Retsudvalget 2022-23 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2751312_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. september 2023
Sikkerhedskontor I
Jeppe Haugaard Vandtved
2023-0030-9052
2897359
Besvarelse af spørgsmål nr. 900 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 900 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 22. juni 2023. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Peter Hummelgaard
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om styrkelse af retssikkerheden for LGBTI+ personer i Danmark og et bedre anmeldelsessystem
Spørgsmål nr. 900 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Foreningen Lev og Lad Leve, som arbejder for at stoppe had-
forbrydelser mod LGBTI+ personer i Danmark, har for nylig op-
rettet en ny hjemmeside anmeldhadet.nu for at hjælpe queer til
at anmelde hadforbrydelser. Det skyldes, at under 6 % af had-
forbrydelser mod LGBTI+ personer i Danmark bliver anmeldt
og registreret hos politiet ifølge data fra Rigspolitiets rapport om
hadforbrydelser i 2021. Hvordan mener ministeren, at vi kan
styrke retssikkerheden for LGBTI+ personer i Danmark og sikre
et bedre anmeldelsessystem? Vil ministeren redegøre for den
nuværende indsats mod hadforbrydelser i Danmark og regerin-
gens mulige fremtidige indsatser?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at det med aftale om politiets og an-
klagemyndighedens økonomi 2021-2023 blev besluttet, at der
skal sikres mere og bedre oplysning om, hvornår en forbrydelse
almindeligvis må anses for at være en hadforbrydelse gennem
udarbejdelse af informationsmateriale rettet mod ofre for had-
forbrydelser samt organisationer mv., der rådgiver ofre for had-
forbrydelser.
Rigspolitiet har i samarbejde med anklagemyndigheden og rele-
vante organisationer udarbejdet en digital folder om hadforbry-
delser, som udkom medio 2022. Informationen på politiets
hjemmeside til mulige forurettede for hadforbrydelser er lø-
bende siden 2021 blevet opdateret, forbedret og gjort mere syn-
lig.
Derudover er politiets efteruddannelse i hadforbrydelser blevet
styrket og udvidet, hvilket blandt andet skal medvirke til at
sikre, at flere hadforbrydelser identificeres og registreres korrekt
af politiet.
Med henblik på at understøtte moniteringsordningen, der blev
indført i 2015, samt at styrke politikredsenes kapacitet til at
identificere, registrere og monitere hadforbrydelser, har Rigspo-
litiet opdateret ’Vejledning om registrering af hadforbrydelser’
på hadforbrydelsesområdet. Den opdaterede registreringsvej-
ledning er væsentlig udvidet i forhold til den tidligere vejledning
på området. Vejledningen indeholder en gennemgang af den re-
levante lovgivning samt en tydeliggørelse af, hvilke kriterier
Side 2/3
REU, Alm.del - 2022-23 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 900: Spm. om styrkelse af retssikkerheden for LGBTI+ personer i Danmark og et bedre anmeldelsessystem
moniteringsordningen bygger på med praksisnære eksempler på
indikationer på tilstedeværelsen af hadmotiv.
Som supplement til den nye vejledning har Rigspolitiet udviklet
et nyt dataredskab til brug for politikredsene. Dataredskabet vil
blandt andet kunne anvendes af politikredsene til lokalt at iden-
tificere mulige hadforbrydelsessager og monitere udviklingen i
hadforbrydelsessager.”
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets samtidige besvarelse af spørgs-
mål nr. 899 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Side 3/3