkaldte
ukompenserede
skatte-
og afgiftsændringer
3
. Denne forudsætning har isoleret set den implikation, at borgernes
købekraft og dermed også det private forbrug ændres, hvilket indebærer en mekanisk
virkning på BNP svarende til det såkaldte
automatiske tilbageløb
af moms og afgifter, fordi
det private forbrugs bidrag til BNP opgøres inkl. forbrugsafgifter.
Isoleret set er det automatiske tilbageløb imidlertid ikke et udtryk for en forøgelse eller
forringelse af den økonomiske velstand eller af borgernes velfærd, men afspejler reelt blot
en ændret sammensætning af efterspørgslen, som rent mekanisk påvirker BNP.
Effekten af skatte- og afgiftsinitiativerne på samfundets velstand
Den samfundsøkonomiske virkning adskiller sig blandt andet fra virkningen på BNP ved,
at det ovennævnte mekaniske bidrag til BNP fra det automatiske tilbageløb ikke indgår i
opgørelsen af den samfundsøkonomiske virkning. På den anden side omfatter den sam-
fundsøkonomiske virkning såkaldte
eksternaliteter
i form af skatternes og afgifternes afledte
virkninger på fx miljø og folkesundhed (hvis der vel at mærke foreligger data, som mulig-
gør en kvantificering heraf). Virkningen på BNP omfatter ikke eksternaliteter.
Eksternaliteter er i praksis vanskelige at værdisætte, og af de samlede gennemførte eller
aftalte skatte- og afgiftsinitiativer, fra regeringen tiltrådte og frem til og med aftalen om
En ny reformpakke for dansk økonomi,
er det kun muligt at kvantificere eksternaliteterne af
Det bemærkes, at Finansministeriet i besvarelsen af FIU alm. del
spørgsmål 110 (folketingsåret 2021-22) af 24. januar
2022 har opgjort BNP-effekterne af tiltag gennemført efter regeringsskiftet og frem til aftalen om
En ny reformpakke for
dansk økonomi
(21. januar 2022). Finansministeriets BNP-beregninger er hovedsageligt baseret på REFORM-modellen, der
på en række punkter adskiller sig metodemæssigt fra Skatteministeriets beregninger og dermed kan føre til forskellige re-
sultater.
3
En
ukompenseret
skatteændring indebærer, at der ikke er forudsat konkret finansiering af skatteændringen via andre skatter
eller alternative finansieringskilder, der påvirker borgernes adfærd gennem ændringer i indkomster og købekraft mv. Der-
med forudsættes implicit finansiering via det finanspolitiske råderum, hvor ændringer i råderummet fx kan antages at give
sig udslag i en tilsvarende ændring i en type offentligt forbrug, der ikke er omfattet af forbrugsafgifter og samlet set ikke
påvirker borgernes adfærd.
2
Side 3 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0004.png
initiativerne
højere tobaksafgifter
og
omlægning af registreringsafgiften, jf. tabel B i bilaget.
Det be-
mærkes, at initiativet
Permanent forhøjelse af FoU-fradrag
i aftalen
En ny reformpakke for dansk
økonomi,
forventes at have en mærkbar virkning på samfundsøkonomien gennem ekster-
naliteter, som det imidlertid ikke er muligt af kvantificere.
Ligesom det er tilfældet med beregningerne af virkningen på strukturelt BNP, skal det un-
derstreges, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere den samfundsøkono-
miske virkning af skatte- og afgiftsinitiativer.
De samlede skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført eller aftalt, fra regeringen til-
trådte den 27. juni 2019 og frem til og med aftalen om
En ny reformpakke for dansk økonomi
indgået den 21. januar 2022, skønnes isoleret set at indebære et samfundsøkonomisk tab
på ca. 2¼ mia. kr. i 2025 (opgjort i 2022-niveau),
jf. tabel 1. I tabel B i bilaget
er vist den
skønnede virkning på samfundsøkonomien af de enkelte skatte- og afgiftsinitiativer.
