Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2708498_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2023 - 3317
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 200 af 4. april 2023 (alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF) og
ikkemedlem af udvalget (MFU) Mette Thiesen (DF).
Jeppe Bruus
/ Didde Riggelsen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. om sagen, hvor mere end 100 mio. kr. fra to danske momssvindelkomplekser i perioden fra 2020 til 2022 skønnes at være brugt til at betale regninger for vareeksport til virksomheder i Iran, Irak, Libanon og Syrien
2708498_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for sagen, hvor mere end 100 mio. kr. fra to danske momssvin-
delkomplekser i perioden fra 2020 til 2022 skønnes at være brugt til at betale regninger
for vareeksport til virksomheder i Iran, Irak, Libanon og Syrien? Vil ministeren samtidig
redegøre for regeringens planer om inddrivelse af det svindlede beløb, herunder hvor
mange penge regeringen forventer at kunne inddrive? Vil ministeren endelig redegøre for,
hvordan regeringen i fremtiden vil forhindre, at lignende sager vil gentage sig?
Der henvises til artiklen »Mere end 100 mio. kr. fra to momssvindelkomplekser brugt til
at betale regninger for varer til Mellemøsten«, Finans, den 30. marts 2023. (https://fi-
nans.dk/erhverv/ECE15415731/mere-end-100-mio-kr-fra-to-momssvindel-komplekser-
brugt-til-at-betale-regninger-for-varer-til-mellemoesten/)
Svar
Indledningsvist skal jeg bemærke, at jeg i henhold til skatteforvaltningsloven ikke kan gå
ind i den konkrete sag. Med det sagt er det en væsentlig prioritet for regeringen at be-
kæmpe økonomisk kriminalitet, herunder bl.a. svig gennem fakturafabrikker. Det gælder
uanset, om midlerne herfra anvendes i Danmark eller til tredjepartsbetalinger af vareleve-
rancer til andre lande. Kontrollen på området er derfor også styrket væsentligt med den
politiske aftale om en styrket skattekontrol, der blev indgået af et bredt flertal af Folketin-
gets partier i 2020. Aftalen indebærer bl.a. ansættelse af 1.000 nye medarbejdere i Skatte-
forvaltningen udmøntet i fire etaper frem mod 2024 og åbningen af otte nye skattecentre.
Som del af udmøntningen af aftalens tredje etape blev der bl.a. afsat 20 årsværk, der skal
styrke kontrolindsatsen mod kunderne i fakturafabrikkerne.
Jeg kan desuden henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Fakturafabrikker
opererer således, at kunden modtager en fiktiv faktura til brug for
skatte- og momsmæssige fradrag i regnskabet og betaler fakturabeløbet. Betalingen skal
minus et gebyr til bagmændene
tilbageføres til kunden i kontanter, der ofte bruges til
”sorte” lønninger eller indehavers privatforbrug.
Hidtil foregik denne form for svig typisk ved, at stråmænd eller bagmænd hævede kon-
tanter i hæveautomater eller vekselbureauer, men dette har den danske hvidvasklovgiv-
ning siden vanskeliggjort. Derfor benyttes der andre metoder til at få frigivet kontanter,
bl.a. tredjepartsbetalinger som beskrevet i artiklen i Finans. Tredjepartsbetalinger i forbin-
delse med kædesvig er ikke alene en konsekvens af hvidvasklovgivningen, men også et
udtryk for, at svigen generelt bliver mere internationaliseret og mere organiseret.
Tredjepartsbetalinger er almindeligt forekommende i forbindelse med samhandel, herun-
der legal samhandel, med lande, hvor det kan være svært at få penge ind og ud af landet,
fx lande i krig.
Skattestyrelsens kontrol af organiseret, systematisk og kompleks momssvig sker gennem
risikobaserede analyser af svigstrends og risikobaserede kontrolindsatser med henblik på
Side 2 af 4
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. om sagen, hvor mere end 100 mio. kr. fra to danske momssvindelkomplekser i perioden fra 2020 til 2022 skønnes at være brugt til at betale regninger for vareeksport til virksomheder i Iran, Irak, Libanon og Syrien
2708498_0003.png
at forebygge og forhindre systematisk svig. Kontrollen gennemføres i tæt samarbejde med
Gældsstyrelsen, øvrige myndigheder og i særdeleshed med politiet.
