SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Aftaletekst

20. juni 2022

Nedbringelse af danskernes

gæld til det offentlige

Regeringen samt Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Li-

beral Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er enige om at styrke den offentlige gældsind-

drivelse frem mod 2030. Effektiv gældsinddrivelse er en forudsætning for tilliden til skattevæsenet.

Aftalen skal sikre en mærkbar nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige, hvilket samtidig

vil betyde, at den stadigt stigende offentlige gældskurve bremses og vendes. Til det formål er der

behov for at gennemføre en række tiltag, som skal sikre følgende mål:

•

Flere skal afdrage på deres gæld

Rimelige vilkår for skyldnere

Udsatte skyldnere skal hjælpes

Langsigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet

***

Aftalen bygger videre på den omfattende genopretning af den offentlige gældsinddrivelse, som

blev iværksat i 2017, da Folketingets partier indgik

Aftale om styrkelse af den offentlige gældsind-

drivelse

. Aftalepartierne noterer sig, at der er sket fremdrift på gældsområdet:

•

Nyt inddrivelsessystem:

Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, er taget i brug

og inddriver gæld til det offentlige med en lang række effektive inddrivelsesværktøjer.

Samtidig er hovedparten af de offentlige kreditorer, som skal sende gældsposter til ind-

drivelse i det nye system, tilsluttet. Ved udgangen af 2021 var ca. 520 af de ca. 580 kredi-

torer helt eller delvist tilkoblet PSRM.

•

Stigende inddrivelsesprovenu:

Gældsstyrelsen inddrev ca. 11,5 mia. kr. i 2021, hvilket er

det hidtil højeste inddrivelsesprovenu. Til sammenligning blev der inddrevet ca. 4,4 mia.

kr. i 2013. Stigningen skyldes blandt andet en øget brug af inddrivelsesværktøjerne i

PSRM. En tredjedel af inddrivelsesprovenuet i 2021 blev inddrevet via PSRM.

•

Oprydning i gældsposter:

Gældsstyrelsen har siden 2017 ryddet op i millioner af gælds-

poster med datafejl. Foreløbigt er der overført ca. 8 mio. gældsposter fra det ældre inddri-

velsessystem, DMI, til PSRM.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Flere skal afdrage på deres gæld

Omtrent 1,1 mio. borgere og over 160.000 virksomheder har i dag gæld til det offentlige for samlet

mere end 144 mia. kr. Gælden omfatter blandt andet ubetalte skatter, afgifter og bøder. Gældens

samlede kursværdi, som giver et øjebliksbillede af gældens reelle værdi baseret på skyldnernes

betalingsevne, er på ca. 35 mia. kr. Aftalepartierne er enige om, at alt for mange borgere og virksom-

heder har gæld til det offentlige. Flere skal afdrage på deres gæld, og flere skal være gældfri.

Styrket lønindeholdelse

Gældsstyrelsen har med PSRM igen fået mulighed for at foretage automatisk lønindeholdelse. Løn-

indeholdelse er et af de mest effektive inddrivelsesværktøjer over for borgere, fordi det sikrer, at

skyldner først får sin løn udbetalt, når der er afdraget på gælden til det offentlige.

Der eksisterer i dag to regelsæt vedrørende lønindeholdelse, henholdsvis særskilt og almindelig

lønindeholdelse, der finder anvendelse afhængig af skyldnerens nettoindkomst og typer af gæld.

Aftaleparterne er enige om at erstatte de gældende regler med en forenklet model for lønindehol-

delse.

•

Under lavindkomstgrænsen

Aftalepartierne er enige om at udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra

skyldnere under lavindkomstgrænsen, således at der fremover kan inddrives på alle

gældstyper og ikke kun få udvalgte som i dag. Lavindkomstgrænsen udgør i 2022 hhv. ca.

