Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2709820_0001.png
17. maj 2023
J.nr. 2023 - 3141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 170 af 28. marts 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 170: Spm. om, hvilke hensyn Skattestyrelsen skal lægge til grund ved fastlæggelse af praksis
2709820_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilke hensyn Skattestyrelsen skal lægge til grund ved fastlæg-
gelse af praksis? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og
hvornår der foreligger ”særlige om-
stændigheder”.
Svar
Jeg kan henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Skattestyrelsen har efter anmodning fra daværende skatteminister Karsten Lauritzen ud-
arbejdet et udkast til styresignal om særlige omstændigheder, som har været i høring og
nu afventer offentliggørelse. Styresignalet bygger på loven, dens forarbejder mv. samt of-
fentliggjort praksis fra bl.a. Højesteret og landsretterne og klargør reglerne, herunder
hvornår der foreligger særlige omstændigheder. Af udkastet til styresignal fremgår, at der
skal foreligge konkrete forhold vedrørende den overdragede ejendom, og at disse forhold
skal være særlige. Der skal således foreligge et eller flere konkrete holdepunkt(er), fx en
forudgående handel eller en realkreditvurdering, der viser, at værdiansættelsen efter 15
pct.-reglen ikke er udtryk for den reelle handelsværdi. Ligeledes skal der ved vurderingen
tages hensyn til prisforskellen mellem overdragelsessummen og holdepunktets værdi samt
den tidsmæssige forskel mellem holdepunktet/-(erne)
og overdragelsestidspunktet.”
Side 2 af 2