SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, til uddannelses- og forskningsministeren

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Skatteudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

24. februar 2023

I brev af 23. februar 2023 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Alm. del spørgsmål 111:

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 23. februar 2023

om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, jf. SAU alm. del

–

samråds-

spørgsmål E.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Svar

Som svar på alm. del spørgsmål 111 fremsendes hermed mit talepapir fra samrå-

det den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld.

Med venlig hilsen

Christina Egelund

Side 1/5

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 111: Spm. om talepapir fra samrådet den 23. februar 2023 om udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, til uddannelses- og forskningsministeren

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål E:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke konkrete initiativer ministeren agter at iværk-

sætte for at indkræve udenlandske studerendes misligholdte SU-gæld, som ifølge

P1 Morgen er vokset fra 800 mio. kr. til ca. 1.3 mia. kr., og endvidere oplyse, hvad

ministeren vil gøre for at bremse denne udvikling?”

Svar på samrådsspørgsmål E:

Tak for det og også tak herfra for invitationen til at deltage i samrådet her. Jeg vil

så i forlængelse af skatteministerens besvarelse primært koncentrere mig om

spørgsmålet om SU-lån og SU-gæld.

Fordi forskellen på SU-gæld og misligholdt SU-gæld er en ret central forskel, når

udfordringen, som vi taler om her, skal defineres. For unges adgang til at tage SU-

lån er en vigtig del af det danske SU-system.

Vi har et godt og velfungerende SU-system, hvor stipendier giver unge mulighed

for at uddanne sig med et økonomisk fundament. Og hvor man også kan tage et

lån, hvis man har brug for at supplere sin indkomst. Regeringen ønsker at frem-

tidssikre SU-systemet og vil senere præsentere vores konkrete udspil til en SU-re-

form. Men det ligger ikke i kortene, at SU-lån skal gøres til et problem. Det vil også

–

hvis det står til mig og til regeringen

–

fremover være en del af SU-systemet.

Til gengæld er det jo fuldstændig lige så klart, at optager man lån

–

og dermed

stifter gæld

–

skal gælden betales tilbage. Det gælder for SU-gæld som for al mu-

lig anden slags gæld. Derfor er det selvfølgelig en udfordring, som skal tages al-

vorligt, når nogle ikke får betalt den SU-gæld tilbage, som de har stiftet

–

også

selv om det kun er en mindre del af SU-gælden, det drejer sig om.

Det vil jeg gerne prøve at illustrere:

- I begyndelsen af 2021 var der stiftet SU-gæld for 47 mia. kr.

- Ud af de 47 mia. kr. var 22 mia. kr. endnu ikke under tilbagebetaling,

mens 25 mia. skulle betales tilbage.

- Ud af de 25 mia. under tilbagebetaling blev 1,2 mia. overført til inddrivelse

i Gældsstyrelsen og dermed ikke betalt tilbage efter planen.

Så pointen med den illustration er egentlig bare, at sige, at langt hovedparten af al

SU-gæld bliver faktisk betalt tilbage til tiden.

Som skatteministeren var inde på, er der en fortsat en samlet stigning af mislig-

holdt SU-gæld under inddrivelse. Men faktisk har andelen af

misligholdt SU-

gæld stabiliseret sig siden 2018 og er endog faldet en lille smule, så den i 2021

udgjorde under 5 procent af den tilbagebetalingspligtige SU-gæld mod lidt over 6

procent i 2018.

Side 2/5

Det er selvfølgelig ikke acceptabelt, at selv en mindre del af SU-gælden ikke beta-

les tilbage som aftalt. Men en sygdom kan ikke kureres, uden at man har stillet

den rigtige diagnose.

Og derfor vil jeg også tillade mig at udfordre den præmis, som jeg synes ligger i

dagens samrådsspørgsmål. Eller i virkeligheden to præmisser som har det samme

udgangspunkt. Nemlig at det her særskilt skulle handle om udlændinge.

Altså at udenlandske studerende i særlig grad skulle optage SU-lån uden at betale

dem tilbage.

Og vel i det ligger også, sådan forstår jeg det, et implicit spørgsmålstegn ved, om

udenlandske studerende overhovedet skal have mulighed for at tage SU-lån.

For at starte med skyldnerne, så vil jeg egentlig gerne gentage skatteministerens

pointe: Udenlandske statsborgere misligholder i mindre grad SU-gæld end danske

statsborgere. Altså udenlandske statsborgere misligholder i minde grad SU-gæld

end danske statsborgere.

Den store udfordring er altså ikke udlændinge men inddrivelsesmulighederne i ud-

landet. Og hovedparten af den misligholdte SU-gæld i udlandet ligger hos danske

statsborgere.

Når det er vigtigt for mig at gentage, så er det ud fra en fuldstændig reel bekym-

ring for, hvordan den danske stat kan inddrive udeståender i udlandet, overskyg-

ges af misforståelser.

Jeg har også noteret mig den senere tids pressedækning, som bl.a. også er

nævnt i samrådsspørgsmålet, og det gør det måske endnu vigtigere at få fakta på

plads.

Fordi fakta er, at ud af de ca. 5 mia. kr., som der årligt optages SU-lån for, stod

udenlandske studerende i 2021 for ca. 290 mio. kr. af dem

–

det er knap 6 procent

af det samlede årlige lånebeløb.

