SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om at bekræfte, at praksis ikke er ændret for almennyttig og erhvervsdrivende fonde, der behandler udgifter til køb af bygninger som almennyttige uddelinger

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

22. maj 2023

J.nr. 2023 - 3813

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 223 af 26. april 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Kim Valentin (V).

Jeppe Bruus

/ Søren Schou

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 223: Spm. om at bekræfte, at praksis ikke er ændret for almennyttig og erhvervsdrivende fonde, der behandler udgifter til køb af bygninger som almennyttige uddelinger

Spørgsmål

Kan ministeren bekræfte, at Landsskatterettens afgørelse af 5. maj 2022

(SKM2022.400.LSR), hvorefter en erhvervsdrivende fonds udgifter vedrørende udlej-

ningsejendomme ikke kunne anses for uddelinger til et almennyttigt formål, da drift af

daginstitution ikke kunne anses for almennyttig, ikke ændrer på praksis, hvorefter en al-

mennyttig og erhvervsdrivende fond, der har til formål at opføre og udleje bygninger, der

anvendes til et godkendt almennyttig formål, kan behandle udgifter til opførsel/køb af

bygninger som almennyttige uddelinger, dvs. efter de principper og praksis, der bl.a. kom-

mer til udtryk i en offentliggjort afgørelse fra Skatterådet SKM2016.17.SR (opførelse og

udlejning af højskoleejendomme) og medtaget i Den juridiske vejledning samt gengivet

som praksis i Landsskatterettens afgørelse SKM2022.400.LSR?

Svar

Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har fået oplyst af Skattestyrelsen:

”I SKM2016.17.SR fandt Skatterådet,

at en erhvervsdrivende fond, der har til formål at

opføre og udleje bygninger til en højskole, anses for almennyttig, samt at omkostninger til

opførelse af højskolebygninger kan fradrages som interne uddelinger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at SKM2022.400.LSR ikke ændrer praksis, hvorefter en

almennyttig og erhvervsdrivende fond, der har til formål at opføre og udleje bygninger,

der anvendes til et godkendt almennyttig formål, kan behandle udgifter til opførsel/køb

af bygninger som almennyttige uddelinger.

I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, kan fonde i den efter § 3 opgjorte ind-

komst foretage fradrag for uddelinger til almenvelgørende eller på anden måde almennyt-

tige formål. I henhold til fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, kan fonde foretage hensæt-

telser til senere uddelinger til samme formål.

I SKM2022.400.LSR fandt Landsskatteretten på baggrund af den omhandlede fonds ved-

tægtsmæssige formål, at fondens virke i relation til nogle ejendomme var erhvervsmæssigt

og dermed ikke almennyttigt. Af Landsskatterettens begrundelse fremgik bl.a. følgende:

”På baggrund af fondens vedtægtsmæssige formål, jf. vedtægternes § 2, og sagens oplysninger om fondens

faktiske virke, hvoraf det fremgår, at fonden køber, istandsætter og udlejer ejendomme til brug for selv-

ejende institutioners drift af daginstitutioner, anses fondens virke i relation til ejendommene erhvervsmæs-

sigt og dermed ikke almennyttigt, jf. cirkulære nr. 136 af 7. november 1988 til selskabsskatteloven, pkt.

55.

Der er herved henset til, at det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 4, at indtægt ved næringsvirk-

somhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift, udlejning eller bortforpagtning af

fast ejendom mm. betragtes som indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed.

Side 2 af 3

I praksis er det anerkendt, at udgifter til ejendomme, hvor der foreligger en direkte tilknytning til et al-

mennyttigt virke, kan anses som almennyttige uddelinger,

jf.

SKM2006.504.SR, SKM2011.232.SR

SKM2016.17.SR.

Selvejende institutioners drift af daginstitution kan ikke anses almennyttigt, jf.

SKM2017.525.LSR,

hvor Landsskatteretten tog stilling til, om en forenings salg af en ejendom medførte avancebeskatning.

Landsskatteretten fandt, at ejendommen var tilknyttet foreningens erhvervsmæssige virksomhed i form af

børnepasning. Der henvises til forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 4 (Folketingstidende 1959-

1960, Tillæg A, spalte 1050), hvoraf det fremgår, at skattepligten er knyttet til arten af virksomheden,

ikke til om formålet er at indvinde overskud. Da fondens virke i relation til ejendommene ikke i sig selv

kan anses almennyttigt, og det ikke er godtgjort, at ejendomsdriften har direkte tilknytning til et almen-

nyttigt formål, kan udgifterne vedrørende ejendommene ikke anses som uddelinger til et almennyttigt for-

mål i henhold til fondsbeskatningslovens § 4. Som konsekvens heraf er der ikke hjemmel til konsolide-

ringsfradrag efter fondsbeskatningslovens § 5.” (Skattestyrelsens understregning)

Som det ses af ovenstående og af Skattestyrelsen markerede finder Landsskatteretten

først, at ejendomsfondens eget virke ift. den faste ejendom skal anses for erhvervsmæs-

sigt. Landsskatteretten anfører herefter i 3. afsnit, at der er en praksis for at anerkende, at

der ved en direkte tilknytning til et almennyttigt virke alligevel kan være tale om en almen-

nyttig uddeling.

Det forstår Skattestyrelsen således, at Landsskatteretten anerkender Skatterådets praksis

på området, når den faste ejendom bruges til det almennyttige formål i en anden fond.

Når Landsskatteretten i SKM2022.400.LSR alligevel ikke finder, at der er tale om en al-

mennyttig uddeling ift. den faste ejendom, skyldes det efter Skattestyrelsens vurdering, at

drift af daginstitutioner ikke efter Landsskatterettens opfattelse kan anses for almennyttigt

og derfor har den faste ejendom i ejendomsfonden ikke tilknytning til et almennyttigt

virke

–

hverken i ejendomsfonden selv eller i den fond, der driver daginstitutionen.

Skattestyrelsen kan således bekræfte, at Landsskatterettens afgørelse i SKM2022.400.LSR

som nævnt indledningsvist ikke ændrer praksis vedr. uddelingsfradrag for fonde, der har

til formål at opføre og udleje bygninger, der anvendes til almennyttige formål.

Såfremt en omkostning til bygningen ikke kan fradrages som en intern uddeling, vil den i

nogle tilfælde i stedet kunne fradrages som en driftsomkostning eller tilføjes afskrivnings-

saldoen.”

Side 3 af 3