REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 924: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at meddele bandemedlemmer med svensk statsborgerskab indrejseforbud i Danmark og skærpe straffen markant, så skyderier og eksplosioner relateret til bandekonflikt og narkoopgør fremover skal medføre fængsel på livstid

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)

REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 799

Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

21. juni 2023

Kontoret for Organiseret

Kriminalitet

Katrine Thorup

2023-0030-8939

2860427

Besvarelse af spørgsmål nr. 799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 799 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. maj 2023. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Peter Kofod (DF).

Peter Hummelgaard

Niklas V. Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Side 1/5

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 924: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at meddele bandemedlemmer med svensk statsborgerskab indrejseforbud i Danmark og skærpe straffen markant, så skyderier og eksplosioner relateret til bandekonflikt og narkoopgør fremover skal medføre fængsel på livstid

Spørgsmål nr. 799 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren kommentere artiklen "Svenske kriminelle bag

blodige konflikter trækker til Odense: Hidtil usete metoder ska-

ber frygt og utryghed”, bragt på fyens.dk, den 19. maj 2023, her-

under sætningen: "Skandinaviens farligste gadebander er alle-

rede allieret med kendt bandegruppering i Odense, og nu

mistænkes svenske narkobagmænd for at stå bag alvorlige eks-

plosioner i narkoopgør for mange millioner kroner”, og vil mi-

nisteren på baggrund heraf redegøre for, om ministeren vil tage

initiativ til at meddele bandemedlemmer med svensk statsbor-

gerskab indrejseforbud i Danmark, samt skærpe straffen mar-

kant, så eksplosioner relateret til bandekonflikt og narkoopgør

skal medføre fængsel på livstid?”

Svar:

Skyderier og eksplosioner er eksempler på en afstumpet adfærd og hensyns-

løs kriminalitet, som ganske enkelt ikke hører hjemme i Danmark. Dansker-

nes tryghed er en kerneprioritet for mig som justitsminister. Det gælder

både, når truslen kommer fra kriminelle grupperinger her i landet, og når der

er tale om grænseoverskridende kriminalitet fra vores nabolande. Den tidli-

gere regering styrkede politiets indsats i grænseområderne mod Sverige,

herunder ved at etablere et nyt Grænsecenter Øresund (GCØ) i politiet. Med

flerårsaftalen om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023

blev GCØ en del af National enhed for Særlig Kriminalitet, der blev oprettet

for yderligere at styrke indsatsen mod alvorlig økonomisk og organiseret

kriminalitet ved at sammenlægge – og samle opgaverne fra – en række spe-

cialiserede enheder. Det synes jeg er gode og rigtige tiltag. For vi skal gøre,

hvad vi kan, for at bekæmpe bandekriminalitet, og ikke mindst den grænse-

overskridende organiserede kriminalitet.

Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen,

og det er også baggrunden for, at regeringen vil forhandle en ny bandepakke

med Folketingets partier, der skal bekæmpe organiseret kriminalitet og

stramme grebet om banderne yderligere.

Ulovlig besiddelse, anvendelse m.v. under særligt skærpende omstændighe-

der af eksplosivstoffer straffes efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, med

fængsel fra 2 år indtil 8 år. Straffen for overtrædelse af § 192 a, stk. 1, nr. 2,

blev skærpet med en tredjedel ved lov nr. 968 af 26. juni 2020, hvor straffe-

lovens § 192 a, stk. 4, blev indført, hvorefter det ved fastsættelsen af straffen

for ulovlig besiddelse af andre skydevåben eller eksplosivstoffer efter stk.

Side 2/5

1, nr. 2, skal indgå som en skærpende omstændighed, at skydevåbnet eller

eksplosivstoffet besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted,

hvor mennesker færdes eller opholder sig. Besiddes der samtidig anordnin-

ger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning, skal dette

indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen.

Det fremgår af forarbejderne, at ulovlig besiddelse af andre våben og eks-

plosivstoffer (straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2) på offentligt tilgængeligt

sted eller andet sted, hvor mennesker færdes eller opholder sig, fremover

som udgangspunkt straffes med ubetinget fængsel mellem 3 år og 6 måneder

og 4 år i førstegangstilfælde (der henvises til Folketingstidende 2019-20,

Tillæg A, L 105 som fremsat, s. 9 og s. 12). Det forudsættes samtidig, at der

i gentagelsestilfælde sker en betydelig skærpelse af straffen, og at der sker

en yderligere skærpelse af straffen, hvis der samtidig besiddes anordninger,

der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til sprængning.

Det bemærkes, at strafudmålingen – uanset skærpelsen – vil bero på dom-

stolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændighe-

der i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straf-

felovens kapitel 10.

