Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2682689_0001.png
28. marts 2023
J.nr. 2023 - 2898
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 144 af 8. marts 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Niels Flemming Hansen (KF).
Jeppe Bruus
/ Mette Kildegaard Graversen
SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: MFU spm. om det er i overensstemmelse med det i regeringsgrundlaget formulerede skattestop, at indtægterne fra en kilometerafgift ikke føres tilbage til den grønne omstilling af den tunge transport
2682689_0002.png
Spørgsmål
Mener ministeren, at det er i overensstemmelse med det i regeringsgrundlaget formule-
rede skattestop, at indtægterne fra en kilometerafgift ikke føres tilbage til den grønne om-
stilling af den tunge transport?
Svar
Regeringen har med regeringsgrundlaget sat de mest ambitiøse klimamål for Danmark
nogensinde. Hvis Danmark skal leve op til de CO
2
-reduktioner, der følger heraf, er der
også behov for en grøn omstilling af den tunge vejtransport. En ny kilometerbaseret og
CO
2
-differentieret vejafgift for lastbiler bidrager til denne omstilling.
En kilometerbaseret vejafgift indebærer både incitamenter til den grønne omstilling
og en mere præcis beskatning af lastbiltrafikkens andre påvirkninger af omgivelserne, her-
under slid på vejnettet, ulykker, støj, luftforurening og bidrag til trængsel. Afgifter på last-
biltrafik er i dag fastsat betydeligt under disse omkostninger for samfundet.
Samtidig ønsker regeringen at implementere ændringer i de nationale regler om vægt og
dimensionering af lastbiler. Det indebærer effektivisering af vejgodstransporten til glæde
for transporterhvervet og bidrager med CO
2
-reduktioner og mindsker samtidig de er-
hvervsøkonomiske omkostninger.
Regeringsgrundlaget fastslår, at der er et skattestop i Danmark. Den politik, regeringen
har lagt frem, betyder samlet set, at skatter og afgifter sættes ned. Der gennemføres fx en
reform af indkomstskatterne, så skatterne nedsættes med 5 mia. kr. Regeringen vil også
nedsætte beskatningen ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder, annullere den
planlagte lagerskat på selskabers ejendomsavancer og forhøje FoU-fradraget.
Side 2 af 2