SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

ANALYSE

December 2021

Side1

Danskernes gæld

Nyt it-system understøtter inddrivelsen

af gæld til det offentlige

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 1

DanskergældSi1

Indholdsfortegnelse

Indledning ............................................................................................................................ 2

1.1

1.1.1

1.2

1.3

1.3.1

1.3.2

1.4

1.4.1

1.4.2

1.4.3

Nøgletal om danskernes gæld.......................................................................... 4

Inddrivelsen af gæld stiger .............................................................................................. 5

Effektive værktøjer øger inddrivelsesprovenuet .................................................... 5

Gælden stiger mere end der bliver afdraget ........................................................... 7

Den samlede gæld til det offentlige stiger ................................................................ 9

Gælden fordelt på kreditorer ....................................................................................... 10

Renter udgør større andel af samlet gæld ............................................................. 10

Gælden stiftes af borgere og virksomheder ......................................................... 12

Flere borgere har lav gæld ........................................................................................... 13

Fire ud af ti skyldnere kan ikke omfattes af alle inddrivelsesskridt ............. 13

Få virksomheder hæfter for størstedelen af gælden ........................................ 15

2.1

2.2

2.3

2.3.1

2.3.2

Nyt it-system til gældsinddrivelse..................................................................16

Nyt system styrker gældsinddrivelsen ..................................................................... 17

Gæld bliver inddrevet over lønnen ............................................................................ 18

Hovedparten af kreditorerne er tilsluttet ................................................................ 20

Fremgang i inddrivelsen af kontrolafgifter ............................................................ 21

Personskatterne er fuldt tilkoblet............................................................................... 21

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 2

Indledning

Omtrent 1,1 mio. borgere og godt 155.000 selskaber har i dag gæld til det of-

fentlige for blandt andet ubetalte skatter, afgifter og bøder.

Det er Gældsstyrelsens kerneopgave at inddrive gælden til det offentlige på

vegne af de hundredvis af offentlige kreditorer fra både stat, kommuner og of-

fentlige virksomheder, som borgere og virksomheder skylder penge.

I 2020 inddrev Gældsstyrelsen ca. 10,4 mia. kr. fra borgere og virksomheder. Det

er et rekordhøjt inddrivelsesprovenu for et enkelt år.

Alligevel er den samlede gæld til det offentlige samtidig steget. Udviklingen skyl-

des særligt, at borgere og virksomheder i stort omfang stifter ny gæld, og at gæl-

den akkumulerer på grund af løbende rentetilskrivning. Derudover har Gældssty-

relsen efter gældende regler begrænsede muligheder for at inddrive gæld fra en

stor gruppe af skyldnere.

Danskernes gæld

præsenteres en række nøgletal om gælden til det offentlige.

Nøgletallene omfatter det samlede inddrivelsesprovenu nedbrudt på Gældssty-

relsens centrale indsatser, til- og afgangen i gældsposter samt et overblik over

gælden til stat, kommuner og offentlige virksomheder. Derudover præsenteres

nøgletal for den samlede gæld til det offentlige nedbrudt på borgere, selvstæn-

digt erhvervsdrivende og selskaber.

Danskernes gæld

er en årligt tilbagevendende publikation, der sætter fokus på

borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt tema.

I denne publikation sættes særskilt fokus på Gældsstyrelsens nye it-system, som

understøtter inddrivelsen af gæld til det offentlige. Systemet er en vigtig milepæl i

genopretningen af den offentlige gældsinddrivelse.

I temaet præsenteres it-systemets betydning for Gældsstyrelsens inddrivelses-

provenu og mulighed for at tage alle inddrivelsesværktøjer i brug. Derudover gø-

res status på tilslutningen af offentlige kreditorer til systemet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 3

Nøgletal om

danskernes gæld

Provenuet fra

gældsinddrivelse

er rekordhøjt

Den samlede gæld

til det offentlige

stiger fortsat

Mange skyldnere

afdrager ikke på

deres gæld

10,4 mia. kr.

I 2020 inddrev Gældsstyrelsen

10,4 mia. kr. fra skyldnere med

gæld til det offentlige.

27 mia. kr.

Den samlede gæld til det offentlige

er i 2020 steget til 135 mia. kr. og

har en reel værdi på ca. 27 mia. kr.

300.000

Gældsstyrelsen har efter gældende

regler begrænsede inddrivelsesmulig-

heder over for ca. 300.000 skyldnere.

Nyt it-system til

gældsinddrivelse

Nyt it-system

styrker gælds-

inddrivelsen

Gæld bliver

inddrevet over

skyldneres løn

Hovedparten af

kreditorerne er

tilsluttet

2,5 mia. kr.

Siden idriftsættelsen af Gælds-

styrelsens nye it-system er der

samlet inddrevet ca. 2,5 mia. kr.

med systemet.

1,3 mia. kr.

Over halvdelen af provenuet i det

nye it-system kommer fra Gælds-

styrelsens lønindeholdelsesindsat-

ser.

89 %

Ultimo august 2021 var ca. 500 of-

fentlige kreditorer helt eller delvist til-

sluttet systemet ud af de i alt godt

560 kreditorer, som forventes tilslut-

tet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 4

Nøgletal om

danskernes gæld

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 5

1.1 Inddrivelsen af gæld stiger

Gennem de seneste år er inddrivelsen af gæld til det offentlige steget. I 2020

inddrev Gældsstyrelsen ca. 10,4 mia. kr. fra næsten 700.000 borgere og virk-

somheder. Det er et rekordhøjt inddrivelsesprovenu for et enkelt år.