Den skønnede reduktion af BNP overstiger således det beregnede samfundsøkonomiske
tab, svarende til en forskel på i alt ca. 2�½ mia. kr. Denne difference afspejler de definitori-
ske forskelle mellem de to begreber og udgør nettovirkningen af en række modsatrettede
forhold.
Det er især
Finanslovsaftalen for 2020
og finansieringen af
Aftale om en ny ret til tidlig pension,
der trækker i retning af, at den skønnede reduktion af BNP overstiger det beregnede sam-
fundsøkonomiske tab.
Skatte- og afgiftsinitiativerne i
Finanslovsaftalen for 2020,
som blandt andet omfatter den
gennemførte forhøjelse af tobaksafgifterne, har således en markant større negativ effekt
på BNP end på samfundsøkonomien,
jf. tabel 1.
Forskellen på ca. 2,6 mia. kr. afspejler i
stort omfang, at der i opgørelsen af den samfundsøkonomiske virkning indgår en positiv
eksternalitet i form af forbedringer af folkesundheden,
jf. tabel B i bilaget.
Skatteinitiativerne i finansieringen af
Aftale om en ny ret til tidlig pension
skønnes ligeledes at
have en markant større negativ effekt på BNP end på samfundsøkonomien. Forskellen på
ca. 3�½ mia. kr. afspejler primært, at de to finansieringselementer
Loft over virksomheders fra-
drag for lønninger
og
Samfundsbidrag fra den finansielle sektor
(ifølge Finansministeriets skøn) vil
reducere BNP med ca. 3,8 mia. kr., mens det samfundsøkonomiske tab vurderes at ud-
gøre mere beskedne 0,4 mia. kr.,
jf. tabel A
og
tabel B i bilaget.
Denne forskel skyldes blandt andet, at de afledte virkninger på størrelsen af kapitalappa-
ratet, lønniveauet mv. via ændrede investeringer har en større effekt på BNP end på sam-
fundsøkonomien, fordi den samfundsøkonomiske virkning heraf alene afspejler virknin-
gen på skatteprovenuet, mens effekten på BNP afspejler ændringen i virksomhedernes
bruttooverskud inkl. afskrivninger. Endvidere indgår der i det konkrete skøn for den sam-
fundsøkonomiske virkning en effekt af overskudsflytning til udland og af reduceret ud-
byttebetaling til udlændinge, som ikke påvirker opgørelsen af effekten på BNP.
Omvendt trækker navnlig skatte- og afgiftsinitiativerne i aftalen om
En ny reformpakke for
dansk økonomi
isoleret set i retning af en skønnet
forøgelse
af BNP, der er større end den
samfundsøkonomiske gevinst.
Side 4 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0005.png
Skatte- og afgiftsinitiativerne i
En ny reformpakke for danske økonomi
skønnes at øge BNP
med 4,2 mia. kr., mens samfundsøkonomien forbedres med knap 1,4 mia. kr. Forskellen
på ca. 2¾ mia. kr. afspejler blandt andet, at skatteinitiativet
Permanent forhøjelse af FoU-fra-
drag
vurderes at øge BNP med 1,2 mia. kr.
4
, mens en betydelig del af samfundsøkonomi-
ske effekt heraf ikke kan kvantificeres,
jf. tabel A
og
tabel B i bilaget.
4
Givet de samme forudsætninger som i besvarelsen af
FIU alm. del
spørgsmål 75 (folketingsåret 2020-21) af 3. december 2020.
