Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2657898_0001.png
7. februar 2023
J.nr. 2023 - 1066
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 22 af 10. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Trine Pertou Mach (EL).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan de 4 mia. kr., der er afsat til at sænke beskæftigelsesfradraget, skal anvendes, herunder hvordan de fordeler sig på henholdsvis satsen og loftet, til skatteministeren
2657898_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for, hvordan de 4 mia. kr., der er afsat til at sænke beskæftigel-
sesfradraget, skal anvendes, herunder hvordan de fordeler sig på henholdsvis satsen og
loftet.
Svar
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil forhøje beskæftigelsesfradraget sva-
rende til en skattenedsættelse efter tilbageløb og adfærd på 4,0 mia. kr. Det er forudsat
udmøntet ved at forhøje satsen for beskæftigelsesfradraget med 2,1 pct- point fra 10,65
pct. til 12,75 pct., og parallelt hermed at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med
8.800 kr. fra 44.800 kr. til 53.600 kr.
Med en
parallel
forhøjelse menes, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes propor-
tionalt med forhøjelsen af satsen, så det maksimale fradrag opnås ved ca. samme arbejds-
indkomst som ved gældende regler (ca. 420.000 kr. før arbejdsmarkedsbidrag og inkl.
pensionsindbetalinger i 2023-niveau),
jf. figur 1.
Ved tidligere forhøjelser af satsen for be-
skæftigelsesfradraget har dette også været kutymen. Den planlagte forhøjelse af beskæfti-
gelsesfradraget skal således ses som ét samlet tiltag, hvor beskæftigelsesfradraget forhøjes
forholdsmæssigt
lige meget for alle personer med arbejdsindkomst.
Figur 1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget fra regeringens foreslåede skattereform
Kr.
60.000
420.000 kr.
Kr.
60.000
50.000
50.000
40.000
40.000
30.000
30.000
20.000
20.000
10.000
10.000
0
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
550
600
Arbejdsindkomst, 1.000 kr.
Regeringsgrundlag
Gældende regler
0
Kilde: Egne beregninger.
Den maksimale skattenedsættelse fra lempelsen af beskæftigelsesfradraget udgør ca. 2.200
kr. årligt (svarende til skatteværdien af forhøjelsen af det maksimale beskæftigelsesfradrag
på 8.800 kr., ekskl. kirkeskat og med en gennemsnitlig kommuneskatteprocent) og opnås
ved en indkomst på ca. 420.000 kr. og derover.
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om, hvordan de 4 mia. kr., der er afsat til at sænke beskæftigelsesfradraget, skal anvendes, herunder hvordan de fordeler sig på henholdsvis satsen og loftet, til skatteministeren
2657898_0003.png
Det bemærkes, at der i regeringsgrundlaget også er afsat 0,3 mia. kr. til at forhøje det eks-
tra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere. Det er forudsat udmøntet ved at forhøje
satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med 5,25 pct.-point fra
6,25 pct. til 11,5 pct., og parallelt hermed at forhøje det maksimale fradrag med 20.500 kr.
fra 24.400 kr. til 44.900 kr.
Den maksimale skattenedsættelse fra det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
udgør godt 5.100 kr. årligt (svarende til skatteværdien af forhøjelsen af det maksimale eks-
tra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere på 20.500 kr., ekskl. kirkeskat og med en
gennemsnitlig kommuneskatteprocent) og opnås ved en indkomst på ca. 390.000 kr. og
derover.
Det endelige forslag til forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget samt det ekstra beskæftigel-
sesfradrag for enlige forsørgere præsenteres ved regeringens fremlæggelse af personskat-
tereformen.
Side 3 af 3