REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 936: Spm., om i forlængelse af samrådet den 22. juni 2023 og henset til landsrettens begrundelse for at løslade den mistænkte vanvidsbilist, tilkendegive, om ministeren er villig til at se på reglerne for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 386

Offentligt

Folketinget Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

3. april 2023

Strafferetskontoret

Søren Rams Rasmussen

2023-0030-8490

2761013

Besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 386 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 6. marts 2023. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Zenia Stampe (RV).

Peter Hummelgaard

Morten Holland Heide

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/4

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 936: Spm., om i forlængelse af samrådet den 22. juni 2023 og henset til landsrettens begrundelse for at løslade den mistænkte vanvidsbilist, tilkendegive, om ministeren er villig til at se på reglerne for varetægtsfængsling af hensyn til retshåndhævelsen

Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil

ministeren redegøre for, hvordan det grundlæggende rets-

statsprincip om uskyldsformodning harmonerer med, at vare-

tægtsfængslede sidder under markant mere restriktive regler end

indsatte, der afsoner en dom, og vil ministeren herunder tilken-

degive sin holdning til at gøre som i Storbritannien, hvor man

prøver at tage hensyn til, at de varetægtsfængslede endnu ikke

er idømt nogen straf?”

Svar:

Varetægtsfængsling er et vigtigt værktøj, der bl.a. er begrundet i hensy-

nene til at sikre, at personer, som er sigtet for en grov lovovertrædelse, ikke

unddrager sig strafferetlig forfølgning, begår ny ligeartet kriminalitet eller

vanskeliggør forfølgningen i sagen. Varetægtsfængsling kan herudover

være begrundet i hensynet til retshåndhævelsen. Varetægtsfængsling vare-

tager således nogle tungtvejende hensyn om at opretholde trygheden og sik-

kerheden i vores samfund, ligesom det er med til at sikre, at lovovertrædel-

ser kan retsforfølges.

Når det er sagt, er det vigtigt, at vi i et retssamfund som det danske tager

højde for den sigtedes retssikkerhed, og at vi i relation til varetægtsfængs-

ling tager højde for, at den pågældende ikke er fundet skyldig ved endelig

dom. Retsplejelovens kapitel 70 indeholder derfor en række betingelser for

anvendelse af varetægtsfængsling, herunder krav til årsagen til varetægts-

fængsling, alvoren af den kriminalitet, den pågældende er sigtet for, og styr-

ken af mistanken, samt regler om varigheden af varetægtsfængslingen.

Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, kan en sigtet bl.a. varetægtsfængsles,

når der er begrundet mistanke om, at han har begået en lovovertrædelse, som

er undergivet offentlig påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan

medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og der efter det om sig-

tedes forhold oplyste er bestemte grunde til at antage, at han vil unddrage

sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen (nr. 1), eller der efter det om sigtedes

forhold oplyste er bestemte grunde til at frygte, at han på fri fod vil begå ny

lovovertrædelse af den foran nævnte beskaffenhed (nr. 2), eller der efter sa-

gens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanske-

liggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller

påvirke andre (nr. 3).

Side 2/4

En sigtet kan efter retsplejelovens § 762, stk. 2, endvidere bl.a. varetægts-

fængsles, når der foreligger en særligt bestyrket mistanke om, at han har

begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale, og som efter

loven kan medføre fængsel i 6 år eller derover, og hensynet til retshåndhæ-

velsen efter oplysningerne om forholdets grovhed skønnes at kræve, at sig-

tede ikke er på fri fod (nr. 1), eller en overtrædelse af en række nærmere

opregnede bestemmelser, såfremt lovovertrædelsen efter oplysningerne om

forholdets grovhed kan ventes at ville medføre en ubetinget dom på fængsel

i mindst 60 dage, og hensynet til retshåndhævelsen skønnes at kræve, at sig-

tede ikke er på fri fod (nr. 2).

Varetægtsfængsling kan bl.a. ikke anvendes, hvis lovovertrædelsen kan

ventes at ville medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, eller hvis

frihedsberøvelsen vil stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af

sigtedes forhold, sagens betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis

sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3. Bestemmelsen er ud-

tryk for den almindelige proportionalitetsgrundsætning, der gælder ved

straffeprocessuelle tvangsindgreb.

Er betingelserne for anvendelse af varetægtsfængsling til stede, men kan va-

retægtsfængslingens øjemed opnås ved mindre indgribende foranstaltnin-

ger, træffer retten, hvis sigtede samtykker heri, i stedet for varetægtsfængs-

ling bestemmelse derom, jf. retsplejelovens § 765. Der henvises om denne

bestemmelse nærmere til den samtidig besvarelse af spørgsmål nr. 393

(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.

Det er retten, der efter anmodning fra anklagemyndigheden afgør, om

sigtede skal varetægtsfængsles, og dermed om betingelserne for varetægts-

fængsling er opfyldt, jf. retsplejelovens § 764, stk. 1. I det retsmøde, der

afholdes til afgørelse af spørgsmålet om varetægtsfængsling, har den sigtede

adgang til bistand fra en forsvarer, jf. § 764, stk. 2. Retten kan til enhver tid

omgøre kendelser om varetægtsfængsling eller foranstaltninger, der træder

i stedet herfor, jf. § 766.

Bortset fra tilfælde, hvor sigtede ikke er til stede her i landet, fastsætter ret-

ten en frist for varetægtsfængslingens eller foranstaltningens længde. Fri-

sten skal være så kort som muligt og må ikke overstige 4 uger. Fristen kan

forlænges, men højst med 4 uger ad gangen. Der henvises til retsplejelovens

§ 767, stk. 1.

Side 3/4

Ifølge retsplejelovens § 768 skal varetægtsfængsling eller foranstaltninger,

der træder i stedet herfor, om fornødent ved rettens kendelse ophæves, når

forfølgning opgives, eller betingelserne for iværksættelse ikke længere er til

stede. Finder retten, at undersøgelsen ikke fremmes med tilstrækkelig hur-

tighed, og at fortsat varetægtsfængsling eller anden foranstaltning ikke er

rimelig, skal retten ophæve den.

Efter retsplejelovens § 768 a må varetægtsfængsling, medmindre retten fin-

der, at der foreligger særlige omstændigheder, ikke finde sted i et sammen-

hængende tidsrum, der overstiger 6 måneder, når sigtelsen angår en lovover-

trædelse, som efter loven ikke kan medføre fængsel i 6 år, eller 1 år, når

sigtelsen angår en lovovertrædelse, som efter loven kan medføre fængsel i

6 år eller derover. Når arrestanten er under 18 år, er tidsrummene reduceret

til henholdsvis 4 måneder og 8 måneder.

En varetægtsarrestant er alene undergivet de indskrænkninger, som er

nødvendige til sikring af varetægtsfængslingens øjemed eller opretholdelse

af orden og sikkerhed i varetægtsfængslet, jf. retsplejelovens § 770. Der er

inden for denne ramme bl.a. mulighed for at træffe bestemmelse om isola-

tion (§§ 770 a-770 e), retten til besøg (§ 771) og retten til at modtage og

afsende breve (§ 772).

Disse begrænsninger er bl.a. begrundet i de særlige hensyn, som varetægts-

fængsling varetager, herunder hensynet til, at den pågældende ikke vanske-

liggør forfølgningen af sagen ved at påvirke efterforskningen.

Side 4/4