Side 5 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0006.png
Bilag
Tabel A. Virkning på strukturelt BNP i 2025 af gennemførte eller aftalte skatte- og afgiftsændringer fra
den 27. juni 2019 og frem til 21. januar 2022
Virkning på BNP fra ændring i:
Forbrugs-
og græn-
Investe-
sehan-
Automa-
ringer
delsad- tisk tilba-
mv.
færd
geløb
-
-2.650
-1.675
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-3.775
-
-
-
-975
-2.800
6)
6)
Mio. kr. i 2022-niveau
Finanslovsaftalen for 2020
Tilbagerulning af lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse
af erhvervsvirksomheder
Fastholdelse af beskatning af fri telefon
Tredobling af afgifter på bæreposer og engangsservice
Højere tobaksafgifter
Afgift på væsker til e-cigaretter
Justering af regler for aktieavancebeskatning og nedsættelse af
gæld
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget
Afskaffelse af forældrekøb under virksomhedsordning
Stramning af beskatning af leasede biler
Genindførelse af afgift på PVC og ftalater samt PVC-folier
Forhøjelse af afgifterne på væddemål og online kasino
Indeksering af afgifter
Annullering af afgiftslempelse for hotellers rumvarme
Genindførelse af registreringsafgift på fly
Aflysning af bilafgiftsforhøjelser
Forlængelse af elafgiftslempelserne ved opladning af elbiler
Lempeligere indfasning af elbiler
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om
boligbeskatning
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
Forhøjelse af energiafgift på fossile brændsler til rumvarme
Forhøjelse af CFC-afgiften
Nedsættelse af energiafgift på el til rumvarme
Finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension
Fastholdelse af loftet på aktiesparekontoen
Fastholdelse af loftet på investorfradraget
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Loft over virksomheders fradrag for lønninger
Samfundsbidrag fra den finansielle sektor
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
Omlægning af registreringsafgiften
Forhøjelse af udligningsafgift
Forhøjelse af ejerafgift
3)
3)
3)
3)
2)
1)
Arbejds-
udbud
575
-
-
-50
750
+0
-
-
-
+0
-
-100
-50
-
-
-
-
-
-
25
-50
-
50
-175
-25
-125
-
-
-
250
250
-
-25
+0
-
-
-
0
-
0
-
-
I alt
-3.725
-
-
-325
-2.925
-0
-
-
-
-25
-0
-300
-75
-
-
-
-0
-50
-
50
-550
-0
600
-3.950
-25
-125
-
-975
-2.800
-1.550
-1.425
-
-25
+0
-
-
-100
175
-
175
-
-
-
-
-100
-2.425
25
-
-
-
-
-
-75
-
-
-
-
+0
-50
-
-25
-400
-0
375
-
-
-
-
-
-
-1.800
-1.700
7)
7)
7)
7)
-
-
-175
-1.250
-25
-
-
-
-25
-0
-125
-25
-
-
-
-0
+0
-
50
-100
-0
175
-
-
-
-
-
-
+0
25
7)
7)
7)
7)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Forlængelse af lav elafgift til opladning af biler
Afskaffelse af eurovignetten og indførelse af en kilometerbaseret
vejafgift
4)
Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler
Justering af beskatningen af fri bil
Finanslovsaftalen for 2021
Forhøjelse af vandafgiften
Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter
Midlertidig lempelse af boligjobordningen
Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi
-
-
-100
75
-
75
-
-
-
-
-0
100
-
100
-
-
Side 6 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0007.png
Aftale om grøn skattereform
Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv
Hæve bagatelgrænse for straksafskrivninger
Midlertidigt investeringsvindue med lempeligere skattemæssige af-
skrivninger
Fastholdelse af bundfradrag i svovl-afgift
Forlængelse af forhøjet FoU-fradrag
Finanslovsaftalen for 2022
Afskaffelse af BoligJobordningens håndværksdel
En ny reformpakke for dansk økonomi
Afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister og forøget
grøn check til børn
