REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen »Fuld plade: Alle anholdt i sag om rockertæskehold« og redegøre for, at en prøveløsladt drabsdømt rocker kan rende rundt på Christiania og begå bandeoverfald

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

5. december 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Sebastian Stentoft

2023-0030-9177

2913513

Besvarelse af spørgsmål nr. 993 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 993 (Alm. del), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. juli 2023.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 993: Spm., om ministeren vil kommentere artiklen »Fuld plade: Alle anholdt i sag om rockertæskehold« og redegøre for, at en prøveløsladt drabsdømt rocker kan rende rundt på Christiania og begå bandeoverfald

Spørgsmål nr. 993 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen »Fuld plade: Alle anholdt

i sag om rockertæskehold«, bt.dk, den 1. juli 2023, herunder

sætningen: »To af de senest anholdte har en fortid i Hells

Angels. Den ene er dømt for drab, men blev sparket ud af HA,

mens han afsonede. Han er prøveløsladt nu«, og vil ministeren

på baggrund heraf redegøre for, at en prøveløsladt drabsdømt

rocker kan rende rundt på Christiania og begå bandeoverfald,

herunder for hvilken dom han var prøveløsladt for og under

hvilke vilkår? Vil ministeren redegøre for, hvor mange gange de

20 sigtede bandemedlemmer tidligere er dømt, herunder for

hvor mange der var prøveløsladt på tidspunktet for overfaldet?

Vil ministeren endelig tilkendegive, om ministeren er enig med

Dansk Folkeparti i, at bandemedlemmer, der begår gentagende

bandekriminalitet eller opsøger bandemiljøet under

prøveløsladelse,

bør

underkastes

særlig

bandefarlighedserklæring hos Retslægerådet, og eventuelt

idømmes en foranstaltning om bandeforvaring på ubestemt tid i

et lukket fængselsmiljø isoleret fra banden, hvor enhver kontakt

til personer knyttet til banden (herunder medfanger fra samme

bande, telefon, brev og besøg) er forhindret?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der oplyst følgende:

”Prøveløsladelse

af bandemedlemmer

Det følger af straffelovens § 38, stk. 1, at når to tredjedele af

straffen, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør

justitsministeren eller den, han bemyndiger dertil, om den dømte

skal løslades på prøve.

Det følger endvidere af straffelovens § 38, stk. 4, at

prøveløsladelse efter denne bestemmelse forudsætter, at den

dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret

den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, og

at den pågældende erklærer at ville overholde de for løsladelsen

fastsatte vilkår.

At den dømtes forhold ikke må gøre prøveløsladelsen

utilrådelig, indebærer, at der ikke må foreligge en væsentlig

risiko for recidiv til ikke bagatelagtig kriminalitet, som ikke

vurderes at kunne begrænses ved tilsyn af kriminalforsorgen og

eventuelle særvilkår. I denne vurdering indgår bl.a. antallet af

tidligere løsladelser og betingede domme, hvor hurtigt den

pågældende er recidiveret til ny kriminalitet efter sidste

Side 2/6

løsladelse, forholdene under eventuelle tidligere tilsynsperioder,

kriminalitetens art samt forhold under indsættelsen.

Det

bemærkes, at vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde sted,

beror på en konkret vurdering af alle sagens momenter, jf.

løsladelsesvejledningens pkt. 6.

Der gælder herudover en skærpet utilrådelighedsvurdering i

forbindelse med prøveløsladelse af indsatte, der har tilknytning

til en gruppe af personer, der tilsammen står bag omfattende og

alvorlig

kriminalitet

(bandetilknytning).

løsladelsesvejledningens pkt. 13 fremgår det, at det ved

vurderingen af, om prøveløsladelse bør finde sted, med

betydelig vægt vil tale imod prøveløsladelse, hvis

politidirektøren i forbindelse med kriminalforsorgens høring

over

spørgsmålet

prøveløsladelse,

jf.

løsladelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2, 1. pkt., har oplyst, at en

indsat har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen

står bag omfattende og alvorlig kriminalitet. Denne skærpede

utilrådelighedsvurdering gælder, uanset om pågældende er dømt

efter straffelovens § 81 a.

Det følger af løsladelsesvejledningens pkt. 14, at den skærpede

utilrådelighedsvurdering ikke gælder, hvis den pågældende er

dømt efter straffelovens § 81 a og forud for løsladelsen har

deltaget i et af kriminalforsorgen fastsat program med henblik

på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder for

indsatte med tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen

står bag omfattende og alvorlig kriminalitet uden at være dømt

efter straffelovens § 81 a.

Selvom prøveløsladelse ikke skønnes utilrådelig, kan

prøveløsladelse ikke finde sted, hvis den dømte af politiet

skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er

aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden

gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den

gruppe, som den indsatte skønnes at have tilknytning til, som

led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt

våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles

farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade eller er

begået brandstiftelse omfattet af straffelovens § 180. Det er en

forudsætning for at afskære prøveløsladelse, at den indsatte har

en stærk tilknytning til gruppen af personer mv. Dette fremgår

af straffelovens § 38, stk. 5.

