Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2751061_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2023
Strafferetskontoret
Søren Rams Rasmussen
2023-0030-9146
2907611
Besvarelse af spørgsmål nr. 983 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 983 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. juni 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 983: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Mias drabsmand dømt til forvaring
Spørgsmål nr. 983 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren kommentere artiklen "Mias drabsmand dømt til
forvaring”, ekstrabladet.dk, den 29. juni 2023, og vil ministeren
redegøre for, om forvaring er en mindre indgribende foranstalt-
ning end livstid, henset til, at der ved livstid er en mindstetid på
12 års fængsel, og vil ministeren på baggrund heraf tilkende-
give, om der i lovgivningen kan og bør indføres en regel om, at
der som altovervejende hovedregel skal idømmes fængsel på
livstid, når der både er hjemmel til livstid og forvaring?”
Svar:
I straffeloven skelnes mellem straf og andre retsfølger. De almindelige
straffe er fængsel og bøde, jf. straffelovens § 31. Fængsel idømmes på livs-
tid eller på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år, jf. straffelovens § 33,
stk. 1.
Fastsættelsen af almindelig straf sker i overensstemmelse med strafudmå-
lingsprincipperne i straffeloven. Efter straffelovens § 80 skal der således ved
straffens fastsættelse lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på op-
lysninger om gerningsmanden. Herudover skal der ved straffens fastsættelse
bl.a. lægges vægt på de skærpende og formildende omstændigheder, som er
angivet i straffelovens §§ 81-82.
Efter straffelovens 9. kapitel kan der idømmes andre retsfølger af en strafbar
handling. Det følger af straffelovens § 70, stk. 1, at særligt farlige kriminelle,
der findes skyldige i en række nærmere opregnede forbrydelser, kan idøm-
mes forvaring, hvis anvendelse heraf i stedet for fængsel findes påkrævet
for at forebygge nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller fri-
hed. Efter straffelovens § 70, stk. 2, gælder en særregel for anvendelse af
forvaring i sager om seksualforbrydelser.
I almindelighed finder forvaring i praksis anvendelse, hvor farligheden i
kombination med kriminalitetens art ikke vil føre til fængsel på livstid eller
en meget langvarig tidsbestemt straf, jf. Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om
psykisk afvigende kriminelle. Praksis har dog delvist udviklet sig, således
at forvaring også kan idømmes som alternativ til en længerevarende fæng-
selsstraf. Fra retspraksis kan der henvises til Østre Landsrets dom trykt i
UfR 2018, side 1843.
Side 2/3
 REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 983: Spm. om ministeren vil kommentere artiklen "Mias drabsmand dømt til forvaring
Det er domstolene, der i hver enkelt sag på baggrund af en konkret vurdering
af sagens samlede omstændigheder bestemmer, om der skal idømmes en
forvaringsdom eller en fængselsstraf.
En foranstaltning i form af forvaring, der idømmes på baggrund af en kon-
kret vurdering af den dømtes farlighed, og fængselsstraf er to forskellige
former for sanktioner med forskellige formål.
Jeg kan oplyse, at jeg har anmodet Straffelovrådet om at foretage en vurde-
ring af, om der er behov for at revidere straffelovens regler om straf og andre
retsfølger af strafbare forhold, herunder reglerne om forvaring. Kommisso-
riet for dette arbejde blev oversendt til Folketingets Retsudvalg den 30. maj
2023 (Alm. del
–
bilag 196).
Side 3/3