Gælden bliver inddrevet på vegne af både store offentlige kreditorer som Skatte-

styrelsen og Udbetaling Danmark, der har milliarder til gode hos borgere og virk-

somheder, men også for mindre kreditorer såsom uddannelsesinstitutioner og

forsyningsselskaber.

Inddrivelsesprovenuet er fordoblet på bare fire år. Stigningen skyldes blandt an-

det, at Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, for alvor viser resultater, i

takt med at stadig flere offentlige kreditorer tilsluttes systemet.

Figur 1. Udvikling i inddrivelsesprovenu fra 2013-2020, mia. kr.

10,4

4,4

2013

Kilde: Gældsstyrelsen.

10,4 mia.

Inddrivelsesprovenu i 2020

Gældsstyrelsen har i 2020 inddrevet

10,4 mia. kr. af borgere og virksomhe-

ders gæld til det offentlige.

8,7

6,7

5,3

5,2

7,1

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

1.1.1

Effektive værktøjer øger inddrivelsesprovenuet

Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivelsesmyndighed effektive værktøjer til

rådighed. Værktøjer, der kan sikre, at skyldnere først får penge i hånden, når der

er afdraget på gælden ved at trække en procentdel af skyldneres løn eller mod-

regne gæld i udbetalinger fra offentlige myndigheder.

Lønindeholdelse udgør en større del af provenuet

Det nye inddrivelsessystem, PSRM, giver Gældsstyrelsen mulighed for at inde-

holde en procentdel af skyldneres løn til at afdrage på deres gæld, inden lønnen

bliver udbetalt.

Lønindeholdelse udgør en stadig større del af inddrivelsesprovenuet. Således ud-

gjorde provenuet fra lønindeholdelse ca. 400 mio. kr. i 2019 og knap 1 mia. kr. i

2020. Samtidig forventes provenuet at stige yderligere, efterhånden som flere of-

fentlige kreditorer tilsluttes PSRM og mere gæld overføres til systemet.

Modregning i udbetalinger fra det offentlig

Modregning er et andet effektivt værktøj til at inddrive gæld. Værktøjet fungerer

ved, at Gældsstyrelsen anvender udbetalinger fra offentlige myndigheder til at

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 6

afdrage på skyldnernes gæld til det offentlige, i stedet for at pengene bliver ud-

betalt. I 2020 inddrev Gældsstyrelsen således ca. 3 mia. kr. fra godt 400.000

skyldnere gennem modregning. Langt størstedelen af modregningen sker i over-

skydende skat, der alene udgjorde 2,5 mia. kr. i 2020.

Rykkerbreve

Rykkerbreve er en grundsten i inddrivelsen af gæld. I 2020 udsendte Gældssty-

relsen godt 884.000 rykkerbreve til borgere og virksomheder. Rykkerbrevene

har i 2020 indbragt ca. 1,1 mia. kr., hvilket er ca. 700 mio. kr. mere end i 2019.

Dette skyldes blandt andet, at der i 2020 er iværksat en særlig rykkerindsats

med udsendelse af væsentlig flere rykkerbreve i forhold til 2019. Brevene har

også til formål at gøre skyldneren opmærksom på gælden og på de regler, der

gælder, når skyldnerens gæld er overdraget fra den offentlige kreditor til inddri-

velse hos Gældsstyrelsen. Udsendelse af rykkerbreve vil fortsat være en fast del

af inddrivelsesarbejdet, men i takt med at størstedelen af skyldnerne har modta-

get rykker- og saldobreve, må der fremadrettet forventes et mindre provenu iso-

leret set fra denne indsats.

Tidlig indsats over for virksomheder med stor gæld

Gældsstyrelsen sætter tidligt ind med tiltag over for virksomheder med stor

gæld. Det skal både medvirke til, at pengene kommer tilbage til det offentlige og

samtidig hindre, at gældsplagede virksomheder stifter yderligere gæld til det of-

fentlige. Når virksomheder begynder at oparbejde gæld til det offentlige, så vok-

ser gælden ofte hurtigt. Hvis virksomhederne efterfølgende går konkurs, kan

Gældsstyrelsen ikke længere inddrive gælden, hvis der er tale om et selskab,

hvor gælden i stedet afskrives som led i konkursbehandlingen.

Indsatsen over for virksomheder har i 2020 givet et provenu på 2,8 mia. kr. gen-

nem indgåelsen af betalingsaftaler, udlæg i virksomheders værdier eller begæ-

ring af konkurs. Det høje provenu er opnået på trods af, at COVID-19 har påvirket

resultatet negativt, idet fx skifteretten har været lukket i en periode. COVID-19

vurderes også at ville påvirke resultatet for 2021 negativt.

Figur 2. Resultatet af centrale indsatser

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 7

1.2 Gælden stiger mere end der bliver afdraget

Borgere og virksomheder har igennem flere år stiftet mere gæld til det offentlige,

end der bliver afdraget.

Tilgangen af gæld udgjorde i 2020 ca. 31,1 mia. kr., mens afgangen var på ca.

25,2 mia. kr.,

jf. figur 3.

Det gav en nettotilgang på knap 6 mia. kr. i 2020, og en

samlet nettotilgang på godt 52 mia. kr. over en femårig periode, trods det sti-

gende inddrivelsesprovenu.

Figur 3. Til- og afgang i gælden fra 2016–2020, mia. kr.