156.000 kr. og 125.000 kr. netto (efter skat) for skyldnere med og uden forsørgerpligt. Sam-

tidig er aftalepartierne enige om, at der skal tages særligt hensyn til skyldnere med de al-

lerlaveste indkomster. Gældsstyrelsen skal fremover kunne lønindeholde med en af-

dragsprocent på hhv. 3 og 4 pct. af nettoindkomsten fra skyldnere med og uden forsørger-

pligt over for børn

Det betyder, at en skyldner uden forsørgerpligt med en indtægt lige

under lavindkomstgrænsen vil afdrage et beløb svarende til det nuværende (400 kr.),

mens skyldnere med forsørgerpligt og/eller lavere indkomst afdrager mindre beløb.

•

Over lavindkomstgrænsen

Aftalepartierne er også enige om at udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive

gæld fra skyldnere over lavindkomstgrænsen. For disse skyldnere vil Gældsstyrelsen

fremover kunne lønindeholde med en afdragsprocent på 4

–

60 pct. af skyldners nettoind-

komst. Afdragsprocenten stiger progressivt i takt med skyldners indkomst, dog således at

stigningstakten er langsommere i bunden. Den maksimale afdragsprocentsats på 60 pct.

nås ved en nettoindkomst på hhv. ca. 440.000 kr. om året og ca. 400.000 kr. om året for

personer med og uden forsørgerpligt. Det er en styrkelse af lønindeholdelsen i forhold til

gældende regler, hvor Gældsstyrelsen maksimalt kunne indeholde op til en afdragspro-

cent på 40 pct. af skyldnerens nettoindkomst.

Den nye model for lønindeholdelse vil medføre, at yderligere op imod ca. 113.000 skyldnere omfat-

tes af reglerne for lønindeholdelse. Samtidig vil flere skyldnere afdrage mere på deres gæld, end

det er tilfældet i dag. Isoleret set vil styrkelsen af lønindeholdelsen øge gældens kursværdi med ca.

6,5 mia. kr. (2022-niveau). Tiltagene forventes at medføre et varigt merprovenu på ca. 325 mio. kr.

årligt. Samtidig forventes modellen at forenkle og effektivisere systemunderstøttelsen og Gælds-

styrelsens administration af lønindeholdelse. Tiltaget vil kræve lovændring. Det forventes, at lov-

ændringen og systemtilpasninger kan træde i kraft omkring sommeren 2023.

Side 2 af 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Aftalepartierne noterer sig, at det fortsat vil være muligt for skyldnere at gøre indsigelse og klage

med henblik på en individuel vurdering af,

hvor meget

skyldneren er i stand til at betale i

relation til lønindeholdelsen. I den individuelle vurdering vil der blive taget afsæt i skyldnerens kon-

krete økonomiske forhold, herunder aktuelle leveomkostninger.

Styrket indsats over for borgere med store formuer

Op mod 1,1 mio. borgere har gæld til det offentlige for mere end 122 mia. kr. Nogle af disse skyld-

nere har samtidig betydelige og let omsættelige værdier som fx bankindeståender og værdipapirer.

Gældsstyrelsen har i dag en særlig indsats over for skyldnere med store formuer for at sikre, at vær-

dier bliver brugt til at afdrage gælden og hurtigere gøre skyldnere gældfrie. Indsatsen har i 2021 ført

til et samlet inddrivelsesprovenu på 200 mio. kr. Aftalepartierne noterer sig, at Gældsstyrelsen vil

styrke indsatsen ved at udvide indsatsen til at omfatte skyldnere med mindre formuer og andre

omsættelige aktiver, fx køretøjer og ejendomme.

