REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Grønlandsudvalget 2020-21

GRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 26

Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

17. december 2020

Kontor:

Nordatlantkontoret

Sagsbeh: Martine Cecilie Lund

Frederiksen

Sagsnr.: 2020-0032/09-0116

Dok.:

1721977

Slotshmgade1026Købnv.TF

w.justimnerdk@

+4572680391

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 26 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 19. november 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Vil

ministeren fremsende en oversigt, der viser udviklingen år

for år i de sidste 10 år på retsområdet i Grønland på disse områ-

der:

–

Sagsbehandlingstider i sager, hvor der bruges videoafhørin-

ger.

–

Sagsbehandlingstider i alle former for børnesager.

–

Sagsbehandlingstider i sager der behandles ved kredsretterne.

I det omfang det er muligt, bedes de samme tal angivet for Dan-

marks og Færøernes vedkommende med kommentarer til de for-

skelle, der måtte være mellem rigsdelene?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om udviklin-

gen i sagsbehandlingstider de seneste 10 år i ”alle former for børnesager”

og ”i sager, der behandles ved kredsretterne” udarbejdet en opgørelse over

sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til første afgørelse i disse sager. Opgø-

relserne fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.

Opgørelserne er baseret på dataudtræk fra Grønlands Politis døgnrapport-

og journalsystem Avannarleq og kriminalregisteret. Det bemærkes, at Avan-

narleq ikke er et statistiksystem, og at opgørelserne derfor er behæftet med

stor usikkerhed, idet datakvaliteten er afhængig af en manuel indtastning af

oplysninger.

Det skal hertil bemærkes, at kvaliteten af data i Avannarleq fra før 2015

vurderes at være behæftet med så stor usikkerhed, at de ønskede opgørelser

ikke kan konstrueres længere tilbage end 2015. Opgørelserne er således

alene lavet for perioden 2015-2019.

Endvidere er geografiske data i Avannarleq behæftet med meget stor usik-

kerhed pga. mangelfulde og fejlagtige registreringer. Dette kan have væ-

sentlig betydning for resultaterne i alle opgørelser, hvor geografiske forhold

indgår.

For så vidt angår delspørgsmålet om ”sagsbehandlingstider i alle former for

børnesager”, kan det oplyses, at

det ikke umiddelbart er muligt at udsondre

”børnesager” i hverken Avannarleq, POLSAS eller kriminalregisteret. Be-

svarelsen tager derfor udgangspunkt i sager, der karakteriseres som sæde-

lighedsforbrydelser begået mod børn under 15 år og mod børn mellem 15

og 17 år.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Tabel 1. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage fra anmeldelse til 1. afgørelse for-

delt på kredsret

Kredsret / Afgørelsesår

2015 2016

2017

2018

2019

Kujalleq Kredsret

Qeqqata Kredsret

Qaasuitsup Kredsret

Sermersooq Kredsret

Grønland

610

520

546

1070

893

654

432

719

538

579

499

560

675

502

558

786

536

648

568

615

576

772

552

601

646

Tabel 2. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage fra anmeldelse til 1. afgørelse for-

delt på kredsret for sædelighedsforbrydelser mod børn

Kredsret / Afgørelsesår

Kujalleq Kredsret

Qeqqata Kredsret

Qaasuitsup Kredsret

Sermersooq Kredsret

Grønland

2015

334

397

602

1188

860

2016

775

448

449

1043

753

486

780

913

766

2017

2018

418

321

708

441

586

2019

600

512

473

458

489

Note: Bemærk, at der ikke er afgjort nogle forhold i kategorien

”sædelighedsforbrydelser mod børn”

Kujalleq Kredsret i 2017. Det er derfor ikke muligt at beregne en gennemsnitlig sagsbehandlingstid.

