SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. marts 2023 om danske rederiers indflydelse på forhandlingerne i OECD, Mærsks skatteniveau og tonnageskatteordningen

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Tale

16. marts 2023

J.nr. 2023 - 1748

Kontor:

International koordinering [IKO]

Initialer:

MKH

Samrådsspørgsmål G, H og I

- Tale til besvarelse af spørgsmål G, H og I den 16. marts 2023.

Spørgsmål G

Vil ministeren redegøre for, hvilken indflydelse danske rederier, herun-

der Mærsk, havde på det danske forhandlingsmandat, da rederierne blev

undtaget for minimumsselskabs-skattesatsen på 15 pct. under forhand-

lingerne i OECD, som førte til aftalen af 8. oktober 2021? Gik Danmark

til forhandlingerne med et mandat om at fritage rederierne, eller æn-

drede man position undervejs under indtryk af danske rederiers hold-

ning?

Der henvises til artiklen ”Mærsk har modarbejdet at skulle betale

mere i skat af overskud”, www.dr.dk, den 8. februar 2023

(https://www.dr.dk/nyheder/penge/maersk-har-

modarbejdet-skulle-betale-mere-i-skat-af-overskud).

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 151: Spm. om talepapir fra samrådet den 16. marts 2023 om danske rederiers indflydelse på forhandlingerne i OECD, Mærsks skatteniveau og tonnageskatteordningen

Spørgsmål H

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen agter at foretage sig på bag-

grund af nye oplysninger om, at Mærsk ender med en skatteprocent på

mindre end 3 promille af deres historiske overskud i 2021 og ligeledes

redegøre for, om det efter ministerens og regeringens opfattelse er et

retfærdigt og tilfredsstillende skatteniveau også med henblik på, at skat-

teniveauet ventes af falde yderligere for 2022 samt redegøre for ministe-

rens overvejelser i forbindelse med opgørelsen af Mærsks skatteniveauer

for 2020 og 2021?

Spørgsmål I

Ministeren bedes desuden forholde sig til, at Det Økonomiske Råd flere

gange (og herunder Carl-Johan Dalgaard blandt andet i 2022) har vur-

deret, at tonnageskatteordningen er for lempelig og hvad regeringen ag-

ter at gøre på den baggrund.

Indledning

Tak for invitationen. Og tak for spørgsmålet (G) om undtagelsen af

rederierne fra anvendelsesområdet af den globale minimumsskattesats

Side 2 af 11

på 15 pct., der indgår i spor to i OECD-aftalen om beskatning af den

digitale økonomi.

Da samrådsspørgsmål H og I om tonnageskatten relaterer sig til samme

emne, vil jeg besvare de tre spørgsmål samlet.

Jeg forstår spørgernes interesse for det nærmere indhold af OECD-af-

talen. Det er en historisk vigtig aftale, og særligt den globale bund under

selskabsskatten i aftalens spor 2 er et historisk nybrud. Denne del af

aftalen medfører, at ingen større multinationale koncerner med aktivitet

i bare ét af de lande, der har implementeret aftalen, kan undgå en effek-

tiv beskatning på mindst 15 pct.

Disse fælles regler har til formål at stoppe det globale ræs mod bunden,

at fjerne incitamentet til at bringe midler i skattely og at skabe en mere

retfærdig beskatning af de største multinationale koncerner, herunder

tech-giganterne.

Først et par ord om aftalens baggrund og status for implementeringen

af den globale standard for minimumsbeskatning i spor 2:

Side 3 af 11

OECD-aftalen er en politisk erklæring, som blev indgået den 8. oktober

2021 i OECD’s BEPS Inclusive Framework.

Mere end 135 lande har

på nuværende tidspunkt tilsluttet sig aftalen. Arbejdet med at imple-

mentere aftalen har høj prioritet for regeringen.

I forhold til spor 2 bliver der netop nu arbejdet på et lovforslag, der skal

implementere det EU-direktiv, der blev vedtaget i december 2022. Di-

rektivet skal sikre en ensartet og konsistent implementering af mini-

mumsbeskatningen EU-landene imellem.

Der forhandles fortsat i OECD om implementeringen af de øvrige ele-

menter i aftalen.

Vi skønner, at Danmark samlet set vil få et begrænset merprovenu ved

aftalen.

Side 4 af 11

Regeringens mandat

I forlængelse af det vil jeg gerne

–

ligesom den daværende skatteminister

i øvrigt gjorde det ved et samråd den 27. januar 2022 om samme emne

–

gøre mandatet for forhandlingerne klart:

Den daværende regering orienterede løbende Skatteudvalget

–

både un-

dervejs i forhandlingerne og efter indgåelsen af aftalen

–

ligesom Finans-

udvalget og Europaudvalget også blev orienteret.

I forhandlingerne havde Danmark det udgangspunkt, at OECD-aftalen

grundlæggende skulle designes ud fra en principbaseret tilgang, og at vi

specifikt i forhold til aftalens spor 2 om minimumsbeskatning skulle

forsøge at opnå en så robust og bred løsning som muligt.

Den danske delegation arbejdede derfor overordnet imod sektorundta-

gelser for ikke at risikere at udhule virkningen af forslaget.

Svaret på spørgernes spørgsmål er derfor nej - den danske delegation

gik ikke ind i forhandlingerne med et mandat om at arbejde for en spe-

cifik sektorundtagelse for rederivirksomhed.

Side 5 af 11

Forhandlingerne udviklede sig imidlertid sådan, at der opstod konsen-

sus om at undersøge behovet for en specifik undtagelse for rederivirk-

somhed.

