REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om, hvordan en indsat kan arbejde sig henimod en prøveløsladelse

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

21. august 2023

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Josefine Fyrstenberg

Sagsnr.: 2023-0030-9100

Dok.:

2903674

Dato:

Kontor:

Besvarelse af spørgsmål nr. 943 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 943 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 27. juni 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).

Peter Hummelgaard

Nina Lidman

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om, hvordan en indsat kan arbejde sig henimod en prøveløsladelse

Spørgsmål nr. 943 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan den indsatte med cpr. xxx

kan arbejde sig henimod en prøveløsladelse, og hvad der skal til

for, at den kan ske?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Kriminalforsorgen, der har oplyst følgende:

”Prøveløsladelse

af en livstidsdømt forudsætter, at den dømtes

forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den på-

gældende passende ophold og arbejde eller andet underhold, og

at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løs-

ladelsen, som fastsættes, jf. straffelovens § 41, stk. 2.

I utilrådelighedsvurderingen skal blandt andet indgå risikoen for

recidiv til kriminalitet og oplysninger om den dømtes farlighed.

Desuden skal oplysninger om det hidtidige afsoningsforløb, her-

under om den indsatte har været i stand til at administrere de

lempelser i afsoningsforløbet, som den pågældende har fået,

herunder udgang, ophold i åbent fængsel, frigang m.v., indgå i

vurderingen. Dette fremgår af løsladelsesvejledningens punkt

18.

Efter praksis vil det således være en forudsætning for prøveløs-

ladelse af livstidsdømte, at de har gennemført et længerevarende

problemfrit udslusningsforløb.

Et udslusningsforløb for livstidsdømte er kendetegnet ved, at

den indsatte gradvist og kontrolleret tildeles flere og flere fri-

hedsgoder, således at kriminalforsorgen har mulighed for at vur-

dere, hvordan den indsatte agerer uden for institutionen.

Det er en forudsætning for tilladelse til udgang, at der ikke skøn-

nes at foreligge misbrugsrisiko, og at hensynet til retshåndhæ-

velsen ikke taler herimod. Da livstidsdømte har begået meget

alvorlig kriminalitet, foretages der en skærpet misbrugs- og rets-

håndhævelsesvurdering i disse sager.

Kriminalforsorgen skal første gang tage udgangsspørgsmålet op

til overvejelse, når indsatte, der udstår en straf af fængsel på

livstid, har udstået 10 år af straffen. Hvornår der herefter kan

gives tilladelse til udgang er forskelligt fra sag til sag og beror

bl.a. på karakteren af og omstændighederne i forbindelse med

den idømte kriminalitet, eventuel tidligere kriminalitet og ka-

rakteren heraf, hvor hurtigt den livstidsdømte er recidiveret efter

Side 2/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om, hvordan en indsat kan arbejde sig henimod en prøveløsladelse

tidligere løsladelse, tidligere udgangsmisbrug, og om den livs-

tidsdømte er indforstået med at undergive sig relevante særvil-

kår for udgang. I vurderingen indgår endvidere oplysninger om

eventuelle disciplinære forseelser under indsættelsen, hvis disse

kan give anledning til at formode, at der er risiko for, at den

pågældende misbruger udgangen. Det kan f.eks. være tilfældet,

hvis den indsatte i institutionen indtager euforiserende stoffer,

og hvor der er en sammenhæng mellem indtagelse af euforise-

rende stoffer og den begåede kriminalitet.

Det typiske udslusningsforløb for livstidsdømte begynder med

et antal enkeltstående ledsagede udgange over et par år. Dernæst

vil den pågældende kunne overgå til regelmæssig ledsaget ud-

gang, der ligeledes er over et par år. Herefter vil den livstids-

dømte kunne overgå til et uledsaget udgangsforløb, som begyn-

der med udgange uden overnatning, dernæst udgange med en

enkelt overnatning for til sidst at overgå til regelmæssig week-

endudgang hver tredje weekend.

Det er en forudsætning for udslusningsforløbet, at de hidtil af-

viklede udgange er gået godt, og at der ikke er disciplinære for-

seelser i institutionen, der kan give anledning til at formode, at

der er risiko for, at den pågældende misbruger udgangen.

Når den livstidsdømte har afviklet uledsaget udgang i en periode

på typisk 1 år, kan der ske udstationering til udslusningsfængsel.

Udstationeringen gives typisk for en periode af 2 år, og den

dømte skal normalt være undergivet de regler, der gælder for

udgang fra åbne fængsler (”fængselsvilkår”) i det første år, mens

den dømte typisk skal være undergivet de regler, der gælder for

udslusningsfængsler (”institutionsvilkår”) i det andet år.

Efter 2 års udstationering til udslusningsfængsel vil den dømte

kunne udstationeres til eget hjem typisk for en periode på 1 år,

inden der fra kriminalforsorgens side indledes en sag om prøve-

løsladelse.

Et udslusningsforløb kan fraviges i såvel formildende som skær-

pende retning, da der foretages en grundig og individuel vurde-

ring i forhold til den konkrete indsatte. Derfor kan forløbet i

nogle sager vare længere eller kortere tid afhængigt af omstæn-

dighederne i den enkelte sag. Der er således eksempler på, at en

livstidsdømt enten ikke har fået udgangstilladelse eller kun har

opnået tilladelse til ledsaget udgang efter 15-20 års frihedsberø-

velse.

Udslusningsforløbet er nødvendigt for bl.a. at kunne vurdere,

om den dømte er i stand til at klare stadig større frihedsgoder,

inden prøveløsladelsen finder sted.

Side 3/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 943: Spm. om, hvordan en indsat kan arbejde sig henimod en prøveløsladelse

Inden der træffes afgørelse om tilladelse til løsladelse på prøve,

indhentes en udtalelse fra Retslægerådet om den dømtes farlig-

hed. Til brug for sagens forelæggelse for Retslægerådet skal der

tilvejebringes en erklæring om den indsatte fra en speciallæge i

psykiatri. Der skal desuden indhentes en udtalelse fra anklage-

myndigheden, inden der træffes afgørelse om tilladelse til prø-

veløsladelse af livstidsdømte.

Livstidsdømte har tidligst mulighed for at blive prøveløsladt ef-

ter 12 år, jf. straffelovens § 41, stk. 1. Herefter skal spørgsmålet

om prøveløsladelse vurderes på ny, således at der kan tages stil-

ling til spørgsmålet om prøveløsladelse senest 1 år efter prøve-

løsladelse sidst er nægtet, jf. straffuldbyrdelseslovens § 80, stk.

Når den livstidsdømte har afsonet 14 år af sin straf, har vedkom-

mende mulighed for at indbringe Direktoratet for Kriminalfor-

sorgens afslag på prøveløsladelse for retten, jf. straffuldbyrdel-

seslovens § 112, nr. 6. Såfremt den livstidsindsatte fortsat næg-

tes prøveløsladelse, har vedkommende mulighed for på ny at

indbringe spørgsmålet for retten, når der er forløbet 1 år fra ken-

delsens afsigelse jf. straffuldbyrdelsesloven § 122, stk. 1, 2.

pkt.”

Justitsministeriet kan for så vidt angår den konkrete indsatte henvise til den

samtidige fortrolige besvarelse af spørgsmål nr. 942 (alm. del) fra Folketin-

gets Retsudvalg.

Side 4/4