REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 976: Spm. om, hvorfor anklagemyndigheden har rejst sagen som en trusselssag) og ikke som en spionagesag, jf. artiklen Danske kurdere frygter at blive meldt til tyrkiske myndigheder

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2023

Sikkerhedskontor II

Anne Kathrine Bjørklund

2023-0030-9122

2906289

Besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 976 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Rosa Lund

(EL)

Peter Hummelgaard

Kristoffer Aagren

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/3

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 976: Spm. om, hvorfor anklagemyndigheden har rejst sagen som en trusselssag) og ikke som en spionagesag, jf. artiklen Danske kurdere frygter at blive meldt til tyrkiske myndigheder

Spørgsmål nr. 976 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvorfor anklagemyndigheden i sa-

gen, der refereres til i artiklen ”Danske kurdere frygter at blive

meldt til tyrkiske myndigheder”, Politiken, den 23. juni 2023,

har rejst sagen efter straffelovens § 266 (trusselssag) og ikke ef-

ter § 108 (spionagesag), jf. at dommen blev skærpet til en § 108-

sag?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten skal indledningsvis bemærke, at der i den arti-

kel, der er henvist til i spørgsmålet, er omtalt to forskellige sa-

ger, der er afgjort ved domstolene.

Den ene sag er afgjort den 8. juni 2023 ved Retten i Aarhus,

hvor den tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens §

266 (trusler) ved at have truet med at melde en person til de tyr-

kiske myndigheder og opfordret andre til at gøre det samme på

en måde, som var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for den

pågældendes velfærd. Dommen er ikke anket og er derfor ende-

lig.

I den anden sag blev den tiltalte ved Retten i Hillerød den 29.

marts 2022 dømt for overtrædelse af straffelovens § 108, stk. 1,

(bistand til en fremmed efterretningstjeneste) ved at have frem-

sendt oplysninger om flere herboende personers politiske over-

bevisning til de tyrkiske myndigheder. Dommen er anket til

landsretten.

Der er i begge sager sket domfældelse i overensstemmelse med

tiltalen. Der er således ikke tale om, at en overtrædelse ved dom-

men er blevet skærpet til at være omfattet af straffelovens § 108.

Rigsadvokaten bemærker generelt, at anklagemyndigheden ved

afgørelsen af tiltalespørgsmålet i en konkret sag foretager en

samlet vurdering af oplysningerne i den enkelte sag, herunder

de afgivne forklaringer og tekniske beviser. Anklagemyndighe-

den vurderer herefter navnlig, om det skønnes at kunne bevises

ud over enhver rimelig tvivl, at et strafbart forhold er begået, og

at den sigtede har handlet med den fornødne tilregnelse (oftest

forsæt) til den pågældende lovovertrædelse.

Side 2/3

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at rejse tiltale efter

straffelovens § 108 eller § 266, kan der f.eks. blive lagt vægt på,

om der konkret er sket angivelse af personer til en fremmed ef-

terretningstjeneste, eller om der alene er truet med en sådan an-

givelse, og om det kan bevises, at den sigtede har handlet med

det fornødne forsæt hertil.

I de to sager er tiltalerejsningen foretaget efter en sådan konkret

bevisvurdering.

Det bemærkes, at straffelovens § 108 er placeret i straffelovens

kapitel 12, og at tiltalerejsning for overtrædelse af denne be-

stemmelse derfor kun kan ske efter justitsministerens påbud, jf.

straffelovens § 110 f.”

Side 3/3