Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2682680_0001.png
ANALYSE
December 2021
Side1
Danskernes gæld
Nyt it-system understøtter inddrivelsen
af gæld til det offentlige
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
Danskernes gæld
Side 1
DanskergældSi1
Indholdsfortegnelse
Indledning ............................................................................................................................ 2
1.
1.1
1.1.1
1.2
1.3
1.3.1
1.3.2
1.4
1.4.1
1.4.2
1.4.3
Nøgletal om danskernes gæld.......................................................................... 4
Inddrivelsen af gæld stiger .............................................................................................. 5
Effektive værktøjer øger inddrivelsesprovenuet .................................................... 5
Gælden stiger mere end der bliver afdraget ........................................................... 7
Den samlede gæld til det offentlige stiger ................................................................ 9
Gælden fordelt på kreditorer ....................................................................................... 10
Renter udgør større andel af samlet gæld ............................................................. 10
Gælden stiftes af borgere og virksomheder ......................................................... 12
Flere borgere har lav gæld ........................................................................................... 13
Fire ud af ti skyldnere kan ikke omfattes af alle inddrivelsesskridt ............. 13
Få virksomheder hæfter for størstedelen af gælden ........................................ 15
2.
2.1
2.2
2.3
2.3.1
2.3.2
Nyt it-system til gældsinddrivelse..................................................................16
Nyt system styrker gældsinddrivelsen ..................................................................... 17
Gæld bliver inddrevet over lønnen ............................................................................ 18
Hovedparten af kreditorerne er tilsluttet ................................................................ 20
Fremgang i inddrivelsen af kontrolafgifter ............................................................ 21
Personskatterne er fuldt tilkoblet............................................................................... 21
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
Danskernes gæld
Side 2
Indledning
Omtrent 1,1 mio. borgere og godt 155.000 selskaber har i dag gæld til det of-
fentlige for blandt andet ubetalte skatter, afgifter og bøder.
Det er Gældsstyrelsens kerneopgave at inddrive gælden til det offentlige på
vegne af de hundredvis af offentlige kreditorer fra både stat, kommuner og of-
fentlige virksomheder, som borgere og virksomheder skylder penge.
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen ca. 10,4 mia. kr. fra borgere og virksomheder. Det
er et rekordhøjt inddrivelsesprovenu for et enkelt år.
Alligevel er den samlede gæld til det offentlige samtidig steget. Udviklingen skyl-
des særligt, at borgere og virksomheder i stort omfang stifter ny gæld, og at gæl-
den akkumulerer på grund af løbende rentetilskrivning. Derudover har Gældssty-
relsen efter gældende regler begrænsede muligheder for at inddrive gæld fra en
stor gruppe af skyldnere.
I
Danskernes gæld
præsenteres en række nøgletal om gælden til det offentlige.
Nøgletallene omfatter det samlede inddrivelsesprovenu nedbrudt på Gældssty-
relsens centrale indsatser, til- og afgangen i gældsposter samt et overblik over
gælden til stat, kommuner og offentlige virksomheder. Derudover præsenteres
nøgletal for den samlede gæld til det offentlige nedbrudt på borgere, selvstæn-
digt erhvervsdrivende og selskaber.
Danskernes gæld
er en årligt tilbagevendende publikation, der sætter fokus på
borgeres og virksomheders gæld til det offentlige samt et udvalgt tema.
I denne publikation sættes særskilt fokus på Gældsstyrelsens nye it-system, som
understøtter inddrivelsen af gæld til det offentlige. Systemet er en vigtig milepæl i
genopretningen af den offentlige gældsinddrivelse.
I temaet præsenteres it-systemets betydning for Gældsstyrelsens inddrivelses-
provenu og mulighed for at tage alle inddrivelsesværktøjer i brug. Derudover gø-
res status på tilslutningen af offentlige kreditorer til systemet.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0004.png
Danskernes gæld
Side 3
1
Nøgletal om
danskernes gæld
Provenuet fra
gældsinddrivelse
er rekordhøjt
Den samlede gæld
til det offentlige
stiger fortsat
Mange skyldnere
afdrager ikke på
deres gæld
10,4 mia. kr.
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen
10,4 mia. kr. fra skyldnere med
gæld til det offentlige.
27 mia. kr.
Den samlede gæld til det offentlige
er i 2020 steget til 135 mia. kr. og
har en reel værdi på ca. 27 mia. kr.
300.000
Gældsstyrelsen har efter gældende
regler begrænsede inddrivelsesmulig-
heder over for ca. 300.000 skyldnere.
2
Nyt it-system til
gældsinddrivelse
Nyt it-system
styrker gælds-
inddrivelsen
Gæld bliver
inddrevet over
skyldneres løn
Hovedparten af
kreditorerne er
tilsluttet
2,5 mia. kr.
Siden idriftsættelsen af Gælds-
styrelsens nye it-system er der
samlet inddrevet ca. 2,5 mia. kr.
med systemet.
1,3 mia. kr.
Over halvdelen af provenuet i det
nye it-system kommer fra Gælds-
styrelsens lønindeholdelsesindsat-
ser.
89 %
Ultimo august 2021 var ca. 500 of-
fentlige kreditorer helt eller delvist til-
sluttet systemet ud af de i alt godt
560 kreditorer, som forventes tilslut-
tet.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0005.png
Danskernes gæld
Side 4
Nøgletal om
danskernes gæld
1
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0006.png
Danskernes gæld
Side 5
1.1 Inddrivelsen af gæld stiger
Gennem de seneste år er inddrivelsen af gæld til det offentlige steget. I 2020
inddrev Gældsstyrelsen ca. 10,4 mia. kr. fra næsten 700.000 borgere og virk-
somheder. Det er et rekordhøjt inddrivelsesprovenu for et enkelt år.
