SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer hver især siden 2001 har lettet skatterne netto for en arbejderfamilie og en funktionærfamilie (familietyper) målt i kroner i 2023-priser, samt målt som andel af disponibel indkomst

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

27. juni 2023

J.nr. 2023 - 4512

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 233 af 2. maj 2023 (alm. del). Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Rasmus Jarlov (KF).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om, hvor meget skiftende regeringer hver især siden 2001 har lettet skatterne netto for en arbejderfamilie og en funktionærfamilie (familietyper) målt i kroner i 2023-priser, samt målt som andel af disponibel indkomst

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre, hvor meget skiftende regeringer hver især siden 2001 har lettet

skatterne netto for en arbejderfamilie og en funktionærfamilie (familietyper) målt i kroner

i 2023-priser, samt målt som andel af disponibel indkomst?

Svar

Det er valgt at afgrænse besvarelsen til alene at omfatte større ændringer i de personlige

indkomstskatter siden 2001,

jf. boks 1.

Der ses med denne afgrænsning bort fra ændringer

i afgifter, boligskatter samt beskatning, som hovedsageligt er rettet mod erhvervslivet.

Generelt har der i perioden været en tendens til, at den personlige indkomstbeskatning er

blevet reduceret, mens fx de grønne afgifter mv. med Forårspakke 2.0 blev forhøjet med

ca. 20 mia. kr. (2009-niveau), hvilket trækker i retning af, at den reelle ændring i familier-

nes købekraft kan være overvurderet ved kun at medtage ændringer i de personlige ind-

komstskatter.

De hypotetiske virkninger af skatteændringerne siden 2001 er opgjort med udgangspunkt

i indkomstniveauet i 2023 for en standard arbejderfamilie og en funktionærfamilie. De

medtagne ændringer er grupperet, så de følger de valgperioder, der har været siden 2001.

Hvis alle større ændringer i personskatterne siden 2001 hypotetisk tilbagerulles, og ind-

komsten for en arbejderfamilie forudsættes uændret som i 2023 (2025-regler), ville den

disponible indkomst isoleret set have været 41.400 kr.

lavere.

Den hermed opgjorte frem-

gang i disponibel indkomst som følge af skatteændringerne siden 2001 på 41.400 kr. ud-

gør 7,3 pct. af den disponible indkomst i 2023,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Hypotetisk virkning af større personskatteændringer siden 2001 for to familietyper

Regering

Alle ændringer (indført)

Anders Fogh Rasmussen I (2001-2005)

Anders Fogh Rasmussen II (2005-2007)

Anders Fogh Rasmussen III/Lars Løkke

Rasmussen I (2007-2011)

Helle Thorning-Schmidt I/II (2011-2015)

Lars Løkke Rasmussen II (2015-2019)

Mette Frederiksen I (2019-2022)

Foreslåede ændringer

Mette Frederiksen II (2022-)

4.500

0,8

4.500

0,6

Arbejderfamilie

Kr.

41.400

16.100

6.400

-200

11.600

2.100

1.400

Pct.

7,3

2,9

1,1

0,0

2,0

0,4

0,2

Funktionærfamilie

Kr.

86.900

16.400

17.200

21.000

20.100

4.400

1.000

Pct.

11,3

2,1

2,2

2,7

2,6

0,6

0,1

Anm.: Alle beløb er opgjort i 2023-niveau med 2025-regler (således at ændringer af beskæftigelsesfradraget besluttet

under Mette Frederiksen I er fuldt indfaset) og afrundet til nærmeste 100 kr. Procentvise ændringer i disponibel ind-

komst er beregnet ift. disponibel indkomst på baggrund af gældende 2025-regler.

”Alle

ændringer (indført)” er opgjort

eksklusive skatteændringer

foreslået

af den nuværende regering.

Kilde: Skatteministeriet på baggrund af Økonomiministeriets familietypemodel.

Side 2 af 4

For en funktionærfamilie øges den disponible indkomst som følge af skatteændringerne

tilsvarende (hypotetisk) med 86.900 kr. (11,3 pct. af den disponible indkomst i 2023),

jf.

tabel 1.

De samlede virkninger på disponibel indkomst af personskatteændringerne foretaget af

de enkelte regeringer er positiv på nær for arbejderfamilien som følge af de ændringer, der

blev gennemført under Anders Fogh Rasmussen III-regeringen. Den primære årsag til, at

denne familietype isoleret set oplever en øget skattebetaling, er fastfrysningen af den au-

tomatiske regulering af beløbsgrænser (fx personfradraget og topskattegrænsen mv.) i pe-

rioden 2010-2014. En funktionærfamilie oplever modsat den største stigning i disponibel

indkomst på 21.000 kr. ved personskatteændringerne foretaget af samme regering. Det

skyldes bl.a. en ret markant forhøjelse af topskattegrænsen og afskaffelsen af mellemskat-

ten i perioden.