Styrket indsats over for virksomheder

Gældsstyrelsen sætter samtidig tidligt ind over for virksomheder med gæld til det offentlige ved at

screene virksomheder med inddrivelsesparat gæld på 150.000 kr. eller derover for at vurdere, hvor-

dan virksomhedernes gæld kan nedbringes hurtigst muligt. Hvis der ingen aktiver er i en virksom-

hed, kan Gældsstyrelsen indlede konkursbehandling. Det sker bl.a., hvis det vurderes, at virksom-

heden er fanget i en negativ gældsspiral med risiko for at oparbejde yderligere gæld. Gældsstyrel-

sens indsats fra udlæg og konkursbehandling førte i 2021 til et samlet inddrivelsesprovenu på 2,9

mia. kr. Aftalepartierne noterer sig, at Gældsstyrelsen vil styrke indsatsen ved at udvide screenings-

indsatsen til virksomheder med gæld under 150.000 kr. Gældsstyrelsen vil bl.a. målrette indsat-

serne, så virksomheder med lav risiko for at oparbejde yderligere gæld mødes med simple inddri-

velsesskridt som rykker eller telefonhenvendelse, mens virksomheder med høj risiko mødes med

udlægsindsats eller konkursbegæring.

Rimelige vilkår for skyldnere

Nedsættelse af inddrivelsesrenten

Gældsposter bliver løbende tilskrevet inddrivelsesrenter

–

dog med undtagelse af politibøder. Ind-

drivelsesrenten er i dag sammensat af Nationalbankens officielle udlånsrente og et tillæg på 8 pct.

om året. Renterne udgør en større og større andel af den samlede gæld, og renterne er derfor med

til at drive den stigende udvikling i gælden. Gennem de seneste par år er der tilskrevet inddrivelses-

renter for omkring 7 mia. kr. årligt.

Inddrivelsesrenten er ikke fradragsberettiget, og i et marked, hvor renten i øvrigt har været lav over

en årrække, forekommer en rente på ca. 8 pct. forholdsvis høj. Rentebyrden medfører i praksis, at

mange skyldnere har vanskeligt ved at nedbringe deres gæld til det offentlige og blive gældfri. Af-

talepartierne finder det væsentligt, at renteniveauet udtrykker en balance, hvor renten ikke i sig selv

gør det umuligt at afvikle gælden, men hvor det heller ikke bliver mere attraktivt at stifte gæld til det

offentlige end at låne på det private marked.

Aftalepartierne er enige om at nedsætte rentetillægget fra 8 pct. til 4 pct. fra 1. januar 2023. Det vil

betyde, at flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage på deres gæld til det offentlige. En

fremskrivning af gælden viser, at nedsættelsen vil betyde en reduktion i gældstilvæksten frem mod

Side 3 af 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

2030 på ca. 22 mia. kr. (2022-niveau). Tiltaget vil kræve lovændring. En nedsættelse af rentetillæg-

get til 4 pct. vil medføre et varigt mindreprovenu på ca. 125 mio. kr. årligt og vil isoleret set betyde et

fald i gældens kursværdi på ca. 1,7 mia. kr.

Overblik over gælden til det offentlige

Aftalepartierne er enige om, at det skal være let for borgerne at få overblik over deres gæld til det

offentlige.

Gældsstyrelsen har siden 2019 styrket udsendelsen af rykkerbreve og gældsoversigter til borgere

og virksomheder med gæld under inddrivelse. Brevene bidrager til at gøre skyldnere opmærk-

somme på, at de har gæld under inddrivelse, og til at danne et overblik over gælden til det offentlige.

Indsatsen har haft en mærkbar positiv effekt på indbetalingerne.

Aftalepartierne noterer sig, at Gældsstyrelsen fra 2022 som minimum sender en årlig orientering til

alle skyldnere med gæld over 140 kr. med oplysning om størrelsen af deres gæld. Dette sker via en

gældsoversigt eller et rykkerbrev

–

medmindre skyldneren allerede er sat i en inddrivelsesindsats.

Derudover får alle nye skyldnere en gældsoversigt eller et rykkerbrev, indenfor en måned efter de

har fået gæld til inddrivelse.

