REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 948: Spm. om der skal foretages en individuel registrering af fingeraftrykket eller mønstret på projektiler fra våben, med det formål at politiet efterfølgende kan spore til det pågældende våben

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. september 2023

Politikontoret

Ted Rosenbaum

2023-0030-9107

2903967

Besvarelse af spørgsmål nr. 948 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 948 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Maria Carlsson

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 948: Spm. om der skal foretages en individuel registrering af fingeraftrykket eller mønstret på projektiler fra våben, med det formål at politiet efterfølgende kan spore til det pågældende våben

Spørgsmål nr. 948 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, om regeringen i sit udspil ”Stram-

mere greb om våben”, Justitsministeriet, den 26. juni, 2023, læg-

ger op til, at der skal foretages en individuel registrering af fin-

geraftrykket eller mønstret på projektiler fra våben, med det for-

mål at politiet efterfølgende kan spore til det pågældende våben,

og vil ministeren i benægtende fald overveje denne mulighed?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-

gende udtalelse fra Rigspolitiet, som jeg kan henholde mig til:

”Rigspolitiet

har forstået spørgsmålet således, at der ønskes en

vurdering af muligheden for, at der

–

når en person erhverver et

skydevåben

–

udover at mærket på våbnet og dets væsentlige

dele registreres til den pågældende, samtidig foretages en indi-

viduel registrering af erhververens fingeraftryk eller en indivi-

duel registrering af alle legale skydevåbens unikke klassekarak-

teristika (det vil sige de spor, der er afsat på afskudt ammunition

fra skydevåbnets slagstift, udkaster og riffelgang).

Rigspolitiet kan indledningsvis oplyse, at for så vidt angår sky-

devåben og væsentlige dele følger det af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2021/555 af 24. marts 2021, at våbnene og

de væsentlige dele skal være forsynet med en tydelig, permanent

og unik mærkning og skal registreres i overensstemmelse med

direktivet. Den danske våbenlov indeholder således bestemmel-

ser om mærkning af våben og deres væsentlige dele, herunder

et forbud mod at forvanske, ødelægge, ændre eller fjerne mær-

ker, der er påført våben. I Danmark sker registreringen af våben

og væsentlige dele i Politiets Våbenregister (PV) og i Skyttefor-

eningernes Våbenregistrering (SKV).

Våbendirektivet og våbenloven indeholder ikke regler om

mærkning og registrering af ammunition eller af de mærker,

som skydevåben afsætter på ammunitionen.

Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK).

NSK har hertil oplyst, at en registrering af samtlige jagt- og

skytteforeningsvåbens sporbare klassekarakteristika efter

NSK’s vurdering vil indebære prøveskydning af samtlige våben

og efterfølgende dataindlæsning i et ballistisk system. NSK har

hertil oplyst, at NSK vurderer, at ressourceanvendelsen hertil

ikke vil stå mål med det udbytte, der ønskes opnået, idet det er

Side 2/4

NSK’s vurdering, at langt hovedparten af de skydevåben, som

NSK undersøger i forbindelse med straffesager, er våben, der

enten er efterlyst, fordi de eksempelvis er blevet stjålet, eller er

våben, som ikke er registreret i Politiets Våbenregister, f.eks.

fordi de kommer fra udlandet. Af de årsager vurderer NSK det

meget lidt sandsynligt, at en registrering af alle legale våbens

unikke klassekarakteristika vil føre til, at flere gerningspersoner

vil kunne spores.

NSK har supplerende oplyst, at når et afskudt projektil findes på

et gerningssted, sikres det i overensstemmelse med de fastlagte

processer for gerningsstedsundersøgelser, herunder sporsikring.

Allerede ved undersøgelsen på gerningsstedet forsøger krimi-

nalteknikerne at bestemme kaliberen på det fundne afskudte

projektil. Oplysningen gives videre til den politikreds, som har

anmodet om kriminalteknisk assistance.

Efterfølgende foretages en grundig kriminalteknisk undersø-

gelse af projektilet i National enhed for Særlig Kriminalitet, Na-

tionalt Kriminalteknisk Center, Våbensektionen (NKC).

NKC har ansvaret for at udføre undersøgelser, sammenligninger

og identifikation af skydevåben, våbendele, ammunition og am-

munitionsdele samt gennemføre opdatering og søgning i natio-

nale og internationale søgeregistre for sagsrelationer mellem vå-

ben og patrondele.

NKC er på våbenområdet akkrediteret efter ISO17025-standar-

den under DANAK, hvilket betyder, at der er fastlagt et omfat-

tende system for, hvilke kriminaltekniske undersøgelser der skal

gennemføres, hvordan de skal gennemføres, og hvordan der skal

afrapporteres. Den kriminaltekniske undersøgelse gennemføres

således af certificerede teknikere ved hjælp af bl.a. mikroskopi.

Undersøgelsen omfatter bl.a. projektilets udseende, herunder

drejningsgrad fra riffelgange, materialer på projektilet, deformi-

teter og evt. fragmentering. Såfremt der er fundet flere projekti-

ler på et gerningssted, foretages en indbyrdes sammenligning

mellem de enkelte projektiler for at udrede, hvor mange våben

der er benyttet.

Når den kriminaltekniske undersøgelse er afsluttet, indlæses

data i det Skandinaviske sporsikringsregister over patrondele fra

gerningssteder (IBIS) med henblik på dels at afdække en evt.

sammenhæng til andre gerningssteder i Danmark, Norge og

Sverige. Såfremt det ikke er muligt at påvise en sammenhæng

med tidligere sager, indlæses det afskudte projektil i registret

med henblik på senere at kunne foretage en sammenligning og

evt. identifikation i forbindelse med nye gerningssteder eller et

prøveskudt skydevåben, der kommer ind til undersøgelse i Sve-

rige, Norge eller Danmark.

Side 3/4

Videre har NSK oplyst, at i relation til optagelse af fingeraftryk

fra våbnets ejer vil det være meget få tilfælde, hvor der kan sik-

res brugbare fingeraftryk fra afskudt ammunition. NSK har ikke

kendskab til fingeraftryk sikret fra afskudte projektiler. Det er

NSK´s erfaring, at i de tilfælde, hvor et skydevåben har været

anvendt af den registrerede ejer, vil der i langt hovedparten af

tilfældene være tale om sager med interne/familiære relationer,

hvor sagen hurtigt ses opklaret. I de tilfælde vurderes en forud-

gående optagelse af ejerens fingeraftryk at have ringe betydning

i forhold til at knytte våben og ejer sammen.

Rigspolitiet kan henholde sig til udtalelsen fra NSK.”

Side 4/4