34,9

15,7

Tilgang

2016

Nye gældsposter

Renter

Afgang

Tilgang

2017

Afgang

Tilgang

2018

Afgang

Tilgang

2019

Regulering hos kreditor

Afgang

Tilgang

2020

Ordinære afskrivninger

Afgang

32,7

35,5

34,2

31,1

25,8

23,5

25,2

Provenu inddrevet af Gældsstyrelsen

Kilde: Gældsstyrelsen.

Tilgangen af nye gældsposter (dvs. tilgangen eksklusive renter) udgjorde i 2020

ca. 24,2 mia. kr. Det er lavere end i perioden fra 2016 til 2019, hvor niveauet var

nogenlunde konstant. Det skyldes formodentlig, at en række betalingsfrister på

virksomhedsområdet er udskudt i forbindelse med COVID-19, og at krav vil blive

oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen på et senere tidspunkt.

I 2020 blev der tilskrevet renter for ca. 6,9 mia. kr. Det er en stigning i forhold til

2016, hvor renterne udgjorde 4,6 mia. kr. Det skyldes, at rentetilskrivningen sti-

ger i takt med, at den samlede gæld under inddrivelse bliver større.

Afgangen på ca. 25,2 mia. kr. i 2020 fordeler sig på tre poster

–

inddrivelsespro-

venu, regulering hos kreditor og ordinære afskrivninger.

Inddrivelsen var i 2020 historisk høj med ca. 10,4 mia. kr. Reguleringer hos kredi-

tor udgjorde ca. 8,7 mia. kr. og foretages blandt andet i de tilfælde, hvor skyld-

nere indbetaler direkte til kreditor, fx Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og DR,

selvom gælden er sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen. På den baggrund ned-

skriver kreditorerne gælden hos Gældsstyrelsen.

Derudover blev der i løbet af året ordinært afskrevet gæld for ca. 6,1 mia. kr. Det

kan blandt andet være sket i forbindelse med konkurs, dødsfald eller i sager,

hvor skyldner har fået gældssanering.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 8

Genoptagelse af afskrivningsmuligheder

Som led i den ordinære afskrivning kan Gældsstyrelsen desuden afskrive gælds-

poster, der enten vurderes at være åbenbart udsigtsløs for skyldneren at betale

eller uforholdsmæssigt omkostningsfulde at inddrive. Førstnævnte vil særligt

knytte sig til gældsposter med lav eller ingen kursværdi, grundet forhold hos

skyldner. Sidstnævnte omfatter gældsposter med lav nominel værdi og risiko for

datafejl, uanset skyldners evne til at betale.

Gældsstyrelsen har ikke anvendt muligheden for at afskrive ud fra ovenstående

grundlag i en årrække på grund af manglende it-understøttelse. Med genopret-

ningen af gældsområdet er der arbejdet med at få afskrivningsmuligheden gen-

etableret og it-understøttet. Det er sket i overensstemmelse med de oprindelige

hensigter med lovbestemmelsen om at anvende ordinære afskrivninger i den al-

mindelige drift.

Fordelingen af tilgangen af ny gæld

–

de fem største gældsposter

Skatteforvaltningen er den største offentlige kreditor, og den løbende tilgang af

nye gældsposter stammer primært fra skatter og afgifter, der bliver oversendt til

inddrivelse af Skattestyrelsen.

Ud af den samlede tilgang af ny gæld på 24,2 mia. kr. i 2020 stod de fem største

gældstyper for en tilgang på samlet ca. 15,7 mia. kr.,

jf. figur 4.

Det er særligt ved

moms, personskatter og selskabsskat, at skyldnerne misligholder deres beta-

lingsforpligtigelse på et eller flere krav.

Figur 4. De fem gældsposter med størst tilgang af ny gæld i 2020, mia. kr.

1,6

1,9

5,7

Moms

Restskat

A-skat

B-skat

2,8

Selskabsskat

3,6

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 9

1.3 Den samlede gæld til det offentlige stiger

Borgere og virksomheders gæld til det offentlige er steget gennem en årrække.

Den samlede gæld udgjorde ved udgangen af 2020 ca. 135 mia. kr. Det er en

stigning på ca. 6 mia. kr. i forhold til 2019.

Gælden til det offentlige bliver også opgjort i en kursværdi, som giver et øjebliks-

billede af gældens reelle værdi på opgørelsestidspunktet. Kursværdien tager

blandt andet højde for den enkelte skyldners alder, størrelsen på gælden, beta-

lingsevne og Gældsstyrelsens mulighed for at inddrive gælden efter gældende

regler.

Det varierer betydeligt, hvor meget den enkelte skyldner afdrager og kan af-

drage på sin gæld. Det påvirker kursværdien af den pågældende skyldners gæld.

En stor gruppe skyldnere har fx en nettoindkomst under en lovfastsat grænse for,

hvornår de kan underlægges tvungne afdragsordninger og lønindeholdelse

–

den såkaldte lavindkomstgrænse.

Dertil kommer, at nogle skyldnere har så høj en gæld, at udsigten til at blive

gældfri er meget lav. Fx i tilfælde af virksomhedskonkurser, hvor skyldner hæfter

personligt for gælden. Gældsstyrelsen har derfor begrænsede muligheder for at

inddrive deres gæld.

Gældens samlede kursværdi udgjorde ved udgangen af 2020 ca. 27 mia. kr.,

svarende til 20,3 pct. af den nominelle værdi,

jf. figur 5.

Kursværdien er ikke et udtryk for, at Gældsstyrelsen har afskrevet eller opgivet at

inddrive gælden. Hvis en skyldners økonomiske situation eksempelvis forbedres,

vil en større del af gælden kunne inddrives. Kursværdiansættelsen er således

hverken et udtryk for et realiseret tab eller en afskrivning.

