Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2686552_0001.png
Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 151
Offentligt
Tale
16. marts 2023
J.nr. 2023 - 1748
Kontor:
International koordinering [IKO]
Initialer:
MKH
Samrådsspørgsmål G, H og I
- Tale til besvarelse af spørgsmål G, H og I den 16. marts 2023.
Spørgsmål G
Vil ministeren redegøre for, hvilken indflydelse danske rederier, herun-
der Mærsk, havde på det danske forhandlingsmandat, da rederierne blev
undtaget for minimumsselskabs-skattesatsen på 15 pct. under forhand-
lingerne i OECD, som førte til aftalen af 8. oktober 2021? Gik Danmark
til forhandlingerne med et mandat om at fritage rederierne, eller æn-
drede man position undervejs under indtryk af danske rederiers hold-
ning?
Der henvises til artiklen ”Mærsk har modarbejdet at skulle betale
mere i skat af overskud”, www.dr.dk, den 8. februar 2023
(https://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-har-
modarbejdet-skulle-betale-mere-i-skat-af-overskud).
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0002.png
Spørgsmål H
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at foretage sig på bag-
grund af nye oplysninger om, at Mærsk ender med en skatteprocent på
mindre end 3 promille af deres historiske overskud i 2021 og ligeledes
redegøre for, om det efter ministerens og regeringens opfattelse er et
retfærdigt og tilfredsstillende skatteniveau også med henblik på, at skat-
teniveauet ventes af falde yderligere for 2022 samt redegøre for ministe-
rens overvejelser i forbindelse med opgørelsen af Mærsks skatteniveauer
for 2020 og 2021?
Spørgsmål I
Ministeren bedes desuden forholde sig til, at Det Økonomiske Råd flere
gange (og herunder Carl-Johan Dalgaard blandt andet i 2022) har vur-
deret, at tonnageskatteordningen er for lempelig og hvad regeringen ag-
ter at gøre på den baggrund.
Indledning
Tak for invitationen. Og tak for spørgsmålet (G) om undtagelsen af
rederierne fra anvendelsesområdet af den globale minimumsskattesats
Side 2 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0003.png
på 15 pct., der indgår i spor to i OECD-aftalen om beskatning af den
digitale økonomi.
Da samrådsspørgsmål H og I om tonnageskatten relaterer sig til samme
emne, vil jeg besvare de tre spørgsmål samlet.
Jeg forstår spørgernes interesse for det nærmere indhold af OECD-af-
talen. Det er en historisk vigtig aftale, og særligt den globale bund under
selskabsskatten i aftalens spor 2 er et historisk nybrud. Denne del af
aftalen medfører, at ingen større multinationale koncerner med aktivitet
i bare ét af de lande, der har implementeret aftalen, kan undgå en effek-
tiv beskatning på mindst 15 pct.
Disse fælles regler har til formål at stoppe det globale ræs mod bunden,
at fjerne incitamentet til at bringe midler i skattely og at skabe en mere
retfærdig beskatning af de største multinationale koncerner, herunder
tech-giganterne.
Først et par ord om aftalens baggrund og status for implementeringen
af den globale standard for minimumsbeskatning i spor 2:
Side 3 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0004.png
OECD-aftalen er en politisk erklæring, som blev indgået den 8. oktober
2021 i OECD’s BEPS Inclusive Framework.
Mere end 135 lande har
på nuværende tidspunkt tilsluttet sig aftalen. Arbejdet med at imple-
mentere aftalen har høj prioritet for regeringen.
I forhold til spor 2 bliver der netop nu arbejdet på et lovforslag, der skal
implementere det EU-direktiv, der blev vedtaget i december 2022. Di-
rektivet skal sikre en ensartet og konsistent implementering af mini-
mumsbeskatningen EU-landene imellem.
Der forhandles fortsat i OECD om implementeringen af de øvrige ele-
menter i aftalen.
Vi skønner, at Danmark samlet set vil få et begrænset merprovenu ved
aftalen.
Side 4 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0005.png
Regeringens mandat
I forlængelse af det vil jeg gerne
ligesom den daværende skatteminister
i øvrigt gjorde det ved et samråd den 27. januar 2022 om samme emne
gøre mandatet for forhandlingerne klart:
Den daværende regering orienterede løbende Skatteudvalget
både un-
dervejs i forhandlingerne og efter indgåelsen af aftalen
ligesom Finans-
udvalget og Europaudvalget også blev orienteret.
I forhandlingerne havde Danmark det udgangspunkt, at OECD-aftalen
grundlæggende skulle designes ud fra en principbaseret tilgang, og at vi
specifikt i forhold til aftalens spor 2 om minimumsbeskatning skulle
forsøge at opnå en så robust og bred løsning som muligt.
Den danske delegation arbejdede derfor overordnet imod sektorundta-
gelser for ikke at risikere at udhule virkningen af forslaget.
Svaret på spørgernes spørgsmål er derfor nej - den danske delegation
gik ikke ind i forhandlingerne med et mandat om at arbejde for en spe-
cifik sektorundtagelse for rederivirksomhed.
Side 5 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0006.png
Forhandlingerne udviklede sig imidlertid sådan, at der opstod konsen-
sus om at undersøge behovet for en specifik undtagelse for rederivirk-
somhed.
Som der blev redegjort for over for udvalget ved samråd i december
2021 og i januar 2022, ligger der en række særlige skattepolitiske hensyn
bag undtagelsen af rederierne.
