REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvad hvert enkelte forslag fra Rørdamudvalget forventes at ville frigive af dommerressourcer opgjort i antal timer

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

5. september 2023

Kontor:

Flerårsaftalesekretariatet

Sagsbeh: Frederik Alexander War-

wick

Sagsnr.: 2023-0030-9136

Dok.:

2907345

Besvarelse af spørgsmål nr. 957 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 957 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Betina Kastbjerg (DD).

Peter Hummelgaard

Thomas Højgaard

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvad hvert enkelte forslag fra Rørdamudvalget forventes at ville frigive af dommerressourcer opgjort i antal timer

Spørgsmål nr. 957 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren oversende en opgørelse over, hvad hvert enkelte

forslag fra Udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for dom-

stolene (Rørdamudvalget) forventes at ville frigive af dommer-

ressourcer opgjort i antal timer, og hvad dette konkret forventes

at betyde for at nedbringe domstolenes sagsbehandlingstider?”

Svar:

Justitsministeriet oversendte den 26. juni 2023 den endelige rapport fra Ud-

valg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene til Folketingets Rets-

udvalg.

Udvalget har behandlet en række tiltag, der kan bidrage til en nedbringelse

af sagsbehandlingstiderne i domstolene. Udvalget har i sin behandling an-

befalet og frarådet visse tiltag, mens udvalget i andre tilfælde finder, at det

er et politisk spørgsmål, om der skal arbejdes videre med dem. Hertil har

udvalget behandlet en række mere strukturelle spørgsmål, som vurderes at

kræve yderligere dybdegående overvejelser, herunder med henblik på at

estimere de økonomiske konsekvenser.

Udvalget har vurderet, at tiltagene samlet set vil kunne frigøre ca. 40,6-99,9

mio. kr. årligt fuldt indfaset. De økonomiske konsekvenser er forbundet med

usikkerhed.

For nogle tiltag kan de økonomiske konsekvenser henføres til frigjort ar-

bejdstid for både dommere, jurister og øvrigt personale, mens det for andre

tiltag eksempelvis kan henføres til en besparelse på de sagsrelaterede udgif-

ter i domstolene. Det gælder f.eks. spørgsmålet om, hvorvidt grænsen for

domsmænds medvirken i sager skal hæves, hvor udgifterne til bl.a. doms-

mænd i så fald reduceres.

For nærmere oplysninger om de enkelte tiltags økonomiske konsekvenser

og den dermed forbundne usikkerhed henvises til den endelige rapport fra

Udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene, jf. REU alm.

del

–

bilag 222 (2022-2023).

Til illustration kan det dog oplyses, at den årlige gennemsnitsløn for en by-

retsdommer kan opgøres til ca. 1,1 mio. kr. Rent illustrativt

–

og isoleret til

dommere

–

vil tiltagenes samlede estimerede ressourcefrigørelse på ca.

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvad hvert enkelte forslag fra Rørdamudvalget forventes at ville frigive af dommerressourcer opgjort i antal timer

40,6-99,9 mio. kr. årligt således svare til, at der beløbsmæssigt kan tilveje-

bringes ca. 35-90 byretsdommere (svarende til ca. 50.000-125.000 effektive

arbejdstimer), når der ikke tages højde for nødvendige støttefunktioner, ad-

ministrative udgifter mv.

Tabel 1

indeholder en samlet oversigt over den estimerede ressourcefrigø-

relse som følge af tiltagene behandlet i Udvalg for forberedelse af ny fler-

årsaftale for domstolene.

For så vidt angår spørgsmålet om tiltagenes betydning for nedbringelsen af

domstolenes sagsbehandlingstider henvises til den samtidige besvarelse af

spørgsmål nr. 958 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg, hvoraf det bl.a.

fremgår, at regeringen i forbindelse med de videre forhandlinger om en ny

flerårsaftale for domstolene vil fremlægge oplæg til en ny flerårsaftale, her-

under hvor mange ressourcer det vil kræve at få vendt udviklingen med de

stigende sagsbehandlingstider.

