SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvad Gini-ændringen alternativt vil være, såfremt de 700 mio. kr. i stedet anvendes på at forhøje topskattegrænsen (ingen ny mellemskat og ingen top-topskat) jf. svar på alm. del

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

28. marts 2023

J.nr. 2023 - 2564

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 147 af 8. marts 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om, hvad Gini-ændringen alternativt vil være, såfremt de 700 mio. kr. i stedet anvendes på at forhøje topskattegrænsen (ingen ny mellemskat og ingen top-topskat) jf. svar på alm. del - spørgsmål nr. 27

Spørgsmål

Det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen afsætter i alt omkring 700 mio. kr. til en

samlet reform af topskatten (ny mellemskat og ny top-topskat), hvilket, jf. svar på alm. del

- spørgsmål nr. 27 af 12. januar 2023, vil øge uligheden målt ved Gini-koefficienten med

ca. 0,05 pct.- point. Vil ministeren oplyse, hvad Gini-ændringen alternativt vil være, så-

fremt de 700 mio. kr. i stedet anvendes på at forhøje topskattegrænsen (ingen ny mellem-

skat og ingen top-topskat) og endvidere oplyse, hvor meget topskattegrænsen i så fald vil

kunne forhøjes og hvad dette vil betyde for antallet af topskatteydere?

Svar

Det skønnes, at topskattegrænsen vil kunne forhøjes med ca. 20.000 kr. inden for ram-

men af et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 700 mio. kr.,

jf. tabel 1.

En sådan

forhøjelse ville i givet fald øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med ca.

0,05 pct.-point. Det svarer omtrent til den isolerede virkning på indkomstforskellene af de

i regeringsgrundlaget afsatte midler til en omlægning af topskatten (indførelse af en mel-

lemskat og en ny

”top-topskat”).

Tabel 1. Økonomiske konsekvenser ved forslag om ændring af topskattegrænsen sammenlignet

med regeringens forslag til en omlægning af topskatten

Umiddelbar

provenu

virkning

Provenu

virkning efter

tilbageløb og

adfærd

Ændring i

Gini-koeffi-

cient

Pct.- point

0,05

1,5

BNP-

virk-

ning

Sam-

fundsøko-

nomisk

virkning

(2023-niveau)

Arbejds-

udbud

Fuldtids-

personer

Mia. kr.

Forhøjelse af

topskattegrænsen

med 20.000 kr.

Regeringens for-

slag til en omlæg-

ning af topskatten

-1,4

-0,7

Mia. kr.

0,5

1.200

-2,1

-0,7

2.700

0,05

3,1

1,0

Anm: Både forhøjelsen af topskattegrænsen og regeringens forslag til en omlægning af topskatten er beregnet i forlæn-

gelse af den forhøjelse af beskæftigelsesfradraget og af det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere, som er en

del af regeringens samlede forslag til en personskattereform. De opgjorte provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 100

mio. kr., og beregningerne vedr. regeringens forslag konsolideres.

1) BNP-virkningen afspejler den isolerede effekt af den skønnede, afledte ændring i lønsummen som følge af ændringen i

arbejdsudbuddet. Det vil sige ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb via moms og afgifter.

2) Den samfundsøkonomiske virkning er her opgjort i faktorpriser.

Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023 med forudsæt-

ningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022 og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.

En forhøjelse af topskattegrænsen med 20.000 kr. skønnes derudover at indebære en for-

øgelse af arbejdsudbuddet med ca. 1.200 fuldtidspersoner samt en forøgelse af BNP med

ca. 1�½ mia. kr. og en samfundsøkonomisk gevinst på ca. �½ mia. kr.,

jf. tabel 1.

Til sam-

menligning skønnes regeringens forslag til en omlægning af topskatten at indebære en

samlet forøgelse af arbejdsudbuddet med ca. 2.700 fuldtidspersoner samt en forøgelse af

BNP med godt 3 mia. kr. og en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 1 mia. kr.

Forskellen afspejler blandt andet, at en forhøjelse af topskattegrænsen med 20.000 kr. vil

reducere antallet af topskatteydere med ca. 65.000 personer

–

fra ca. 510.000 til 445.000

Side 2 af 3

personer

–

mens regeringens forslag til en omlægning af topskatten vil medføre, at om-

kring 250.000 personer (dvs. knap halvdelen af de nuværende topskatteydere) vil få halve-

ret den nuværende topskattesats fra 15 pct. til 7,5 pct. Samtidig indebærer regeringens

forslag dog også, at omkring 9.000 topskatteydere vil få øget skatten med 5 pct. point på

grund af

den såkaldte ”top-topskat”.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at der

kan være virkninger af at øge marginalskatten for meget høje indkomster, som ikke umid-

delbart er indeholdt i standardregneprincipperne, såsom indkomsttransformation for ho-

vedaktionærer.

Side 3 af 3