Aftalepartierne er enige om, at Skatteministeriet skal implementere en betalingsløsning på gælds-

området, som skal hjælpe skyldnere til en mere tidssvarende og effektiv betaling af deres gæld til

det offentlige. Samtidig er aftalepartierne enige om, at Skatteministeriet skal undersøge mulighe-

derne for, at borgerne kan tilgå et overblik over deres gæld til det offentlige online.

Udsatte skyldnere skal hjælpes

Aftalepartierne lægger vægt på, at når der sker en markant udvidelse af antallet af skyldnere under

lavindkomstgrænsen, som sættes i lønindeholdelse, så skal hjælpen til udsatte skyldnere samtidig

forbedres. Udsatte skyldnere skal i højere grad kunne benytte deres mulighed for at få eftergivet

gæld til det offentlige, og skal derfor have en god adgang til gældsrådgivning.

Øget eftergivelse

Skyldnerne har ret til at anmode om eftergivelse af gæld til det offentlige. Gæld kan helt eller delvist

eftergives, hvis en skyldner ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og eftergi-

velsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Gældsstyrelsen kan desuden give henstand, hvis der er særlige omstændigheder, herunder særlige

sociale omstændigheder, der rammer skyldner økonomisk.

Eftergivelse baseres på en konkret vurdering af skyldners økonomiske forhold, konkrete livssitua-

tion og omstændighederne ved gældens tilblivelse. Ved delvis eftergivelse skal skyldneren over-

holde en individuel afdragsordning af kortere varighed og fastsat efter skyldners økonomiske for-

hold. Reglerne for eftergivelse svarer i vidt omfang til reglerne for sanering af privat gæld (som frem-

går af konkursloven). Efter disse regler vil skyldner typisk ikke kunne få eftergivet sin gæld, hvis ved-

kommende har ’uafklarede økonomiske forhold’, fx er arbejdsløs eller uden fast bolig.

Aftaleparti-

erne ser positivt på en øget benyttelse af mulighederne for individuelle afdragsordninger kombine-

ret med eftergivelse.

Side 4 af 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Gældsstyrelsen har dog en yderligere mulighed for eftergivelse, som ikke findes i konkurslovens

regler om gældssanering. Denne regel giver en langt videre adgang til eftergivelse for socialt udsatte

end de almindelige regler om eftergivelse. Reglen kan nemlig også bruges til gældseftergivelse for

skyldnere, som fx er arbejdsløse eller uden fast bolig. Med denne regel er der således også hjem-

mel til at eftergive gæld for personer, som fx hænger fast i kontanthjælpssystemet eller er hjemløse.

Der er imidlertid fortsat mange udsatte, fx hjemløse, som har stor gæld til det offentlige, hvilket in-

dikerer, at der kan være et potentiale for, at socialt udsatte i større omfang kan få eftergivet gæld.

Aftalepartierne ønsker, at udsatte skyldnere i højere grad skal kunne benytte denne videre adgang

til eftergivelse af gæld til det offentlige.

I 2021 har knap 200 skyldnere helt eller delvist fået eftergivet deres gæld til det offentlige. Det svarer

til 11 pct. af anmodningerne om eftergivelse.

Aftalepartierne bakker fuldt og helt op om, at udsatte skyldnere har mulighed for at få eftergivet

gæld til det offentlige. Aftalepartierne hilser derfor velkommen, at Gældsstyrelsen er ved at gen-

nemgå egen praksis for eftergivelse af gæld med det formål at sikre, at de eksisterende muligheder

for eftergivelse benyttes. Gennemgangen forventes afsluttet senest ved årsskiftet. Partierne note-

rer sig, at denne gennemgang af praksis vil omfatte den gældende procesvejledning for eftergi-

velse, og ser frem til at følge arbejdet.

Aftalepartierne er samtidig enige om, at kendskabet til de vidtgående muligheder for gældseftergi-

velse for socialt udsatte borgere skal udbredes. Gældsstyrelsen opretter derfor en særlig enhed,

der skal udbrede kendskabet til eftergivelsesreglerne gennem et styrket samarbejde med rele-

vante aktører, der er i direkte kontakt med socialt udsatte borgere. Det kan være kommuner, Krimi-

nalforsorgen, frivillige organisationer og andre aktører. Der afsættes 5 mio. kr. årligt fra 2023 hertil.