Gælden bliver inddrevet på vegne af både store offentlige kreditorer som Skatte-
styrelsen og Udbetaling Danmark, der har milliarder til gode hos borgere og virk-
somheder, men også for mindre kreditorer såsom uddannelsesinstitutioner og
forsyningsselskaber.
Inddrivelsesprovenuet er fordoblet på bare fire år. Stigningen skyldes blandt an-
det, at Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem, PSRM, for alvor viser resultater, i
takt med at stadig flere offentlige kreditorer tilsluttes systemet.
Figur 1. Udvikling i inddrivelsesprovenu fra 2013-2020, mia. kr.
12
10,4
10
8
6
4,4
4
2
0
2013
Kilde: Gældsstyrelsen.
10,4 mia.
Inddrivelsesprovenu i 2020
Gældsstyrelsen har i 2020 inddrevet
10,4 mia. kr. af borgere og virksomhe-
ders gæld til det offentlige.
8,7
6,7
5,3
5,3
5,2
7,1
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
1.1.1
Effektive værktøjer øger inddrivelsesprovenuet
Gældsstyrelsen har som offentlig inddrivelsesmyndighed effektive værktøjer til
rådighed. Værktøjer, der kan sikre, at skyldnere først får penge i hånden, når der
er afdraget på gælden ved at trække en procentdel af skyldneres løn eller mod-
regne gæld i udbetalinger fra offentlige myndigheder.
Lønindeholdelse udgør en større del af provenuet
Det nye inddrivelsessystem, PSRM, giver Gældsstyrelsen mulighed for at inde-
holde en procentdel af skyldneres løn til at afdrage på deres gæld, inden lønnen
bliver udbetalt.
Lønindeholdelse udgør en stadig større del af inddrivelsesprovenuet. Således ud-
gjorde provenuet fra lønindeholdelse ca. 400 mio. kr. i 2019 og knap 1 mia. kr. i
2020. Samtidig forventes provenuet at stige yderligere, efterhånden som flere of-
fentlige kreditorer tilsluttes PSRM og mere gæld overføres til systemet.
Modregning i udbetalinger fra det offentlig
Modregning er et andet effektivt værktøj til at inddrive gæld. Værktøjet fungerer
ved, at Gældsstyrelsen anvender udbetalinger fra offentlige myndigheder til at
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0007.png
Danskernes gæld
Side 6
afdrage på skyldnernes gæld til det offentlige, i stedet for at pengene bliver ud-
betalt. I 2020 inddrev Gældsstyrelsen således ca. 3 mia. kr. fra godt 400.000
skyldnere gennem modregning. Langt størstedelen af modregningen sker i over-
skydende skat, der alene udgjorde 2,5 mia. kr. i 2020.
Rykkerbreve
Rykkerbreve er en grundsten i inddrivelsen af gæld. I 2020 udsendte Gældssty-
relsen godt 884.000 rykkerbreve til borgere og virksomheder. Rykkerbrevene
har i 2020 indbragt ca. 1,1 mia. kr., hvilket er ca. 700 mio. kr. mere end i 2019.
Dette skyldes blandt andet, at der i 2020 er iværksat en særlig rykkerindsats
med udsendelse af væsentlig flere rykkerbreve i forhold til 2019. Brevene har
også til formål at gøre skyldneren opmærksom på gælden og på de regler, der
gælder, når skyldnerens gæld er overdraget fra den offentlige kreditor til inddri-
velse hos Gældsstyrelsen. Udsendelse af rykkerbreve vil fortsat være en fast del
af inddrivelsesarbejdet, men i takt med at størstedelen af skyldnerne har modta-
get rykker- og saldobreve, må der fremadrettet forventes et mindre provenu iso-
leret set fra denne indsats.
Tidlig indsats over for virksomheder med stor gæld
Gældsstyrelsen sætter tidligt ind med tiltag over for virksomheder med stor
gæld. Det skal både medvirke til, at pengene kommer tilbage til det offentlige og
samtidig hindre, at gældsplagede virksomheder stifter yderligere gæld til det of-
fentlige. Når virksomheder begynder at oparbejde gæld til det offentlige, så vok-
ser gælden ofte hurtigt. Hvis virksomhederne efterfølgende går konkurs, kan
Gældsstyrelsen ikke længere inddrive gælden, hvis der er tale om et selskab,
hvor gælden i stedet afskrives som led i konkursbehandlingen.
Indsatsen over for virksomheder har i 2020 givet et provenu på 2,8 mia. kr. gen-
nem indgåelsen af betalingsaftaler, udlæg i virksomheders værdier eller begæ-
ring af konkurs. Det høje provenu er opnået på trods af, at COVID-19 har påvirket
resultatet negativt, idet fx skifteretten har været lukket i en periode. COVID-19
vurderes også at ville påvirke resultatet for 2021 negativt.
Figur 2. Resultatet af centrale indsatser
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0008.png
Danskernes gæld
Side 7
1.2 Gælden stiger mere end der bliver afdraget
Borgere og virksomheder har igennem flere år stiftet mere gæld til det offentlige,
end der bliver afdraget.
Tilgangen af gæld udgjorde i 2020 ca. 31,1 mia. kr., mens afgangen var på ca.
25,2 mia. kr.,
jf. figur 3.
Det gav en nettotilgang på knap 6 mia. kr. i 2020, og en
samlet nettotilgang på godt 52 mia. kr. over en femårig periode, trods det sti-
gende inddrivelsesprovenu.
Figur 3. Til- og afgang i gælden fra 2016–2020, mia. kr.
