Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2758067_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. oktober 2023
Strafferetskontoret
Rune Kistrup
2023-0030-9089
2902237
Besvarelse af spørgsmål nr. 928 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 928 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 928: Spm. i forlængelse af samrådet den 22. juni 2023 om den tiltalte vanvidsbilist på Langebro
Spørgsmål nr. 928 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af samrådet den 22. juni 2023 om
den tiltalte vanvidsbilist på Langebro redegøre for 1) om der i
dag eksisterer en hjemmel til at lukke bankkonti, betalingskort,
Mitid m.v. tilhørende en tiltalt person, der er flygtet til udlandet
og har forsøgt at unddrage sig retsforfølgelse i Danmark, og 2)
om det i dag er muligt at straffe personer for medvirken, hvis de
pågældende f.eks. bistår den tiltalte økonomisk, således at den
tiltalte har mulighed for at forblive i udlandet og unddrage sig
retsforfølgelse i Danmark?”
Svar:
1.
For så vidt angår spørgsmålet om hjemmel til at lukke bankkonti,
betalingskort m.v., der tilhører en person, som har forsøgt at unddrage sig
strafforfølgning i Danmark kan Justitsministeriet oplyse, at det fremgår af
retsplejelovens § 801, stk. 1, nr. 4, at der kan foretages beslaglæggelse efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 74 (§§ 801-807 f), når tiltalte har unddraget
sig sagens videre forfølgning.
Efter retsplejelovens § 802, stk. 3, kan der foretages beslaglæggelse af en
mistænkts hele formue eller en del af denne, herunder formue som den
mistænkte senere måtte erhverve, såfremt tiltale er rejst for en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder
eller derover, og tiltalte har unddraget sig videre forfølgning i sagen. Har
retten afsagt kendelse herom, følger det af § 807, stk. 4, at politiet skal sørge
for, at der beskikkes en værge til at bestyre den beslaglagte formue. Politiet
lader kendelsen om beslaglæggelse tinglyse efter reglerne i
tinglysningslovens § 48. Kendelsen forkyndes for tiltalte efter reglerne i
retsplejelovens § 159.
2.
Hvad angår spørgsmålet om muligheden for at straffe en person, der bistår
en tiltalt økonomisk, således at den pågældende kan unddrage sig
strafforfølgning i Danmark, kan Justitsministeriet oplyse, at det fremgår af
straffelovens § 125, stk. 1, nr. 1, at den, der for at unddrage nogen fra
forfølgning for en forbrydelse eller straf holder ham skjult, hjælper ham til
flugt eller udgiver ham for en anden, kan straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
Begrebet »holde skjult« skal forstås på samme måde som i straffelovens §
124 (undvigelse fra straffuldbyrdelse eller varetægtsfængsling), jf. Thomas
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 928: Spm. i forlængelse af samrådet den 22. juni 2023 om den tiltalte vanvidsbilist på Langebro
Elholm m.fl., Kommenteret Straffelov – Speciel del, 12. udgave (2022), s
135. Om dette gerningsmoment kan der fra retspraksis nævnes en dom fra
Vestre Landsret fra 1975 (gengivet i UfR 1976.206/2 V), hvor retten fandt,
at bistand i form af forplejning og husly kunne henføres under straffelovens
§ 124, stk. 1. Sagen vedrørte en varetægtsarrestant, A, der undveg fra en
arrest og herefter indfandt sig i sin forlovede T1’s lejlighed i nogle timer,
hvorefter han indtil sin anholdelse opholdt sig hos T1’s veninde T2. Under
A’s ophold i T2’s lejlighed overnattede T1 jævnligt, ligesom hun medbragte
madvarer og tobak som bidrag til hans forplejning. Landsretten lagde bl.a.
til grund, at der efter aftale mellem T1 og T2 var ydet A husly og forplejning
i T2’s lejlighed, og at A’s ophold her – i stedet for T1’s lejlighed – havde
haft til formål at hindre, at politiet skulle få kendskab til hans opholdssted.
Under disse omstændigheder fandt landsretten, at T1 og T2 havde holdt A
skjult, og at de derved havde overtrådt straffelovens § 124, stk. 1.
I forhold til begrebet »hjælpe på flugt eller udgive ham for en anden«
henvises til en dom fra Østre Landsret fra 2011 (gengivet i TfK 2011.627/2
Ø), hvor retten fandt, at bistand i form af et sygesikringsbevis og et mindre
pengebeløb kunne henføres under straffelovens § 125.
Efter § 125, stk. 2, straffes den, der foretager de i stk. 1 nævnte handlinger
for at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller
straf, ikke. Begrebet »sine nærmeste« skal forstås på samme måde som i
retsplejelovens § 171 og omfatter bl.a. ægtefæller, slægtninge i lige linje
samt søskende, jf. Thomas Elholm m.fl., Kommenteret Straffelov – Speciel
del, 12. udgave (2022), s. 136.
Efter omstændighederne vil det således kunne være strafbart efter
straffelovens § 125, stk. 1, nr. 1, for en person, der ikke er den tiltaltes
nærmeste, at bistå den tiltalte økonomisk med henblik på, at den tiltalte har
mulighed for at unddrage sig strafforfølgning i Danmark.
Side 3/3