Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2751545_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
19. september 2023
Proces- og Insolvensrets-
kontoret
Sagsbeh: Sofie Dahl-Larsen
Sagsnr.: 2023-0030-9133
Dok.:
2906896
Dato:
Kontor:
Besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 966 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).
Peter Hummelgaard
/
Lisbeth Gro Nielsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvad det kan frigive af ressourcer opgjort i dommertimer og i mio. kr., hvis beløbsgrænsen for småsager forhøjes til 100.000 kr.
Spørgsmål nr. 966 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren oplyse, hvad det kan frigive af ressourcer op-
gjort i dommertimer og i mio. kr., hvis beløbsgrænsen for små-
sager forhøjes til 100.000 kr.?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Reglerne
om behandlingen af sager om mindre krav (småsager)
i retsplejelovens kapitel 39 anvendes navnlig på byretssager om
krav, som har en økonomisk værdi af højst 50.000 kr. Beløbs-
grænsen for småsagsprocessen har været 50.000 kr., siden små-
sagsprocessen blev indført ved en lovændring, der trådte i kraft
i 2008.
Småsagsprocessen indebærer en forenklet og dermed hurtigere
og billigere behandling ved retten, idet retten hjælper med sa-
gens forberedelse, og der gælder strengere krav om, at bevisfø-
relsen skal være relevant for sagens afgørelse, forenklede regler
om sagkyndig oplysning af sagen og en enklere proces for ho-
vedforhandlingen og også for appelbehandlingen. Det er i forar-
bejderne til bestemmelsen forudsat, at parterne i småsager ikke
vil have behov for advokatbistand under sagens forberedelse.
En forhøjelse af beløbsgrænsen kan forventes at medføre et min-
dre tids- og ressourceforbrug for retterne sammenholdt med,
hvis sagerne skulle behandles i den almindelige proces, fordi sa-
gerne vil blive behandlet efter en mere forenklet procesform. En
forhøjelse af beløbsgrænsen vil dog samtidig medføre et øget
tids- og ressourceforbrug for retterne til i højere grad at bistå
med sagsforberedelsen, idet det som ovenfor nævnt er forudsat,
at parterne ikke har behov for advokatbistand under sagens for-
beredelse. Det er trods dette forventningen, at en forhøjelse af
beløbsgrænsen samlet set vil være en tids- og ressourcemæssig
gevinst for domstolene.
Domstolsstyrelsen har til brug for Retsplejerådets katalog med
anbefalinger til nedbringelse af sagsbehandlingstiden i civile sa-
ger ved domstolene afgivet den 17. april 2023 foretaget bereg-
ninger vedrørende Retsplejerådets anbefaling om at forhøje be-
løbsgrænsen for småsager til 100.000 kr.
Det er usikkert, hvor mange sager der præcist vil være omfattet
af en forhøjelse af beløbsgrænsen, hvilket bidrager til
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 966: Spm. om, hvad det kan frigive af ressourcer opgjort i dommertimer og i mio. kr., hvis beløbsgrænsen for småsager forhøjes til 100.000 kr.
kompleksiteten af en beregning af en eventuel frigivelse af res-
sourcer, der ville udspringe heraf. En forhøjelse af beløbsgræn-
sen til 100.000 kr. for småsager forventes dog på det forelig-
gende grundlag at medføre et årligt besparelsespotentiale på ca.
6,6 mio. kr. fuldt indfaset.
I disse beregninger er indgået Retsplejerådets antagelser om, at
ca. 25 pct. af sagerne i beløbsintervallet 50.001-100.000 kr. fort-
sat vil være almindelige civile sager efter en forhøjelse af be-
løbsgrænsen. Herudover er det antaget, at den gennemsnitlige
udgift for en småsag med en sagsværdi i intervallet 50.001-
100.000 kr. udgør halvdelen af den gennemsnitlige udgift for-
bundet med en almindelig civil sag, mens den gennemsnitlige
udgift forbundet med en småsag med en sagsværdi på op til
50.000 kr. udgør ca. en tredjedel af prisen for en almindelig civil
sag. Det er hertil antaget, at den gennemsnitlige udgift for al-
mindelige civile sager i intervallet fra 50.000-100.000 kr. vil
være anslået ca. 80 pct. af den gennemsnitlige udgift for alle al-
mindelige civile sager. Endelig er det lagt til grund, at en forhø-
jelse af beløbsgrænsen for småsager vil medføre en stigning i
antallet af småsager på anslået 20 pct., ligesom der i skønnet er
inkluderet et øget antal ankede småsager og et fald i antallet af
civile ankesager ved landsretterne.
Det er ikke muligt ud fra de allerede udførte beregninger præcist
at beregne, hvad det vil frigive i dommertimer at hæve beløbs-
grænsen for småsager til 100.000 kr. Til illustration kan det dog
oplyses, at den årlige gennemsnitsløn for en byretsdommer kan
opgøres til ca. 1,1 mio. kr. Rent illustrativt
og isoleret til dom-
merne
vil tiltagets samlede estimerede ressourcefrigørelse på
ca. 6,6 mio. kr. årligt således svare til, at der beløbsmæssigt kan
tilvejebringes ca. seks byretsdommere, når der ikke tages højde
for nødvendige støttefunktioner, overhead mv.”
Side 3/3