40
34,9
35
30
25
20
15,7
15
10
5
0
Tilgang
2016
Nye gældsposter
Renter
Afgang
Tilgang
2017
Afgang
Tilgang
2018
Afgang
Tilgang
2019
Regulering hos kreditor
Afgang
Tilgang
2020
Ordinære afskrivninger
Afgang
32,7
35,5
34,2
31,1
25,8
25,8
23,5
25,2
Provenu inddrevet af Gældsstyrelsen
Kilde: Gældsstyrelsen.
Tilgangen af nye gældsposter (dvs. tilgangen eksklusive renter) udgjorde i 2020
ca. 24,2 mia. kr. Det er lavere end i perioden fra 2016 til 2019, hvor niveauet var
nogenlunde konstant. Det skyldes formodentlig, at en række betalingsfrister på
virksomhedsområdet er udskudt i forbindelse med COVID-19, og at krav vil blive
oversendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen på et senere tidspunkt.
I 2020 blev der tilskrevet renter for ca. 6,9 mia. kr. Det er en stigning i forhold til
2016, hvor renterne udgjorde 4,6 mia. kr. Det skyldes, at rentetilskrivningen sti-
ger i takt med, at den samlede gæld under inddrivelse bliver større.
Afgangen på ca. 25,2 mia. kr. i 2020 fordeler sig på tre poster
inddrivelsespro-
venu, regulering hos kreditor og ordinære afskrivninger.
Inddrivelsen var i 2020 historisk høj med ca. 10,4 mia. kr. Reguleringer hos kredi-
tor udgjorde ca. 8,7 mia. kr. og foretages blandt andet i de tilfælde, hvor skyld-
nere indbetaler direkte til kreditor, fx Skattestyrelsen, Udbetaling Danmark og DR,
selvom gælden er sendt til inddrivelse i Gældsstyrelsen. På den baggrund ned-
skriver kreditorerne gælden hos Gældsstyrelsen.
Derudover blev der i løbet af året ordinært afskrevet gæld for ca. 6,1 mia. kr. Det
kan blandt andet være sket i forbindelse med konkurs, dødsfald eller i sager,
hvor skyldner har fået gældssanering.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0009.png
Danskernes gæld
Side 8
Genoptagelse af afskrivningsmuligheder
Som led i den ordinære afskrivning kan Gældsstyrelsen desuden afskrive gælds-
poster, der enten vurderes at være åbenbart udsigtsløs for skyldneren at betale
eller uforholdsmæssigt omkostningsfulde at inddrive. Førstnævnte vil særligt
knytte sig til gældsposter med lav eller ingen kursværdi, grundet forhold hos
skyldner. Sidstnævnte omfatter gældsposter med lav nominel værdi og risiko for
datafejl, uanset skyldners evne til at betale.
Gældsstyrelsen har ikke anvendt muligheden for at afskrive ud fra ovenstående
grundlag i en årrække på grund af manglende it-understøttelse. Med genopret-
ningen af gældsområdet er der arbejdet med at få afskrivningsmuligheden gen-
etableret og it-understøttet. Det er sket i overensstemmelse med de oprindelige
hensigter med lovbestemmelsen om at anvende ordinære afskrivninger i den al-
mindelige drift.
Fordelingen af tilgangen af ny gæld
de fem største gældsposter
Skatteforvaltningen er den største offentlige kreditor, og den løbende tilgang af
nye gældsposter stammer primært fra skatter og afgifter, der bliver oversendt til
inddrivelse af Skattestyrelsen.
Ud af den samlede tilgang af ny gæld på 24,2 mia. kr. i 2020 stod de fem største
gældstyper for en tilgang på samlet ca. 15,7 mia. kr.,
jf. figur 4.
Det er særligt ved
moms, personskatter og selskabsskat, at skyldnerne misligholder deres beta-
lingsforpligtigelse på et eller flere krav.
Figur 4. De fem gældsposter med størst tilgang af ny gæld i 2020, mia. kr.
1,6
1,9
5,7
Moms
Restskat
A-skat
B-skat
2,8
Selskabsskat
3,6
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0010.png
Danskernes gæld
Side 9
1.3 Den samlede gæld til det offentlige stiger
Borgere og virksomheders gæld til det offentlige er steget gennem en årrække.
Den samlede gæld udgjorde ved udgangen af 2020 ca. 135 mia. kr. Det er en
stigning på ca. 6 mia. kr. i forhold til 2019.
Gælden til det offentlige bliver også opgjort i en kursværdi, som giver et øjebliks-
billede af gældens reelle værdi på opgørelsestidspunktet. Kursværdien tager
blandt andet højde for den enkelte skyldners alder, størrelsen på gælden, beta-
lingsevne og Gældsstyrelsens mulighed for at inddrive gælden efter gældende
regler.
Det varierer betydeligt, hvor meget den enkelte skyldner afdrager og kan af-
drage på sin gæld. Det påvirker kursværdien af den pågældende skyldners gæld.
En stor gruppe skyldnere har fx en nettoindkomst under en lovfastsat grænse for,
hvornår de kan underlægges tvungne afdragsordninger og lønindeholdelse
den såkaldte lavindkomstgrænse.
Dertil kommer, at nogle skyldnere har så høj en gæld, at udsigten til at blive
gældfri er meget lav. Fx i tilfælde af virksomhedskonkurser, hvor skyldner hæfter
personligt for gælden. Gældsstyrelsen har derfor begrænsede muligheder for at
inddrive deres gæld.
Gældens samlede kursværdi udgjorde ved udgangen af 2020 ca. 27 mia. kr.,
svarende til 20,3 pct. af den nominelle værdi,
jf. figur 5.
Kursværdien er ikke et udtryk for, at Gældsstyrelsen har afskrevet eller opgivet at
inddrive gælden. Hvis en skyldners økonomiske situation eksempelvis forbedres,
vil en større del af gælden kunne inddrives. Kursværdiansættelsen er således
hverken et udtryk for et realiseret tab eller en afskrivning.