Hertil kommer straffelovens § 81 a, stk. 1 (om strafforhøjelse i forbindelse

med visse lovovertrædelser begået som led i en banderelateret konflikt),

hvor det er forudsat, at strafudmålingsniveauet i sager omfattet af bestem-

melsen, herunder § 192 a, som udgangspunkt fordobles i forhold til den

straf, der ville blive fastsat af domstolene i sager, hvor § 81 a ikke finder

anvendelse. Hvis en forbrydelse har baggrund i eller er egnet til at fremkalde

en konflikt, som opfylder betingelserne i straffelovens § 81 a, vil der således

allerede i dag skulle udmåles en markant højere straf, end hvad der ville

være tilfældet for tilsvarende forbrydelser begået i anden sammenhæng. Jeg

synes, at der med de gældende regler er fundet en god balance.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse

fra Fyns Politi, som har oplyst, at der i perioden 1. marts 2023

til 31. maj 2023 har været tre forhold af sprængninger og en

skudafgivelse i Odense.

Side 3/5

Politikredsen har oplyst, at der den 9. marts 2023 blev foretaget

en sprængning ved en villa i Odense. Tekniske undersøgelser på

stedet viste, at der formentlig var anvendt et meget kraftigt ka-

nonslag. Ingen personer kom til skade som følge af sprængnin-

gen.

Den 21. marts 2023 blev der foretaget en sprængning ud for en

lejlighed i Odense. Tekniske undersøgelser på stedet viste, at der

formentlig var anvendt et meget kraftigt kanonslag. Ingen per-

soner kom til skade som følge af sprængningen.

Politikredsen har derudover oplyst, at der den 28. marts 2023

blev afgivet to skud med en maskinpistol mod et parcelhus i

Odense. Et skud ramte et plankeværk foran huset, og på stedet

blev fundet 2 patronhylstre. Der blev ikke fundet anslagsmærker

efter det andet skud. Ingen personer kom til skade ved skudaf-

givelsen. Den formodede gerningsmand blev anholdt kort efter,

hvor han stadig var i besiddelse af maskinpistolen, og han er pt.

varetægtsfængslet.

Den 15. maj 2023 blev der foretaget en ny sprængning ved den

samme villa i Odense, hvor der også blev foretaget en spræng-

ning den 9. marts 2023. Tekniske undersøgelser på stedet viste,

at der formentlig var anvendt et meget kraftigt kanonslag. Ingen

personer kom til skade som følge af sprængningen.

Fyns Politi har derudover oplyst, at der på baggrund af politiets

efterforskning er mistanke om, at de tre sprængninger og skud-

afgivelsen har relation til en sag, hvor to mænd den 25. februar

2023 blev idømt fængselsstraf for besiddelse af over 280 kilo

hash med henblik på videreoverdragelse.

De i artiklen omtalte sager er fortsat under efterforskning.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har op-

lyst følgende:

”Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at reglerne

om indrejseforbud fremgår af udlændingelovens § 32.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 1, fastsættes et indrejseforbud,

hvorefter en udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse

og opholde sig på det i afgørelsen fastsatte område, jf. dog stk.

2 og 3, hvis udlændingen er udvist eller er pålagt at udrejse af

landet straks eller ikke udrejser i overensstemmelse med udrej-

sefristen efter § 33, stk. 2. Der kan endvidere fastsættes et in-

drejseforbud i tilfælde, hvor en udlænding opføres på FN’s eller

EU’s sanktionslister, eller hvis en udlænding opføres på den na-

Side 4/5

tionale sanktionsliste over religiøse forkyndere m.fl., som kan

udelukkes fra at indrejse i Danmark. Derudover kan der fastsæt-

tes et indrejseforbud, hvis udlændingens opholdsret eller op-

holdstilladelse er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1. Endelig kan der

fastsættes et indrejseforbud i tilfælde, hvor der er truffet afgø-

relse om, at en udlænding ikke har medvirket til sin udrejse i

medfør af hjemrejselovens § 3, stk. 2.

Udlændingelovens regler om indrejseforbud gælder som ud-

gangspunkt også for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne

om fri bevægelighed. Opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af

29. april 2004) sætter imidlertid grænser for medlemsstaternes

adgang til at udvise og meddele indrejseforbud til udlændinge

omfattet af EU-reglerne.

Efter opholdsdirektivets artikel 27 kan unionsborgeres ret til in-

drejse og ophold begrænses af hensyn til den offentlige orden,

sikkerhed eller sundhed. Det følger af bestemmelsen, at en af-

gørelse om bl.a. udvisning af unionsborgere skal være i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet og udelukkende

kan begrundes i den pågældendes personlige adfærd, som skal

udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der

berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Opholdsdirektivets artikel 27 er bl.a. gennemført i dansk ret ved

§ 37 i EU-opholdsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 1457 af

6. oktober 2020) og udlændingelovens § 32, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at der alene fastsættes indrejseforbud for en udlænding,

som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist

af hensyn til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.

Udlændingelovens § 32 oplister udtømmende, hvornår der kan

meddeles et indrejseforbud i Danmark. Indrejseforbud efter ud-

lændingelovens § 32 meddeles af domstolene og udlændinge-

myndighederne.”

Side 5/5