Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt
2679326_0001.png
22. marts 2023
J.nr. 2023 - 2189
Til Folketinget
–
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 114 af 23. februar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DD).
Jeppe Bruus
/ Peter Bach-Mortensen
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om at oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på ændringer af beskæftigelsesfradraget
2679326_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på følgende ændringer af be-
skæftigelsesfradraget:
i) Forhøjelse af loftet
ii) Forhøjelse af satsen
iii) En kombination af ovenstående (25/75)
iv) En kombination af ovenstående (50/50)
v) En kombination af ovenstående (75/25)
De samme spørgsmål bedes besvaret ved at benytte 0,3 mia. kr. på ændringer af det sær-
lige beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere.
I svaret bedes effekten på beskæftigelse, BNP og Gini-koefficienten på 10 deciler oplyst.
Svar
Beskæftigelsesfradraget beregnes ved at gange en procentsats på aktuelt 10,65 pct. med
størrelsen af arbejdsindkomsten (før arbejdsmarkedsbidrag og inkl. pensionsindbetalin-
ger). Fradraget kan maksimalt udgøre 45.600 kr. i 2023, hvor det er midlertidigt forhøjet
som kompensation for stigende energipriser. Fra 2025 (og frem) udgør det maksimale fra-
drag 44.800 kr. (2023-niveau) og er fuldt optjent ved en indkomst på ca. 420.000 kr.
(2023-niveau)
1
.
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil forhøje beskæftigelsesfradraget sva-
rende til et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 4,0 mia. kr. Det er forudsat ud-
møntet ved at forhøje satsen for beskæftigelsesfradraget med 2,1 pct- point fra 10,65 pct.
til 12,75 pct. og parallelt hermed at forhøje det maksimale beskæftigelsesfradrag med
8.800 kr. fra 44.800 kr. til 53.600 kr.
Med en parallel forhøjelse menes, at det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes pro-
portionalt med forhøjelsen af satsen, således det maksimale fradrag opnås ved ca. samme
arbejdsindkomst som ved gældende regler,
jf. den røde kurve i figur 1.
Det skønnes, at regeringens forslag om at forhøje beskæftigelsesfradraget vil forøge ar-
bejdsudbuddet med 1.350 fuldtidspersoner, forøge BNP med 0,8 mia. kr. samt indebære
en samfundsøkonomisk gevinst på 0,6 mia. kr.,
jf. række 1 i tabel 1.
Indkomstforskellene
målt ved Gini-koefficienten skønnes at være omtrent uændrede.
1
Skatteværdien af beskæftigelsesfradraget udgør 25 pct. i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat) og indebærer dermed
fra 2025 en maksimal skattenedsættelse på 44.800 * 0,25 = 11.200 kr.
Side 2 af 7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om at oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på ændringer af beskæftigelsesfradraget
2679326_0003.png
Tabel 1. Forhøjelse af beskæftigelsesfradraget for 4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd
–
regerin-
gens forslag samt to alternative modeller
Umid-
delbar
prove-
nuvirk-
ning
Mia. kr.
1. Regeringens forslag: Forhøjelse af sats
med 2,1 pct.-point og parallel forhøjelse af
maksimum med 8.800 kr.
2. Forhøjelse (alene) af maksimum for fradra-
get med 20.300 kr.
3. Forhøjelse (alene) af sats med 15,35 pct.
-5,5
-6,6
-4,7
Provenu
virkning
efter til-
bageløb
og ad-
færd
Mia. kr.
-4,0
-4,0
-4,0
Æn-
dring i
Gini-ko-
efficient
Pct.-
point
0,00
0,13
-0,14
Sam-
funds-
økono-
misk
virk-
ning
2)
Mia. kr.
0,6
1,5
-0,1
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
1.350
4.600
-1.550
BNP-
virk-
ning
1)
Mia. kr.
0,8
4,3
-1,6
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr.
1) BNP-virkningen afspejler den isolerede effekt af den skønnede, afledte ændring i lønsummen som følge af ændringen i
arbejdsudbuddet. Det vil sige ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb via moms og afgifter.
2) Den samfundsøkonomiske virkning er her opgjort i faktorpriser.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022
.
Det er ikke umiddelbart muligt at opdele hvor meget af provenuet, der anvendes på hhv.
forhøjelse af satsen og forhøjelse af det maksimale fradrag, hvis begge dele ændres samti-
dig. Det skyldes samspilseffekter mellem de to elementer.