Figur 5. Den samlede gæld til det offentlige, nominel værdi og kursværdi
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0011.png
Danskernes gæld
Side 10
1.3.1
Gælden fordelt på kreditorer
Gældsstyrelsen inddriver gæld på vegne af flere hundrede offentlige kreditorer
fra stat, kommuner og andre offentlige virksomheder som fx trafikselskaber, DR
og kommunalt ejede forsyningsselskaber.
Langt hovedparten af gælden til det offentlige er gæld til staten. Skatteforvaltnin-
gen er den største kreditor, idet borgere og virksomheder i 2020 skyldte ca. 87
mia. kr. for ubetalte skatter og afgifter. Anden statslig gæld udgjorde ca. 40 mia.
kr. og skyldes blandt andet ubetalte underholdsbidrag, SU-gæld og politibøder.
Omkring 5 mia. kr. kan henføres til kommunerne for blandt andet manglende be-
taling af boligstøtte og kontanthjælp, og ca. 3 mia. kr. er gæld til andre offentlige
virksomheder for eksempelvis ubetalt DR-licens eller ubetalte kontrolafgifter til fx
DSB,
jf. figur 6.
Figur 6. Fordeling af gælden ultimo 2020, mia. kr.
4,8 3,2
Skatter og afgifter
40,3
Øvrig statslig gæld
Kommuner
Andre offentlige virksomheder
86,6
Kilde: Gældsstyrelsen.
1.3.2
Renter udgør større andel af samlet gæld
På langt de fleste gældsposter blev der i 2020 løbende tilskrevet en inddrivel-
sesrente på 8,05 pct. Renten består af Nationalbankens udlånsrente plus en lov-
fastsat rentesats på 8 pct. Renterne er ikke fradragsberettigede og bliver tilskre-
vet, uanset om borgere og virksomheder afdrager på deres gæld. Skyldnerne af-
drager på renterne før hovedstolen
altså den oprindelige gældspost.
Mange skyldnere afdrager derfor slet ikke på deres gæld, og andre afdrager
mindre på deres gæld end selve rentetilskrivningen. Det medfører, at renterne år
for år udgør en stadig større andel af en stor gruppe skyldneres samlede gæld.
Tilskrivningen af renter stiger således i takt med, at gælden til det offentlige bli-
ver større. Det er dog ikke kun rentetilskrivningen, der stiger. Renternes andel af
den samlede gæld stiger også.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0012.png
Danskernes gæld
Side 11
I 2016 udgjorde renterne således 11 pct. af gælden til det offentlige, mens ande-
len ved udgangen af 2020 var steget til 21 pct.,
jf. figur 7.
Det svarer til, at ca. 28
mia. kr. ud af den samlede gæld på 135 mia. kr. kan henføres til renter.
Figur 7. Gæld til det offentlige fordelt på hovedstol og renter, 2016
2020
100%
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
2016
Hovedstol
Renter
2017
2018
2019
2020
89%
86%
84%
82%
79%
11%
14%
16%
18%
21%
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0013.png
Danskernes gæld
Side 12
1.4 Gælden stiftes af borgere og virksomheder
Omkring 1,1 mio. borgere har i dag gæld til det offentlige. Det svarer til, at om-
trent hver femte dansker skylder penge til fællesskabet for blandt andet ubetalte
skatter, underholdsbidrag og politibøder. Tilsammen udgør borgernes gæld ca.
113 mia. kr.,
jf. figur 8.
Borgernes gæld dækker både over gæld hos almindelige borgere, såvel som
selvstændigt erhvervsdrivende, der har gæld fra deres virksomhed,
jf. boks 1.
Der er omtrent 200.000 selvstændigt erhvervsdrivende med gæld til det offent-
lige. De hæfter samlet set for ca. 26 mia. kr.,
jf. figur 8.
Boks 1. Selvstændige erhvervsdrivende hæfter personligt for gæld i deres virksomhed
Når virksomheder stifter gæld, sondrer Gældsstyrelsen mellem selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende. Det
skyldes, at et selskab hæfter for gælden, indtil selskabet er opløst, mens selvstændigt erhvervsdrivende hæfter
personligt for virksomhedens gæld, også efter virksomheden er gået konkurs. Udover gæld i virksomheden kan
selvstændigt erhvervsdrivende også have stiftet personlig gæld til det offentlige, fx fra ubetalte kontrolafgifter og
underholdsbidrag.
Omtrent halvdelen af de selvstændigt erhvervsdrivende med gæld under inddri-
velse er gået konkurs eller har en virksomhed, der er opløst. Af de ca. 26 mia. kr.
kan 19 mia. kr. af gælden således henføres til gæld i konkursramte personligt
ejede virksomheder, som den enkelte person nu hæfter for at betale til Gældssty-
relsen. Gælden, de selvstændigt erhvervsdrivende hæfter for i deres virksomhe-
der, er i mange tilfælde meget høj i forhold til deres nuværende indkomst. Der-
med har Gældsstyrelsen i flere tilfælde svært ved at inddrive hele gælden fra den
enkelte skyldner.
Ud over borgere og selvstændigt erhvervsdrivende er der ca. 155.000 selskaber
med gæld under inddrivelse. Selskabernes samlede gæld udgør ca. 22 mia. kr.,
jf. figur 8.
Figur 8. Gældens sammensætning
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0014.png
Danskernes gæld
Side 13
1.4.1
Flere borgere har lav gæld
De godt 1,1 mio. borgere med gæld til det offentlige kommer fra alle samfundslag,
og der er stor forskel på, hvor mange penge den enkelte skylder,
jf. figur 9.
