SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor meget selskabsskatten skal sænkes i de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skattereforms delrapport, hvis man ønsker en positiv bnp-effekt

Skatteudvalget 2022-23 (2. samling)
SAU Alm.del
Offentligt

2. februar 2023

J.nr. 2023 - 1029

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 6. januar 2023 (alm. del). Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)

Jeppe Bruus

/ Peter Bach-Mortensen

SAU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om, hvor meget selskabsskatten skal sænkes i de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skattereforms delrapport, hvis man ønsker en positiv bnp-effekt

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse effekten på BNP af de tre modeller i ekspertgruppen for grøn skat-

tereforms delrapport opgjort i både mia. kr. og pct.?

Svar

Ekspertgruppen for en grøn skattereform offentliggjorde d. 8. februar 2022 sine anbefa-

linger til en ensartet CO

-afgift. Anbefalingerne indeholder tre forskellige modeller til ind-

retning af det fremtidige CO

-afgifssystem, og der henvises til ekspertgruppens rapport

for en nærmere uddybning af de enkelte modeller.

Det er med Skatteministeriets aktuelle regnemetoder ikke muligt at skønne over en samlet

BNP-effekt af ekspertgruppens modeller til en ensartet CO

-afgift. Det skyldes, at afgif-

ten giver anledning til en række adfærdsændringer, som normalt ikke indgår i beregningen

af BNP-effekter af skatte- og afgiftsændringer

–

og som i øvrigt ikke vil påvirke borgernes

velfærd målt ved den samfundsøkonomiske virkning

–

men som beregningsteknisk må

antages at påvirke BNP,

jf. nærmere forklaring nedenfor.

I nærværende besvarelse kvantificeres

derfor alene de elementer, Skatteministeriet aktuelt kan skønne over.

De elementer, Skatteministeriet aktuelt ikke kan skønne over, trækker i overvejende grad i

retning af et højere BNP. Fokuseres der alene på de BNP-effekter, der er kvantificeret i

nærværende besvarelse, vil den negative BNP-effekt således alt andet lige overvurderes.

Det forventes dog under alle omstændigheder, at den samlede BNP-effekt er forholdsvis

beskeden, svarende til i størrelsesordenen 0,0-0,1 pct. af BNP. I

tabel 1

er vist de isolerede

virkninger på BNP af de elementer, Skatteministeriet aktuelt kan skønne over. Skønnene

er behæftet med væsentlig usikkerhed.

Skatteministeriet kan derimod skønne over de samlede samfundsøkonomiske virkninger

af ekspertgruppens modeller,

jf. tabel 1.

Den samfundsøkonomiske virkning sigter over-

ordnet efter at måle effekten på borgernes økonomiske velfærd af økonomisk-politiske

tiltag. BNP måler derimod i højere grad den samlede produktion.

Kvantificerede BNP-effekter og samfundsøkonomiske virkninger af CO

-afgiften

-afgiften indebærer en afledt reduktion af arbejdsudbuddet, der isoleret set skønnes at

reducere BNP med i størrelsesorden 0,4 mia. kr. i model 1, 0,3 mia. kr. i model 2 og 0,2

mia. kr. i model 3,

jf. tabel 1.

Reduktionen af arbejdsudbuddet indebærer tilsvarende en

samfundsøkonomisk omkostning på ca. 0,3 mia. kr. i model 1 og 0,2 mia. kr. i model 2 og

-afgiften forvrider desuden de berørte virksomheders investeringsbeslutning, således

at virksomhederne producerer en smule mindre optimalt end i fravær af afgiften. Det re-

ducerer isoleret set BNP med ca. 0,5 mia. kr. i model 1, 0,4 mia. kr. i model 2 og 0,2 mia.

kr. i model 3. Tilsvarende indebærer forvridningen af investeringsadfærden en samfunds-

økonomisk omkostning på ca. 1,1 mia. kr. i model 1 og 1,6 mia. kr. i model 2 og 3.

Side 2 af 5

Tabel 1. Virkningen på BNP, BFI og samfundsøkonomi af Ekspertgruppen for en grøn skattereforms

modeller til en ensartet CO

-afgift

Mia. kr.,

2022-niveau

Model 1

Sam-

funds-

BFI økonomi

Model 2

Sam-

fundsøko-

BFI

nomi

Model 3

Sam-

funds-

økonomi

BNP

-afgiften isoleret set

Arbejdsudbud

Forvridning af in-

vesteringsadfærd

-kvoter

BNP

BFI

-0,4 -0,3

-0,5 -0,5

-1,7

0,0

-0,3

-1,1

0,0

-0,3

-0,4

-0,9

-0,3

-0,4

0,0

-0,2

-1,6

0,0

-0,2

-0,7

-0,2

0,0

-0,2

-1,6

0,0

Håndtering af evt. mer-

eller mindreprovenu

Lempelse af sel-

skabsskatten

Forhøjelse af

bundskatten

1,7

0,5

-0,1

Nettoeffekt af automatisk tilbageløb

Automatisk tilba-

geløb

Samlet effekt

-0,2

-0,9

-0,5

-1,8

-0,5

-1,8

Anm.: Der er i opgørelsen af BNP-virkningen af CO

-afgiften set bort fra de isolerede virkninger på kapitalapparatet af til-

skud til CCS, energieffektiviseringer, øget brug af vedvarende energi samt ændret erhvervsstruktur. Summer kan afvige fra

totaler som følge af afrundinger. Samfundsøkonomi er opgjort i faktorpriser. Der er anvendt en CO

-kvotepris på ca. 750 kr.

pr. ton CO

1) Det automatiske tilbageløb indgår som en selvstændig del af den samlede BNP-effekt. Der er set bort fra denne effekt i

de isolerede BNP-virkninger af CO

-afgiften, selskabskattelempelsen og bundskatteforhøjelsen. I tabellen er der i stedet

skønsmæssigt taget udgangspunkt i nettoeffekten af det automatiske tilbageløb, således at der kun vises nettoeffekten på

BNP af automatisk tilbageløb. For en nærmere forklaring af BNP-effekten af automatisk tilbageløb henvises til kapitel 4 i

Skatteøkonomisk Redegørelse 2021.

