Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2703188_0001.png
9. maj 2023
J.nr. 2023 - 3457
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 202 af 11. april 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Hans Kristian Skibby (Danmarksdemokraterne).
Jeppe Bruus
/ Lene Skov Henningsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, hvilke vurderingskriterier der vil danne grundlag for, hvorvidt der vil være tale om landbrugs- eller beboelsesejendomme
2703188_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke vurderingskriterier der vil danne grundlag for, hvorvidt
der vil være tale om landbrugs- eller beboelsesejendomme? Vil ministeren derudover re-
degøre for, hvor mange ejendomsvurderinger, ministeren forudser, vil resultere i, at ejen-
dommen ændrer kategori fra landejendom til beboelsesejendom?
Svar
Det skal være attraktivt at bo på landet. Med de nye boligskatteregler får især boligejerne i
provinsen og på landet skattelettelser for 10 mia. kr. Samtidig gælder, at ejendomsbeskat-
ning for landbrugsejendomme er betydeligt lavere end ejendomsbeskatning for ejerboliger
og erhverv. Det er godt princip, som jeg er enig i.
Som led i overgangen til det nye boligbeskatningssystem og mere retvisende ejendoms-
vurderinger besluttede en bred kreds af Folketingets partier i 2017, at den lave beskatning
af landbrugsejendomme i højere grad kun skulle tilkomme dem, som har egentlig land-
brugsdrift på deres ejendom.
Kategoriseringen af landbrugsejendomme sker derfor ud fra en bedømmelse af den sam-
lede karakter og ejendommens faktiske anvendelse. Som hovedregel er en landbrugsmæs-
sig anvendelse en forudsætning for, at ejendommen kan kategoriseres som en landbrugs-
ejendom.
I vurderingen af ejendommens landbrugsmæssige anvendelse lægges der primært vægt på
tre overordnede parametre:
1. Arealets anvendelse
2. Driftsbygningens anvendelse og mulige anvendelse
3. Omfanget af husdyrhold
Der er fastsat en række øvre og nedre grænseværdier for bl.a. antallet af dyreenheder og
størrelsen af det samlede markareal ift. at bedømme ejendommens samlede karakter og
anvendelse.
Vurderingsstyrelsen udsendte i uge 15 breve med forslag til omkategorisering til ejerne af
i alt ca. 22.000 ejendomme, som står til at skifte kategori som følge af de nye regler. Vur-
deringsstyrelsen har oplyst, at ca. 15.000 af de 22.000 ejendomme er sat til at skifte kate-
gori fra skov- og landbrugsejendom til ejerbolig.
Derudover kan jeg oplyse, at Vurderingsstyrelsen pr. 8. maj 2023 har modtaget ca. 12.000
indsigelser fra de berørte ejere, som mener at have oplysninger, der kan stille Vurderings-
styrelsens umiddelbare vurdering af deres ejendoms kategori i et andet lys. Vurderingssty-
relsen sagsbehandler løbende indsigelserne.
Antallet af indsigelser kan blive større, når indsigelsesfristen udløber. For de fleste udløb
fristen den 1. maj 2023. En række ejere har dog fået fristforlængelse. Det er derfor endnu
for tidligt at konkludere, hvor mange ejendomme der i sidste ende bliver omkategoriseret.
Ejere, hvis ejendom skifter kategori fra landbrugsejendom til ejerbolig eller omvendt, er
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om, hvilke vurderingskriterier der vil danne grundlag for, hvorvidt der vil være tale om landbrugs- eller beboelsesejendomme
2703188_0003.png
beskyttet af en overgangsordning, som giver dem mulighed for at beholde deres gamle
kategori og dermed deres nuværende beskatning. På den måde sikrer vi ejerne mod plud-
selige stigninger i deres ejendomsskat.
I forligskredsen på ejendomsområdet har vi netop besluttet at gøre overgangsordningen
mere enkel, så ejendomsejerne fremover kan renovere, bygge til, omlægge jord mv. og
stadig være i overgangsordningen. Det er som udgangspunkt kun, hvis man sælger jord
fra og kommer under 2 ha., at man kan ryge ud af overgangsordningen.
Forligskredsen har ligeledes besluttet, at der skal arbejdes med at finde en kategori for na-
turejendomme, så boligbeskatningen ikke står i vejen for dem, der gerne vil omlægge jord
fra produktion til eksempelvis natur.
Side 3 af 3