Mere end en tredjedel af alle skyldnere har en gæld på under 1.000 kr. Dermed
er der en stor gruppe skyldnere, der repræsenterer en meget lille del af den sam-
lede gæld. Tilsammen skylder denne gruppe under 200 mio. kr. Det svarer til, at
mere end en tredjedel af skyldnerne blot hæfter for ca. 0,1 pct. af den samlede
gæld.
Gruppen af skyldnere med lav gæld er vokset betragteligt siden 2019. Der er
især en tilvækst af skyldnere med gæld under 200 kr., hvoraf hovedparten af
gælden udgøres af renter og gebyrer. Mange af disse skyldnere har tidligere
haft gæld over 200 kr., men har, blandt andet som følge af Gældsstyrelsens
massive rykkerindsats, afdraget på gælden i løbet af 2020. Dertil kommer, at
Gældsstyrelsen ikke sender rykkerbreve til skyldnere med småkrav, da rykkerge-
byret overstiger selve gælden. Samtidig er der også skyldnere, som Gældsstyrel-
sen ikke kan inddrive den sidste gæld fra, før det bliver afklaret, om deres gæld
er retskraftig og dermed lovlig at inddrive.
En relativt lille gruppe skyldnere står for størstedelen af den samlede person-
gæld. Således skylder knap 19.000 borgere i alt næsten 52 mia. kr. Det svarer til
næsten halvdelen af den samlede persongæld. Denne skyldnergruppe er karak-
teriseret ved at have mange gældsposter og begrænset indkomst, hvilket i
mange tilfælde gør det svært for denne gruppe at blive gældfri.
Figur 9. Antal personskyldnere fordelt efter størrelsen på deres gæld
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
0
2019
2020
Kilde: Gældsstyrelsen.
1.4.2
Fire ud af ti skyldnere kan ikke omfattes af alle ind-
drivelsesskridt
Gældsstyrelsens inddrivelsesmuligheder over for danskerne varierer. Nogle har
en høj indkomst og har derfor mulighed for løbende at nedbringe deres gæld.
Andre har så lav eller ingen indkomst, at Gældsstyrelsen efter gældende regler
har begrænsede muligheder for at inddrive deres gæld. Som en konsekvens
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0015.png
Danskernes gæld
Side 14
stiger gælden på grund af rentetilskrivning, ligesom skyldnerne typisk også stif-
ter ny gæld.
Det er Gældsstyrelsens vurdering, at ca. 600.000 borgere med gæld til det of-
fentlige kan omfattes af alle tilgængelige inddrivelsesværktøjer. Det svarer til
omkring 60 pct. af personskyldnerne. Denne gruppe af skyldnere hæfter tilsam-
men for en gæld på godt 63 mia. kr. med en kursværdi på ca. 24 mia. kr.,
jf. figur
10.
Gældsstyrelsen vurderer samtidig, at der er begrænsede inddrivelsesmuligheder
over for ca. 300.000 skyldnere. Det skyldes primært, at disse borgere har en net-
toindkomst (det vil sige efter fradrag af skat, AM-bidrag, ATP-bidrag og pensi-
onsindbetalinger fra arbejdsgiveren) under den såkaldte lavindkomstgrænse,
hvilket betyder, at de som udgangspunkt hverken kan blive pålagt en afdrags-
ordning eller sat i almindelig lønindeholdelse. Lavindkomstgrænsen udgjorde i
2020 omkring 120.000 kr. eller 150.000 afhængig af forsørgerpligt. Tilsammen
hæfter denne gruppe skyldnere for en gæld på ca. 36 mia. kr. med en kursværdi
på kun 1,4 mia. kr.,
jf. figur 10.
Figur 10. Personskyldneres nominelle gæld og kursværdi, mia. kr.
70
60
50
40
30
20
10
1,4
0
Fuld inddrivelsesmulighed
Nominel værdi
Begrænset inddrivelsesmulighed
Udrejste og forsvundne
0,5
36,2
63,1
300.000
Begrænset inddrivelsesmulighed
Gældsstyrelsen har efter gældende
regler begrænsede inddrivelsesmulig-
heder over for ca. 300.000 skyldnere.
24,0
13,3
Kursværdi
Kilde: Gældsstyrelsen.
Desuden er ca. 150.000 skyldnere udrejst af landet eller kan ikke lokaliseres. Til-
sammen hæfter denne gruppe for ca. 13 mia. kr. med en kursværdi på 500 mio.
kr. Den forholdsmæssigt lave kursværdi skyldes blandt andet, at skyldnerne i
denne gruppe er vanskeligere at inddrive gæld fra, fordi Gældsstyrelsen fx ikke
har mulighed for at foretage lønindeholdelse i udlandet eller modregne med
udenlandske offentlige udbetalinger.
Gældsstyrelsen har en særlig enhed, der har fokus på at inddrive gæld fra udrej-
ste skyldnere. Udrejser skyldnere til EU-lande, kan Gældsstyrelsen bede det på-
gældende land om at inddrive skattegæld på vegne af Danmark, men som ud-
gangspunkt ikke andre former for gæld til det offentlige.
Derudover sender Gældsstyrelsen løbende rykkere til de pågældende skyldnere
med kendt adresse i udlandet, ligesom en privat aktør bistår Gældsstyrelsen
med inddrivelsen i Norden. Der ses i øjeblikket på muligheden for at udvide bru-
gen af private aktører til at bistå Gældsstyrelsen i forhold til inddrivelse af gæld i
udlandet.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0016.png
Danskernes gæld
Side 15
1.4.3
Få virksomheder hæfter for størstedelen af gælden
Omkring 355.000 virksomheder har i dag stiftet gæld til det offentlige. Det om-
fatter både personligt ejede virksomheder og selskaber. Samlet skylder virksom-
hederne ca. 48 mia. kr. for blandt andet ubetalte skatter og afgifter.
