Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2710935_0001.png
22. maj 2023
J.nr. 2023 - 672
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 228 af 28. april 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Samira Nawa (RV).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm., om et opdateret skøn over effekterne i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 345 (folketingsåret 2015-16), herunder en opdateret version af svaret tabel 1, til skatteministeren
2710935_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren give et opdateret skøn over effekterne i svaret på SAU alm. del
spørgs-
mål 345 (folketingsåret 2015-16), herunder en opdateret version af svaret tabel 1?
Svar
Dette svar er baseret på indkomsttal mv. fra i 2019, som er det seneste data-år, Skattemi-
nisteriet har adgang til via lovmodellen. Besvarelsen er opgjort i 2019-niveau, da det giver
det mest retvisende øjebliksbillede af, hvordan skatteyderne antalsmæssigt fordeler sig i
forhold til progressionsgrænserne for aktieindkomst og kapitalindkomst.
Aktieindkomst
beskattes progressivt med en skattesats på 27 pct. af aktieindkomst under
en grænse på 54.000 kr. (2019-niveau), mens skattesatsen er på 42 pct. for aktieindkomst
over den nævnte grænse. For ægtefæller gælder, at hvis den ene ægtefælles aktieindkomst
er lavere end progressionsgrænsen, så forhøjes den anden ægtefælles progressionsgrænse
med et beløb svarende til forskellen. Ægtepar beskattes således med 27 pct. af den del af
deres samlede aktieindkomst, der ligger under 108.000 kr. (2019-niveau), mens skattesat-
sen er 42 pct. for den del af den samlede aktieindkomst, der overstiger 108.000 kr. (sva-
rende til 2 gange progressionsgrænsen for enlige).
Negativ nettokapitalindkomst
(som opgøres ekskl. aktieindkomst) indgår i beskatningsgrund-
laget for kommune- og kirkeskat. For negativ nettokapitalindkomst over 50.000 kr. for
enlige (og 100.000 kr. for ægtepar) udgør den skattemæssige fradragsværdi ca. 25 pct. (op-
gjort ekskl. kirkeskat og med en gennemsnitlig kommuneskatteprocent). For negativ net-
tokapitalindkomst under de nævnte grænser for enlige og ægtepar udgør den skattemæs-
sige fradragsværdi ca. 33 pct. (opgjort ekskl. kirkeskat og med en gennemsnitlig kommu-
neskatteprocent). Beløbsgrænsen på 50.000 kr. reguleres ikke og reduceres dermed realt
over tid i takt med, at økonomien vokser.
Positiv nettokapitalindkomst
indgår udover i kommune- og kirkeskatten også i beskatnings-
grundlaget for bundskatten. Derudover indgår positiv nettokapitalindkomst over 44.800
kr. for enlige (2019-niveau) og 89.600 kr. for ægtepar i grundlaget for topskatten.
Med hensyn til bundskatten gælder der for ægtefæller, at hvis den ene ægtefælle har nega-
tiv nettokapitalindkomst, mens den anden ægtefælle har positiv nettokapitalindkomst, så
foretages der en udligning af beløbene mellem ægtefællerne, således at det er ægtefæller-
nes samlede nettokapitalindkomst, der indgår i beskatningsgrundlaget. Tilsvarende gælder
for topskatten, at det er ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst over 89.600 kr., der
indgår i beskatningsgrundlaget.
Baseret på en repræsentativ stikprøve på ca. en tredjedel af befolkningen skønnes det, at
ca. 4,0 mio. skattepligtige ikke havde nogen aktieindkomst i 2019,
jf. tabel 1.
Herudover
skønnes det, at ca. 1,0 mio. skattepligtige havde en aktieindkomst, der blev beskattet mar-
ginalt med 27 pct., mens ca. 108.000 skattepligtige havde en aktieindkomst, der blev be-
skattet marginalt med 42 pct. Det skønnes endvidere, at den gennemsnitlige
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm., om et opdateret skøn over effekterne i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 345 (folketingsåret 2015-16), herunder en opdateret version af svaret tabel 1, til skatteministeren
2710935_0003.png
kapitalindkomst for samtlige skattepligtige udgjorde ca. -6.100 kr. i 2019, mens den gen-
nemsnitlige aktieindkomst var på ca. 11.600 kr.
Tabel 1. Fordeling af skattepligtige på progressionstrin for nettokapitalindkomst (NKI) og aktieind-
komst
Antal
skattepligtige
Ingen aktieindkomst
Negativ NKI over 50.000/100.000 kr.
Negativ NKI under 50.000/100.000 kr.
Ingen kapitalindkomst
Positiv NKI, personfradrag
Positiv NKI, bund- og/eller kommuneskat af NKI
Positiv NKI, topskat af NKI
I alt
Aktieindkomst 27 pct.
Negativ NKI over 50.000/100.000 kr.
Negativ NKI under 50.000/100.000 kr.
Ingen kapitalindkomst
Positiv NKI, personfradrag
Positiv NKI, bund- og/eller kommuneskat af NKI
Positiv NKI, topskat af NKI
I alt
Aktieindkomst 42 pct.
Negativ NKI over 50.000/100.000 kr.
Negativ NKI under 50.000/100.000 kr.
Ingen kapitalindkomst
Positiv NKI, personfradrag
Positiv NKI, bund- og/eller kommuneskat af NKI
Positiv NKI, topskat af NKI
I alt
Alle
8.900
54.500
5.500
1.200
28.800
8.700
107.500
5.141.100
-106.100
-16.600
0
22.500
28.500
543.700
34.900
-6.100
953.800
318.200
315.100
573.100
389.400
1.415.900
481.600
11.600
24.300
608.700
80.600
30.700
279.600
8.800
1.032.700
-74.100
-13.100
0
5.600
8.500
338.800
-4.100
12.300
6.800
4.100
4.000
9.400
23.800
7.500
81.500
2.500.000
728.800
229.700
455.700
5.300
4.000.900
-70.000
-11.600
0
800
3.200
418.800
-7.700
0
0
0
0
0
0
0
Gns.
kapital-
indkomst
Gns.
aktie-
indkomst
Anm: NKI er en forkortelse for nettokapitalindkomst. Den gennemsnitlige kapitalindkomst og aktieindkomst er opgjort pr.
person
det gælder også for ægtefæller. Mht. aktieindkomst er begge ægtefæller placeret i samme kategori
alt efter om
deres samlede aktieindkomst på marginalen beskattes med 0 pct., 27 pct. eller 42 pct. Mht. kapitalindkomst er ægtefæller
placeret efter den marginale beskatning af kapitalindkomst, når der tages højde for overførsel af negativ kapitalindkomst
mellem ægtefæller, samt at rentefradraget og topskat af kapitalindkomst beregnes på baggrund af ægtefællernes samlede
kapitalindkomst.
Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen i 2019, hvilket aktuelt er det seneste data-år for
skattemodellen.
Side 3 af 3