Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2674677_0001.png
14. marts 2023
J.nr. 2023 - 1802
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 19 af 10. januar 2023 (alm. del). Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Sigurd Agersnap (SF).
Jeppe Bruus
/ Uffe Mikkelsen
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvor stort et provenu regeringens forslag om en top-topskat (på 5 pct.-point for indkomster over 2,5 mio. kr.) forventes at indbringe, til skatteministeren
2674677_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, hvor stort et provenu regeringens forslag om en top-topskat (på
5 pct.-point for indkomster over 2,5 mio. kr.) forventes at indbringe, samt hvor stort pro-
venuet ville være, såfremt positiv kapitalindkomst indgik fuldt ud i skattegrundlaget for
den nye top-topskat, og hvor stort provenuet ville være, såfremt både positiv kapitalind-
komst og aktieindkomst indgik i skattegrundlaget for den nye top-topskat? Der ønskes
for hvert af de tre skattegrundlag oplyst umiddelbart provenu, provenu efter
tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen foreslår
–
som et led i en samlet per-
sonskattereform
–
frem mod 2030 at indføre
en såkaldt ’top-topskat’ på 5 pct. af
person-
lig indkomst over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at den personlige
indkomst, med ændringerne som indgår i den foreslåede personskattereform, vil blive be-
skattet marginalt med op til 60,5 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag. Efter gældende regler
bliver personlig indkomst beskattet marginalt med op til 55,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbi-
drag.
Positiv nettokapitalindkomst beskattes efter gældende regler højest med en marginalskat
på 42 pct. Aktieindkomst beskattes højest med en aktieindkomstskattesats på 42 pct.,
hvorved den sammensatte marginalskat inklusive selskabsskat udgør ca. 54,8 pct.
1
Hvis også positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst skulle indgå fuldt ud i skatte-
grundlaget for den såkaldte
’top-topskat’, ville
det medføre en stigning i den marginale
skatteprocent sammenlignet med gældende regler. Den højeste marginalskat for positiv
kapitalindkomst og for aktieindkomst ville således udgøre 47 pct. For aktieindkomst ville
den højeste sammensatte marginalskat inklusive selskabsskat udgøre ca. 58,7 pct.
2
Den
reale
beskatning af kapital- og aktieindkomst er dog højere end den
nominelle
beskat-
ning. Det skyldes, at en del af formueafkastet bør betragtes som en kompensation for sti-
gende priser (inflation). Det er således alene den del af formueafkastet, som ligger ud over
inflationsraten, der er udtryk for et realt afkast. Imidlertid tager beskatningen af kapital-
og aktieindkomst udgangspunkt i det nominelle afkast, herunder også den del af afkastet,
som er en kompensation for inflation. Hvis der tages højde for inflation, svarer en margi-
nalskat på kapitalindkomst henholdsvis aktieindkomst på 47 pct. til en
real
marginalskat
på hhv. ca. 85,5 og 79,9 pct. for positiv kapitalindkomst og aktieindkomst
3
.
1
Selskabsoverskud, der udbetales som aktieudbytte, beskattes først med selskabsskattesatsen og dernæst med den relevante
aktieindkomstskattesats. Den højeste sammensatte marginalskat for selskabsskat og aktieindkomst er 22+(1-0,22)*42 =
54,76 pct., idet selskabsskatten er 22 pct., og den høje skattesats for aktieindkomst er 42 pct.
22+(1-0,22)*47 = 58,7 pct.
Det er forudsat, at den højeste marginalskat af aktieindkomst på 47 pct. reduceres til ca. 44 pct., idet der tages højde for,
at optjente aktiekapitalgevinster først beskattes ved realisation. Der er desuden forudsat et årligt nominelt afkast på 4 pct.
og en årlig inflationsrate på 1,8 pct. Den marginale reale afkastskat på kapital- og aktieindkomst svarer således til hhv.
47/((4-1,8)/4) = 85,5 og 44/((4-1,8)/4) = 79,9 pct.
2
3
Side 2 af 3
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvor stort et provenu regeringens forslag om en top-topskat (på 5 pct.-point for indkomster over 2,5 mio. kr.) forventes at indbringe, til skatteministeren
2674677_0003.png
Der er i regeringsgrundlaget forudsat et umiddelbart merprovenu på ca. 1 mia. kr. samt et
merprovenu på ca. 0,7 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
fra den såkaldte ’top-topskat’ på
5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr. før arbejdsmarkedsbidrag,
jf. øverste del af ta-
bel 1.
Hvis også positiv nettokapitalindkomst skulle indregnes fuldt ud i skattegrundlaget for
’top-topskatten’,
ville det (med samme beregningsforudsætninger som i regeringsgrundla-
get) indebære et samlet umiddelbart merprovenu på ca. 1,1 mia. kr. samt et merprovenu
efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,7 mia. kr. i 2025,
jf. mellemste del af tabel 1.
Den varige
virkning er højere end provenuerne i 2025-2030, hvilket kan henføres til, at skønnene er
baseret på en forventning om, hvordan renten udvikler sig på sigt.
Såfremt både positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst skulle indgå fuldt ud i skatte-
grundlaget for ’top-topskatten’,
ville det medføre et samlet umiddelbart merprovenu på
ca. 2,7 mia. kr. samt et merprovenu på ca. 1,6 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2025.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved indregning af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst i skatte-
grundlaget for ’top-topskat’
Mia. kr. (2023-niveau)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2025
1,0
0,8
0,7
2026
1,0
0,8
0,7
2027
1,0
0,8
0,7
2028
1,0
0,8
0,7
2029
1,0
0,8
0,7
2030
1,0
0,8
0,7
Varigt
1,0
0,8
0,7
’Top-topskat’
på 5 pct. af personlig indkomst over 2,5 mio. kr.
Positiv nettokapitalindkomst i skattegrundlaget for 'top-topskat' (samlet virkning)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
1,1
0,8
0,7
1,1
0,8
0,7
1,1
0,8
0,7
1,1
0,8
0,7
1,1
0,8
0,7
1,1
0,9
0,7
1,3
1,0
0,8
Positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst i skattegrundlaget for 'top-topskat' (samlet virkning)
Umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Virkning efter tilbageløb og adfærd
2,7
2,1
1,6
2,7
2,1
1,7
2,7
2,1
1,7
2,8
2,1
1,7
2,8
2,1
1,7
2,8
2,1
1,7
3,0
2,3
1,8
Anm.: Der er beregningsteknisk forudsat en selvfinansieringsgrad på 25 pct for ændringer i beskatningen af kapital- og ak-
tieindkomst. Beregningerne er baseret på en forudsætning om,
at ’top-topskatten’ indføres fra 2025. I
svaret er der taget
udgangspunkt i samme forudsætninger, som er lagt til grund i faktaarket:
https://fm.dk/media/26726/faktaark_skattere-
form.pdf.
Kilde: Lovmodelberegninger baseret på en stikprøve på 3,3 og 33 pct. af befolkningen. 2019-data fremskrevet til 2023 med
forudsætninger i
Økonomisk Redegørelse,
august 2022.
Det endelige forslag til en ’top-topskat’ præsenteres ved regeringens fremlæggelse af per-
sonskattereformen.
Side 3 af 3