Afsoningsmæssige forhold for bandemedlemmer

Afsoningsforholdene

for

bandemedlemmer

som

udgangspunkt ikke anderledes end for kriminalforsorgens

øvrige klientel. Afsoningsforholdene adskiller sig dog navnlig

på følgende punkter for bandemedlemmer:

Side 3/6

Valg af afsoningsinstitution

Dømte, som er registreret med tilhørsforhold til en

bandegruppering, vil som altovervejende udgangspunkt blive

placeret i et lukket fængsel uanset straffens længde, idet det

anses for nødvendigt for at forebygge overgreb på medindsatte,

personale eller andre i institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 22, stk. 3.

Tilknytning til en bandegruppering har også afgørende

betydning for, hvor den dømte nærmere placeres i et lukket

fængsel. Der er i den forbindelse etableret interne procedurer i

kriminalforsorgen med henblik på at understøtte, at bestemte

bandegrupperinger holdes adskilt fra hinanden. Der er

derudover oprettet særlige afdelinger i kriminalforsorgens

institutioner, herunder såkaldte negativt stærke afdelinger og

fokusafdelinger, hvor dømte med en bestemt adfærd eller dømte

med tilknytning til bestemte bandegrupperinger holdes adskilt

fra øvrige bande- og rockergrupper.

Direktoratet kan herudover oplyse, at der er etableret såvel

interne procedurer i kriminalforsorgen som procedurer i forhold

til politi og anklagemyndighed med henblik på at understøtte, at

bandemedlemmer med en ledende og koordinerende rolle som

det absolutte udgangspunkt ikke afsoner med andre personer,

som er relateret til den pågældende gruppering.

Besøg

Der gælder særlige regler om afskæring af besøg for indsatte

med tilhørsforhold til en bandegruppering, der vurderes at have

tilknytning til en gruppering, der er en aktiv del af en verserende

voldelig konflikt.

Det følger af straffuldbyrdelseslovens § 51, stk. 4, at indsatte,

som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af

personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig

konflikt med en anden gruppe af personer, og om hvem politiet

oplyser, at der inden for den gruppe – som den indsatte skønnes

at have tilknytning til – som led i konflikten enten er anvendt

skydevåben eller våben eller eksplosivstoffer, som på grund af

deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig

skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af straffelovens §

180, ikke har ret til at modtage besøg af personer med

tilknytning til den pågældende gruppe eller en anden tilsvarende

gruppe, medmindre det er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af

ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at

forebygge kriminalitet. Både overværet og ikke-overværet

besøg kan dog finde sted, hvis ganske særlige grunde gør sig

gældende.

Side 4/6

Det følger endvidere af straffuldbyrdelseslovens § 53, at besøg

til en indsat, som af politiet skønnes at indtage en ledende eller

koordinerende rolle i en gruppe af personer, som tilsammen står

bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal overværes af

personalet i institutionen, medmindre det er åbenbart, at det ikke

er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller

af hensyn til at forebygge kriminalitet.

Brevveksling og telefoni

Breve til og fra en indsat, som af politiet skønnes at indtage en

ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af personer, som

tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, skal

gennemlæses, medmindre det er åbenbart, at det ikke er

nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn eller af

hensyn til at forebygge kriminalitet, jf. straffuldbyrdelseslovens

§ 55, stk. 4.

Telefonsamtaler til og fra en indsat, som af politiet skønnes at

indtage en ledende eller koordinerende rolle i en gruppe af

personer, som tilsammen står bag omfattende og alvorlig

kriminalitet, skal optages, påhøres eller aflyttes, medmindre det

er åbenbart, at det ikke er nødvendigt af ordens- eller

sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til at forebygge

kriminalitet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 57, stk. 4.”

Jeg kan herudover oplyse, at Retslægerådet er et uafhængigt råd, som

afgiver lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige

myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Retslægerådet udtaler

sig på baggrund af anmodninger fra andre offentlige myndigheder i konkrete

sager om lægefaglige spørgsmål, herunder i straffesager.

Efter straffelovens 9. kapitel kan der idømmes andre retsfølger af en strafbar

handling. Det følger af straffelovens § 70, stk. 1, at særligt farlige kriminelle,

der findes skyldig i en række nærmere opregnede forbrydelser, kan idømmes

forvaring, hvis anvendelse heraf i stedet for fængsel findes påkrævet for at

forebygge nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed. Efter

straffelovens § 70, stk. 2, gælder en særregel for anvendelse af forvaring i

sager om seksualforbrydelser.

I de tilfælde, hvor anklagemyndigheden overvejer, om forvaring er

påkrævet, anmoder anklagemyndigheden Retslægerådet om en lægefaglig

udtalelse til brug for domstolenes behandling af sagen. Herefter er det

domstolene, der i hver enkelt sag på baggrund af en konkret vurdering af

sagens samlede omstændigheder bestemmer, om der skal idømmes en

forvaringsdom.

Side 5/6

Jeg kan oplyse, at jeg har anmodet Straffelovrådet om at foretage en

vurdering af, om der er behov for at revidere straffelovens regler om straf

og andre retsfølger af strafbare forhold, herunder reglerne om forvaring.

Kommissoriet for dette arbejde blev oversendt til Folketingets Retsudvalg

den 30. maj 2023 (Alm. del – bilag 196).

Justitsministeriet kan derudover henvise til det vedlagte fortrolige bilag

og den samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 992 (Alm. del) fra

Folketingets Retsudvalg.

Side 6/6