Justitsministeriet har fremsendt tabel 1 og 2 til Rigsadvokaten og bl.a. i

lyset heraf indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:

”Rigsadvokaten

har til brug for besvarelsen af den del af spørgs-

målet, der vedrører sagsbehandlingstider i alle former for bør-

nesager, og den del af spørgsmålet, der vedrører sagsbehand-

lingstider i sager, der behandles ved kredsretterne, indhentet føl-

gende oplysninger om de tilsvarende sagsbehandlingstider i

Danmark:

Sagsbehandlingstid i dage fra anmeldelse til indenretlig afgørelse i 1. instans, 2010-2020

2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Alle straffesager afgjort ved

byret i 1. instans

367

318

305

317

294

343

340

364

398

442

504

Heraf sædelighedsa-

ger med forurettet un-

der 18 år

372

426

359

361

335

325

438

280

370

599

533

Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets

sagsstyringssystem (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet

med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og

sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal

bemærkes, at opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket

betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

ændringer afhængigt af tidspunktet for udtrækket af oplysnin-

gerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistre-

ringer.

Sagsbehandlingstiden er beregnet for alle sager, hvor seneste af-

gørelse er truffet i byretten, og er fordelt på år på baggrund af

afgørelsesdatoen. Tallene kan således inkludere sager, som kan

være anmeldt før 2010, og sager, som er under anke.

”Sagsbehandlingstider i sager der behandles ved kredsretterne”

er i tabellen for Danmark opgjort som sagsbehandlingstiden i

alle straffesager eksklusiv sager vedrørende den forenklede bø-

desagsproces.

”Børnesager” er i tabellen for Danmark opgjort som ”sædelig-

hedssager med forurettet under 18 år”. Disse sager er defineret

på baggrund af sagsområdet sædelighed, og forurettedes alder

er beregnet ud fra gerningstidspunktet.

Tabellen viser den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i de

nævnte sager fra anmeldelse til indenretlig afgørelse i byretten.

Da POLSAS kun indeholder data for seneste afgørelse, er alle

sager, der er behandlet i 2. eller 3. instans ekskluderet i opgørel-

sen

–

også byretsafgørelsen for disse. I opgørelsen kan ligeledes

indgå oplysninger fra ankede sager, som endnu ikke er afgjort i

2. instans.

Det bemærkes, at data til denne besvarelse ikke indgår i Rigsad-

vokatens standardmodel for anvendelse af data til ledelsesinfor-

mation. Specielt udviklede modeller testes altid, men der er fort-

sat en større risiko for ikke-identificerede fejl end ved anven-

delse af Rigsadvokatens standardmodel. Data i tabellen er såle-

des forbundet med betydelig usikkerhed. Data er opdateret den

28. november 2020.

Rigsadvokaten har ikke mulighed for at trække tilsvarende data

for Færøerne, da Færøernes Politi ikke anvender POLSAS.

Til brug for besvarelsen har Rigsadvokaten forelagt opgørelsen

over de grønlandske og de danske sagsbehandlingstider for Po-

litimesteren i Grønland og anmodet om en udtalelse.

Politimesteren i Grønland har i forhold til den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i de kriminalsager, der er afgjort i kredsret-

terne, oplyst, at tallene efter politimesterens opfattelse skal ses i

lyset af det bunkeafviklingsprojekt, der blev afviklet i Grønland

2014-2016, og at tallene for 2015 således skal ses som en natur-

lig konsekvens af, at man i 2015 har afviklet en række meget

gamle sager, hvilket har påvirket gennemsnitstallet negativt.

Politimesteren har endvidere udtalt, at dette formentligt i noget

mindre omfang gør sig gældende for 2016, hvor tallene skal ses

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

i lyset af, at bunkeafviklingsprojektet i 2016 både omfattede æl-

dre og nyere sager. Endelig har politimesteren udtalt, at den ef-

terfølgende udvikling af tallene skal ses i lyset af, at det af flere

forskellige årsager efter bunkeafviklingsprojektet ikke har været

muligt for alle kredsretterne at afvikle det antal sager, der efter-

følgende er kommet ind, hvilket siden 2017 har medført en svagt

stigende gennemløbstid.

