SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Skatteudvalget 2019-20

SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 720

Offentligt

30. juni 2022

J.nr. 2021 - 7088

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 720 af 10. september 2020 (alm. del).

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Spørgsmål

Kan ministeren oplyse, hvor meget fattigere Danmark bliver målt ved BNP i 2025 i kro-

ner af regeringens 23 planlagte eller gennemførte skatteforhøjelser, som CEPOS omtaler i

notatet ”S hæver skatten med 13 mia. kr. via 23 skattestigninger” af 29. august 2020, og af

udspillet om at indføre en tidligere tilbagetrækning for grupper, der startede tidligt på ar-

bejdsmarkedet? Der ønskes en opgørelse i tabelform for effekten på velstandstabet målt

ved BNP i kroner for hvert af tiltagene og samlet.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at den isolerede virkning på BNP via arbejdsudbudseffek-

terne af de skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført eller aftalt, fra regeringen til-

trådte den 27. juni 2019 og frem til 27. november 2020, er vist i besvarelsen af SAU alm.

del

–

spørgsmål 137 (folketingsåret 2019-20) af 27. november 2020

–

dvs. med afsæt i de

beregningsmetoder, Skatteministeriet havde til rådighed, da spørgsmål 137 blev stillet

Opgørelsen i besvarelsen af spørgsmål 137 giver imidlertid ikke et udtømmende billede af

den samlede effekt på BNP, fordi der blandt andet ikke er taget højde for, at ændrede af-

gifter også påvirker forbrugs- og grænsehandelsadfærden.

Det bemærkes derudover helt overordnet, at BNP sigter efter at opgøre markedsværdien

af produktionen i samfundet, men ikke nødvendigvis er et retvisende mål for, hvordan

skatte- og afgiftsinitiativer påvirker

velstanden

i samfundet. De afledte ændringer i BNP er

med andre ord ikke konkret mål for, om samfundet kan siges at være blevet rigere eller

fattigere som følge af en skatte- eller afgiftsændring. Derfor er også vist den såkaldte

sam-

fundsøkonomiske virkning

af regeringens skatte- og afgiftsinitiativer, som netop sigter efter at

vise nettovirkningen på samfundets økonomiske velstand,

jf. også kapitel 4 i Skatteøkono-

misk Redegørelse 2021.

Effekten af skatte- og afgiftsinitiativerne på BNP

Skatteministeriet har fastlagt en ny og mere udtømmende regnemetode til at beregne virk-

ningen på strukturelt BNP af ændrede afgifter. Til forskel fra tidligere opgørelser tager

den nye regnemetode blandt andet også højde for de afledte virkninger på BNP via æn-

dret forbrugs- og grænsehandelsadfærd. Den nye metode er konsistent med de af Skatte-

ministeriet beregnede provenuvirkninger og er nærmere beskrevet i

kapitel 4 i Skatteøkono-

misk Redegørelse 2021.

Det skal understreges, at det er forbundet med betydelig usikkerhed

at vurdere virkningen på strukturelt BNP af skatte- og afgiftsinitiativer.

Siden regeringen tiltrådte den 27. juni 2019, er der gennemført en række målrettede

skatte- og afgiftsforhøjelser. Regeringen har blandt andet aftalt at forhøje afgiften på to-

bak med henblik på at forbedre folkesundheden, mens

Aftale om Grøn skattereform

fra 2020

indebærer en forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv af hensyn til kli-

maet og miljøet. Desuden er der aftalt en (delvist skattefinansieret) ny ret til tidlig pen-

sion, så de, der har været mange år på arbejdsmarkedet, får mulighed for en værdig tilba-

getrækning. Senest er der med

En ny reformpakke for dansk økonomi

blandt andet aftalt en

række skatte- og afgiftslempelser med henblik på en yderligere styrkelse af det danske ar-

bejdsmarked, virksomhedernes konkurrenceevne og den grønne omstilling.

De skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført eller aftalt, fra regeringen tiltrådte den

27. juni 2019 og frem til og med aftalen om

En ny reformpakke for dansk økonomi

indgået

Finansministeriet har bidraget med den skønnede virkning på BNP af fire af finansieringselementerne i

Aftale om en ny ret

til tidlig pension.

Side 2 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

den 21. januar 2022, skønnes samlet set at reducere BNP med ca. 4¾ mia. kr. i 2025 (op-

gjort i 2022-niveau),

jf. tabel 1

I tabel A i bilaget

er vist den skønnede virkning på BNP af

de enkelte skatte- og afgiftsinitiativer.

Tabel 1. Virkning på strukturelt BNP og samfundsøkonomi i 2025 af gennemførte eller aftalte skatte-

og afgiftsændringer fra den 27. juni 2019 og frem til 21. januar 2022

Mio. kr. i 2022-niveau

Finanslovsaftalen for 2020

Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed

om boligbeskatning

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Finanslovsaftalen for 2021

Aftale om grøn skattereform

Finanslovsaftalen for 2022

En ny reformpakke for dansk økonomi

Øvrige skatte- og afgiftsinitiativer

Samlet virkning

BNP

-3.725

-3.950

-1.550

175

100

-225

4.200

125

-4.775

Samfundsøkonomi

-1.100

-200

-475

-1.725

-100

-75

1.375

-25

-2.275

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort i markedspriser.

Kilde: Skatteministeriet og Finansministeriet.

Ved beregningen af BNP-virkningerne er det (ligesom i beregningen af de afledte prove-

nuvirkninger) beregningsteknisk forudsat, at der er tale om såkaldte

ukompenserede

skatte-

og afgiftsændringer

. Denne forudsætning har isoleret set den implikation, at borgernes

købekraft og dermed også det private forbrug ændres, hvilket indebærer en mekanisk

virkning på BNP svarende til det såkaldte

automatiske tilbageløb

af moms og afgifter, fordi

det private forbrugs bidrag til BNP opgøres inkl. forbrugsafgifter.

Isoleret set er det automatiske tilbageløb imidlertid ikke et udtryk for en forøgelse eller

forringelse af den økonomiske velstand eller af borgernes velfærd, men afspejler reelt blot

en ændret sammensætning af efterspørgslen, som rent mekanisk påvirker BNP.

Effekten af skatte- og afgiftsinitiativerne på samfundets velstand

Den samfundsøkonomiske virkning adskiller sig blandt andet fra virkningen på BNP ved,

at det ovennævnte mekaniske bidrag til BNP fra det automatiske tilbageløb ikke indgår i

opgørelsen af den samfundsøkonomiske virkning. På den anden side omfatter den sam-

fundsøkonomiske virkning såkaldte

eksternaliteter

i form af skatternes og afgifternes afledte

virkninger på fx miljø og folkesundhed (hvis der vel at mærke foreligger data, som mulig-

gør en kvantificering heraf). Virkningen på BNP omfatter ikke eksternaliteter.

Eksternaliteter er i praksis vanskelige at værdisætte, og af de samlede gennemførte eller

aftalte skatte- og afgiftsinitiativer, fra regeringen tiltrådte og frem til og med aftalen om

En ny reformpakke for dansk økonomi,

er det kun muligt at kvantificere eksternaliteterne af

Det bemærkes, at Finansministeriet i besvarelsen af FIU alm. del

–

spørgsmål 110 (folketingsåret 2021-22) af 24. januar

2022 har opgjort BNP-effekterne af tiltag gennemført efter regeringsskiftet og frem til aftalen om

En ny reformpakke for

dansk økonomi

(21. januar 2022). Finansministeriets BNP-beregninger er hovedsageligt baseret på REFORM-modellen, der

på en række punkter adskiller sig metodemæssigt fra Skatteministeriets beregninger og dermed kan føre til forskellige re-

sultater.

ukompenseret

skatteændring indebærer, at der ikke er forudsat konkret finansiering af skatteændringen via andre skatter

eller alternative finansieringskilder, der påvirker borgernes adfærd gennem ændringer i indkomster og købekraft mv. Der-

med forudsættes implicit finansiering via det finanspolitiske råderum, hvor ændringer i råderummet fx kan antages at give

sig udslag i en tilsvarende ændring i en type offentligt forbrug, der ikke er omfattet af forbrugsafgifter og samlet set ikke

påvirker borgernes adfærd.