Hvis alene det maksimale beskæftigelsesfradrag forhøjes, mens satsen holdes uændret, el-
ler alene satsen forhøjes, mens det maksimale fradrag holdes uændret, er det dog muligt at
henføre provenuet alene til hhv. forhøjelse af maksimum og forhøjelse af satsen. Sådanne
forhøjelser vil indebære en anden afvejning mellem
på den ene side
virkningen på indkomst-
forskellene og
på den anden side
virkning på arbejdsudbud, BNP og samfundsøkonomi.
Inden for rammen af et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 4 mia. kr. er det
muligt at forhøje det
maksimale beskæftigelsesfradrag
med 20.300 kr. fra 44.800 kr. til 65.100
kr., hvis satsen for beskæftigelsesfradraget fastholdes uændret. Forhøjelsen medfører, at
beskæftigelsesfradraget er uændret for personer med indkomster under ca. 420.000 kr.
(2023-niveau), men øges for personer med indkomster over dette niveau og op til ca.
611.000 kr., hvor det nye, højere maksimale beskæftigelsesfradrag opnås,
jf. den grå kurve i
figur 1.
På den måde forlænges det indkomstinterval, hvor beskæftigelsesfradraget øges i
takt med indkomsten, og hvor beskæftigelsesfradraget dermed bidrager til at reducere
marginalskatten.
En forhøjelse alene af det maksimale beskæftigelsesfradrag skønnes at forøge arbejdsud-
buddet med 4.600 fuldtidspersoner, forøge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficien-
ten med 0,13 pct.-point, forøge BNP med 4,3 mia. kr. samt indebære en samfundsøkono-
misk gevinst på 1,5 mia. kr.,
jf. række 2 i tabel 1.
Side 3 af 7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om at oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på ændringer af beskæftigelsesfradraget
2679326_0004.png
Figur 1. Illustration af tre modeller, der øger beskæftigelsesfradraget
Kr.
70.000
172.000 kr.
420.000 kr.
611.000 kr.
Kr.
70.000
60.000
60.000
50.000
50.000
40.000
40.000
30.000
30.000
20.000
20.000
10.000
10.000
0
0
50
100
150
200
250
300
350
400
450
500
550
600
650
700
750
800
Arbejdsindkomst, 1.000 kr.
Parallel forhøjelse
Forhøjelse af maks.
Forhøjelse af sats
Gældende regler
0
Kilde: Skatteministeriet.
For samme provenuvirkning er det tilsvarende muligt at øge
satsen for beskæftigelsesfradraget
med 15,35 pct.-point fra 10,65 pct. til 26 pct., hvis det maksimale beskæftigelsesfradrag
samtidig fastholdes uændret. Det medfører, at det maksimale beskæftigelsesfradrag optje-
nes ved en indkomst på ca. 172.000 kr. og dermed et markant lavere indkomstniveau end
med gældende regler,
jf. den grønne kurve i figur 1.
På den måde forkortes det indkomstinter-
val, hvor beskæftigelsesfradraget øges i takt med indkomsten. Marginalskatten reduceres
for personer med indkomster under 172.000 kr. Personer med indkomster i intervallet
mellem 172.000 kr. og 420.000 kr. opnår en lavere skattebetaling, idet de nu optjener det
maksimale beskæftigelsesfradrag, men de får samtidig
øget
marginalskatten med knap 2,7
pct.-point. For personer med indkomster over 420.000 kr. er marginalskatten (såvel som
skattebetalingen) uændret.
En forhøjelse alene af satsen for beskæftigelsesfradraget skønnes at
reducere
arbejdsudbud-
det med 1.550 fuldtidspersoner, reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficien-
ten med 0,14 pct.-point, reducere BNP med 1,6 mia. kr. samt indebære et samfundsøko-
nomisk tab på 0,1 mia. kr.,
jf. række 3 i tabel 1.
Regeringens forslag til forhøjelse af beskæftigelsesfradraget medfører for befolkningen set
under ét en gennemsnitlig forøgelse af de disponible indkomster med 1.200 kr. pr. voksen
og en procentlig forøgelse af de ækvivalerede disponible indkomster med 0,4 pct.,
jf. tabel
2.
Forøgelsen af de disponible indkomster er overordnet set voksende med indkomsten
målt i kr. og procentuelt, idet den relative forøgelse for de højeste indkomster dog er
Side 4 af 7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om at oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på ændringer af beskæftigelsesfradraget
2679326_0005.png
mindre end gennemsnittet for befolkningen. Forhøjelsen er omtrent fordelingsmæssigt
neutral målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1.