Politimesteren har i forhold til sædelighedssager mod børn op-

lyst, at det ligeledes er Grønlands Politis oplevelse, at den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid er faldende, og at dette forment-

lig skyldes et stigende fokus på behandlingen af denne sagstype

både ved Grønlands Politi, hvor sager om sædelighedskrimina-

litet mod børn er prioriteret i politikredsens overordnede stra-

tegi, og ved retsvæsenet.

Rigsadvokaten kan henholde sig til det af Politimesteren i Grøn-

land oplyste.”

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af den del af spørgsmålet,

der angår

”sagsbehandlingstider i sager, hvor der bruges videoafhøring” ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet

kan for så vidt angår sagsbehandlingstider i sager,

hvor der bruges videoafhøringer, generelt oplyse, at politikred-

sene fra 2018 systematisk og på et ensartet grundlag har regi-

streret og indsendt oplysninger til Rigspolitiet om gennemførte

videoafhøringer af børn og unge samt personer med psykisk

funktionsnedsættelse. Da politikredsene før 2018 ikke på ensar-

tet grundlag har indsendt oplysninger til Rigspolitiet er det ikke

muligt at fremskaffe sammenlignelige data fra før 2018.

Tabel 1 nedenfor indeholder oplysninger om antallet af video-

afhøringer samt antallet af dage fra anmeldelse til den første vi-

deoafhøring har fundet sted.

Tabel 1

2018

2019

2020 (januar

–

sep-

tember)

224

Grønland

Antal afhøringer

105

Grønland

Gennemsnitligt antal dage fra

anmeldelse til 1. videoafhø-

ring af forurettede uanset al-

der (herunder f.eks. personer

med psykisk funktionsned-

sættelse).

Færøerne

Antal afhøringer

148

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

2018

2019

2020 (januar

–

sep-

tember)

Færøerne

Gennemsnitligt antal dage fra

anmeldelse til 1. videoafhø-

ring af forurettede uanset al-

der (herunder f.eks. personer

med psykisk funktionsned-

sættelse).

2531

Danmark

Antal afhøringer

Danmark

Gennemsnitligt antal dage fra

anmeldelse til 1. videoafhø-

ring af forurettede uanset al-

der (herunder f.eks. personer

med psykisk funktionsned-

sættelse).

2515

1853

Oplysningerne i tabel 1 stammer fra de enkelte politikredse, herunder Færøerne og

Grønland

De grønlandske forhold adskiller sig på en række punkter fra de

danske, herunder bl.a. for så vidt angår geografi, vejr, transport,

uddannelse, it-mæssig understøttelse og afhøringsfaciliteter.

Det fremgår af tabel 1, at antallet af afhøringer i Grønland er

steget betydeligt i perioden, mens sagsbehandlingstiden er fal-

det markant. Denne udvikling hænger blandt andet sammen

med, at Grønlands Politi i perioden har fået uddannet flere vi-

deoafhørere.

For så vidt angår Færøerne medfører de relativt få videoafhørin-

ger, at enkelte sager med usædvanlige forløb får stor betydning

for gennemsnittet.

For så vidt angår Danmark er antallet af afhøringer pr. år relativt

konstant, og sagsbehandlingstiden viser en faldende tendens. De

danske politikredse har i perioden generelt haft fokus på områ-

det ved f.eks. at optimere sagsgange, have det rette antal video-

afhørere og foretage korrekt registrering af afhøringerne. Politi-

kredsene har alle tre år været udfordret af enkelte store, kreds-

overskridende sagskomplekser og i en periode af 2020 også af

den særlige situation, som Covid-19 har medført.”

Justitsministeriet har endelig til brug for besvarelsen indhentet en udta-

lelse fra Domsstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:

”Domstolsstyrelsen

har været i dialog med Retten i Grønland i

forbindelse med udarbejdelsen af bidraget. Spørgsmålet besva-

res punktvis herunder.

