Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2748402_0001.png
11. september 2023
J.nr. 2023 - 3206
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 150 af 15. marts 2023 (alm. del). Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om at redegøre for udviklingen i salget af skattemærker til cigaretter, både månedligt, i forhold til antal styk og som tendens, i 2020, 2021 og 2022
2748402_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for udviklingen i salget af skattemærker til cigaretter, både må-
nedligt, i forhold til antal styk og som tendens, i 2020, 2021 og 2022?
Svar
Cigaretter er pålagt en stykafgift, en værdiafgift på 1 pct. af salgsprisen samt moms. De to
førstnævnte betales formelt af tobaksproducenterne, der indkøber stempelmærker af
Skattestyrelsen og betaler afgiften for disse svarende til de pakkepriser, der er angivet på
stempelmærkerne. Stempelmærker, der ikke påsættes cigaretpakker, kan tilbageleveres
mod godtgørelse. Nettosalget af stempelmærker kan derfor svinge betragteligt fra måned
til måned, hvis tobaksproducenterne får leveret og tilbageleverer i større klumper. Neden-
for vises derfor antallet af cigaretter, som nettoafgiftsindtægterne dækker på kvartalsbasis.
Skattestyrelsens tobaksstatistik opgøres ligeledes på kvartalsbasis, hvilket derfor også er
udgangspunkt for besvarelsen.
I 2020 og 2022 blev tobaksafgiften forhøjet svarende til en prisstigning på en gennemsnit-
lig pakke på hhv. ca. 14 og ca. 5 kr. Ved den seneste forhøjelse i 2022 trådte et clean mar-
ket i kraft den 1. april, hvormed der ikke længere kunne sælges cigaretter i detailhandlen
til den gamle afgift.
I store dele af 2020 og 2021 var der desuden lukkede grænser som følge af nedlukninger i
kølvandet på coronapandemien, hvilket begrænsede danskernes muligheder for at grænse-
handle cigaretter.
I årene op til den første af de ovennævnte afgiftsforhøjelser lå det afgiftspligtige salg af
cigaretter på et stabilt niveau omkring 1,5 mia. stk. i kvartalet,
jf. figur 1.
Op til den første
afgiftsforhøjelse steg salget betragteligt, hvilket formodes at skyldes hamstring af stempel-
mærker til den hidtidige (lavere) afgift.
I årene 2020 og 2021 blev salget, som nævnt ovenfor, påvirket af flere forskellige fakto-
rer, der potentielt har trukket i hver sin retning. Det bemærkes desuden, at der i nogle
kvartaler har været meget store godtgørelser for tilbageleverede stempelmærker. Det dre-
jer sig blandt andet om tredje kvartal i 2021, hvor nettoindtægterne udgjorde -45 mio. kr.
Godtgørelserne har i perioden 2020-2022 været betydeligt over niveauet i perioden 2017-
2019.
Efter ikrafttrædelsen af clean market, hvor grænserne også igen har været åbne, er salget
formentlig ved at stabilisere sig i omegnen af 1 mia. stk. i kvartalet,
jf. den grå kurve i figur 1.
Side 2 af 3
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 150: MFU spm. om at redegøre for udviklingen i salget af skattemærker til cigaretter, både månedligt, i forhold til antal styk og som tendens, i 2020, 2021 og 2022
2748402_0003.png
Figur 1. Afgiftspligtigt salg af cigaretter, 2017K1-2023K2
Mio. stk.
3.000
+14 kr.
Mio. stk.
3.000
+5 kr.
Clean
market
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2017
2018
2019
Antal cigaretter
2020
2021
2.500
2.000
1.500
1.000
500
0
2022
2023
Èt-års glidende gns.
Anm.: Det afgiftspligtige salg er opgjort netto (dvs. fratrukket tilbageleverede stempelmærker). Det afgiftspligtige salg af
cigaretter er opgjort ud fra afgiftsindtægterne og den kvartalsvise opgjorte gennemsnitspris i Skattestyrelsens tobaksstati-
stik og er derfor behæftet med usikkerhed, hvilket i særdeleshed gælder det antal cigaretter, der godtgøres ved tilbageleve-
ring af stempelmærker.
Kilde: Skattestyrelsens punktafgiftssystem, Skattestyrelsens tobaksstatistik og egne beregninger.
Side 3 af 3