Side 3 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

initiativerne

højere tobaksafgifter

omlægning af registreringsafgiften, jf. tabel B i bilaget.

Det be-

mærkes, at initiativet

Permanent forhøjelse af FoU-fradrag

i aftalen

En ny reformpakke for dansk

økonomi,

forventes at have en mærkbar virkning på samfundsøkonomien gennem ekster-

naliteter, som det imidlertid ikke er muligt af kvantificere.

Ligesom det er tilfældet med beregningerne af virkningen på strukturelt BNP, skal det un-

derstreges, at det er forbundet med betydelig usikkerhed at vurdere den samfundsøkono-

miske virkning af skatte- og afgiftsinitiativer.

De samlede skatte- og afgiftsinitiativer, der er gennemført eller aftalt, fra regeringen til-

trådte den 27. juni 2019 og frem til og med aftalen om

En ny reformpakke for dansk økonomi

indgået den 21. januar 2022, skønnes isoleret set at indebære et samfundsøkonomisk tab

på ca. 2¼ mia. kr. i 2025 (opgjort i 2022-niveau),

jf. tabel 1. I tabel B i bilaget

er vist den

skønnede virkning på samfundsøkonomien af de enkelte skatte- og afgiftsinitiativer.

Den skønnede reduktion af BNP overstiger således det beregnede samfundsøkonomiske

tab, svarende til en forskel på i alt ca. 2�½ mia. kr. Denne difference afspejler de definitori-

ske forskelle mellem de to begreber og udgør nettovirkningen af en række modsatrettede

forhold.

Det er især

Finanslovsaftalen for 2020

og finansieringen af

Aftale om en ny ret til tidlig pension,

der trækker i retning af, at den skønnede reduktion af BNP overstiger det beregnede sam-

fundsøkonomiske tab.

Skatte- og afgiftsinitiativerne i

Finanslovsaftalen for 2020,

som blandt andet omfatter den

gennemførte forhøjelse af tobaksafgifterne, har således en markant større negativ effekt

på BNP end på samfundsøkonomien,

jf. tabel 1.

Forskellen på ca. 2,6 mia. kr. afspejler i

stort omfang, at der i opgørelsen af den samfundsøkonomiske virkning indgår en positiv

eksternalitet i form af forbedringer af folkesundheden,

jf. tabel B i bilaget.

Skatteinitiativerne i finansieringen af

Aftale om en ny ret til tidlig pension

skønnes ligeledes at

have en markant større negativ effekt på BNP end på samfundsøkonomien. Forskellen på

ca. 3�½ mia. kr. afspejler primært, at de to finansieringselementer

Loft over virksomheders fra-

drag for lønninger

Samfundsbidrag fra den finansielle sektor

(ifølge Finansministeriets skøn) vil

reducere BNP med ca. 3,8 mia. kr., mens det samfundsøkonomiske tab vurderes at ud-

gøre mere beskedne 0,4 mia. kr.,

jf. tabel A

tabel B i bilaget.

Denne forskel skyldes blandt andet, at de afledte virkninger på størrelsen af kapitalappa-

ratet, lønniveauet mv. via ændrede investeringer har en større effekt på BNP end på sam-

fundsøkonomien, fordi den samfundsøkonomiske virkning heraf alene afspejler virknin-

gen på skatteprovenuet, mens effekten på BNP afspejler ændringen i virksomhedernes

bruttooverskud inkl. afskrivninger. Endvidere indgår der i det konkrete skøn for den sam-

fundsøkonomiske virkning en effekt af overskudsflytning til udland og af reduceret ud-

byttebetaling til udlændinge, som ikke påvirker opgørelsen af effekten på BNP.