Styrket gældsrådgivning

Flere organisationer hjælper i dag gældsplagede danskere med at komme ud af deres problemer.

Ofte har skyldnerne ikke kun gæld til det offentlige, men også privat gæld, indimellem i kombination

med sociale problemer. Rådgivningen ydes i vidt omfang af frivillige, som bringer deres faglige kom-

petencer som jurister, socialrådgivere, økonomer, revisorer el. andet i spil gennem ydelse af støtte

og vejledning til gældsplagede medborgere.

Aftalepartierne er enige om, at den frivillige gældsrådgivning er værdifuld, fordi den møder bor-

gerne i øjenhøjde med afsæt i den enkeltes behov. Med aftalen afsættes 6 mio. kr. i 2023 og i alt 20

mio. kr. årligt fra 2024 til at styrke den frivillige økonomi- og gældsrådgivning, hvoraf 18 mio. kr. årligt

afsættes til en landsdækkende gældsrådgivning drevet af civilsamfundsorganisationer, og 2 mio.

kr. årligt afsættes til vidensfunktionen.

Midlerne udmøntes dels gennem varige bevillinger til aktører (fx frivillige og sociale foreninger og

private organisationer, herunder almene boligorganisationer), der yder uvildig og gratis økonomi-

og gældsrådgivning lokalt, regionalt og landsdækkende. Dels målrettes en mindre sum nye udvik-

lingsprojekter indenfor gældsrådgivningen, som fx kan indeholde udgående gældsrådgivning. Mid-

lerne til udvikling afsættes for at sikre, at nye tendenser i gældsoptagelse og gældsrådgivning

–

eller

nye behov, der er geografisk funderede

–

kan imødegås af gældsrådgivningsaktører. Det er også

muligt for modtagere af en varig bevilling at modtage midler til nye udviklingsprojekter. Den kon-

krete udmøntning af den samlede sum til en landsdækkende gældsrådgivning drevet af civilsam-

fundsorganisationer mv. aftales mellem partierne og social- og ældreministeren.

Side 5 af 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Partierne ønsker, at vidensfunktionen fortsat skal sikre organisationernes udvikling og efterlevelse

af kvalitetsmodellens standarder om indhold i gældsrådgivning, kompetencer, etik og dokumenta-

tion. Desuden skal vidensfunktionen styrke organisationernes videndeling om gældsproblematik-

ker og samarbejdet blandt de frivillige foreninger og organisationer.

Gældsstyrelsen har i dag en direkte telefonlinje, hvor de frivillige gældsrådgivere kan få rådgivning

om eftergivelsesreglerne. Aftalepartierne noterer sig, at Gældsstyrelsen vil udvide og styrke samar-

bejdet med de frivillige gældsrådgivere. Gældsstyrelsen vil bl.a. styrke tilgængeligheden ved at ud-

vide telefontiderne, så de frivillige gældsrådgivere i højere grad kan få kontakt til styrelsen uden for

normal arbejdstid, hvor en stor del af den frivillige rådgivning foregår.

”ret

og pligt”-ordning for eftergivelse

Aftalepartierne er enige om, at borgere skal betale deres gæld til det offentlige. Samtidig er det vig-

tigt, at det kan betale sig at arbejde, så ingen fastholdes uden for arbejdsmarkedet på grund af ud-

sigtsløs gæld. Som supplement til de gældende regler for eftergivelse af gæld til det offentlige er

aftalepartierne derfor enige om at

indføre en ”ret og pligt”-ordning

for eftergivelse, hvor skyldnere,

der gør en indsats og selv tager initiativ til at forbedre deres livssituation, delvist kan få eftergivet

deres gæld til det offentlige. Det kan fx være personer uden for arbejdsmarkedet, som gør en aktiv

indsats for at få nedbragt deres gæld ved at finde arbejde eller gennemføre en uddannelse.