Der er stor forskel på, hvor meget den enkelte virksomhed skylder. Hovedparten
af virksomhederne har en gæld til det offentlige på under 10.000 kr. Faktisk har
knap 230.000 virksomheder tilsammen en samlet gæld på ca. 330 mio. kr.,
jf. fi-
gur 11.
Størstedelen af gælden skyldes en mindre gruppe på ca. 17.000 virksomheder,
som alle har gæld for mere end 500.000 kr.,
jf. figur 11.
Denne gruppe står for
ca. 75 pct. af virksomhedernes samlede gæld, svarende til 36 mia. kr. Virksom-
hederne i gruppen skylder i gennemsnit næsten 2 mio. kr.
For visse virksomheder stiftes gælden typisk inden for en kort periode, hvilket i
nogle tilfælde kan skyldes svindel med moms eller økonomisk kriminalitet.
Gældsstyrelsen har stort fokus på denne gruppe af virksomheder og indgiver ty-
pisk en konkursbegæring, kort tid efter at gælden er overgået til inddrivelse, så
virksomhedernes mulighed for at stifte ny gæld bliver standset hurtigst muligt.
Figur 11. Selskaber og selvstændigt erhvervsdrivende fordelt på gældssegmenter
90.000
80.000
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
0 - 1.000 kr.
1.000 - 10.000 kr. 10.000 - 50.000 kr. 50.000 - 150.000
kr.
Selvstændigt erhvervsdrivende
150.000 - 250.000 250.000 - 500.000
kr.
kr.
500.000 kr. eller
mere
Selskaber
Kilde: Gældsstyrelsen.
Virksomheder landet over er påvirket af COVID-19. Der er derfor etableret en
række likviditetstiltag for at hjælpe danske virksomheder og holde hånden under
beskæftigelsen. Tiltagene indbefatter blandt andet udskydelse af frister for beta-
ling af skatter og moms, ligesom virksomheder løbende har haft mulighed for at
optage rentefrie lån, svarende til den moms, A-skat og AM-bidrag virksomhe-
derne ellers skulle have betalt.
Konsekvenserne af tiltagene for gældens udvikling er forbundet med usikkerhed,
idet virksomhederne først skal tilbagebetale skatter og afgifter i perioden 2021-
2023. Der kan derfor muligvis forekomme en stigning i ubetalte krav, der sendes
til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, som følge af COVID-19.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0017.png
Danskernes gæld
Side 16
Nyt it-system til
gældsinddrivelse
2
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0018.png
Danskernes gæld
Side 17
2.1 Nyt system styrker gældsinddrivelsen
Gældsstyrelsens nye inddrivelsessystem PSRM - Public Sector Revenue Manage-
ment
anvendes til at inddrive gælden til det offentlige. Systemet er en vigtig mi-
lepæl i genopretningen af den offentlige gældsinddrivelse. Udviklingen af PSRM
blev igangsat i 2016, efter det i efteråret 2015 blev besluttet at suspendere den
automatiserede inddrivelse via det fejlbehæftede inddrivelsessystem EFI og fo-
retage en kontrolleret nedlukning af systemet.
PSRM er gradvist blevet taget i brug siden 2017, i takt med at inddrivelsesværk-
tøjer er blevet udviklet, og de offentlige kreditorer er begyndt at indsende gælds-
poster til inddrivelse i PSRM. Der vil løbende være behov for at foretage justerin-
ger i systemet for at sikre et tidssvarende system, der kan honorere nye krav fra
de offentlige kreditorer, ny lovgivning, ændringer i tilknyttede systemer mv.
I august 2021 var ca. 500 offentlige kreditorer helt eller delvist tilsluttet PSRM ud
af de i alt godt 560 kreditorer, som på nuværende tidspunkt forventes at skulle
tilsluttes systemet.
1
De offentlige kreditorer har foreløbigt sendt ca. 8,7 mio. gældsposter til inddri-
velse i PSRM. Gældsposterne dækker over en samlet gæld til det offentlige på
13,6 mia. kr. og er fordelt på omkring 430.000 skyldnere. Gælden og antallet af
skyldnere vil stige i takt med, at kreditorerne bliver tilsluttet PSRM.
Anvendelsen af PSRM har betydet, at inddrivelsen af gæld er blevet styrket. Siden
idriftsættelsen påbegyndte i 2017, er der inddrevet i alt ca. 2,5 mia. kr. med
PSRM. Inddrivelsesprovenuet er steget fra lidt over 40 mio. kr. i 2018, hvor
Gældsstyrelsen begyndte at kunne inddrive gennem systemet, til knap 1,9 mia.
kr. i 2020,
jf. figur 12.
Størstedelen af gælden til det offentlige inddrives fortsat i Gældsstyrelsens mid-
lertidige inddrivelsessystem, DMI (DebitorMotorInddrivelse), som også forventes
at blive anvendt i inddrivelsen i flere år fremover,
jf. boks 2.
Inddrivelsen vil grad-
vist blive flyttet over i PSRM, i takt med at flere kreditorer bliver tilsluttet systemet,
og yderligere gæld bliver overført fra DMI til PSRM.
Figur 12. Provenu fordelt på inddrivelsessystem i mia. kr., 2016
2020
12
1,9
10
0,6
8
6
4
2
0
2016
DMI
PSRM
2017
2018
2019
2020
5,2
8,2
8,5
0,04
2,5 mia.
Inddrivelsesprovenu i PSRM
Siden 2018 er der samlet inddrevet
ca. 2,5 mia. kr. med systemet.
6,7
7,1
Kilde: Gældsstyrelsen.