Det er også sådan, at SU

–

og dermed retten til at optage SU-lån

–

i udgangs-

punktet gives til danske statsborgere. Men nogle udenlandske studerende kan

også i visse tilfælde få SU, hvis de efter EU-retten eller internationale forpligtelser

kan ligestilles med danske statsborgere.

Det kan være altmuligt, det kan være en franskmand eller en nordmand, der opta-

ges på en dansk videregående uddannelse.

Det kan være et ungt menneske, der ganske vist ikke er dansk statsborger, men

som er født og opvokset her i Danmark, har haft en dansk skolegang og nu opta-

ges på en dansk videregående uddannelse. Og det er faktisk en stor gruppe

blandt tredjelandsborgere med ret til SU.

Det kan også være flygtningen med opholdstilladelse, der optages på en dansk vi-

deregående uddannelse for at kunne bidrage til det danske samfund.

Side 3/5

Er det pr. definition et problem, at EU-borgeren, den unge med dansk skolegang

bag sig eller flygtningen kan uddanne sig med SU? Det mener jeg ikke, det er. Det

kan man selvfølgelig godt mene

–

det er et politisk spørgsmål. Det mener jeg ikke,

det er.

Det ville i øvrigt heller ikke være lovligt at begrænse retten til SU eller til SU-lån

kun til danske statsborgere.

Så det handler i mine øjne ikke om at fjerne unges muligheder for SU-lån, hvis de

har brug for at supplere deres indkomst under uddannelsen. Det handler heller

ikke om udlændinges rettigheder.

Til gengæld handler det om den meget reelle udfordring med, at det er så vanske-

ligt at inddrive gæld i udlandet. Og det er sådan set lige meget, om det er uden-

landske eller danske statsborgere, som har gæld til den danske stat og bor uden-

for landets grænser.

Samrådsstilleren var også inde på, at skiftende regeringer har haft opmærksom-

hed på udfordringen, og som skatteministeren også var inde på, så er der ingen

nemme løsninger, og det tror jeg også, er det ærlige svar her.

Her udgør SU-gæld trods alt en lidt mindre andel af det samlede problem. Det er

klart, at et system, der som SU-systemet baserer sig på en fremtidig betalings-

evne og betalingsvilje, indebærer

–

det er indbygget i det

–

en vis risiko for, at ikke

alle kan og vil betale.

Det er også klart, at et meget effektivt greb ville være at minimere selve SU-

gældsoptagelsen, f.eks. ved at indføre et krav om, at unge skal stille sikkerhed for

at kunne tage et SU-lån. Men jeg mener ikke, at man løser inddrivelsesproblemer

via SU- og uddannelsespolitiske tiltag, som har en social slagside. Det kan man

selvfølgelig også godt mene. Det gør jeg ikke.

Så det handler på forebyggelsessiden nok mere om at se på mulige vejlednings-

og informationsgreb, før SU-gælden misligholdes og sendes til inddrivelse.

Jeg ved, at både Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og Udbetaling Danmark

har stor opmærksomhed på at vejlede SU-modtagerne, når de optager lånet. Bl.a.

fremgår lånevilkårene af de breve, som den enkelte SU-modtager får ved låneop-

tagelsen.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har også så sent som i efteråret 2022 i

samarbejde med Udbetaling Danmark igangsat to konkrete tiltag i opkrævningsfa-

sen.

Det er tiltag som sigter på at øge informationsniveauet hos de unge, der optager

et SU-lån

–

så de har altså et præventivt sigte. SU-låntagerne bliver simpelthen

tidligere og oftere husket på deres tilbagebetalingspligt.

Side 4/5

Det er for tidligt endnu at kunne måle en effekt af de tiltag, men det handler kon-

kret om øget brug af meddelelser til SU-låntager og en tilbagebetalingsplan ved

udrejse af landet.

Særligt tiltaget om en ’tilbagebetalingsplan ved udrejse’ er målrettet de SU-lånta-

gere, der tager gælden med sig til udlandet. Tidligere har de fået en tilbagebeta-

lingsplan fra Udbetaling Danmark 3 måneder inden, at de skulle starte tilbagebeta-

ling. Det vil sige, at man faktisk kunne rejse ud uden at have fået planen.

Fremover får man allerede ved udrejsen af Danmark en opgørelse over sin SU-

gæld og information om, hvornår tilbagebetalingspligten indtræder.

Det andet tiltag betyder bl.a., at SU-modtageren allerede under uddannelsen får

en årlig opgørelse af sit låneoptag, en samlet opgørelse når man afslutter sin ud-

dannelse og et orienteringsbrev om tilbagebetaling, før tilbagebetalingspligten ind-

træder.

Det er to helt konkrete tiltag, vi allerede har sat i gang. Kan der gøres mere, skal

det selvfølgelig gøres. Det er jeg fuldstændig åben for, og jeg har bedt Uddannel-

ses- og Forskningsministeriet om at se på, om der kan peges på flere mulige fore-

byggelsesgreb.

Så til slut også tak for ordet fra mig. Jeg er glad for at blive inviteret med i dag for

at drøfte en udfordring, som også denne regering gerne ser afhjulpet.

Side 5/5