Tabel 1

Estimeret ressourcefrigørelse som følge af tiltagene behandlet i Udvalg for forberedelse af ny flerårsaftale for domstolene

Mio. kr., 2023-pl

I alt

1. Strafferetsplejen

1.1 Domsmandssager

Grænsen for domsmænds medvirken hæves til sager med frihedsstraf på mere end 30-60 dage

Domsmænd deltager på samme måde som nævninger ikke i andre retshandlinger eller afgørelser i sagen end skyldsspørgsmålet og fastsæt-

telse af sanktionen

Domsmænd medvirker i afgørelsen om skyld og straf samt foranstaltninger over for psykisk afvigende lovovertrædere, men ikke i forhold

til andre retsfølger

1.2 Nævningesager

Grænse for nævningesager hæves til 6-8 år

Udgifter forbundet med mulighed for yderligere dommer og lægdommer i visse sager

Våbensager undtages nævningebehandling

1.3 Fremme af sagen ved udeblivelse

Grænse hæves til sager med en fængselsstraf på op til 1 år

Mulighed udvides til at omfatte sager med en påstand om mindre indgribende foranstaltninger end anbringelse efter straffelovens § 68

Tiltalte med psykiske lidelser kan anmode retten om tilladelse til ikke at skulle være til stede

Mulighed for, at sag kan gennemføres uden tiltaltes tilstedeværelse, når sagen strækker sig over flere dage, og tiltalte udebliver efter første

retsmøde

1.4 Behandling som tilståelsessag ved udeblivelse

Visse sager med påstand om frihedsstraf kan behandles som tilståelsessag ved udeblivelse

Bødesager med påstand om frakendelse af førerretten, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert kan behandles, som

om tiltalte har tilstået

1.5 Øget incitament til tilståelse

Fuldstændig tilståelse som formildende omstændighed

Øget incitamenter til tilståelse

1.6 Appelgrænsen for straffesager

Beløbsgrænse hæves for bødesager

Straffesager, hvor der sker førerretsfrakendelse, kørselsforbud eller frakendelse af retten til at føre lille knallert, kan kun ankes med Proces-

bevillingsnævnet tilladelse

Byrettens afgørelser vedr. vederlag til beskikkede forsvarere kan kun kæres med Procesbevillingsbevillingsnævnets tilladelse

Byrettens afgørelse vedr. generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kan kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilla-

delse

1.7 Skriftlig behandling af revisionsanke

Årligt potentiale

fuldt indfaset

40,6-99,9

23-41,9

6,7-16,5

6,1-15,9

0,5

0,1

8,3-15,6

10,2-19,5

(-2,2)-(-4,3)

0,3-0,4

1,5

-0,2

0,1

1,1

0,1

1,0

0,9

0,1

1,4

0,7

1,7-2,9

0,7-1,4

0,9

0,0-0,5

0,1

0,7

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 957: Spm. om, hvad hvert enkelte forslag fra Rørdamudvalget forventes at ville frigive af dommerressourcer opgjort i antal timer

Revisionsanker uden domsmænd kan afgøres uden hovedforhandling

1.8 Krav om ankebekræftelse

Tvungen betænkningstid ved anke

1.9 Sager vedrørende personer med psykiske lidelser

Ordning, hvor anklagemyndigheden i sager om personer med psykiske lidelser foretager vurdering af, hvilken straf forholdet må forventes

at ville have udløst, hvis personen ikke var psykisk syg

Sager om anbringelse i institution behandles

–

uanset om der fastsættes længstetid

–

som domsmandssager

Straffesager hvor anklagemyndighedens påstand er, at det har sit forblivende med en allerede idømt foranstaltning behandles uden doms-

mænds medvirken

Sager, hvor der er spørgsmål om andre foranstaltninger end straf, kan behandles som tilståelsessag

2. Den civile retspleje

2.1 Appelgrænsen for civile sager

Beløbsgrænse hæves for civile sager til 30.000-150.000 kr.

Anke i sager, der har været behandlet i småsagsprocessen skal kræve tilladelse fra Procesbevillingsnævnet uanset ankens værdi

Byrettens kendelser vedrørende administrative afgørelser om afslag på prøveløsladelse eller andre afgørelser efter straffuldbyrdelsesloven

kan kun kæres med Procesbevillingsnævnets tilladelse

2.2 Behandling af samværssager i 1. instans

Afgørelser i familieretten, der udelukkende vedrører samvær, skal kun kunne ankes til landsretten med Procesbevillingsnævnets tilladelse

2.3 Fogedforretninger

Skyldners fredningsperiode forlænges fra 6 måneder til 1 år

Fogedrettens adgang til at foretage udlæg på rettens kontor uden skyldner tilstedeværelse i aktiver registret i offentlige registre udvides

Fogedrettens adgang til at tage stilling til sagens materie i umiddelbare fogedforretninger fra rettens kontor samt adgangen til at foretage

arrest fra rettens kontor uden skyldners tilstedeværelse udvides

2.4 Mortifikation og ejendomsdomme

Behandling af sager om mortifikations- og ejendomsdom

2.5 Omkostningsgodtgørelse i skattesager

Procentsats for omkostningsgodtgørelse i retssager, som den skattepligtige har anlagt og tabt sænkes fra 50 pct.