1
Antallet af offentlige kreditorer er tidligere opgjort til ca. 800. Antallet konsolideres i løbet af tilslutningsfor-
løbet. Nedjusteringen skyldes, at kreditorer i mellemtiden fx er fusioneret eller ophørt.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0019.png
Danskernes gæld
Side 18
Boks 2. Paralleldrift i to it-systemer
Størstedelen af gælden til det offentlige inddrives fortsat i Gældsstyrelsens midlertidige inddrivelsessystem DMI
(DebitorMotorInddrivelse). I DMI inddrives gælden blandt andet gennem modregning af gæld i udbetalinger fra
det offentlige, rykkerbreve og udlæg i aktiver.
DMI forventes at skulle systemunderstøtte gældsinddrivelsen i en årrække fremover. Det skyldes, at ikke alle of-
fentlige kreditorer, herunder dele af skatteforvaltningens egne opkrævningssystemer, er tilsluttet PSRM. Samtidig
arbejder Skatteforvaltningen på at rydde op i de millioner af gældsposter med datafejl, som ligger i DMI. Datafej-
lene udgør fx tvivl om, hvornår gælden er stiftet eller om samme gældspost er sendt til inddrivelse to gange. Fej-
lene betyder, at Gældsstyrelsen aktuelt ikke har mulighed for at inddrive gælden, og at gælden heller ikke kan
overføres til PSRM.
2.2 Gæld bliver inddrevet over lønnen
En central årsag til den stigende gældsinddrivelse er, at Gældsstyrelsen med
PSRM igen har fået mulighed for at inddrive gæld ved at trække skyldnerne i løn
gennem såkaldt lønindeholdelse.
Lønindeholdelse er et af Gældsstyrelsen mest effektive værktøjer, fordi det sik-
rer, at en procentdel af skyldnernes løn anvendes til at afdrage på deres gæld til
det offentlige i stedet for at blive udbetalt. Det har ikke været muligt for Gælds-
styrelsen at anvende lønindeholdelse siden suspensionen af den automatiske
inddrivelse via det fejlramte it-system EFI i 2015.
Før skyldnerne sættes i lønindeholdelse, modtager de en varsling fra Gældssty-
relsen. Hvis skyldneren ikke indbetaler det fulde skyldige beløb, vil gælden som
udgangspunkt blive inddrevet ved lønindeholdelse.
Siden Gældsstyrelsen begyndte at lønindeholde i 2019, er der trukket 1,1 mia. kr.
i skyldnernes lønninger, og yderligere ca. 250 mio. kr. er blevet indbetalt direkte
til Gældsstyrelsen, inden lønindeholdelsen blev sat i gang. Tilsammen har det gi-
vet det et inddrivelsesprovenu på mere end 1,3 mia. kr.,
jf. figur 13.
Figur 13. Samlet inddrivelsesprovenu fra lønindeholdelsesindsats i mio. kr., 2019 - 2020
1.600
1.400
1.200
1.000
800
600
400
200
1
0
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
1. kvartal
2. kvartal
3. kvartal
4. kvartal
2019
2020
162
23
363
565
787
1.031
1.346
1,3 mia.
Provenu ved lønindeholdelse
Siden idriftsættelsen af PSRM har
Gældsstyrelsen inddrevet i alt 1,3 mia.
kr. gennem lønindeholdelsesindsatser.
Kilde: Gældsstyrelsen.
Note: Inddrivelsesprovnuet består af tvungen løntræk og direkte indbetalinger fra skyldnere som følge af
varsler om almindelig eller særskilt lønindeholdelse.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0020.png
Danskernes gæld
Side 19
Omkring 185.000 skyldnere var i aktiv lønindeholdelse ved udgangen af 2020.
Disse skyldnere hæfter tilsammen for ca. 3,4 mia. kr. og vil hver måned få trukket
en procentdel af deres løn, indtil gælden er betalt. Hvis skyldneren mister sin ind-
komst, vil Gældsstyrelsen dog ikke kunne fortsætte med at foretage lønindehol-
delse.
Flere skyldnere vil løbende kunne omfattes af lønindeholdelse. I alt har Gælds-
styrelsen i løbet af 2020 varslet ca. 246.000 skyldnere om, at de kan forvente at
blive sat i lønindeholdelse, hvis ikke de kan betale deres gæld med det samme.
Det er ca. 100.000 flere varsler end året før,
jf. figur 14.
Figur 14. Udsendte varslinger om lønindeholdelse i 2019 og 2020
300.000
246.474
250.000
246.000
Varsling om lønindeholdelse
Gældsstyrelsen har i 2020 varslet ca.
246.000 skyldnere om, at de kan for-
vente at blive sat i lønindeholdelse.
200.000
146.107
150.000
100.000
50.000
0
Jan
2019
Feb
Mar
2020
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Kilde: Gældsstyrelsen.
Lønindeholdelsesindsatsen udgør mere end halvdelen af det samlede provenu,
der er inddrevet med PSRM,
jf. figur 15.
Den resterende del af provenuet kan pri-
mært henføres til modregning af gæld i overskydende skat og rykkerbreve.
Figur 15. Fordeling af inddrivelsesprovenu i PSRM i mio. kr.
253
Lønindeholdelse
329
1.101
Direkte indbetaling fra skyldnere
efter varsling om lønindeholdelse
Modregning i overskydende skat
Rykkerindsats
524
Øvrige
248
Kilde: Gældsstyrelsen.
Note: Provenuet er opgjort fra januar 2018 til december 2020.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0021.png
Danskernes gæld
Side 20
2.3 Hovedparten af kreditorerne er tilsluttet
Flere hundrede offentlige kreditorer oversender gæld til inddrivelse i Gældssty-
relsen, og der bliver arbejdet målrettet på at tilslutte kreditorerne til PSRM.
Som nævnt var der i august 2021 ca. 500 offentlige kreditorer helt eller delvist
tilsluttet PSRM ud af de i alt godt 560 kreditorer, som på nuværende tidspunkt
forventes tilsluttet systemet. Udviklingen i tilslutningen har særligt taget fart si-
den 2. halvår af 2019,
jf. figur 16.