Justeringen af fradragsretten for private lønsikringer
Nedsættelse af afskrivningssatsen på ejendomme
Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter
Permanent forhøjelse af FoU-fradrag
5)
Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2025
Lempelse af elafgiften
Øvrige skatte- og afgiftsinitiativer
Annullering af vejafgift
Nedsættelse af bundskatten (L91)
Ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter
Modernisering af momsregler for grænseoverskridende handel
Tilpasning af refusionsordning for sandsugere
Udskydelse af midlertidig energiafgift
Lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen
Midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af sommerhuse
Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til FoU
EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen
Justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter
Nedsættelse af det særlige bidrag som spiludbydere betaler til he-
stevæddeløbssporten
Nedsættelse af bundskatten (L142)
Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som
almenvelgørende foreninger
Nedsættelse af bundskatten (L105)
Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere
Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasingkøretøjer
Indførelse af en afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af af-
giftskategorier for røgfri tobak
Samlet virkning
5)
5)
-25
-25
-
-
-
-
-175
-175
2.025
975
-
-
+0
-
1.075
-0
150
-
75
-
-
-
-
-
-
-
-0
-25
-
50
-
25
-
-
25
2.675
200
-
200
6)
-25
-25
-
-
-
-
100
100
650
-
-
-
-
-
-
650
-75
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-25
-50
-
-
-
-
-
0
+0
-3.725
-25
-25
-
-
-
-
-150
-150
550
-325
-
-
25
-
450
425
50
-
75
-
-
-
-
-
-
-
-25
-25
-
50
-
25
-
-50
-50
-1.075
100
-100
200
-
-
-
-225
-225
4.200
650
-
-250
25
1.200
1.500
1.050
125
-
150
-
-
-
-
-
-
-
-50
-75
-
100
-
50
-
-50
-0
-4.775
-
-
-
-
-
950
-
-
-250
6)
-
1.200
6)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-2.625
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Virkningen på BNP er opgjort som den isolerede virkning af de enkelte skatte- og
afgiftsinitiativer ved brug af metoden beskrevet
i kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.
For nogle af initiativerne er be-
regningsgrundlaget for usikkert eller mangelfuldt til at beregne et retvisende skøn af virkningen på BNP.
1) Som en del af
Aftale om finanslov for 2019
(V, LA, K og DF) blev det besluttet at lempe afgiften for hotellers og lignende virk-
somheders rumvarme mv. pr. 1. januar 2020. Der er dog endnu ikke fremsat lovforslag herom, og dermed er lempelsen ikke
blevet gennemført. På denne baggrund regnes der ikke på BNP-virkning heraf.
2) BNP-virkningen af finansieringselementerne i
Aftale om en ny ret til tidlig pension
er beregnet af Finansministeriet.
3) BNP-virkningen i 2025 for disse initiativer afspejler den samlede virkning for årgangen af nyregistrerede biler i 2025 over de-
res forudsatte levetid på 15 år.
4) Der er ikke beregnet en BNP-virkning af afskaffelsen af eurovignetten med henblik på at indføre en kilometerbaseret vejafgift
for lastbiler på over 12 tons, fordi initiativet ikke er konkretiseret.
5) Virkningen på BNP for disse initiativer er beregnet med de samme forudsætninger som i besvarelsen af
FIU alm. del
spørgsmål 75 (folketingsåret 2020-21)
af 3. december 2020.
6) For disse initiativer er det ikke umiddelbart muligt at opdele virkningen på BNP i ændringer relateret til arbejdsudbud og kapi-
talmængden, lønniveauet mv. via ændrede investeringer. Initiativerne ventes at påvirke investeringsomfanget og derigennem
arbejdsproduktiviteten samt at have en relativt beskeden virkning på arbejdsudbuddet.
