Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2762003_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
9. oktober 2023
Politikontoret
Poul Stampe Berggreen
2023-0030-9076
2900405
Besvarelse af spørgsmål nr. 925 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 925 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 26. juni 2023.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Peter Hummelgaard
/
Maria Carlsson
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm. om, hvor mange tilsyn med eksisterende vagtvirksomheder politiet foretager årligt på landsplan, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 925 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvor mange tilsyn med eksisterende
vagtvirksomheder politiet foretager årligt på landsplan, jf. § 19
i lov om vagtvirksomheder, når der ses bort fra tilsyn med
kontrolcentraler og tilsyn i forbindelse med opstart af
vagtvirksomhed?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvist oplyse, at politiet efter § 19 i
lov nr. 112 af 11. januar 2016 om vagtvirksomhed med senere
ændringer (vagtvirksomhedsloven) til enhver tid uden
retskendelse mod behørig legitimation har adgang til en
vagtvirksomheds forretningslokaler, forretningsbøger og -
papirer for at føre det nødvendige tilsyn med virksomhedens
udøvelse.
Bestemmelsen i vagtvirksomhedslovens § 19 giver politiet
hjemmel til uden retskendelse at få adgang til en
vagtvirksomheds lokaler, såfremt politiet vurderer, at det er
nødvendigt at foretage et kontrolbesøg. Det vil navnlig være
relevant i tilfælde af konkret mistanke om f.eks. overtrædelse af
reglerne
i
vagtvirksomhedsloven
eller
vilkår
i
vagtvirksomhedens autorisation.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra de
12 politikredse i Danmark. Rigspolitiet har bedt politikredsene
oplyse, hvor mange tilsyn med vagtvirksomheder der i årene
2020-2022 er foretaget i medfør af vagtvirksomhedslovens § 19.
Rigspolitiet har vurderet, at en treårig periode vil kunne give et
retvisende billede af praksis på området.
Midt- og Vestjyllands Politi har oplyst, at politikredsen i 2021
har gennemført ét tilsyn efter vagtvirksomhedslovens § 19,
mens kredsen i årene 2020 og 2022 ikke har fundet anledning til
at foretage et sådant tilsyn.
Fyns Politi har oplyst, at politikredsen ikke kan opgøre antallet
af tilsyn foretaget efter vagtvirksomhedslovens § 19, idet Fyns
Politi ikke foretager en selvstændig registrering heraf, men at
der i årene 2020-2022 er blevet indgivet én anmeldelse om
mistanke om ulovlig vagtvirksomhed, som er blevet efterforsket
af kredsen.
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 925: Spm. om, hvor mange tilsyn med eksisterende vagtvirksomheder politiet foretager årligt på landsplan, til justitsministeren
De resterende politikredse har oplyst, at der i årene 2020-2022
ikke har været konkret mistanke om overtrædelser, der har givet
anledning til at gennemføre tilsyn med vagtvirksomheder i
medfør af vagtvirksomhedslovens § 19.
Rigspolitiet kan supplerende oplyse, at en vagtvirksomheds
autorisation skal fornyes efter et tidsrum på højst fem år, og at
Politiets Administrative Center ved Midt- og Vestjyllands
Politi, som er ansvarlig for at behandle ansøgninger om
autorisation til at drive vagtvirksomhed, i den forbindelse
vurderer, om betingelserne for autorisationen fortsat er til stede.
Rigspolitiet kan afslutningsvis oplyse, at Rigspolitiet vil tage
initiativ til en drøftelse med politikredsene om, hvorvidt der er
behov for at styrke politiets tilsyn med vagtvirksomheder.”
Side 3/3