DR var den første offentlige kreditor, der blev tilsluttet PSRM. De første gældspo-
ster med ubetalt licens blev oversendt til systemet i april 2018. Gældsstyrelsen
har siden 2018 inddrevet ca. 1,4 mia. kr. af danskernes licensgæld. Heraf er ca.
1,2 mia. kr. inddrevet med PSRM.
I 2020 er blandt andre Rigspolitiet, Udbetaling Danmark Stat (studielån) og en
række forsyningsselskaber tilsluttet, ligesom en lang række kommuner nu også
er begyndt at sende gæld til inddrivelse i PSRM. Desuden er Skatteforvaltningens
it-system KOBRA, som håndterer personskatter, fuldt tilsluttet i 2020. Det bety-
der, at alle ubetalte restskatter fra årsopgørelsen og B-skattekrav nu sendes til
inddrivelse i PSRM.
Det er op til de enkelte kreditorer at sikre, at deres forretningsgange og systemer
lever op til kravene for at blive tilsluttet PSRM. De resterende offentlige kreditorer
tilsluttes i takt med, at kreditorernes it-systemer bliver i stand til at efterleve de
krav til datakvalitet mv., som stilles til gældsposter, der sendes til inddrivelse i
PSRM.
En væsentlig del af de resterende kreditorer forventes at blive tilsluttet i 2021,
men tilslutningen for en række kreditorer
herunder dele af Skatteforvaltningens
egne systemer
vil række ud over 2021.
Figur 16. Akkumuleret udvikling i antallet af helt eller delvist tilsluttede kreditorer
560
500
89%
Kreditorer tilsluttet
480
400
320
Ved udgangen af august 2021 var ca.
500 offentlige kreditorer helt eller del-
vist tilsluttet systemet ud af de i alt
godt 560 kreditorer, som forventes til-
sluttet.
240
160
80
0
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
3. kvt.
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
2021
August
2019
2020
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0022.png
Danskernes gæld
Side 21
2.3.1
Fremgang i inddrivelsen af kontrolafgifter
Fire af landets største trafikselskaber
DSB, Movia, Metro Service og Arriva
blev
alle tilsluttet PSRM i 2019 og begyndte herefter at indsende ubetalte kontrolaf-
gifter til inddrivelse i det nye system.
Det har resulteret i, at de fire selskaber har oplevet en markant fremgang i ind-
drivelsen af ubetalte kontrolafgifter. I 2020 fik de fire trafikselskaber således til-
sammen ca. 116 mio. kr. tilbage fra skyldnerne, hvilket er mere end en tredobling
i forhold til 2019, hvor provenuet var ca. 37 mio. kr.,
jf. figur 17.
De fire trafikselskaber har tilsammen ca. 1,3 mia. kr. til gode hos skyldnerne. Af
selskaberne har DSB langt det største beløb til gode med ca. 1 mia. kr. i ubetalte
kontrolafgifter. DSB har af denne årsag også set den største nominelle stigning i
inddrivelsesprovenuet.
Figur 17. Samlet inddrivelsesprovenu for DSB, Movia, Metro Service og Arriva i mio. kr.
140
120
100
80
60
40
20
0
2019
2020
37
DSB
Movia
Metro Service
Arriva
116
Kilde: Gældsstyrelsen.
2.3.2
Personskatterne er fuldt tilkoblet
Siden august 2020 har Skattestyrelsens system til at håndtere personskatter,
KOBRA, været fuldt tilsluttet PSRM. Det betyder, at alle ubetalte restskatter fra
årsopgørelsen og B-skattekrav nu sendes til inddrivelse i PSRM, hvor der blandt
andet kan ske lønindeholdelse.
Gennem de senere år er der i gennemsnit sendt ca. 800.000 gældsposter for
ubetalte personskatter til en værdi på omkring 5,4 mia. kr. til inddrivelse i Gælds-
styrelsen. Den gæld vil fremover blive oversendt til PSRM. Ved udgangen af 2020
var der oversendt gældsposter fra knap 190.000 skyldnere med personskatte-
gæld til PSRM.
Skattestyrelsen begyndte allerede i medio 2019 at sende B-skattekrav til inddri-
velse i PSRM. Siden er antallet af oversendte gældsposter kun vokset, hvilket be-
tyder, at inddrivelsesprovenuet fra personskatter i PSRM også er støt stigende.
Selvom al ny personskattegæld vil blive sendt til inddrivelse i PSRM, ligger der
fortsat en stor del af personskattegælden i det midlertidige inddrivelsessystem,
DMI. Gælden i DMI vil løbende blive inddrevet eller overført til inddrivelse i PSRM.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0023.png
Danskernes gæld
Side 22
I 2020 inddrev Gældsstyrelsen personskattegæld for i alt ca. 860 mio. kr. i PSRM,
jf. figur 18.
Dermed stod inddrivelsen af personskattegæld for omkring 46 pct. af
det samlede inddrivelsesprovenu i PSRM i 2020 på ca. 1,9 mia. kr.
Figur 18. Udvikling i inddrivelsesprovenu for personskatter i PSRM pr. kvartal, mio. kr.
1.200
2
20
101
49
178
267
315
1.000
800
600
400
200
-
2. kvt.
3.kvt.
2019
DMI
PSRM
4. kvt.
1. kvt.
2. kvt.
2020
3. kvt.
4. kvt.
Kilde: Gældsstyrelsen.
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 153: MFU spm. om, inden for hvilke hovedområder danskerne har størst gæld til det offentlige
2682680_0024.png
Danskernes gæld
Side 23
www.gaeldst.dk
Gældsstyrelsen er en
del af Skatteforvaltningen