Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2658214_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
7. februar 2023
Kontor:
Sikkerhedskontor I
Sagsbeh: Alexander Langgaard
Olesen
Sagsnr.: 2023-0030-8174
Dok.:
2694415
Besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 95 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. januar 2023. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvorfor straffelovens §164 a ikke finder anvendelse i sagen om Ahmed Samsam
Spørgsmål nr. 95 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil
ministeren redegøre for han kender til bestemmelsen i straf-
felovens §164 a om udladelse af at oplyse omstændigheder, der
bestemt taler for, at en sigtet eller dømt person er uskyldig, og
hvorfor denne bestemmelse ikke finder anvendelse i sagen om
Ahmed Samsam? Der henvises til ”Stå frem eller risiker en straf:
Førende ekspert opsigtsvækkende opråb til embedsmænd i Sam-
sam-sag”,
dr.dk den 21. december 2022.”
Svar:
I forhold til mediernes omtale af sagen om Ahmed Samsam er det en grund-
læggende betingelse for at have effektive efterretningstjenester, at ikke alt
kan lægges åbent frem. Sager på efterretningstjenesternes område kan na-
turligt give anledning til stor offentlig interesse. Når efterretningstjenesterne
og regeringen tilmed kun i meget begrænset omfang kan kommentere på
sådanne sager, kan der i den offentlige debat opstå spekulationer. Det er
imidlertid en præmis for efterretningstjenesternes arbejde, som man er nødt
til at acceptere, hvis efterretningstjenesterne skal være i stand til at beskytte
samfundet og det åbne demokrati. Det indebærer bl.a., at kontrollen med
efterretningstjenesterne er indrettet på en anden måde end på andre områder.
Samtidig er tilsyn og kontrol med efterretningstjenesterne afgørende for til-
liden til tjenesterne.
Generelt gælder det således, at rammerne for efterretningstjenesternes ar-
bejde er fastsat i henholdsvis lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-
loven) og lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven), der også in-
deholder bestemmelser om tilsyn med efterretningstjenesterne.
Endvidere gælder det generelt for så vidt angår Folketingets tilsyn og kon-
trol med efterretningstjenesterne, at spørgsmål vedrørende efterretningstje-
nesterne hører til i Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne.
Folketingets Udvalg vedrørende Efterretningstjenesterne er oprettet med det
formål at have indseende med efterretningstjenesterne, jf. § 1, stk. 1, i lov
om etablering af et udvalg om forsvarets og politiets efterretningstjenester
(UET-loven). Efter UET-lovens § 2, stk. 2-4, holder regeringen udvalget
orienteret om væsentlige omstændigheder af sikkerhedsmæssig karakter el-
ler vedrørende udenrigspolitiske spørgsmål, som er af betydning for
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om, hvorfor straffelovens §164 a ikke finder anvendelse i sagen om Ahmed Samsam
efterretningstjenesternes virksomhed. Regeringen giver på udvalgets an-
modning oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed, og udvalget
kan anmode om, at cheferne for efterretningstjenesterne er til stede i forbin-
delse med et udvalgsmøde med henblik på at besvare spørgsmål. Oriente-
ringen af udvalget sker under hensyntagen til de særlige forhold, som gør
sig gældende for efterretningsvirksomhed, jf. UET-lovens § 2, stk. 7.
For så vidt angår Politiets Efterretningstjenestes (PET) og Forsvarets Efter-
retningstjenestes (FE) kildearbejde kan der herudover generelt henvises til
efterretningstjenesternes fælles udtalelse herom, som PET og FE udsendte
den 22. december 2022. Det fremgår heraf bl.a., at danske efterretningstje-
nester, som alle andre danske myndigheder, skal agere inden for de gæl-
dende retlige rammer, som overordnet er fastlagt af lovgivningsmagten. Det
gælder selvsagt også bestemmelser i straffeloven.
Side 3/3