Kilde: Skatteministeriet

-afgiften vil derudover nedbringe forbruget af CO

-kvoter i Danmark, der reguleres

på EU-niveau. CO

-kvoteprisen indebærer en meromkostning for danske virksomheder

ved brug af fossile brændsler. Dermed forvrider CO

-kvotesystemet danske virksomhe-

ders produktionsbeslutning, hvilket isoleret set medfører en samfundsøkonomisk om-

kostning svarende til prisen på CO

-kvoterne. Forbruget af CO

-kvoter indebærer imid-

lertid også en betaling ud af Danmark, hvilket udgør en meromkostning for det danske

samfund. Ved en nedgang i forbruget af CO

-kvoter sparer det danske samfund altså ud-

giften til kvoteprisen, hvilket isoleret set medfører en samfundsøkonomisk gevinst sva-

rende til prisen på CO

-kvoterne.

Samlet set er der således ingen samfundsøkonomisk virkning forbundet med en nedgang i

forbruget af CO

-kvoter, da den samfundsøkonomiske omkostning ved forvridningen af

virksomhedernes produktionsbeslutning præcis modsvares af den samfundsøkonomiske

gevinst ved, at det danske samfund sparer udgiften til CO

-kvoten.

Side 3 af 5

I nationalregnskabet betragtes CO

-kvoterne imidlertid som en afgiftsbetaling, der defini-

torisk indgår i BNP. Derfor vil en reduktion i det danske forbrug af CO

-kvoter reducere

BNP svarende til nedgangen i kvotebetalingen, dvs. med i størrelsesordenen 1,7 mia. kr. i

model 1, 0,9 mia. kr. i model 2 og 0,7 mia. kr. i model 3,

jf. tabel 1.

Nedgangen i forbruget

af CO

-kvoter påvirker ikke produktionen målt ved bruttofaktorindkomsten (BFI)

–

heller ikke den samfundsøkonomiske virkning, som forklaret ovenfor.

Yderligere BNP-effekter af CO

-afgiften

En CO

-afgift vil give anledning til en række yderligere adfærdsændringer end de viste i

tabel 1.

Blandt andet vil virksomhederne øge deres forbrug af vedvarende energi og ener-

gieffektivisere for at undgå en del af afgiftsbelastningen

–

samt indføre CCS (fangst og

lagring af CO

) som følge af tilskuddet hertil. Disse tre adfærdsændringer vil medføre

øget brug af kapital, da investeringer i vedvarende energi, energieffektiviseringer og CCS

generelt er relativt kapitalintensive. Det øger isoleret set BNP

–

uden dog at have nogen

samfundsøkonomisk virkning.

Hertil kommer en ændring af den samlede erhvervsstruktur i Danmark. CO

-afgiften be-

laster relativt set de CO

-intensive virksomheder hårdest og vil derfor forskyde dansk

produktion i en mere CO

-ekstensiv retning. Alt afhængig af kapitalintensiteten i de sek-

torer, hvor produktionen forskydes hen, kan der være en BNP-effekt af den ændrede er-

hvervsstruktur. Det er dog ikke entydigt, om effekten øger eller reducerer BNP

–

og der

vil under alle omstændigheder ikke være nogen samfundsøkonomisk virkning forbundet

med denne effekt.

Der er således en række BNP-effekter, som ikke er kvantificeret i nærværende besvarelse,

men som samlet set skønnes at trække i modsat retning af de effekter, der er præsenteret i

tabel 1.

Hvis der alene fokuseres på de viste effekter i

tabel 1,

vil den negative BNP-virk-

ning af CO

-afgiften således overvurderes. Det er derfor heller ikke muligt at angive en

samlet BNP-effekt.

Håndtering af eventuelt mer- eller mindreprovenu

I ekspertgruppens model 1 tilvejebringes et provenu efter tilbageløb og adfærd på i stør-

relsesordenen 0,7 mia. kr., der forudsættes disponeret til en nedsættelse af selskabsskatte-

satsen på 0,6 pct.-point. En sådan skattenedsættelse ville isoleret set øge BNP med ca. 1,7

mio. kr. og indebære en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 0,5 mio. kr. Den samlede,

samfundsøkonomiske omkostning i model 1

–

inkl. den forudsatte nedsættelse af sel-

skabsskattesatsen

–

kan således opgøres til -0,9 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Ekspertgruppens model 2 er i udgangspunktet provenuneutral, og den samlede, sam-

fundsøkonomiske omkostning skønnes til i størrelsesordenen -1,8 mia. kr.

Ekspertgruppens model 3 indebærer et mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på i

størrelsesordenen -0,5 mia. kr. Det forudsættes beregningsteknisk, at provenuet tilveje-

bringes ved en forhøjelse af bundskatten på 0,05 pct.-point, hvilket isoleret set reducerer

BNP med ca. 0,1 mia. kr. og indebærer en samfundsøkonomisk omkostning på 0,1 mia.

Side 4 af 5

kr. Den samlede, samfundsøkonomiske omkostning i model 3

–

inkl. den forudsatte for-

øgelse af bundskattesatsen

–

kan opgøres til -1,8 mia. kr.

Side 5 af 5