Hensigten er at indføre en ordning, som giver skyldnere en lovbestemt ret til eftergivelse efter nær-

mere fastlagte objektive kriterier. Ordningen vil således supplere de gældende eftergivelsesmulig-

heder, der tager afsæt i konkrete vurderinger af den enkelte skyldners forhold.

Tiltaget vil kræve lovgivning.

Langsigtet plan for effektiv opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet

Skattevæsenet har siden 2017 ryddet op i millioner af gældsposter med mistanke om datafejl. Det

er en opgave, der har vist sig at være væsentligt mere omfattende og kompleks end først antaget.

Ved udgangen af 2021 var der mistanke om datafejl ved over 13 mio. gældsposter. Størstedelen af

fejlene kommer fra Skatteforvaltningens egne opkrævningssystemer særligt på virksomheds- og

motorområdet. Fejlene betyder, at Gældsstyrelsen aktuelt ikke har mulighed for at inddrive gælden,

og at gælden heller ikke kan overføres til PSRM, som indeholder værn mod oversendelse af fejl-

ramte gældsposter.

Normaliseret brug af ordinære afskrivninger

Gældsstyrelsen kan efter gældende regler foretage ordinær afskrivning af gældsposter, hvor ind-

drivelse er åbenbart formålsløs eller uforholdsmæssigt omkostningsfuld. Denne form for afskriv-

ning har ikke været anvendt af Gældsstyrelsen i en længere årrække på grund af manglende sy-

stemunderstøttelse efter det nu nedlukkede system, EFI.

Aftalepartierne noterer sig, at Gældsstyrelsen løbende vil normalisere brugen af ordinære afskriv-

ninger i overensstemmelse med de oprindelige hensigter med lovbestemmelsen i gældsinddrivel-

sesloven. Der er foreløbigt identificeret potentielt afskrivningsegnede gældsposter for et betydeligt

milliardbeløb, som skal vurderes manuelt. Den øgede brug af afskrivninger vil reducere antallet af

Side 6 af 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

skyldnere under inddrivelse og bidrage til nedbringelse af gælden. Det kan ligeledes medvirke til, at

skyldnere med udsigtsløs gæld kan få afskrevet gæld, der vurderes åbenbart formålsløs at inddrive.

Aftalepartierne noterer sig derudover, at Gældsstyrelsen vil undersøge mulighederne for at effekti-

visere systemunderstøttelsen, datagrundlaget og -kvaliteten i udsøgninger af potentielt afskriv-

ningsegnet gæld, så de manuelle sagsbehandlingsprocesser kan forenkles og lettes til fordel for

automatiseret maskinel afskrivning ud fra objektive afskrivningskriterier. Mere objektive afskriv-

ningskriterier vil kræve lovgivning.

Bagatelgrænse for skyldnere med meget lav gæld

Omtrent 240.000 skyldnere har i dag en samlet gæld til det offentlige på under 200 kr. Heraf er ca.

91 pct. af gælden fejlramt eller på anden måde ikke klar til inddrivelse. For at reducere antallet af

småskyldnere og understøtte, at myndighederne bruger deres ressourcer effektivt, er aftaleparti-

erne enige om at indføre en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld. Bagatelgrænsen betyder, at

Gældsstyrelsen kan afskrive gæld automatisk for skyldnere med en samlet gæld under 200 kr. Til-

taget vil kræve lovgivning.

Langsigtet plan for normalisering af gælds- og opkrævningsområdet

Aftalepartierne er enige om, at oprydningen i fejlramte gældsposter skal afsluttes, og at inddrivel-

sesområdet skal være normaliseret inden udgangen af 2030. Det er fortsat en omfattende opgave,

der kræver langsigtet planlægning. Det er samtidig en forudsætning, at en række udfordringer på

opkrævningsområdet bliver løst, da der fortsat sendes fejlramte gældsposter fra opkrævning til ind-

drivelse.