Figur 5. Den samlede gæld til det offentlige, nominel værdi og kursværdi

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 10

1.3.1

Gælden fordelt på kreditorer

Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af flere hundrede offentlige kreditorer

fra stat, kommuner og andre offentlige virksomheder som fx trafikselskaber, DR

og kommunalt ejede forsyningsselskaber.

Langt hovedparten af gælden til det offentlige er gæld til staten. Skatteforvaltnin-

gen er den største kreditor, idet borgere og virksomheder i 2020 skyldte ca. 87

mia. kr. for ubetalte skatter og afgifter. Anden statslig gæld udgjorde ca. 40 mia.

kr. og skyldes blandt andet ubetalte underholdsbidrag, SU-gæld og politibøder.

Omkring 5 mia. kr. kan henføres til kommunerne for blandt andet manglende be-

taling af boligstøtte og kontanthjælp, og ca. 3 mia. kr. er gæld til andre offentlige

virksomheder for eksempelvis ubetalt DR-licens eller ubetalte kontrolafgifter til fx

DSB,

jf. figur 6.

Figur 6. Fordeling af gælden ultimo 2020, mia. kr.

4,8 3,2

Skatter og afgifter

40,3

Øvrig statslig gæld

Kommuner

Andre offentlige virksomheder

86,6

Kilde: Gældsstyrelsen.

1.3.2

Renter udgør større andel af samlet gæld

På langt de fleste gældsposter blev der i 2020 løbende tilskrevet en inddrivel-

sesrente på 8,05 pct. Renten består af Nationalbankens udlånsrente plus en lov-

fastsat rentesats på 8 pct. Renterne er ikke fradragsberettigede og bliver tilskre-

vet, uanset om borgere og virksomheder afdrager på deres gæld. Skyldnerne af-

drager på renterne før hovedstolen

–

altså den oprindelige gældspost.

Mange skyldnere afdrager derfor slet ikke på deres gæld, og andre afdrager

mindre på deres gæld end selve rentetilskrivningen. Det medfører, at renterne år

for år udgør en stadig større andel af en stor gruppe skyldneres samlede gæld.

Tilskrivningen af renter stiger således i takt med, at gælden til det offentlige bli-

ver større. Det er dog ikke kun rentetilskrivningen, der stiger. Renternes andel af

den samlede gæld stiger også.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 11

I 2016 udgjorde renterne således 11 pct. af gælden til det offentlige, mens ande-

len ved udgangen af 2020 var steget til 21 pct.,

jf. figur 7.

Det svarer til, at ca. 28

mia. kr. ud af den samlede gæld på 135 mia. kr. kan henføres til renter.

Figur 7. Gæld til det offentlige fordelt på hovedstol og renter, 2016

–

2020

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2016

Hovedstol

Renter

2017

2018

2019

2020

89%

86%

84%

82%

79%

11%

14%

16%

18%

21%

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 12

1.4 Gælden stiftes af borgere og virksomheder

Omkring 1,1 mio. borgere har i dag gæld til det offentlige. Det svarer til, at om-

trent hver femte dansker skylder penge til fællesskabet for blandt andet ubetalte

skatter, underholdsbidrag og politibøder. Tilsammen udgør borgernes gæld ca.

113 mia. kr.,

jf. figur 8.

Borgernes gæld dækker både over gæld hos almindelige borgere, såvel som

selvstændigt erhvervsdrivende, der har gæld fra deres virksomhed,

jf. boks 1.

Der er omtrent 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende med gæld til det offent-

lige. De hæfter samlet set for ca. 26 mia. kr.,

jf. figur 8.

Boks 1. Selvstændige erhvervsdrivende hæfter personligt for gæld i deres virksomhed

Når virksomheder stifter gæld, sondrer Gældsstyrelsen mellem selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. Det

skyldes, at et selskab hæfter for gælden, indtil selskabet er opløst, mens selvstændigt erhvervsdrivende hæfter

personligt for virksomhedens gæld, også efter virksomheden er gået konkurs. Udover gæld i virksomheden kan

selvstændigt erhvervsdrivende også have stiftet personlig gæld til det offentlige, fx fra ubetalte kontrolafgifter og

underholdsbidrag.

Omtrent halvdelen af de selvstændigt erhvervsdrivende med gæld under inddri-

velse er gået konkurs eller har en virksomhed, der er opløst. Af de ca. 26 mia. kr.

kan 19 mia. kr. af gælden således henføres til gæld i konkursramte personligt

ejede virksomheder, som den enkelte person nu hæfter for at betale til Gældssty-

relsen. Gælden, de selvstændigt erhvervsdrivende hæfter for i deres virksomhe-

der, er i mange tilfælde meget høj i forhold til deres nuværende indkomst. Der-

med har Gældsstyrelsen i flere tilfælde svært ved at inddrive hele gælden fra den

enkelte skyldner.

Ud over borgere og selvstændigt erhvervsdrivende er der ca. 155.000 selskaber

med gæld under inddrivelse. Selskabernes samlede gæld udgør ca. 22 mia. kr.,

jf. figur 8.

Figur 8. Gældens sammensætning

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 13

1.4.1

Flere borgere har lav gæld

De godt 1,1 mio. borgere med gæld til det offentlige kommer fra alle samfundslag,

og der er stor forskel på, hvor mange penge den enkelte skylder,

jf. figur 9.

