REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 998: MFU spm. om om der foreligger andre tilfælde, hvor en højesteretsdommer har fortiet oplysninger om slægtsskab med dømt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

21. september 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Nanna Mathilde A Ander-

sen

Sagsnr.: 2023-0030-9162

Dok.:

2912235

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 998 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 998 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 5. juli 2023. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 998: MFU spm. om om der foreligger andre tilfælde, hvor en højesteretsdommer har fortiet oplysninger om slægtsskab med dømt

Spørgsmål nr. 998 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Der

gælder normalt et strengt dekorumkrav for danske dom-

mere, således at dommerstanden i almindelighed kan nyde bred

anerkendelse. I lyset heraf påkalder det sig interesse, at den ny-

est udpegede højesteretsdommer, som ansat ved statsadvokaten

forbrød sig imod reglerne om god forvaltningsskik ved at fortie

slægtskab med sin bror, der var tiltalt for

–

og siden blev dømt

for

–

omfattende momssvindel. Sagen er blandt andet omtalt i

en artikelserie i Berlingske Tidende i marts 2014, se f.eks.

»Statsadvokats hemmelighed kan skade tillid til anklagemyn-

digheden«, den 22. marts 2014. Vil ministeren i lyset heraf op-

lyse, om der foreligger andre tilfælde, hvor en højesteretsdom-

mer har haft tilsvarende sager i bagagen? Hvis dette ikke er til-

fældet, bedes ministeren oplyse, om det skal ses som en ny prak-

sis i relation til dommeres dekorumkrav, at den slags sager ikke

er til hinder for, at man udnævnes som højesteretsdommer.”

Svar:

Faste dommere ved rigets almindelige domstole beskikkes af kongen, jf.

retsplejelovens § 42, stk. 1.

Før nogen kan beskikkes til højesteretsdommer, skal den pågældende have

godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten ved som prøve at votere først

i mindst 4 sager, af hvilke mindst den ene skal være borgerlig, jf. retspleje-

lovens § 42, stk. 5.

Dommerudnævnelsesrådet afgiver indstilling til justitsministeren om besæt-

telse af stillinger som bl.a. højesteretsdommer, jf. retsplejelovens § 43 a, stk.

1, nr. 1. Rådets indstilling skal være begrundet, og rådet kan kun indstille én

ansøger til en ledig stilling, jf. retsplejelovens § 43 a, stk. 2, 1. og 2. pkt.

De nævnte bestemmelser er indsat i retsplejeloven ved lov nr. 402 af 26. juni

1998, der bygger på Domstolsudvalgets anbefalinger i betænkning nr.

1319/1996. I forbindelse med lovens vedtagelse er det forudsat, at justitsmi-

nisteren, der formelt har udnævnelseskompetencen, kun helt undtagelsesvis

ikke følger rådets indstilling. I et sådant tilfælde orienterer ministeren Fol-

ketingets Retsudvalg herom, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger

pkt. 3.3.5.

Side 2/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 998: MFU spm. om om der foreligger andre tilfælde, hvor en højesteretsdommer har fortiet oplysninger om slægtsskab med dømt

Dommerudnævnelsesrådet sekretariatsbetjenes af Domsstolsstyrelsen, og

Justitsministeriet har derfor til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet

en udtalelse fra styrelsen, der har oplyst følgende:

”Efter retsplejeloven § 43 skal besættelsen af dommerstillinger

ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til

den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt

på ansøgernes juridiske og personlige kvalifikationer. Også

bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges

vægt, ligesom der skal indgå i vurderingen, at der ved domsto-

lene bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbag-

grund. I tillæg hertil skal den, der skal beskikkes som højeste-

retsdommer, have godtgjort sin egnethed til at have sæde i retten

ved som prøve at votere først i mindst 4 sager, af hvilke mindst

den ene skal være borgerlig, jf. retsplejelovens § 42, stk. 5.

Højesteret indstiller fortsat kun ansøgere til beskikkelse som hø-

jesteretsdommer til Dommerudnævnelsesrådet, hvis disse betin-

gelser er opfyldt.”

Dommerudnævnelsesrådet indstiller én person til en given dommerstilling.

Dette har til formål at sikre, at rådets indstillinger fremtræder med størst

muligt vægt, og at rådet har størst mulig indflydelse på udnævnelsen, jf.

lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 3.3.5.

Af samme grunde finder jeg ikke, at jeg som justitsminister

–

eller som po-

litiker i øvrigt

–

bør kommentere konkrete dommerudnævnelser, der sker på

baggrund af indstilling fra Dommerudnævnelsesrådet, der er et uafhængigt

organ.

Jeg har fuld tillid til, at Dommerudnævnelsesrådet inddrager alle relevante

forhold ved rådets indstillinger til udnævnelser, herunder i Højesteret.

Jeg glæder mig endvidere over, at vores domstole nyder en bred anerken-

delse og tillid i samfundet.

Side 3/3