Omvendt trækker navnlig skatte- og afgiftsinitiativerne i aftalen om

En ny reformpakke for

dansk økonomi

isoleret set i retning af en skønnet

forøgelse

af BNP, der er større end den

samfundsøkonomiske gevinst.

Side 4 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Skatte- og afgiftsinitiativerne i

En ny reformpakke for danske økonomi

skønnes at øge BNP

med 4,2 mia. kr., mens samfundsøkonomien forbedres med knap 1,4 mia. kr. Forskellen

på ca. 2¾ mia. kr. afspejler blandt andet, at skatteinitiativet

Permanent forhøjelse af FoU-fra-

drag

vurderes at øge BNP med 1,2 mia. kr.

, mens en betydelig del af samfundsøkonomi-

ske effekt heraf ikke kan kvantificeres,

jf. tabel A

tabel B i bilaget.

Givet de samme forudsætninger som i besvarelsen af

FIU alm. del

–

spørgsmål 75 (folketingsåret 2020-21) af 3. december 2020.

Side 5 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Bilag

Tabel A. Virkning på strukturelt BNP i 2025 af gennemførte eller aftalte skatte- og afgiftsændringer fra

den 27. juni 2019 og frem til 21. januar 2022

Virkning på BNP fra ændring i:

Forbrugs-

og græn-

Investe-

sehan-

Automa-

ringer

delsad- tisk tilba-

mv.

færd

geløb

-2.650

-1.675

-3.775

-975

-2.800

Mio. kr. i 2022-niveau

Finanslovsaftalen for 2020

Tilbagerulning af lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse

af erhvervsvirksomheder

Fastholdelse af beskatning af fri telefon

Tredobling af afgifter på bæreposer og engangsservice

Højere tobaksafgifter

Afgift på væsker til e-cigaretter

Justering af regler for aktieavancebeskatning og nedsættelse af

gæld

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Afskaffelse af forældrekøb under virksomhedsordning

Stramning af beskatning af leasede biler

Genindførelse af afgift på PVC og ftalater samt PVC-folier

Forhøjelse af afgifterne på væddemål og online kasino

Indeksering af afgifter

Annullering af afgiftslempelse for hotellers rumvarme

Genindførelse af registreringsafgift på fly

Aflysning af bilafgiftsforhøjelser

Forlængelse af elafgiftslempelserne ved opladning af elbiler

Lempeligere indfasning af elbiler

Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatning

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Forhøjelse af energiafgift på fossile brændsler til rumvarme

Forhøjelse af CFC-afgiften

Nedsættelse af energiafgift på el til rumvarme

Finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension

Fastholdelse af loftet på aktiesparekontoen

Fastholdelse af loftet på investorfradraget

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Loft over virksomheders fradrag for lønninger

Samfundsbidrag fra den finansielle sektor

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Omlægning af registreringsafgiften

Forhøjelse af udligningsafgift

Forhøjelse af ejerafgift

Arbejds-

udbud

575

-50

750

-100

-50

-175

-25

-125

250

-25

I alt

-3.725

-325

-2.925

-0

-25

-0

-300

-75

-0

-50

-550

-0

600

-3.950

-25

-125

-975

-2.800

-1.550

-1.425

-25

-100

175

-100

-2.425

-75

-50

-25

-400

-0

375

-1.800

-1.700

-175

-1.250

-25

-0

-125

-25

-0

-100

-0

175

Forlængelse af lav elafgift til opladning af biler

Afskaffelse af eurovignetten og indførelse af en kilometerbaseret

vejafgift

Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og

lavemissionsbiler

Justering af beskatningen af fri bil

Finanslovsaftalen for 2021

Forhøjelse af vandafgiften

Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter

Midlertidig lempelse af boligjobordningen

Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi

-100

-0

100

Side 6 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Aftale om grøn skattereform

Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv

Hæve bagatelgrænse for straksafskrivninger

Midlertidigt investeringsvindue med lempeligere skattemæssige af-

skrivninger

Fastholdelse af bundfradrag i svovl-afgift

Forlængelse af forhøjet FoU-fradrag

Finanslovsaftalen for 2022

Afskaffelse af BoligJobordningens håndværksdel

En ny reformpakke for dansk økonomi

Afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister og forøget

grøn check til børn

Justeringen af fradragsretten for private lønsikringer

Nedsættelse af afskrivningssatsen på ejendomme

Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter

Permanent forhøjelse af FoU-fradrag

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2025

Lempelse af elafgiften

Øvrige skatte- og afgiftsinitiativer

Annullering af vejafgift

Nedsættelse af bundskatten (L91)

Ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter

Modernisering af momsregler for grænseoverskridende handel

Tilpasning af refusionsordning for sandsugere

Udskydelse af midlertidig energiafgift

Lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen

Midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af sommerhuse

Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til FoU

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter

Nedsættelse af det særlige bidrag som spiludbydere betaler til he-

stevæddeløbssporten

Nedsættelse af bundskatten (L142)

Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som

almenvelgørende foreninger

Nedsættelse af bundskatten (L105)

Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere

Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasingkøretøjer

Indførelse af en afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af af-

giftskategorier for røgfri tobak

Samlet virkning

-25

-175

2.025

975

1.075

-0

150

-0

-25

2.675

200

-25

100

650

-75

-25

-50

-3.725

-25

-150

550

-325

450

425

-25

-50

-1.075

100

-100

200

-225

4.200

650

-250

1.200

1.500

1.050

125

150

-50

-75

100

-50

-0

-4.775

950

-250

1.200

-2.625

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Virkningen på BNP er opgjort som den isolerede virkning af de enkelte skatte- og

afgiftsinitiativer ved brug af metoden beskrevet

i kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

For nogle af initiativerne er be-

regningsgrundlaget for usikkert eller mangelfuldt til at beregne et retvisende skøn af virkningen på BNP.

1) Som en del af

Aftale om finanslov for 2019

(V, LA, K og DF) blev det besluttet at lempe afgiften for hotellers og lignende virk-

somheders rumvarme mv. pr. 1. januar 2020. Der er dog endnu ikke fremsat lovforslag herom, og dermed er lempelsen ikke

blevet gennemført. På denne baggrund regnes der ikke på BNP-virkning heraf.

2) BNP-virkningen af finansieringselementerne i

Aftale om en ny ret til tidlig pension

er beregnet af Finansministeriet.

3) BNP-virkningen i 2025 for disse initiativer afspejler den samlede virkning for årgangen af nyregistrerede biler i 2025 over de-

res forudsatte levetid på 15 år.

4) Der er ikke beregnet en BNP-virkning af afskaffelsen af eurovignetten med henblik på at indføre en kilometerbaseret vejafgift

for lastbiler på over 12 tons, fordi initiativet ikke er konkretiseret.

5) Virkningen på BNP for disse initiativer er beregnet med de samme forudsætninger som i besvarelsen af

FIU alm. del

–

spørgsmål 75 (folketingsåret 2020-21)

af 3. december 2020.

6) For disse initiativer er det ikke umiddelbart muligt at opdele virkningen på BNP i ændringer relateret til arbejdsudbud og kapi-

talmængden, lønniveauet mv. via ændrede investeringer. Initiativerne ventes at påvirke investeringsomfanget og derigennem

arbejdsproduktiviteten samt at have en relativt beskeden virkning på arbejdsudbuddet.