Mere end en tredjedel af alle skyldnere har en gæld på under 1.000 kr. Dermed

er der en stor gruppe skyldnere, der repræsenterer en meget lille del af den sam-

lede gæld. Tilsammen skylder denne gruppe under 200 mio. kr. Det svarer til, at

mere end en tredjedel af skyldnerne blot hæfter for ca. 0,1 pct. af den samlede

gæld.

Gruppen af skyldnere med lav gæld er vokset betragteligt siden 2019. Der er

især en tilvækst af skyldnere med gæld under 200 kr., hvoraf hovedparten af

gælden udgøres af renter og gebyrer. Mange af disse skyldnere har tidligere

haft gæld over 200 kr., men har, blandt andet som følge af Gældsstyrelsens

massive rykkerindsats, afdraget på gælden i løbet af 2020. Dertil kommer, at

Gældsstyrelsen ikke sender rykkerbreve til skyldnere med småkrav, da rykkerge-

byret overstiger selve gælden. Samtidig er der også skyldnere, som Gældsstyrel-

sen ikke kan inddrive den sidste gæld fra, før det bliver afklaret, om deres gæld

er retskraftig og dermed lovlig at inddrive.

En relativt lille gruppe skyldnere står for størstedelen af den samlede person-

gæld. Således skylder knap 19.000 borgere i alt næsten 52 mia. kr. Det svarer til

næsten halvdelen af den samlede persongæld. Denne skyldnergruppe er karak-

teriseret ved at have mange gældsposter og begrænset indkomst, hvilket i

mange tilfælde gør det svært for denne gruppe at blive gældfri.

Figur 9. Antal personskyldnere fordelt efter størrelsen på deres gæld

250.000

200.000

150.000

100.000

50.000

2019

2020

Kilde: Gældsstyrelsen.

1.4.2

Fire ud af ti skyldnere kan ikke omfattes af alle ind-

drivelsesskridt

Gældsstyrelsens inddrivelsesmuligheder over for danskerne varierer. Nogle har

en høj indkomst og har derfor mulighed for løbende at nedbringe deres gæld.

Andre har så lav eller ingen indkomst, at Gældsstyrelsen efter gældende regler

har begrænsede muligheder for at inddrive deres gæld. Som en konsekvens

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 14

stiger gælden på grund af rentetilskrivning, ligesom skyldnerne typisk også stif-

ter ny gæld.

Det er Gældsstyrelsens vurdering, at ca. 600.000 borgere med gæld til det of-

fentlige kan omfattes af alle tilgængelige inddrivelsesværktøjer. Det svarer til

omkring 60 pct. af personskyldnerne. Denne gruppe af skyldnere hæfter tilsam-

men for en gæld på godt 63 mia. kr. med en kursværdi på ca. 24 mia. kr.,

jf. figur

10.

Gældsstyrelsen vurderer samtidig, at der er begrænsede inddrivelsesmuligheder

over for ca. 300.000 skyldnere. Det skyldes primært, at disse borgere har en net-

toindkomst (det vil sige efter fradrag af skat, AM-bidrag, ATP-bidrag og pensi-

onsindbetalinger fra arbejdsgiveren) under den såkaldte lavindkomstgrænse,

hvilket betyder, at de som udgangspunkt hverken kan blive pålagt en afdrags-

ordning eller sat i almindelig lønindeholdelse. Lavindkomstgrænsen udgjorde i

2020 omkring 120.000 kr. eller 150.000 afhængig af forsørgerpligt. Tilsammen

hæfter denne gruppe skyldnere for en gæld på ca. 36 mia. kr. med en kursværdi

på kun 1,4 mia. kr.,

jf. figur 10.

Figur 10. Personskyldneres nominelle gæld og kursværdi, mia. kr.

1,4

Fuld inddrivelsesmulighed

Nominel værdi

Begrænset inddrivelsesmulighed

Udrejste og forsvundne

0,5

36,2

63,1

300.000

Begrænset inddrivelsesmulighed

Gældsstyrelsen har efter gældende

regler begrænsede inddrivelsesmulig-

heder over for ca. 300.000 skyldnere.

24,0

13,3

Kursværdi

Kilde: Gældsstyrelsen.

Desuden er ca. 150.000 skyldnere udrejst af landet eller kan ikke lokaliseres. Til-

sammen hæfter denne gruppe for ca. 13 mia. kr. med en kursværdi på 500 mio.

kr. Den forholdsmæssigt lave kursværdi skyldes blandt andet, at skyldnerne i

denne gruppe er vanskeligere at inddrive gæld fra, fordi Gældsstyrelsen fx ikke

har mulighed for at foretage lønindeholdelse i udlandet eller modregne med

udenlandske offentlige udbetalinger.

Gældsstyrelsen har en særlig enhed, der har fokus på at inddrive gæld fra udrej-

ste skyldnere. Udrejser skyldnere til EU-lande, kan Gældsstyrelsen bede det på-

gældende land om at inddrive skattegæld på vegne af Danmark, men som ud-

gangspunkt ikke andre former for gæld til det offentlige.

Derudover sender Gældsstyrelsen løbende rykkere til de pågældende skyldnere

med kendt adresse i udlandet, ligesom en privat aktør bistår Gældsstyrelsen

med inddrivelsen i Norden. Der ses i øjeblikket på muligheden for at udvide bru-

gen af private aktører til at bistå Gældsstyrelsen i forhold til inddrivelse af gæld i

udlandet.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 15

1.4.3

Få virksomheder hæfter for størstedelen af gælden

Omkring 355.000 virksomheder har i dag stiftet gæld til det offentlige. Det om-

fatter både personligt ejede virksomheder og selskaber. Samlet skylder virksom-

hederne ca. 48 mia. kr. for blandt andet ubetalte skatter og afgifter.

Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte virksomhed skylder. Hovedparten

af virksomhederne har en gæld til det offentlige på under 10.000 kr. Faktisk har

knap 230.000 virksomheder tilsammen en samlet gæld på ca. 330 mio. kr.,

jf. fi-

gur 11.

Størstedelen af gælden skyldes en mindre gruppe på ca. 17.000 virksomheder,

som alle har gæld for mere end 500.000 kr.,

jf. figur 11.

Denne gruppe står for

ca. 75 pct. af virksomhedernes samlede gæld, svarende til 36 mia. kr. Virksom-

hederne i gruppen skylder i gennemsnit næsten 2 mio. kr.

For visse virksomheder stiftes gælden typisk inden for en kort periode, hvilket i

nogle tilfælde kan skyldes svindel med moms eller økonomisk kriminalitet.

Gældsstyrelsen har stort fokus på denne gruppe af virksomheder og indgiver ty-

pisk en konkursbegæring, kort tid efter at gælden er overgået til inddrivelse, så

virksomhedernes mulighed for at stifte ny gæld bliver standset hurtigst muligt.

Figur 11. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på gældssegmenter

90.000

80.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

0 - 1.000 kr.

1.000 - 10.000 kr. 10.000 - 50.000 kr. 50.000 - 150.000

kr.

Selvstændigt erhvervsdrivende

150.000 - 250.000 250.000 - 500.000

kr.

500.000 kr. eller

mere

Selskaber

Kilde: Gældsstyrelsen.

Virksomheder landet over er påvirket af COVID-19. Der er derfor etableret en

række likviditetstiltag for at hjælpe danske virksomheder og holde hånden under

beskæftigelsen. Tiltagene indbefatter blandt andet udskydelse af frister for beta-

ling af skatter og moms, ligesom virksomheder løbende har haft mulighed for at

optage rentefrie lån, svarende til den moms, A-skat og AM-bidrag virksomhe-

derne ellers skulle have betalt.

Konsekvenserne af tiltagene for gældens udvikling er forbundet med usikkerhed,

idet virksomhederne først skal tilbagebetale skatter og afgifter i perioden 2021-

2023. Der kan derfor muligvis forekomme en stigning i ubetalte krav, der sendes

til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, som følge af COVID-19.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 16

Nyt it-system til

gældsinddrivelse

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 17

2.1 Nyt system styrker gældsinddrivelsen

Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem PSRM - Public Sector Revenue Manage-

ment

–

anvendes til at inddrive gælden til det offentlige. Systemet er en vigtig mi-

lepæl i genopretningen af den offentlige gældsinddrivelse. Udviklingen af PSRM

blev igangsat i 2016, efter det i efteråret 2015 blev besluttet at suspendere den

automatiserede inddrivelse via det fejlbehæftede inddrivelsessystem EFI og fo-

retage en kontrolleret nedlukning af systemet.

PSRM er gradvist blevet taget i brug siden 2017, i takt med at inddrivelsesværk-

tøjer er blevet udviklet, og de offentlige kreditorer er begyndt at indsende gælds-

poster til inddrivelse i PSRM. Der vil løbende være behov for at foretage justerin-

ger i systemet for at sikre et tidssvarende system, der kan honorere nye krav fra

de offentlige kreditorer, ny lovgivning, ændringer i tilknyttede systemer mv.

I august 2021 var ca. 500 offentlige kreditorer helt eller delvist tilsluttet PSRM ud

af de i alt godt 560 kreditorer, som på nuværende tidspunkt forventes at skulle

tilsluttes systemet.

De offentlige kreditorer har foreløbigt sendt ca. 8,7 mio. gældsposter til inddri-

velse i PSRM. Gældsposterne dækker over en samlet gæld til det offentlige på

13,6 mia. kr. og er fordelt på omkring 430.000 skyldnere. Gælden og antallet af

skyldnere vil stige i takt med, at kreditorerne bliver tilsluttet PSRM.

Anvendelsen af PSRM har betydet, at inddrivelsen af gæld er blevet styrket. Siden

idriftsættelsen påbegyndte i 2017, er der inddrevet i alt ca. 2,5 mia. kr. med

PSRM. Inddrivelsesprovenuet er steget fra lidt over 40 mio. kr. i 2018, hvor

Gældsstyrelsen begyndte at kunne inddrive gennem systemet, til knap 1,9 mia.

kr. i 2020,

jf. figur 12.

Størstedelen af gælden til det offentlige inddrives fortsat i Gældsstyrelsens mid-

lertidige inddrivelsessystem, DMI (DebitorMotorInddrivelse), som også forventes

at blive anvendt i inddrivelsen i flere år fremover,

jf. boks 2.

Inddrivelsen vil grad-

vist blive flyttet over i PSRM, i takt med at flere kreditorer bliver tilsluttet systemet,

og yderligere gæld bliver overført fra DMI til PSRM.

Figur 12. Provenu fordelt på inddrivelsessystem i mia. kr., 2016

–

2020

1,9

0,6

2016

DMI

PSRM

2017

2018

2019

2020

5,2

8,2

8,5

0,04

2,5 mia.

Inddrivelsesprovenu i PSRM

Siden 2018 er der samlet inddrevet

ca. 2,5 mia. kr. med systemet.

6,7

7,1

Kilde: Gældsstyrelsen.