Generelt har personskatteændringerne en større virkning på disponibel indkomst (i kr.)

for en funktionærfamilie end for en arbejderfamilie

–

med undtagelse af skatteændrin-

gerne gennemført under Mette Frederiksen I-regeringen, hvor virkningen skønnes til

1.400 kr. og 1.000 kr. for henholdsvis en arbejderfamilie og funktionærfamilie. Forskellen

i denne periode skyldes, at de to familietyper forudsættes at have forskellige udgifter til

fagforeningskontingent. Under Mette Frederiksen I-regeringen blev det maksimale fra-

drag for udgifter til fagforeningskontingent forhøjet fra 3.000 til 6.000 kr.

Endelig er fremgangen i disponibel indkomst (i kr.) den samme for de to familietyper ved

personskattereformen

foreslået

under den nuværende regering. Årsagen er, at skattenedsæt-

telsen ved den foreslåede forhøjelse af det maksimale beskæftigelsesbidrag er den samme

for de to familietyper, samt at ingen af de to familietyper betaler topskat.

Side 3 af 4

Boks 1. Større personskatteændringer siden 2001 inkluderet i beregningerne

Anders Fogh Rasmussen I (2001-2005)

•

Indkomstgrænsen for mellemskatten forhøjes med i alt 48.000 kr. (2003-niveau) over fire år.

•

Indførelse af et beskæftigelsesfradrag på 2,5 pct. Maksimal beskæftigelsesfradrag udgør 6.800 kr. (2003-niveau).

Anders Fogh Rasmussen II (2005-2007)

•

Personfradraget forhøjes med 1.000 kr. (2008-niveau).

•

Indkomstgrænsen for mellemskatten forhøjes, så den svarer til topskattegrænsen.

•

Beskæftigelsesfradraget forhøjes til 4,25 pct. (maks. 13.100 kr., 2008-niveau).

•

Sundhedsbidrag på 8 pct. indføres.

Anders Fogh Rasmussen III/Lars Løkke Rasmussen I (2007-2011)

•

Bundskatten nedsættes med 1,5 pct.-point, Bundskatten forhøjes med 8 pct.-point gradvist i medfør af en tilsva-

rende gradvis udfasning af sundhedsbidraget på 8 pct.

•

Mellemskatten afskaffes.

•

Topskattegrænsen forhøjes til 409.100 kr. (2010-niveau).

•

Beskæftigelsesfradraget forhøjes til 5,6 pct. (maks. 17.900 kr. i 2010-niveau).

•

Skatteloftet for personlig indkomst nedsættes til 51,5 pct.

•

Skatteloftet for kapitalindkomst nedsættes til 42 pct.

•

Indførelse af bundfradrag på 40.000 kr. (2010-niveau) for positv nettokapitalindkomst i topskattegrundlaget.

•

Regulering af beløbsgrænser fastfryses i 2010-2014.

•

Indførelse af beløbsgrænse på 3.000 kr. for fradrag for fagforeningskontingenter (beløbet reguleres ikke over tid).

Helle Thorning-Schmidt I/II (2011-2015)

•

Beskæftigelsesfradraget forhøjes til 10,65 pct. (maks. 34.100 kr. i 2010-niveau).

•

Indførelse af et ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 6,25 pct., dog højst 20.000 kr. (2010-niveau).

•

Grænsen for topskat forhøjes til 467.000 kr. (2010-niveau).

•

Beløbsgrænse for fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes til 6.000 kr. (beløbet reguleres ikke over tid).

Lars Løkke Rasmussen II (2015-2019)

•

Der indføres et nyt pensionsfradrag for pensionsindbetalinger op til 70.000 kr. (opgjort i 2018-niveau) efter ar-

bejdsmarkedsbidrag. Fuldt indfaset udgør fradraget 12 pct. af indbetalingerne indtil 15 år før egen folkepensionsal-

der og derefter 32 pct.

•

Indkomstgrundlaget for beskæftigelsesfradraget udvides til at omfatte pensionsindbetalinger.

•

Der indføres et nyt jobfradrag, der fuldt indfaset udgør 4,5 pct. af arbejdsindkomsten over 187.500 kr. (2018-ni-

veau), dog maksimalt 2.500 kr.

•

Det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 1.000 kr. (2018-niveau).

•

Personfradraget reduceres for personer over 18 år med 2.900 kr. (2018-niveau).

Mette Frederiksen I (2019-2022)

•

Det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes med 1.900 kr. (2022-niveau).

•

Beløbsgrænse for fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes til 7.000 kr. (beløbet reguleres ikke over tid).

Mette Frederiksen II (2022-)

•

Det er foreslået

at forhøje satsen for beskæftigelsesfradraget til 12,75 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag til

53.600 kr. (2023-niveau).

•

Det er foreslået

at forhøje satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere til 11,5 pct. og det maksi-

male fradrag til 44.900 (2023-niveau).

•

Det er foreslået

at nedsætte topskatten til 7,5 pct. for indkomster op til 690.000 kr.

•

Det er foreslået

at indføre en ekstra topskat på 5 pct. for indkomster over 2,3 mio. kr.

Grundbeløbene i 2010-niveau svarer til beløbsgrænserne i 2011-2013, da reguleringen af beløbsgrænserne er suspenderet

i denne periode som et led i Genopretningspakken fra juni 2010.

•

Side 4 af 4