REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp kan aflaste domstolene

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

19. september 2023

Proces- og Insolvensrets-

kontoret

Sagsbeh: Emil Thomas Hilligsøe

Thomsager

Sagsnr.: 2023-0030-9135

Dok.:

2906936

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 969 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 969 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Lisbeth Gro Nielsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp kan aflaste domstolene

Spørgsmål nr. 969 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oplyse, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp

kan aflaste domstolene, og hvilke besparelsespotentialer (op-

gjort i dommertimer og i mio. kr.), der måtte være ved dette?”

Svar:

En styrkelse af retshjælpsordningen, der medfører en bredere anvendelse

af retshjælp, vil på den ene side kunne medføre flere sager ved domstolene,

da borgere, der ellers ville have opgivet at forfølge en konkret sag, vil blive

gjort opmærksom på, at der kan være grund til at forfølge sagen, f.eks. i

tilfælde, hvor en borger ikke ved, om vedkommende har en god sag eller ej,

og derfor ikke er villig til at indlede en sag ved domstolene.

På den anden side vil det kunne medføre færre sager ved domstolene, da

borgere, der ellers ville have ført en sag ved domstolene, kan blive opmærk-

somme på, at der ikke er grund til at føre sagen, f.eks. i tilfælde, hvor en

borger er part i en sag, hvor vedkommende føler sig uretfærdigt behandlet

og derfor er indstillet på at føre sagen ved domstolene, men hvor vedkom-

mende juridisk set har en dårlig sag.

Hvis retshjælp benyttes som et alternativ til, at borgere uden advokat selv

forbereder sager, der føres ved domstolene, må det umiddelbart antages, at

en øget anvendelse af retshjælp generelt vil føre til bedre forberedte sager

ved domstolene.

Hvis en øget anvendelse af retshjælp under forberedelsen af sager omvendt

vil føre til, at borgere, der ellers ville have antaget en advokat til at forestå

forberedelsen af sagen for sig, vil benytte retshjælp, må det alt andet lige

antages, at sager i konkrete tilfælde vil kunne være mindre godt forberedt.

Det vil således bero på en konkret vurdering af de enkelte initiativer, om en

styrkelse af retshjælpsordningen vil medføre flere eller færre sager ved dom-

stolene, og om sagerne vil kræve flere eller færre ressourcer for domstolene

at behandle.

Retshjælp ved advokatvagter og advokater ydes efter retsplejelovens §

323 på tre trin.

Side 2/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp kan aflaste domstolene

Trin 1 omfatter helt grundlæggende mundtlig rådgivning, som ikke blot om-

fatter de juridiske spørgsmål af betydning for tvisten, men også de praktiske

og økonomiske muligheder for at gå videre, så den retshjælpssøgende får et

beslutningsgrundlag for, om man vil gå videre med sagen. Rådgivning på

trin 1 gives på alle retsområder.

Trin 2 omfatter rådgivning ud over den helt grundlæggende rådgivning.

Dette omfatter rådgivning og udfærdigelse af enkelte skriftlige henvendelser

af sædvanlig art, herunder ansøgning om fri proces, processkrifter i retssa-

ger, udfærdigelse af bodelingsoverenskomster, enkle testamenter og ægte-

pager samt deltagelse i møder mv.

Trin 3 omfatter rådgivning, der ydes med henblik på at opnå en forligsmæs-

sig løsning af en tvist. Retshjælp på trin 3 forudsætter, at advokaten med

rimelighed skønner, at der er udsigt til, at sagen herved vil kunne afsluttes

forligsmæssigt.

Rådgivning på trin 2 og 3 gives som udgangspunkt på alle retsområder. Dog

ydes der ikke rådgivning til 1) en sigtet eller tiltalt i en offentlig straffesag,

2) aktivt erhvervsdrivendes sager af overvejende erhvervsmæssig karakter,

3) gældssaneringssager eller 4) sager, der angår eller er under behandling af

en forvaltningsmyndighed eller et privat tvistløsningsorgan, medmindre der

er tale om en klage over en forvaltningsmyndigheds afgørelse. Det bemær-

kes i den forbindelse, at undtagelsen af gældssaneringssager skyldes, at skif-

teretten i disse sager har en tilsvarende vejledningspligt efter konkursloven.

Alle kan vederlagsfrit få rådgivning på trin 1. Rådgivning på trin 2 og 3

gives delvist vederlagsfrit, hvis den, der søger rådgivningen, opfylder den

økonomiske betingelse. Den økonomiske betingelse for retshjælp ved advo-

kat svarer til den økonomiske betingelse, der gælder for at få fri proces.

Dette indebærer, at den retshjælpssøgendes årsindkomst skal være 358.000

kr. eller mindre for enlige eller samlet 455.000 kr. eller mindre for samle-

vende par, medmindre parret har modstående interesser under sagen, f.eks.

i sager, hvor parret er modparter. For hvert barn, som forsørges af den rets-

hjælpssøgende, hæves beløbsgrænsen med 62.000 kr. Beløbene justeres år-

ligt.

Vederlaget til advokater for retshjælp på trin 2 udgør 1.210 kr. (inkl. moms).

Heraf betaler staten 75 pct., mens den retshjælpssøgende betaler resten. Ve-

derlaget til advokater for retshjælp på trin 3 udgør 2.780 kr. (inkl. moms).

Side 3/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp kan aflaste domstolene

Heraf betaler staten og den retshjælpssøgende hver halvdelen. Staten betaler

dog hele vederlaget for retshjælp i forbindelse med en ansøgning om fri pro-

ces. Tilskud fra statskassen omfatter alene vederlag, der ikke er dækket af

en retshjælpsforsikring eller anden form for forsikring.

Civilstyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt et retshjælpskontor eller en

advokatvagt kan godkendes som tilskudsberettiget. I 2022 godkendte Civil-

styrelsen 42 retshjælpskontorer og 53 advokatvagter som tilskudsberetti-

gede.

For at blive godkendt som tilskudsberettiget retshjælpskontor skal følgende

betingelser være opfyldt:

1. Retshjælpens vedtægter skal være godkendt af Civilstyrelsen.

2. Retshjælpen skal være ledet af en fagligt kvalificeret person.

3. Bistanden i den enkelte sag skal som minimum have et omfang sva-

rende til retshjælp på trin 1.

4. Rådgivning på trin 1 må ikke begrænses til visse sagsområder.

5. Rådgivning udover trin 1 skal mindst omfatte de sagsområder, der

er omfattet af retshjælp ved advokater på trin 2 og 3.

6. Rådgivning på trin 1 skal være åben for alle. Rådgivning på trin 2 og

3 skal som minimum være åben for alle, der opfylder de økonomiske

betingelser for retshjælp ved advokater på trin 2 og 3.

7. Retshjælpen skal ydes af rådgivere, der er tilstrækkeligt kvalifice-

rede.

8. Rådgivningen skal være vederlagsfri for klienten. Der kan dog for

rådgivning ud over trin 1 opkræves et honorar, som ikke overstiger

det beløb, der opkræves i forbindelse med behandlingen af forbru-

gersager i Forbrugerklagenævnet.

9. Retshjælpen skal normalt have åbent mindst én gang om ugen, så

vidt muligt både i nogle dagtimer og i nogle aftentimer.

For at blive godkendt som tilskudsberettiget advokatvagt skal følgende be-

tingelser være opfyldt:

1. Advokatvagtens vedtægter skal være godkendt af Civilstyrelsen.

2. Rådgivningen må ikke begrænses til visse sagsområder.

3. Bistanden i den enkelte sag skal som minimum have et omfang sva-

rende til retshjælp på trin 1.

4. Rådgivningen skal være åben for alle.

5. Rådgivningen skal ydes af advokater eller advokatfuldmægtige, der

ikke modtager vederlag.

Side 4/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp kan aflaste domstolene

6. Rådgivningen skal være vederlagsfri for klienten.

7. Advokatvagten skal normalt have åbent mindst to gange om måne-

den, så vidt muligt både i nogle dagtimer og i nogle aftentimer.

Derudover gælder for både retshjælpskontorer og advokatvagter, at Civil-

styrelsen ved vurderingen af, om retshjælpskontoret eller advokatvagten kan

godkendes som tilskudsberettiget, kan lægge vægt på omfanget af øvrige

retshjælpstilbud i det pågældende geografiske område. Det kan herved ind-

drages, om advokatvagten eller retshjælpskontoret etableres i et område med

sociale og/eller integrationsmæssige udfordringer.

Støtten til godkendte retshjælpsinstitutioner mv. ydes ved finanslovs-

konto 11.11.05, som administreres af Civilstyrelsen. Bevillingen til tilskud

til retshjælpsinstitutioner mv. udgør 23,2 mio. kr. i 2023.

I tillæg hertil afholdes udgifter til bl.a. fri proces og advokathjælp på finans-

lovskonto 11.42.02. Det bemærkes, at der er tale om en lovbunden bevilling,

hvor der

–

udover udgifter til fri proces og advokathjælp

–

bl.a. afholdes

udgifter til statens omkostninger i diverse konkurssager samt udgifter til ad-

vokater og børnesagkyndige i forbindelse med ungdomskriminalitetsnæv-

nets arbejde. Der forventes i 2023 udgifter til disse formål på ca. 600 mio.

kr.

De nuværende regler om retshjælp i retsplejeloven bygger på dele af Rets-

plejerådets betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III

(Adgang til domstolene) og trådte i kraft den 1. januar 2007.

Siden har der løbende været drøftelser om en revision af ordningen. I 2012

afgav Retsplejerådet en redegørelse om retshjælp ved advokat mv., hvor

Retsplejerådet havde fået til opgave at vurdere, om intentionerne ved lov-

ændringen var opfyldt. Redegørelsen mundede ikke ud i forslag til lovæn-

dringer.

I 2016 afgav en arbejdsgruppe nedsat af Danske Advokater og Advokatsam-

fundet en rapport om retshjælp med en række anbefalinger vedrørende rets-

hjælp ved advokater og advokatvagter samt udbredelse af viden om rets-

hjælpsordningen. Arbejdsgruppen anbefalede bl.a. også, at der udarbejdes

en tilbundsgående analyse af den samlede retshjælpsordning.

Side 5/6

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 969: Spm. om, hvorvidt en udvidet brug af retshjælp kan aflaste domstolene

I 2019 udgav tænketanken Justitia publikationen Den Danske Retshjælps-

model

–

retshjælp, retshjælpsforsikring og fri proces, der var baseret på tre

analyser, som Justitia gennemførte i 2015 og 2017. I publikationen kommer

Justitia med en række anbefalinger, herunder om mangel på information,

ringe geografisk udbredelse af retshjælpstilbud, bedre muligheder for mål-

rettet rådgivning til udsatte borgere, en uklar og tung tilskudsordning og

dårligt samspil med private retshjælpsforsikringer.

I april 2020 nedsatte den daværende justitsminister et lovforberedende ud-

valg om revision af reglerne om retshjælp og fri proces. For status for ud-

valgets arbejde henvises til justitsministerens brev til Folketingets Retsud-

valg af 28. marts 2023 (REU Alm. del

–

bilag 128).

Side 6/6