1. Sagsbehandlingstid i sager med videoafhøring

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Sagsbehandlingstider i sager, hvor der bruges videoafhøringer,

registreres ikke ved retterne i Grønland. Det vil være vanskeligt

og forbundet med anvendelse af betydelige ressourcer at fore-

tage en manuel gennemgang af sagerne for at kortlægge sagsbe-

handlingstider i sager, hvor det bruges videoafhøring. En sådan

manuel gennemgang er derfor ikke iværksat.

2. Sagsbehandlingstid i børnesager

Domstolsstyrelsen forstår ved ”børnesager” (1) sager om seksu-

elle overgreb på børn under 15 år og (2) unge lovovertrædere

under 18 år i Grønland. Der foreligger data herom i det sagsbe-

handlingssystem, som kredsretterne anvender til brug for be-

handlingen af kriminalsager.

Der foreligger ikke data om de ovenfor nævnte kategorier af

børnesager ved Retten i Grønland eller Grønlands Landsret.

Grønlands Landsret behandlede 116 straffeankesager i 2019,

hvorfor der forventes at være et relativt begrænset antal børne-

sager ved landsretten hvert år.

Domstolsstyrelsen bemærker for god ordens skyld, at der ikke

foreligger valide data, såfremt ”børnesager” skal forstås, så det

dækker over andre typer af sager fx på det familieretslige om-

råde (sager om bopæl, forældremyndighed og samvær). Frem-

skaffelse af sådanne data vil i givet fald kræve en manuel gen-

nemgang af sagerne og opgørelse i kredsretterne, som vil være

yderst ressourcekrævende for kredsretterne.

Domstolsstyrelsen har på baggrund af de tilgængelige data ud-

arbejdet nedenstående tabel 1, der viser den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid i sager om seksuelle overgreb på børn under

15 år i perioden 4. kvartal 2019 til 3. kvartal 2020 og den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid i straffesager for unge under 18

år for samme periode. Grunden til, at der alene findes data for

en periode på 1 år, er, at det først primo oktober 2019 blev mu-

ligt for kredsretterne at registrere de relevante oplysninger i

sagsbehandlingssystemet. Tallene kan være forbundet med en

vis usikkerhed. Domstolsstyrelsen vil i samarbejde med Retten

i Grønland fremadrettet have fokus på validiteten af de tilgæn-

gelige data i sagsbehandlingssystemerne.

Tabel 1. Sagsbehandlingstiden i dage i sager om seksuelle overgreb på børn under 15 år og

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

for unge under 18 år for perioden 4. kvartal 2019

–

3. kvartal 2020

Overgreb <15 år

(80 pct. hurtigste

sager)

Kujalleq Kredsret

Qeqqa Kredsret

Qaasuitsoq Kredsret

Sermersooq Kredsret

Kredsretterne i alt

Retten på Færøerne

Byretterne i Danmark

Unge <18 år

(80 pct. hurtigste

sager)

159

285

156

176

175

Note 1: Parameteren

”80 pct. hurtigste” er valgt for at tage højde for atypiske sager med en ekstraordinær lang

sagsbehandlingstid, som ikke giver et nuanceret billede af den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på sagsområ-

det. Hvis antallet af afsluttede sager er under 5 vises den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for alle afsluttede

sager.

Note 2: Sager om overgreb mod børn opgøres ikke selvstændigt i Danmark og på Færøerne.

Note 3: Sagsbehandlingstiden opgøres fra rettens modtagelse til afsigelse af dom.

Som det fremgår af tabel 1, ligger den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid for de 80 pct. hurtigst afviklede sager vedrørende

seksuelle overgreb på børn under 15 år i perioden på mellem 60

dage og 94 dage ved kredsretterne i Grønland, mens den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for de 80 pct. hurtigst afviklede

sager er 78 dage på tværs af kredsretterne. Der er ingen registre-

ringer af sagsbehandlingstiden i sager om seksuelle overgreb på

børn ved retterne i Danmark og Færøerne i samme periode.

