Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2708254_0001.png
16. maj 2023
J.nr. 2023 - 3141
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 162 af 28. marts 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kim Valentin (V).
Jeppe Bruus
/ Rikke Kure Wendel
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om det skaber tillid til det nye ejendomsvurderingssystem, når en underliggende realkreditvurdering betragtes som mere retvisende for værdien ved overdragelse af ejendom end den offentlige vurdering
2708254_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det skaber tillid til det nye ejendomsvurderingssystem, når en under-
liggende realkreditvurdering betragtes som mere retvisende for værdien ved overdragelse
af ejendom end den offentlige vurdering? Der henvises til +/- 15 pct. reglen og hvornår
der foreligger ”særlige omstændigheder”.
Svar
Den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Radikale Venstre og Konservative indgik i 2016 en aftale om et nyt system for ejendoms-
vurderinger. Centralt i forliget stod, at tilliden til de offentlige ejendomsvurderinger skal
genoprettes. Og det er netop det, vi er i fuld gang med.
De første ca. 150.000 nye vurderinger er allerede udsendt, og der er flere på vej. Det er
vel at mærke noget af en milepæl, idet der er tale om de første nye vurderinger siden
2011. Og jeg er glad for, at erfaringerne fra de første udsendte nye vurderinger er, at der
er kommet betydeligt færre klager end forudsat i forliget.
Derudover kan jeg henholde mig til følgende, som jeg har modtaget fra Skattestyrelsen:
”Det følger af domstolspraksis, at en realkreditvurdering i visse tilfælde kan føre til en æn-
dring af en værdiansættelse efter 15 pct.-reglen, fordi der foreligger særlige omstændighe-
der. Dette gælder også i det nye ejendomsvurderingssystem. Men det er forventningen, at
de nye vurderinger i langt mindre grad vil føre til tilsidesættelse af en værdiansættelse som
følge af særlige omstændigheder.”
Side 2 af 2