7) Det er umiddelbart ikke muligt at opdele virkningen på BNP af ændret forbrugsadfærd samt automatisk tilbageløb på de en-
kelte initiativer, og den opgjorte virkning for
omlægning af registreringsafgiften
afspejler dermed den samlede virkning på BNP
for disse initiativer.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 7 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0008.png
Tabel B. Samfundsøkonomisk virkning i 2025 af gennemførte eller aftalte skatte- og afgiftsændringer fra
den 27. juni og frem til 21. januar 2022
Samfundsøkonomisk virkning fra ændring i:
Forbrugs-
og græn-
sehan-
delsad-
færd
-5.175
-
-
-325
-4.550
-125
-
-
-
-
-
-150
-
-
-
-
25
-75
-
-225
-550
-0
325
-
-
-
-
-
-
-2.425
-2.300
7)
7)
7)
7)
Mio. kr. i 2022-niveau
Finanslovsaftalen for 2020
Tilbagerulning af lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse
af erhvervsvirksomheder
Fastholdelse af beskatning af fri telefon
Tredobling af afgifter på bæreposer og engangsservice
Højere tobaksafgifter
Afgift på væsker til e-cigaretter
Justering af regler for aktieavancebeskatning og nedsættelse af
gæld
Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget
Afskaffelse af forældrekøb under virksomhedsordning
Stramning af beskatning af leasede biler
Genindførelse af afgift på PVC og ftalater samt PVC-folier
Forhøjelse af afgifterne på væddemål og online kasino
Indeksering af afgifter
Annullering af afgiftslempelse for hotellers rumvarme
Genindførelse af registreringsafgift på fly
Aflysning af bilafgiftsforhøjelser
Forlængelse af elafgiftslempelserne ved opladning af elbiler
Lempeligere indfasning af elbiler
Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om
boligbeskatning
Klimaaftale for energi og industri mv. 2020
Forhøjelse af energiafgift på fossile brændsler til rumvarme
Forhøjelse af CFC-afgiften
Nedsættelse af energiafgift på el til rumvarme
Finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension
Fastholdelse af loftet på aktiesparekontoen
Fastholdelse af loftet på investorfradraget
3)
3)
2)
Arbejds-
udbud
-25
-
-
-25
0
0
-
-
-
0
-
+0
+0
-
-
-
-
-
-
25
-25
-
50
-75
-25
-75
-
-
-
275
275
-
-0
4)
Investe-
ringer
mv.
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-400
-
-
-
-0
-400
6)
6)
Ekster-
naliteter
1)
4.100
-
-
-
4.100
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
400
400
7)
7)
7)
7)
I alt
-1.100
-
-
-350
-425
-125
-
-
-
0
-
-150
+0
-
-
-
25
-75
-
-200
-575
-0
375
-475
-25
-75
-
-0
-400
-1.725
-1.600
-
-0
+0
-
-
-125
75
-
75
-
-
Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer
Loft over virksomheders fradrag for lønninger
Samfundsbidrag fra den finansielle sektor
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten
Omlægning af registreringsafgiften
Forhøjelse af udligningsafgift
Forhøjelse af ejerafgift
4)
4)
4)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Forlængelse af lav elafgift til opladning af biler
Afskaffelse af eurovignetten og indførelse af en kilometerbaseret
vejafgift
5)
Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og
lavemissionsbiler
Justering af beskatningen af fri bil
Finanslovsaftalen for 2021
Forhøjelse af vandafgiften
Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter
Midlertidig lempelse af boligjobordningen
Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi
+0
-
-
-
0
-
0
-
-
-
-
-125
75
-
75
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Side 8 af 9
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001
2761209_0009.png
Aftale om grøn skattereform
Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv
Hæve bagatelgrænse for straksafskrivninger
Midlertidigt investeringsvindue med lempeligere skattemæssige af-
skrivninger
Fastholdelse af bundfradrag i svovl-afgift
Forlængelse af forhøjet FoU-fradrag
Finanslovsaftalen for 2022
Afskaffelse af BoligJobordningens håndværksdel
En ny reformpakke for dansk økonomi
Afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister og forøget
grøn check til børn
Justeringen af fradragsretten for private lønsikringer
Nedsættelse af afskrivningssatsen på ejendomme
Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter
Permanent forhøjelse af FoU-fradrag
Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2025
Lempelse af elafgiften
Øvrige skatte- og afgiftsinitiativer
Annullering af vejafgift
Nedsættelse af bundskatten (L91)
Ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter
Modernisering af momsregler for grænseoverskridende handel
Tilpasning af refusionsordning for sandsugere
Udskydelse af midlertidig energiafgift
Lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen
Midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af sommerhuse
Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til FoU
EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen
Justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter
Nedsættelse af det særlige bidrag som spiludbydere betaler til he-
stevæddeløbssporten
Nedsættelse af bundskatten (L142)
Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som
almenvelgørende foreninger
Nedsættelse af bundskatten (L105)
Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere
Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasingkøretøjer
Indførelse af en afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af af-
giftskategorier for røgfri tobak
Samlet virkning
-25
-25
-
-
-
-
-100
-100
800
150
-
-
+0
-
525
100
75
-
50
-
-
-
-
-
-
-
-0
-0
-
25
-
25
-
-
-0
925
+0
-
+0
6)
-75
-75
-
-
-
-
25
25
575
-
-
-
-
-
-
575
-125
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-50
-50
-
-
-
-
-
0
-25
-7.325
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
8)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
4.500
-100
-100
+0
-
-
-
-75
-75
1.375
150
-
-0
+0
8)
525
675
-25
-
50
-
-
-
-
-
-
-
-50
-75
-
25
-
25
-
0
-25
-2.275
-
-
-
-
-
25
-
-
-0
6)
-
25
6)
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-375
Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort som den isolerede virkning af de
enkelte skatte- og afgiftsinitiativer i markedspriser. For nogle af initiativerne er beregningsgrundlaget for usikkert eller mangel-
fuldt til at beregne et retvisende skøn af den samfundsøkonomiske virkning.
1) De eksterne omkostninger er alene opgjort for forhøjelsen af tobaksafgifterne samt omlægningen af registreringsafgiften, men
ikke for de øvrige skatte- og afgiftsinitiativer, fordi virkningen enten er meget beskeden eller ikke kan vurderes, fordi der ikke
foreligger tilstrækkelige data.
2) Den samfundsøkonomiske virkning af annullering af afgiftslempelse for hotellers rumvarme opgøres ikke,
jf. tabel A note 1).
3) Den samfundsøkonomiske virkning af disse initiativer er beregnet konsistent med den af Finansministeriet beregnede BNP-
virkning,
jf. tabel A.
4) Den samfundsøkonomiske virkning i 2025 for disse initiativer afspejler den samlede virkning for årgangen af nyregistrerede
biler i 2025 over deres forudsatte levetid på 15 år.
5) Der er ikke beregnet en samfundsøkonomisk virkning af afskaffelsen af eurovignetten med henblik på at indføre en kilometer-
baseret vejafgift for lastbiler på over 12 tons, fordi initiativet ikke er konkretiseret.
6) Den samfundsøkonomiske virkning af disse initiativer afspejler en række til dels modsatrettede effekter. Ved en skattelem-
pelse reduceres erhvervsskatternes forvridning af investeringer og arbejdsudbuddet
og eventuelt reduceres virksomhedernes
overskudsflytning til udlandet
hvilket isoleret set øger danskernes velstand, mens danskernes velstand omvendt reduceres
gennem bl.a. øget udbyttebetalinger til udlændinge.
7) Det er umiddelbart ikke muligt at opdele den samfundsøkonomiske virkning af ændret forbrugsadfærd samt eksterne omkost-
ninger på de enkelte initiativer, og den opgjorte virkning for
omlægning af registreringsafgiften
afspejler dermed den samlede
samfundsøkonomiske virkning for disse initiativer.
8) Forhøjelse af FoU-fradraget kan potentielt medføre betydelige eksternaliteter, som det imidlertid ikke er muligt at kvantificere.
Virkningen af fradraget indgår derfor ikke i sammentællingen af skatte- og afgiftsinitiativernes samlede virkning på samfunds-
økonomien.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 9 af 9