Tabel 2. Ændring i disponible indkomster fordelt på indkomstdeciler af de tre modeller for forøgelse
af beskæftigelsesfradraget
1. Forhøjelse af sats med
2,1 pct.-point og parallel
forhøjelse af maksimum
med 8.800 kr.
Indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Kr.
200
500
500
900
1.200
1.400
1.600
1.700
1.800
1.900
1.200
Pct.
0,2
0,3
0,3
0,4
0,5
0,5
0,5
0,5
0,5
0,3
0,4
2. Forhøjelse (alene) af
maksimum med
20.300 kr.
Kr.
0
100
100
300
700
1.300
1.900
2.500
3.200
4.100
1.400
Pct.
0,0
0,0
0,1
0,2
0,3
0,5
0,6
0,8
0,8
0,7
0,5
3. Forhøjelse (alene) af
sats med 15,35 pct.
Kr.
1.400
1.500
1.000
1.100
900
700
600
500
400
300
900
Pct.
1,3
0,9
0,6
0,5
0,4
0,3
0,3
0,2
0,2
0,1
0,3
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr. Den procentvise ændring i disponi-
bel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst, hvor der er taget højde for stordriftsfordele.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Hvis alene det maksimale beskæftigelsesfradrag øges, mens satsen holdes uændret (model
2), kan de disponible indkomster i gennemsnit øges lidt mere, svarende til 1.400 kr. pr.
voksen og en relativ forøgelse på 0,5 pct. Det skyldes, at denne model øger arbejdsudbud-
det mere og dermed giver mulighed for en større skattenedsættelse i umiddelbar provenu-
virkning inden for den samme provenuramme efter tilbageløb og adfærd. Forøgelsen af
de disponible indkomster er i væsentlig højere grad voksende med indkomsten (både i kr.
og procentuelt), fordi skattenedsættelsen alene tilfalder (familier med) personer med ind-
komster over 420.000 kr. Denne model indebærer derfor også en forøgelse af indkomst-
forskellene (med 0,13 pct.-point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1).
Hvis alene satsen for beskæftigelsesfradraget øges, mens maksimum for fradraget holdes
uændret (model 3), øges de disponible indkomster i gennemsnit lidt mindre, svarende til
900 kr. pr. voksen og en relativ forøgelse på 0,3 pct. Det skyldes, at denne model reduce-
rer arbejdsudbuddet og dermed giver mulighed for en mindre skattenedsættelse i umid-
delbar provenuvirkning inden for den samme provenuramme efter tilbageløb og adfærd.
Skattenedsættelsen tilfalder i væsentligt større omfang familier i de lavere indkomstdeciler.
Denne model indebærer derfor også en reduktion af indkomstforskellene (med 0,14 pct.-
point målt ved Gini-koefficienten,
jf. tabel 1).
Side 5 af 7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om at oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på ændringer af beskæftigelsesfradraget
2679326_0006.png
Det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
Af regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen vil forhøje det ekstra beskæftigelsesfra-
drag for enlige forsørgere svarende til en skattenedsættelse efter tilbageløb og adfærd på
0,3 mia. kr. Det er forudsat udmøntet ved at forhøje satsen for det ekstra beskæftigelses-
fradrag for enlige forsørgere med 5,25 pct.-point fra 6,25 pct. til 11,5 pct. og parallelt her-
med at forhøje det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere med
20.500 kr. fra 24.400 kr. til 44.900 kr.
Den i regeringsgrundlaget foreslåede forhøjelse skønnes at øge arbejdsudbuddet med 150
fuldtidspersoner, reducere indkomstforskellene med 0,02 pct.-point målt ved Gini-koeffi-
cienten, forøge BNP med 0,1 mia. kr. samt indebære en samfundsøkonomisk gevinst på
0,1 mia. kr.,
jf. række 1 tabel 3.
Tabel 3. Forhøjelse af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
–
regeringens forslag
samt to alternative modeller
Umid-
delbar
prove-
nuvirk-
ning
Mia. kr.
1. Regeringens forslag: Forhøjelse af sats
med 6,25 pct.-point og parallel forhøjelse af
maksimum med 20.500 kr.
2. Afskaffelse af loft for det maksimale fradrag
(sats holdes uændret)
3. Forhøjelse af sats med 93,75 pct.-point
(maksimum for fradrag holdes uændret)
-0,4
-0,2
-0,1
Provenu
virkning
efter til-
bageløb
og ad-
færd
Mia. kr.
-0,3
-0,1
-0,1
Æn-
dring i
Gini-ko-
efficient
Pct.-
point
-0,02
0,00
-0,01
Sam-
funds-
økono-
misk
virk-
ning
2)
Mia. kr.