Det er vanskeligt helt at eliminere risikoen for kædesvig via fiktive fakturaer, idet dette re-
elt ville kræve, at momsen på en given transaktion blev afregnet automatisk og samtidig
med betalingen af fakturaen uden mulighed for manipulation. Derfor opretholder Skatte-
styrelsen et vedvarende højt kontroltryk på området, så fakturafabrikkerne stoppes hur-
tigst muligt. Indsatsen har fokus på kædesvigen, der foregår nu og her, hvilket betyder, at
fakturafabrikkerne afdækkes og stoppes, mens de er i gang. Derved begrænses de efterføl-
gende led med tredjepartsbetalinger og
i nogle tilfælde
handel med illegale varer, som
beskrives i artiklen i Finans.
Alle fakturafabrikker anmeldes til politiet, og i de fleste tilfælde vedrører de anmodning
om bistand til efterforskning. Politiet videregiver omvendt oplysninger fra efterforsknin-
ger til Skattestyrelsen til brug for afdækning af nye fakturafabrikker og kunder. Det gør
politiet både i forbindelse med efterforskningen af de sager, som Skattestyrelsen anmel-
der, og i de tilfælde, hvor politiet vurderer, at der er tale om kædesvig.
I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen finder det relevant for kontrolsagen at undersøge pen-
gestrømme og vareflow i andre lande, kræver det, at der indhentes oplysninger hos skatte-
myndighederne i de pågældende lande. Dette sker gennem landenes kompetente myndig-
heder og er en proces, der ofte kan være relativt tung og langstrakt.
Når Skattestyrelsen kontrollerer kunder, der køber de fiktive fakturaer, nægtes skatte- og
momsmæssigt fradrag for de fiktive fakturaer. Et kontroltryk på kunderne er vigtigt, fordi
Skattestyrelsen dermed rammer dem, der efterspørger de fiktive fakturaer. Indsatsen bi-
drager derfor til en generel bekæmpelse af kædesvig og dermed også indirekte til bekæm-
pelse af svig med tredjepartsbetalinger. Kontrolsagerne vedrørende køberne af de fiktive
fakturaer sendes til vurdering af strafansvar hos Skattestyrelsens straffesagsenheder og vil
i det omfang, ansvarsspørgsmålet ikke kan afklares administrativt, blive oversendt til poli-
tiet med henblik på en politimæssig efterforskning og evt. efterfølgende straffesag.”
Jeg kan desuden henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Gældsstyrelsen:
”Gældsstyrelsen
har flere fokusområder i arbejdet med de sagstyper, som nævnes i artik-
len i Finans. Gældsstyrelsen kan via Skattestyrelsens indsatser og kontrolarbejde blive be-
kendt med virksomheder, hvor der er behov for en prioriteret vurdering af, om der skal
indgives konkursbegæring evt. i kombination med anmodning om rådighedsfratagelse,
hvor skyldner fratages rådighed over ejendele, såfremt en afgørelse om konkurs ikke
straks kan træffes.
I denne type sager vil der være et samarbejde med Kammeradvokaten, der i tilfælde af et
konkursdekret, vil forestå den efterfølgende behandling af konkursboet. I forlængelse af
kurators behandling af et konkursbo, kan der fremkomme oplysninger om forhold i virk-
somheden herunder om andre aktører, eksempelvis stråmænd eller en virksomheds
Side 3 af 4
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: MFU spm. om sagen, hvor mere end 100 mio. kr. fra to danske momssvindelkomplekser i perioden fra 2020 til 2022 skønnes at være brugt til at betale regninger for vareeksport til virksomheder i Iran, Irak, Libanon og Syrien
2708498_0004.png
samhandelspartnere, der giver anledning til, at Gældsstyrelsen vurderer, hvorvidt det er
relevant at stille sikkerhed for yderligere undersøgelser eller retssager i det enkelte kon-
kursbo. Derudover kan Gældsstyrelsen på baggrund af information fra kurator vurdere,
om der skal iværksættes inddrivelse mod andre virksomheder.
I disse sager, hvor der kan være tale om involvering af samme personkreds på tværs af
virksomheder, eller der er mistænkelige forhold i tilknyttede selskaber, har Gældsstyrel-
sen, Skattestyrelsen og Kammeradvokaten løbende fokus på udveksling af nødvendige
sagsrelaterede oplysninger og koordinering af indsatser, så en effektiv inddrivelse mod
disse virksomheder tilsikres.
Når der er afsagt konkursdekret, påhviler det kurator at kontakte udenlandske myndighe-
der med henblik på at sikre inddrivelse af konkursboets krav mod personer og virksom-
heder i udlandet.”
Side 4 af 4