Procentsats for omkostningsgodtgørelse sænkes fra 100 pct. til 75 pct.

3. Domstolsstrukturen og andre tværgående spørgsmål

3.1 Specialisering blandt eller ved byretterne

Brug af sagkyndige retsmedlemmer på visse sagsområder

Brug af sagkyndige lægdommere på visse sagsområder

3.2 Klagenævnsbehandling i flykompensationssager

Afskære passagerens mulighed for at anlægge retssag om flykompensation, før passageren har fået behandlet krav hos et alternativt tvist-

løsningsorgan

Forbedring og smidiggørelse af domstolenes behandling af flykompensationssager

3.3 Dommeres medvirken i råd, nævn og udvalg

Dommere skal ikke længere varetage hvervet som mødeleder og juridisk garant i børn og ungeudvalg

Dommere og andre domstolsjurister mv. kan varetage hvervet som medlem af børn og unge-udvalg som bibeskæftigelse

Etablering af landsdækkende sekretariat for børn og unge-udvalg

3.4 Lettelse af domsskrivningen

Lettelse af domsskrivning

3.5 Antal medvirkende landsdommere

Præcisering af, at én landsdommer kan træffe afgørelse om at afvise en sag under sagens forberedelse, herunder om at afvise en kæresag

Parterne i en civil ankesag skal kunne aftale, at sagen kan afgøres af én landsdommer, hvis sagens karakter eller betydning ikke nødvendig-

gør, at der deltager tre landsdommere i sagens afgørelse

Der skal kunne deltage færre end tre landsdommere i den endelige materielle afgørelse af en sag

3.6 Omfordeling af sager mellem byretterne

Efter anmodning fra en part kan retten henvise en sag til en anden byret, hvis sagen kan afgøres væsentligt hurtigere

Tiltalte og anklagemyndigheden kan gives adgang til via byretten at anmode landsretspræsidenten om at flytte en straffesag til en anden

byret, hvis den afgivende byret har en lang sagsbehandlingstid, og sagen kan behandles væsentligt hurtigere ved den anden byret

Der kan indføres en vejledende grænse for, hvornår en byrets sagsbehandlingstider er så lange, at retten bør overveje at tage initiativ til at

overføre sager til en anden byret efter de beskrevne regler

Aldersgrænse for tilkaldeordning hæves til 74 år

3.7 Notarialforretninger

Gyldighedstiden for en underskriftsprøve forlænges til 4 år

Etablering af landsdækkende (digitalt) register over underskriftprøver

Notarforretninger samles ved udvalgte byretter

3.8 Landsretternes bitingsteder

Nedlæggelse af Østre Landsrets bitingsted i Nykøbing Falster og overførelse af sager til hovedtingsted i København

Mulighed for at retten efter et skøn kan beslutte, om en sag af hensyn til hurtigere berammelse skal behandles ved henholdsvis et bitingsted

eller hovedtingsted uanset sagens geografiske tilknytning

3.9 Byretternes bitingsteder

0,7

0,5

1,2-1,8

1,0-1,4

1,6

0,1

14,8-55,2

3,7-21,6

3,5-21,2

0,2-1,8

0,2

3,0

1,5

1,3

0,1

-0,1

2,9

3,7-26,2

3,5-25,2

0,5-1

2,8

0,2

1,3

1,1

Anm.: Potentialeberegningerne er forbundet med usikkerhed. Beregninger tager udgangspunkt i relevante opgørelser for 2019, idet domstolenes aktiviteter, antal

af sager mv i 2020-2021 vurderes at have været påvirket af covid-19. Det bemærkes, at

”-”

både kan være udtryk for, at tiltagene forventes at være udgiftsneutrale,

såvel som, at tiltagene vil skulle undersøges nærmere forud for en nærmere afdækning af de økonomiske konsekvenser.

Side 4/4