0,1
0,1
0,0
Arbejds-
udbud
Fuldtids-
personer
150
250
-150
BNP-
virk-
ning
1)
Mia. kr.
0,1
0,3
-0,1
Anm.: Provenuvirkninger er afrundet til nærmeste 0,1 mia. kr. Der er i taget højde for samspilseffekter ift. en parallel forhø-
jelse af det generelle beskæftigelsesfradrag svarende til en skattenedsættelse på 4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.
1) BNP-virkningen afspejler den isolerede effekt af den skønnede, afledte ændring i lønsummen som følge af ændringen i
arbejdsudbuddet. Det vil sige ekskl. virkningen af automatisk tilbageløb via moms og afgifter.
2) Den samfundsøkonomiske virkning er her opgjort i faktorpriser.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Ved en forhøjelse
alene
af det
maksimale fradrag
for det ekstra beskæftigelsesfradrag for en-
lige forsørgere er det ikke muligt at opnå et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
0,3 mia. kr. Hvis satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere holdes
uændret, vil en
afskaffelse
af loftet for det maksimale ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige
forsørgere indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 0,1 mia. kr.,
jf. række
2 i tabel 3.
Det skønnes at forøge arbejdsudbuddet med 250 fuldtidspersoner, forøge BNP
med 0,3 mia. kr. samt indebære en samfundsøkonomisk gevinst på 0,1 mia. kr. Indkomst-
forskellene målt ved Gini-koefficienten skønnes at være omtrent uændrede.
Det skønnes ligeledes ikke muligt at opnå et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på
0,3 mia. kr., hvis
alene satsen
for det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere for-
højes, mens maksimum holdes uændret. Beregningsteknisk er det forudsat, at fradraget
ikke kan overstige 100 pct., da det ville indebære, at enlige forsørgere kunne opnå et fra-
drag i den skattepligtige indkomst, som er større end den skattepligtige indkomst
–
alene
som følge af det ekstra beskæftigelsesfradrag.
Side 6 af 7
 SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 114: Spm. om at oplyse effekterne af at benytte 4 mia. kr. på ændringer af beskæftigelsesfradraget
2679326_0007.png
Der er derfor regnet på en forhøjelse af satsen for det ekstra beskæftigelsesfradrag med
93,75 pct.-point fra 6,25 pct. til 100 pct., hvilket
–
ved uændret maksimum for fradraget
–
ville indebære et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på 0,1 mia. kr.,
jf. række 3 i ta-
bel 3.
Det skønnes i givet fald at reducere arbejdsudbuddet med 150 fuldtidspersoner, re-
ducere indkomstforskellene med 0,01 pct.-point målt ved Gini-koefficienten, reducere
BNP med 0,1 mia. kr. samt indebære en omtrent neutral samfundsøkonomisk virkning.
Fordelingsvirkninger af at forhøje det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
fremgår af
tabel 4.
Det bemærkes, at det ekstra beskæftigelsesfradrag berører relativt få
personer i hele befolkningen og i de enkelte indkomstdeciler, og at virkningerne (også på
grund af afrunding) derfor fremstår beskedne.
Tabel 4. Ændring i disponible indkomster fordelt på indkomstdeciler af de tre modeller for forøgelse
af det ekstra beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere
1. Forhøjelse af sats med
6,25 pct.-point og parallel
forhøjelse af maksimum
med 20.500 kr.
Indkomstdeciler
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
Hele befolkningen
Kr.
0
200
200
200
100
100
100
0
0
0
100
Pct.
0,0
0,1
0,1
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
2. Afskaffelse af loft for
det maksimale fradrag
Kr.
0
0
0
100
100
100
100
100
100
0
0
Pct.
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
3. Forhøjelse af sats med
93,75 pct.-point
Kr.
100
100
0
0
0
0
0
0
0
0
0
Pct.
0,1
0,1
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
Anm.: Virkningen i kr. er beregnet pr. voksen i familien og afrundet til nærmeste 100 kr. Den procentvise ændring i disponi-
bel indkomst er beregnet ud fra familieækvivaleret disponibel indkomst, hvor der er taget højde for stordriftsfordele.
Kilde: Lovmodelberegninger på baggrund af en 3,3 pct. stikprøve af befolkningen i 2019 fremskrevet til 2023-niveau med
forudsætningerne i Økonomisk Redegørelse, august 2022, og den mellemfristede fremskrivning fra august 2022.
Side 7 af 7