Der er behov for regelforenklinger på tværs af opkrævning og gældsinddrivelse i Skatteforvaltnin-

gen. Målet er at sikre, at gældsposter fra opkrævningen bliver sendt til inddrivelse uden fejl eller

mistanke om fejl. Som en del af den langsigtede plan for normalisering af gældsinddrivelsen noterer

aftalepartierne sig, at der er behov for at styrke sammenhængen mellem opkrævning og inddri-

velse, herunder for at sikre borgere og virksomheders retssikkerhed i opkrævningsfasen. Det ved-

rører blandt andet, at relevante muligheder for at opkræve gældsposter er udtømt, og at relevante

rykkerprocedurer er opfyldt inden oversendelse til inddrivelse. Det gælder også fx i forhold til at

harmonisere renterne og øge kvaliteten af stamdata for at understøtte et bedre samspil fra et krav

opstår, til det skal opkræves og senere inddrives i tilfælde af manglende betaling.

For at understøtte oprydningen i de fejlramte gældsposter har Folketinget ved lov sikret, at gæld

ikke kan forældes før november 2024. Aftalepartierne er enige om, at der skal findes en løsning på

forældelsen af gældsposter i forbindelse med fastlæggelse af en langsigtet plan for normalisering

af gældsområdet.

Aftalepartierne er enige om at mødes i 2. halvår af 2022, hvor der foreligger et beslutningsoplæg til

oprydning samt styrket opkrævning og inddrivelse fra Skatteforvaltningen såvel som anbefalinger

fra

Ekspertudvalget for en flerårsaftale for skattevæsenet

. Formålet er at tage stilling til oprydnings-

og genopretningsinitiativer, der peger frem imod en normaliseret gældsinddrivelse i 2030.

Side 7 af 8

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Provenu og opfølgning

Aftalen giver et forventet varigt merprovenu på 200 mio. kr. årligt. Aftalepartierne er enige om at

afsætte 6 mio. kr. i 2023 og 20 mio. kr. årligt fra 2024 til styrket gældsrådgivning og 5 mio. kr. årligt

fra 2023 til en særlig eftergivelsesenhed i Gældsstyrelsen. Aftalepartierne er enige om at udmønte

det resterende provenu på det grønne område og/eller på Skatteministeriets område.

Aftalepartierne er enige om, at der er behov for løbende at følge udviklingen af den offentlige gæld

og effekten af de initiativer, som denne aftale indeholder.

Som led heri gennemføres et politisk eftersyn af udviklingen på eftergivelsesområdet. Eftersynet

vil bestå af en kvantitativ del, der giver partierne mulighed for at følge udviklingen i:

•

eftergivelsesprocenten (antallet af sager om eftergivelse, som imødekommes)

•

brugen af individuelle afdragsordninger

•

anvendelse af den særlige eftergivelsesregel for socialt udsatte skyldnere (§ 13, stk. 6)

Hvis eftersynet ikke kan påvise en øget anvendelse af den særlige eftergivelsesregel for socialt ud-

satte skyldnere, skal der tages stilling til behovet for yderligere politiske initiativer.

Derudover vil eftersynet følge op på Gældsstyrelsens gennemgang af sin egen praksis og følge

etableringen af den særlige eftergivelsesenhed samt styrelsens intensiverede samarbejde med

den frivillige gældsrådgivning.

Skatteministeren vil tage initiativ til halvårlige orienteringer af aftalepartierne frem til 2025, hvor sta-

tus og fremdrift for aftalens initiativer og den langsigtede plan for normalisering af opkrævnings- og

inddrivelsesområderne kan drøftes, herunder at relevante muligheder for at opkræve gældsposter

er udtømt inden oversendelse til inddrivelse, blandt andet for at sikre borgere og virksomheders

retssikkerhed.

Side 8 af 8