De samme hensyn forklarer de særlige skatteordninger, der gælder for
rederierhvervet i Danmark og i en lang række andre lande.
Baggrunden for særordningerne er, at rederisektoren er en sektor, hvis
virksomheder ejer mange fysiske aktiver, og er præget af bl.a. meget
høje kapitalomkostninger, stor mobilitet, lang investeringshorisont og
meget svingende fragtrater.
De forhold blev inddraget i OECD-forhandlingerne. Her blev det den
fælles opfattelse, at de eksisterende vilkår for rederivirksomhed, der er
Side 6 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0007.png
baseret på disse hensyn, ville blive undermineret, hvis rederierne blev
undergivet minimumsbeskatningen på 15 pct.
Dertil kommer, at der under forhandlingerne blev påvist flere særlige
forhold vedrørende rederivirksomhed, som gør, at forslaget teknisk set
ikke kunne forventes effektivt at øge beskatningen af rederisektoren.
Det skyldes bl.a., at der i aftalen gælder lempelser for netop de virksom-
heder, der ejer mange fysiske aktiver, såsom rederisektoren.
Det var altså på baggrund af de forhold, at den daværende regering til-
sluttede sig aftalen, som indebar en undtagelse fra minimumsbeskatnin-
gen for indkomst fra rederivirksomhed.
Det gjorde man efter en nøje afvejning af alle danske interesser og det
faktum, at aftalen repræsenterer det samlede kompromis, som de mere
end 135 lande i OECD kunne blive enige om.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at hvis disse regler skal virke,
så forudsætter det, at alle de deltagende lande respekterer det kompro-
mis, der er opnået enighed om i OECD og i EU. Hvis ikke vi
Side 7 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0008.png
respekterer den aftale omkring minimumsbeskatningen, som der den-
gang kunne opnås konsensus omkring i OECD, ender vi en situation,
hvor vi alligevel ikke har fælles regler. Dette kan lede til en undermine-
ring af minimumsbeskatningen, og så er vi jo lige vidt.
Specifikt vedr. rederiernes mulige indflydelse på dansk forhandlingsposition
Nu vil jeg vende mig mod den del af spørgsmålet, der handler om er-
hvervsorganisationer og virksomheders mulighed for at indgå i en dia-
log med Skatteministeriet under internationale forhandlinger af denne
karakter.
Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at kontakt med erhvervsor-
ganisationer og virksomheder er et vigtigt led i det politiske og lovgiv-
ningsmæssige arbejde.
Da Skatteministeriets arbejde har så direkte en virkning på danske virk-
somheder og borgere, kan jeg som skatteminister kun sige, at jeg finder
dialogen med de aktører, som bliver påvirket af kommende initiativer,
meget væsentlig.
Side 8 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0009.png
Dialog sikrer grundlæggende, at beslutninger træffes på et så veloplyst
og fagligt grundlag som muligt.
I forhold til OECD-aftalen har erhvervsorganisationer og virksomhe-
der også haft løbende dialog med OECD-sekretariatet, der faciliterer
forhandlingerne. Det sker blandt andet ved offentlige høringer, som
dem vi kender i den danske lovgivningsproces, hvor interessenter har
mulighed for at komme med input.
Samrådsspørgsmål H og I vedrørende tonnageskatteordningen
Jeg vil nu gå videre til at svare på samrådsspørgsmål H og I.
I spørgsmål H spørges til regeringens reaktion på Mærsks store over-
skud i de seneste år og relativt lave effektive skattebetaling.
I spørgsmål I spørges til Det Økonomiske Råds vurderinger af tonna-
geskatteordningen.
Side 9 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0010.png
Med tonnageskatteordningen bliver den skattepligtige indkomst ved sø-
transport opgjort på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og
ikke på baggrund af det driftsmæssige overskud, som skibene genererer.
Den opgjorte tonnageindkomst bliver lagt sammen med rederiets øvrige
indkomst fx fra havnedrift og landtransport. Den opgøres efter de al-
mindelige regler i selskabsskatteloven med fradrag for bl.a. driftsom-
kostninger.
Der betales så en samlet selskabsskat på aktuelt 22 pct. af de to typer
indkomst. Tonnageskatteordningen er blandt andet sammensat for at
modsvare lignende ordninger i andre lande med det formål at fastholde
rederierhverv i Danmark.
Danmark er en af verdens førende søfartsnationer, og erhvervet har tra-
ditionelt spillet en stor rolle for dansk økonomi. Sådan skal det også
gerne være i fremtiden.
Side 10 af 11
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 158: Spm. om, fortroligt at redegøre for Danmarks position under forhandlinger af OECD-aftalens spor 2
2686552_0011.png
Det er samtidig vigtigt, at vi har et rimeligt og retfærdigt skattesystem i
Danmark, der også balancerer de særlige vilkår, der gør sig gældende for
visse brancher
herunder rederibranchen.
I relation til det og som svar på spørgsmål I vil jeg nævne, at der under
den tidligere regering blev nedsat en ekspertgruppe, der skal se på de
erhvervsstøtteordninger, vi har i dag. Det gælder også tonnageskatteord-
ningen.
Ekspertgruppen arbejder stadig, og når den kommer med sine anbefa-
linger, vil vi naturligvis forholde os til dem og sikre en bred politisk drøf-
telse heraf.
Tak for ordet.
Side 11 af 11