Som der blev redegjort for over for udvalget ved samråd i december

2021 og i januar 2022, ligger der en række særlige skattepolitiske hensyn

bag undtagelsen af rederierne.

De samme hensyn forklarer de særlige skatteordninger, der gælder for

rederierhvervet i Danmark og i en lang række andre lande.

Baggrunden for særordningerne er, at rederisektoren er en sektor, hvis

virksomheder ejer mange fysiske aktiver, og er præget af bl.a. meget

høje kapitalomkostninger, stor mobilitet, lang investeringshorisont og

meget svingende fragtrater.

De forhold blev inddraget i OECD-forhandlingerne. Her blev det den

fælles opfattelse, at de eksisterende vilkår for rederivirksomhed, der er

Side 6 af 11

baseret på disse hensyn, ville blive undermineret, hvis rederierne blev

undergivet minimumsbeskatningen på 15 pct.

Dertil kommer, at der under forhandlingerne blev påvist flere særlige

forhold vedrørende rederivirksomhed, som gør, at forslaget teknisk set

ikke kunne forventes effektivt at øge beskatningen af rederisektoren.

Det skyldes bl.a., at der i aftalen gælder lempelser for netop de virksom-

heder, der ejer mange fysiske aktiver, såsom rederisektoren.

Det var altså på baggrund af de forhold, at den daværende regering til-

sluttede sig aftalen, som indebar en undtagelse fra minimumsbeskatnin-

gen for indkomst fra rederivirksomhed.

Det gjorde man efter en nøje afvejning af alle danske interesser og det

faktum, at aftalen repræsenterer det samlede kompromis, som de mere

end 135 lande i OECD kunne blive enige om.

Det er også vigtigt for mig at understrege, at hvis disse regler skal virke,

så forudsætter det, at alle de deltagende lande respekterer det kompro-

mis, der er opnået enighed om i OECD og i EU. Hvis ikke vi

Side 7 af 11

respekterer den aftale omkring minimumsbeskatningen, som der den-

gang kunne opnås konsensus omkring i OECD, ender vi en situation,

hvor vi alligevel ikke har fælles regler. Dette kan lede til en undermine-

ring af minimumsbeskatningen, og så er vi jo lige vidt.

Specifikt vedr. rederiernes mulige indflydelse på dansk forhandlingsposition

Nu vil jeg vende mig mod den del af spørgsmålet, der handler om er-

hvervsorganisationer og virksomheders mulighed for at indgå i en dia-

log med Skatteministeriet under internationale forhandlinger af denne

karakter.

Jeg vil i den forbindelse gerne understrege, at kontakt med erhvervsor-

ganisationer og virksomheder er et vigtigt led i det politiske og lovgiv-

ningsmæssige arbejde.

Da Skatteministeriets arbejde har så direkte en virkning på danske virk-

somheder og borgere, kan jeg som skatteminister kun sige, at jeg finder

dialogen med de aktører, som bliver påvirket af kommende initiativer,

meget væsentlig.

Side 8 af 11

Dialog sikrer grundlæggende, at beslutninger træffes på et så veloplyst

og fagligt grundlag som muligt.

I forhold til OECD-aftalen har erhvervsorganisationer og virksomhe-

der også haft løbende dialog med OECD-sekretariatet, der faciliterer

forhandlingerne. Det sker blandt andet ved offentlige høringer, som

dem vi kender i den danske lovgivningsproces, hvor interessenter har

mulighed for at komme med input.

Samrådsspørgsmål H og I vedrørende tonnageskatteordningen

Jeg vil nu gå videre til at svare på samrådsspørgsmål H og I.

I spørgsmål H spørges til regeringens reaktion på Mærsks store over-

skud i de seneste år og relativt lave effektive skattebetaling.

I spørgsmål I spørges til Det Økonomiske Råds vurderinger af tonna-

geskatteordningen.

Side 9 af 11

Med tonnageskatteordningen bliver den skattepligtige indkomst ved sø-

transport opgjort på baggrund af skibenes lasteevne (nettotonnage) og

ikke på baggrund af det driftsmæssige overskud, som skibene genererer.

Den opgjorte tonnageindkomst bliver lagt sammen med rederiets øvrige

indkomst fx fra havnedrift og landtransport. Den opgøres efter de al-

mindelige regler i selskabsskatteloven med fradrag for bl.a. driftsom-

kostninger.

Der betales så en samlet selskabsskat på aktuelt 22 pct. af de to typer

indkomst. Tonnageskatteordningen er blandt andet sammensat for at

modsvare lignende ordninger i andre lande med det formål at fastholde

rederierhverv i Danmark.

Danmark er en af verdens førende søfartsnationer, og erhvervet har tra-

ditionelt spillet en stor rolle for dansk økonomi. Sådan skal det også

gerne være i fremtiden.

Side 10 af 11

Det er samtidig vigtigt, at vi har et rimeligt og retfærdigt skattesystem i

Danmark, der også balancerer de særlige vilkår, der gør sig gældende for

visse brancher

–

herunder rederibranchen.

I relation til det og som svar på spørgsmål I vil jeg nævne, at der under

den tidligere regering blev nedsat en ekspertgruppe, der skal se på de

erhvervsstøtteordninger, vi har i dag. Det gælder også tonnageskatteord-

ningen.

Ekspertgruppen arbejder stadig, og når den kommer med sine anbefa-

linger, vil vi naturligvis forholde os til dem og sikre en bred politisk drøf-

telse heraf.

Tak for ordet.

Side 11 af 11