Antallet af offentlige kreditorer er tidligere opgjort til ca. 800. Antallet konsolideres i løbet af tilslutningsfor-

løbet. Nedjusteringen skyldes, at kreditorer i mellemtiden fx er fusioneret eller ophørt.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 18

Boks 2. Paralleldrift i to it-systemer

Størstedelen af gælden til det offentlige inddrives fortsat i Gældsstyrelsens midlertidige inddrivelsessystem DMI

(DebitorMotorInddrivelse). I DMI inddrives gælden blandt andet gennem modregning af gæld i udbetalinger fra

det offentlige, rykkerbreve og udlæg i aktiver.

DMI forventes at skulle systemunderstøtte gældsinddrivelsen i en årrække fremover. Det skyldes, at ikke alle of-

fentlige kreditorer, herunder dele af skatteforvaltningens egne opkrævningssystemer, er tilsluttet PSRM. Samtidig

arbejder Skatteforvaltningen på at rydde op i de millioner af gældsposter med datafejl, som ligger i DMI. Datafej-

lene udgør fx tvivl om, hvornår gælden er stiftet eller om samme gældspost er sendt til inddrivelse to gange. Fej-

lene betyder, at Gældsstyrelsen aktuelt ikke har mulighed for at inddrive gælden, og at gælden heller ikke kan

overføres til PSRM.

2.2 Gæld bliver inddrevet over lønnen

En central årsag til den stigende gældsinddrivelse er, at Gældsstyrelsen med

PSRM igen har fået mulighed for at inddrive gæld ved at trække skyldnerne i løn

gennem såkaldt lønindeholdelse.

Lønindeholdelse er et af Gældsstyrelsen mest effektive værktøjer, fordi det sik-

rer, at en procentdel af skyldnernes løn anvendes til at afdrage på deres gæld til

det offentlige i stedet for at blive udbetalt. Det har ikke været muligt for Gælds-

styrelsen at anvende lønindeholdelse siden suspensionen af den automatiske

inddrivelse via det fejlramte it-system EFI i 2015.

Før skyldnerne sættes i lønindeholdelse, modtager de en varsling fra Gældssty-

relsen. Hvis skyldneren ikke indbetaler det fulde skyldige beløb, vil gælden som

udgangspunkt blive inddrevet ved lønindeholdelse.

Siden Gældsstyrelsen begyndte at lønindeholde i 2019, er der trukket 1,1 mia. kr.

i skyldnernes lønninger, og yderligere ca. 250 mio. kr. er blevet indbetalt direkte

til Gældsstyrelsen, inden lønindeholdelsen blev sat i gang. Tilsammen har det gi-

vet det et inddrivelsesprovenu på mere end 1,3 mia. kr.,

jf. figur 13.

Figur 13. Samlet inddrivelsesprovenu fra lønindeholdelsesindsats i mio. kr., 2019 - 2020

1.600

1.400

1.200

1.000

800

600

400

200

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

2019

2020

162

363

565

787

1.031

1.346

1,3 mia.

Provenu ved lønindeholdelse

Siden idriftsættelsen af PSRM har

Gældsstyrelsen inddrevet i alt 1,3 mia.

kr. gennem lønindeholdelsesindsatser.

Kilde: Gældsstyrelsen.

Note: Inddrivelsesprovnuet består af tvungen løntræk og direkte indbetalinger fra skyldnere som følge af

varsler om almindelig eller særskilt lønindeholdelse.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 19

Omkring 185.000 skyldnere var i aktiv lønindeholdelse ved udgangen af 2020.

Disse skyldnere hæfter tilsammen for ca. 3,4 mia. kr. og vil hver måned få trukket

en procentdel af deres løn, indtil gælden er betalt. Hvis skyldneren mister sin ind-

komst, vil Gældsstyrelsen dog ikke kunne fortsætte med at foretage lønindehol-

delse.

Flere skyldnere vil løbende kunne omfattes af lønindeholdelse. I alt har Gælds-

styrelsen i løbet af 2020 varslet ca. 246.000 skyldnere om, at de kan forvente at

blive sat i lønindeholdelse, hvis ikke de kan betale deres gæld med det samme.

Det er ca. 100.000 flere varsler end året før,

jf. figur 14.

Figur 14. Udsendte varslinger om lønindeholdelse i 2019 og 2020

300.000

246.474

250.000

246.000

Varsling om lønindeholdelse

Gældsstyrelsen har i 2020 varslet ca.

246.000 skyldnere om, at de kan for-

vente at blive sat i lønindeholdelse.

200.000

146.107

150.000

100.000

50.000

Jan

2019

Feb

Mar

2020

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Kilde: Gældsstyrelsen.

Lønindeholdelsesindsatsen udgør mere end halvdelen af det samlede provenu,

der er inddrevet med PSRM,

jf. figur 15.

Den resterende del af provenuet kan pri-

mært henføres til modregning af gæld i overskydende skat og rykkerbreve.

Figur 15. Fordeling af inddrivelsesprovenu i PSRM i mio. kr.

253

Lønindeholdelse

329

1.101

Direkte indbetaling fra skyldnere

efter varsling om lønindeholdelse

Modregning i overskydende skat

Rykkerindsats

524

Øvrige

248

Kilde: Gældsstyrelsen.

Note: Provenuet er opgjort fra januar 2018 til december 2020.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 20

2.3 Hovedparten af kreditorerne er tilsluttet

Flere hundrede offentlige kreditorer oversender gæld til inddrivelse i Gældssty-

relsen, og der bliver arbejdet målrettet på at tilslutte kreditorerne til PSRM.

Som nævnt var der i august 2021 ca. 500 offentlige kreditorer helt eller delvist

tilsluttet PSRM ud af de i alt godt 560 kreditorer, som på nuværende tidspunkt

forventes tilsluttet systemet. Udviklingen i tilslutningen har særligt taget fart si-

den 2. halvår af 2019,

jf. figur 16.