Retten i Grønland har oplyst, at sagsbehandlingstiderne skal ses

i sammenhæng med en række aktuelle forhold, herunder at der

er indkommet mange nye sager om seksuelle overgreb på per-

soner under 18 år i 2020, at COVID-19 har medført, at flere af

kredsretternes bitingsteder, hvor mange af denne type sager be-

handles, ikke kan anvendes til hovedforhandling blandt andet på

grund af de sundhedsmæssige anbefalinger om afstand, at der

mangler en fast kredsdommer ved kredsretten i Qaasuitsoq samt

aflysning/udsættelse af sager som følge blandt andet af vejrliget.

I tabel 1 fremgår ligeledes den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid for de 80 pct. hurtigst afviklede sager vedrørende unge under

18 år. Som det fremgår, ligger den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for de 80 pct. hurtigst afviklede sager vedrørende unge

lovovertrædere under 18 år i perioden på mellem 89 dage og 285

dage ved kredsretterne i Grønland, mens den gennemsnitlige

sagsbehandlingstid for de 80 pct. hurtigst afviklede sager er 176

dage på tværs af kredsretterne.

Retten i Grønland har oplyst, at sagsbehandlingstiderne blandt

andet skal ses i sammenhæng med vejr- og vindforholdene i

Grønland, manglende fremmøde fra vidners og tiltaltes side og

andre omstændigheder, der har afgørende betydning for mulig-

hederne for at få afviklet sagerne hurtigst muligt som planlagt.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Retten i Grønland har efter genåbningen den 27. april 2020 bedt

kredsretterne opprioritere sager om seksuelle overgreb på børn

under 15 år samt sager vedrørende unge lovovertrædere under

18 år ved at flytte disse fra bitingstederne til hovedtingstedet for

at få nedbragt antallet af sager.

Sagsbehandlingstiderne for Retten på Færøerne og for byret-

terne i Danmark er ligeledes vist i sager, hvor tiltalte er under

18 år. Retten på Færøerne og kredsretterne i Grønland har næ-

sten samme sagsbehandlingstid, hvorimod byretterne i Danmark

har en væsentlig lavere gennemsnitlig sagsbehandlingstid. Den

lavere gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Danmark kan hænge

sammen med det særlige fokus, der er i Danmark på sager med

ungdomskriminelle, hvor der blandt andet pr. 1. januar 2019

blev etableret et Ungdomskriminalitetsnævn.

3. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved kredsretterne

Før 2017 var statistikdata fra retterne i Grønland meget mangel-

fulde, idet al statistik var baseret på manuelle optællinger, som

blev indrapporteret til Retten i Grønland. Domstolsstyrelsen har

derfor valgt ikke at se på data fra før 2017. Da rapporteringen

under dette punkt omfatter flere sagsområder, ligesom der sam-

menlignes med Retten på Færøerne og byretterne i Danmark, er

data fra kredsretterne af hensyn til overskuelighed vist samlet.

Der er kun valide data for civile sager på et aggregeret niveau

for det samlede sagsområde, hvorimod data er mere detaljerede

for kriminalsagernes vedkommende. Der er ikke valide data om

sagsbehandlingstiden for andre sagsområder for kredsretterne i

Grønland.

Tabel 2. Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage for civile sager og udvalgte kriminalsager

ved kredsretterne i Grønland for perioden 2017

–

2020 (1.-3. kvartal)

Kredsretterne i Grønland:

Civile sager

Almindelige civile sager (sager med forh.maksime)

Kriminalsager

Bødesag

Kriminalsag med domsmænd

Kriminalsag uden domsmænd

2017

230

206

102

214

166

2018

229

176

140

271

293

304

2019

214

144

147

248

344

332

2020

164

134

177

249

414

526

Note 1: Statistikgrundlaget før 2017 er mangelfuldt. Datagrundlaget for at belyse andre områder end kriminalsager og civile sager er meget

begrænset og derfor udeladt her.