7) Det er umiddelbart ikke muligt at opdele virkningen på BNP af ændret forbrugsadfærd samt automatisk tilbageløb på de en-

kelte initiativer, og den opgjorte virkning for

omlægning af registreringsafgiften

afspejler dermed den samlede virkning på BNP

for disse initiativer.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 7 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Tabel B. Samfundsøkonomisk virkning i 2025 af gennemførte eller aftalte skatte- og afgiftsændringer fra

den 27. juni og frem til 21. januar 2022

Samfundsøkonomisk virkning fra ændring i:

Forbrugs-

og græn-

sehan-

delsad-

færd

-5.175

-325

-4.550

-125

-150

-75

-225

-550

-0

325

-2.425

-2.300

Mio. kr. i 2022-niveau

Finanslovsaftalen for 2020

Tilbagerulning af lempelse af bo- og gaveafgiften ved overdragelse

af erhvervsvirksomheder

Fastholdelse af beskatning af fri telefon

Tredobling af afgifter på bæreposer og engangsservice

Højere tobaksafgifter

Afgift på væsker til e-cigaretter

Justering af regler for aktieavancebeskatning og nedsættelse af

gæld

Afskaffelse af hovedaktionærnedslaget

Afskaffelse af forældrekøb under virksomhedsordning

Stramning af beskatning af leasede biler

Genindførelse af afgift på PVC og ftalater samt PVC-folier

Forhøjelse af afgifterne på væddemål og online kasino

Indeksering af afgifter

Annullering af afgiftslempelse for hotellers rumvarme

Genindførelse af registreringsafgift på fly

Aflysning af bilafgiftsforhøjelser

Forlængelse af elafgiftslempelserne ved opladning af elbiler

Lempeligere indfasning af elbiler

Aftale om kompensation til boligejerne og fortsat tryghed om

boligbeskatning

Klimaaftale for energi og industri mv. 2020

Forhøjelse af energiafgift på fossile brændsler til rumvarme

Forhøjelse af CFC-afgiften

Nedsættelse af energiafgift på el til rumvarme

Finansiering af Aftale om en ny ret til tidlig pension

Fastholdelse af loftet på aktiesparekontoen

Fastholdelse af loftet på investorfradraget

Arbejds-

udbud

-25

-75

-25

-75

275

-0

Investe-

ringer

mv.

-400

-0

-400

Ekster-

naliteter

4.100

400

I alt

-1.100

-350

-425

-125

-150

-75

-200

-575

-0

375

-475

-25

-75

-0

-400

-1.725

-1.600

-0

-125

Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer

Loft over virksomheders fradrag for lønninger

Samfundsbidrag fra den finansielle sektor

Aftale om grøn omstilling af vejtransporten

Omlægning af registreringsafgiften

Forhøjelse af udligningsafgift

Forhøjelse af ejerafgift

Forlængelse af lav elafgift til opladning af biler

Afskaffelse af eurovignetten og indførelse af en kilometerbaseret

vejafgift

Forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul- og

lavemissionsbiler

Justering af beskatningen af fri bil

Finanslovsaftalen for 2021

Forhøjelse af vandafgiften

Aflysning af forudsat indeksering af punktafgifter

Midlertidig lempelse af boligjobordningen

Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalt gavekort til oplevelsesøkonomi

-125

Side 8 af 9

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 234: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer har øget arbejdsudbuddet og BNP gennem ændringer af skattesystemet netto siden 2001

Aftale om grøn skattereform

Forhøjelse af energiafgiften på fossile brændsler for erhverv

Hæve bagatelgrænse for straksafskrivninger

Midlertidigt investeringsvindue med lempeligere skattemæssige af-

skrivninger

Fastholdelse af bundfradrag i svovl-afgift

Forlængelse af forhøjet FoU-fradrag

Finanslovsaftalen for 2022

Afskaffelse af BoligJobordningens håndværksdel

En ny reformpakke for dansk økonomi

Afskaffelse af den grønne check for ikke-pensionister og forøget

grøn check til børn

Justeringen af fradragsretten for private lønsikringer

Nedsættelse af afskrivningssatsen på ejendomme

Forhøjet fradrag for fagforeningskontingenter

Permanent forhøjelse af FoU-fradrag

Forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesfradrag fra 2025

Lempelse af elafgiften

Øvrige skatte- og afgiftsinitiativer

Annullering af vejafgift

Nedsættelse af bundskatten (L91)