DR var den første offentlige kreditor, der blev tilsluttet PSRM. De første gældspo-

ster med ubetalt licens blev oversendt til systemet i april 2018. Gældsstyrelsen

har siden 2018 inddrevet ca. 1,4 mia. kr. af danskernes licensgæld. Heraf er ca.

1,2 mia. kr. inddrevet med PSRM.

I 2020 er blandt andre Rigspolitiet, Udbetaling Danmark Stat (studielån) og en

række forsyningsselskaber tilsluttet, ligesom en lang række kommuner nu også

er begyndt at sende gæld til inddrivelse i PSRM. Desuden er Skatteforvaltningens

it-system KOBRA, som håndterer personskatter, fuldt tilsluttet i 2020. Det bety-

der, at alle ubetalte restskatter fra årsopgørelsen og B-skattekrav nu sendes til

inddrivelse i PSRM.

Det er op til de enkelte kreditorer at sikre, at deres forretningsgange og systemer

lever op til kravene for at blive tilsluttet PSRM. De resterende offentlige kreditorer

tilsluttes i takt med, at kreditorernes it-systemer bliver i stand til at efterleve de

krav til datakvalitet mv., som stilles til gældsposter, der sendes til inddrivelse i

PSRM.

En væsentlig del af de resterende kreditorer forventes at blive tilsluttet i 2021,

men tilslutningen for en række kreditorer

–

herunder dele af Skatteforvaltningens

egne systemer

–

vil række ud over 2021.

Figur 16. Akkumuleret udvikling i antallet af helt eller delvist tilsluttede kreditorer

560

500

89%

Kreditorer tilsluttet

480

400

320

Ved udgangen af august 2021 var ca.

500 offentlige kreditorer helt eller del-

vist tilsluttet systemet ud af de i alt

godt 560 kreditorer, som forventes til-

sluttet.

240

160

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

3. kvt.

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

2021

August

2019

2020

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 21

2.3.1

Fremgang i inddrivelsen af kontrolafgifter

Fire af landets største trafikselskaber

–

DSB, Movia, Metro Service og Arriva

–

blev

alle tilsluttet PSRM i 2019 og begyndte herefter at indsende ubetalte kontrolaf-

gifter til inddrivelse i det nye system.

Det har resulteret i, at de fire selskaber har oplevet en markant fremgang i ind-

drivelsen af ubetalte kontrolafgifter. I 2020 fik de fire trafikselskaber således til-

sammen ca. 116 mio. kr. tilbage fra skyldnerne, hvilket er mere end en tredobling

i forhold til 2019, hvor provenuet var ca. 37 mio. kr.,

jf. figur 17.

De fire trafikselskaber har tilsammen ca. 1,3 mia. kr. til gode hos skyldnerne. Af

selskaberne har DSB langt det største beløb til gode med ca. 1 mia. kr. i ubetalte

kontrolafgifter. DSB har af denne årsag også set den største nominelle stigning i

inddrivelsesprovenuet.

Figur 17. Samlet inddrivelsesprovenu for DSB, Movia, Metro Service og Arriva i mio. kr.

140

120

100

2019

2020

DSB

Movia

Metro Service

Arriva

116

Kilde: Gældsstyrelsen.

2.3.2

Personskatterne er fuldt tilkoblet

Siden august 2020 har Skattestyrelsens system til at håndtere personskatter,

KOBRA, været fuldt tilsluttet PSRM. Det betyder, at alle ubetalte restskatter fra

årsopgørelsen og B-skattekrav nu sendes til inddrivelse i PSRM, hvor der blandt

andet kan ske lønindeholdelse.

Gennem de senere år er der i gennemsnit sendt ca. 800.000 gældsposter for

ubetalte personskatter til en værdi på omkring 5,4 mia. kr. til inddrivelse i Gælds-

styrelsen. Den gæld vil fremover blive oversendt til PSRM. Ved udgangen af 2020

var der oversendt gældsposter fra knap 190.000 skyldnere med personskatte-

gæld til PSRM.

Skattestyrelsen begyndte allerede i medio 2019 at sende B-skattekrav til inddri-

velse i PSRM. Siden er antallet af oversendte gældsposter kun vokset, hvilket be-

tyder, at inddrivelsesprovenuet fra personskatter i PSRM også er støt stigende.

Selvom al ny personskattegæld vil blive sendt til inddrivelse i PSRM, ligger der

fortsat en stor del af personskattegælden i det midlertidige inddrivelsessystem,

DMI. Gælden i DMI vil løbende blive inddrevet eller overført til inddrivelse i PSRM.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 22

I 2020 inddrev Gældsstyrelsen personskattegæld for i alt ca. 860 mio. kr. i PSRM,

jf. figur 18.

Dermed stod inddrivelsen af personskattegæld for omkring 46 pct. af

det samlede inddrivelsesprovenu i PSRM i 2020 på ca. 1,9 mia. kr.

Figur 18. Udvikling i inddrivelsesprovenu for personskatter i PSRM pr. kvartal, mio. kr.

1.200

101

178

267

315

1.000

800

600

400

200

2. kvt.

3.kvt.

2019

DMI

PSRM

4. kvt.

1. kvt.

2. kvt.

2020

3. kvt.

4. kvt.

Kilde: Gældsstyrelsen.

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige

Danskernes gæld

Side 23

www.gaeldst.dk

Gældsstyrelsen er en

del af Skatteforvaltningen