Note 2: Ved almindelige sager forstås sager med forhandlingsmaksime. Ved en byret i Danmark ville det være almindelige sager, boligsager,

småsager og sager om konkurskarantæne.

Note 3: Sagsbehandlingstiden opgøres fra rettens modtagelse til afsigelse af dom

Tabel 2 viser, at kredsretterne i Grønland har nedbragt den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid for civile sager i perioden siden

2017. For kriminalsager med og uden domsmænd er den gen-

nemsnitlige sagsbehandlingstid derimod steget over perioden og

ligger i 2020 på mere end over et år. Den gennemsnitlige sags-

behandlingstid i bødesager har siden 2018 ligget ret stabilt på

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

omkring 250 dage. Grønland har i 2020 været ramt af nogle af

de samme udfordringer som resten af verden med Coronare-

striktioner. Dette vurderes at have været medvirkende til sti-

gende sagsbehandlingstider.

Tabel 3. Sagsbehandlingstiden i dage for civile sager og udvalgte straffesager ved Retten på

Færøerne for perioden 2017

–

2020 (1.-3. kvartal)

Retten på Færøerne

Civile sager

Almindelige civile sager (sager med forh.maksime)

Straffesager

Bødesag

Sager med domsmænd

Sager uden domsmænd

2017

134

160

465

2018

105

155

174

2019

119

186

214

2020

112

178

205

383

Note 1: Ved almindelige sager forstås sager med forhandlingsmaksime.

Note 2: Når Retten på Færøerne markerer en sag som en "sag med domsmænd", betyder det ikke, at sagen behandles med domsmænd, men

at den i Danmark formentlig ville blive behandlet med domsmænd. Der er derfor en flydende overgang mellem kategorierne bødesag, sager

med domsmænd og sager uden domsmænd. Retten på Færøerne kan ikke i dag afgøre en sag uden retsmøde, som det er tilfældet i

Danmark.

Note 3: Sagsbehandlingstiden opgøres fra rettens modtagelse til afsigelse af dom

Tabel 4. Sagsbehandlingstiden i dage for civile sager og udvalgte straffesager ved byretterne i

Danmark for perioden 2017

–

2020 (1.-3. kvartal)

Byretter i Danmark:

Civile sager

Almindelige civile sager (sager med forh.maksime)

Straffesager

Bødesag

Sager med domsmænd

Sager uden domsmænd

Note 1: Ved almindelige sager forstås sager med forhandlingsmaksime.

2017

185

179

126

130

2018

194

193

134

144

2019

199

180

156

2020

206

205

164

171

Note 2: Sagsbehandlingstiden opgøres fra rettens modtagelse til afsigelse af dom

Som det fremgår af tabel 3 og 4, ligger den gennemsnitlige sags-

behandlingstid for civile sager ved kredsretterne mere på niveau

med byretterne i Danmark end med Retten på Færøerne. Frem

til og med 2019 lå de gennemsnitlige sagsbehandlingstider ved

kredsretterne lidt over sagsbehandlingstiderne ved byretterne i

Danmark, hvor det omvendte er tilfældet i 1.-3. kvartal 2020,

hvor byretterne i Danmark tilsyneladende har været hårdere

ramt af Coronakrisen og -restriktioner, ligesom der også modta-

ges flere straffesager, end der er kapacitet til at behandle. Retten

på Færøerne har hele tiden haft lavere sagsbehandlingstider i ci-

vile sager end retterne i både Danmark og Grønland.

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for kriminalsagerne ved

kredsretterne i Grønland er ikke overraskende steget en del i lø-

bet af 2020. I Danmark er den gennemsnitlige sagsbehandlings-

tid i byretterne betydeligt kortere i straffesager end ved kreds-

retterne i Grønland, og niveauet ved Retten på Færøerne ligger

også noget under niveauet ved kredsretterne i Grønland.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i bødesager ligger på et

betydeligt lavere niveau ved byretterne i Danmark end ved

kredsretterne i Grønland og ved Retten på Færøerne. Det er vur-

deringen, at årsagen hertil er, at bødesager i Danmark kan be-

handles efter den forenklede bødesagsproces, hvilket ikke har

været en del af retsplejen i Grønland og Færøerne. Den forenk-

lede bødesagsproces betyder, at en meget stor andel af det sam-

lede antal bødesager kan ekspederes uden berammelse af rets-

møde, hvilket er meget tids- og ressourcebesparende. Med den

nye retsplejelov på Færøerne pr. 1. januar 2021 indføres den for-

enklede bødesagsproces på Færøerne.”