Ophævelse af fradragsret for inddrivelsesrenter

Modernisering af momsregler for grænseoverskridende handel

Tilpasning af refusionsordning for sandsugere

Udskydelse af midlertidig energiafgift

Lempelse af registreringskravet i DIS-ordningen

Midlertidig forhøjelse af bundfradrag ved udlejning af sommerhuse

Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til FoU

EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen

Justering af reglerne for beskatning af investeringsinstitutter

Nedsættelse af det særlige bidrag som spiludbydere betaler til he-

stevæddeløbssporten

Nedsættelse af bundskatten (L142)

Godkendelse af små patientforeninger for sjældne sygdomme som

almenvelgørende foreninger

Nedsættelse af bundskatten (L105)

Bedre vilkår ved anvendelse af refusionsordningen for sandsugere

Fremrykning af genberegningstidspunkt for leasingkøretøjer

Indførelse af en afgift på nikotinprodukter og sammenlægning af af-

giftskategorier for røgfri tobak

Samlet virkning

-25

-100

800

150

525

100

-0

925

-75

575

-125

-50

-25

-7.325

∗

4.500

-100

-75

1.375

150

-0

∗

525

675

-25

-50

-75

-25

-2.275

-0

-375

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 25 mio. kr. Den samfundsøkonomiske virkning er opgjort som den isolerede virkning af de

enkelte skatte- og afgiftsinitiativer i markedspriser. For nogle af initiativerne er beregningsgrundlaget for usikkert eller mangel-

fuldt til at beregne et retvisende skøn af den samfundsøkonomiske virkning.

1) De eksterne omkostninger er alene opgjort for forhøjelsen af tobaksafgifterne samt omlægningen af registreringsafgiften, men

ikke for de øvrige skatte- og afgiftsinitiativer, fordi virkningen enten er meget beskeden eller ikke kan vurderes, fordi der ikke

foreligger tilstrækkelige data.

2) Den samfundsøkonomiske virkning af annullering af afgiftslempelse for hotellers rumvarme opgøres ikke,

jf. tabel A note 1).

3) Den samfundsøkonomiske virkning af disse initiativer er beregnet konsistent med den af Finansministeriet beregnede BNP-

virkning,

jf. tabel A.

4) Den samfundsøkonomiske virkning i 2025 for disse initiativer afspejler den samlede virkning for årgangen af nyregistrerede

biler i 2025 over deres forudsatte levetid på 15 år.

5) Der er ikke beregnet en samfundsøkonomisk virkning af afskaffelsen af eurovignetten med henblik på at indføre en kilometer-

baseret vejafgift for lastbiler på over 12 tons, fordi initiativet ikke er konkretiseret.

6) Den samfundsøkonomiske virkning af disse initiativer afspejler en række til dels modsatrettede effekter. Ved en skattelem-

pelse reduceres erhvervsskatternes forvridning af investeringer og arbejdsudbuddet

–

og eventuelt reduceres virksomhedernes

overskudsflytning til udlandet

–

hvilket isoleret set øger danskernes velstand, mens danskernes velstand omvendt reduceres

gennem bl.a. øget udbyttebetalinger til udlændinge.

7) Det er umiddelbart ikke muligt at opdele den samfundsøkonomiske virkning af ændret forbrugsadfærd samt eksterne omkost-

ninger på de enkelte initiativer, og den opgjorte virkning for

omlægning af registreringsafgiften

afspejler dermed den samlede

samfundsøkonomiske virkning for disse initiativer.

8) Forhøjelse af FoU-fradraget kan potentielt medføre betydelige eksternaliteter, som det imidlertid ikke er muligt at kvantificere.

Virkningen af fradraget indgår derfor ikke i sammentællingen af skatte- og afgiftsinitiativernes samlede virkning på samfunds-

økonomien.

Kilde: Skatteministeriet.

Side 9 af 9