Jeg er opmærksom på de grønlandske forhold, der gør, at sagsbehand-

lingstiden gennemsnitligt er højere end i Danmark, og det ligger mig meget

på sinde, at kriminalsagskæden fungerer i Grønland, ligesom Justitsministe-

riets myndigheder i Grønland skal leve op til deres ansvar for at sikre kortest

mulige sagsbehandlingstider navnlig af hensyn til de personer, der er invol-

veret i sagen. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Justitsministeriet har op-

rettet et egentligt kontor (Nordatlantkontoret), som bl.a. har til opgave at

opdatere ministeriets lovgivning for Grønland og Færøerne samt sikre, at

Justitsministeriet har et vedvarende fokus på at styrke justitsområdet i Grøn-

land. For mig er det helt naturligt at arbejde for en standard, der svarer til

standarden i Danmark.

Der afholdes desuden et årligt møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen, der

navnlig har til formål at varetage koordinationen mellem Grønlands Selv-

styre og rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen, herun-

der også i relation til kriminalsagskæden.

Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet har et stort fokus på løbende at opdatere

lovgivningen for både Grønland og Færøerne. Herunder særligt i forhold til

at sikre en bedre og mere effektiv sagsbehandling.

I den forbindelse kan nævnes lov nr. 1427 af 17. december 2019 om ændring

af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af forklaringer i kriminalsager, re-

vision af reglerne om legemsundersøgelse, normering af Retten i Grønland

m.v.), som trådte i kraft den 1. januar 2020, og som indførte hjemmel til at

udnævne en yderligere dommer ved Retten i Grønland. Ansættelsen af en

yderligere dommer ved Retten i Grønland vil i endnu højere grad gøre det

muligt for Retten i Grønland og kredsretterne at fokusere på kortere sagsbe-

handlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne øge indsatsen for at

kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommerkandidater.

REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 922: Spm. om ministeren vil redegøre for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid hos Grønlands Politi, til justitsministeren

Justitsministeriet har derudover udarbejdet et lovforslag, som bl.a. har til

formål at implementere politireformen for Grønland. Forslaget er aktuelt

under behandling af Inatsisartut. Med vedtagelsen af dette lovforslag vil

Grønlands Politi blive ligestillet med de øvrige politikredse, hvilket vil

styrke understøttelsen af politiets og anklagemyndighedens arbejde og der-

med også sagsbehandlingen i Grønland.

Herudover arbejder Justitsministeriet aktuelt på et lovforslag, der har til for-

mål at effektivisere behandlingen af kriminalsager i Grønland bl.a. ved at

indføre regler om behandlingen af tilståelsessager og ved at udvide udgan-

gen til at afsige udeblivelsesdomme. Lovforslaget skal være med til at sikre

en mere effektiv afvikling af sager, hvor den tiltalte tilstår eller udebliver.

Formålet med disse initiativer er bl.a. at nedbringe sagsbehandlingstiden i

kriminalsager i Grønland. Jeg er i øvrigt meget opmærksom på løbende at

tage initiativer, der kan være med til forbedre sagsbehandlingstiden i krimi-

nalsager i Grønland.

Jeg kan endelig oplyse, at der med den nye flerårsaftale for politiet og an-

klagemyndigheden er afsat midler til at oprette en dedikeret enhed i Grøn-

lands Politi, der blandt andet skal forbedre behandlingen af sager om seksu-

alforbrydelser mod børn.